Lean 2. 0 Danske virksomheder kan opnå store gevinster . . . . . . men for få har en klar ide om Lean Lean breder sig som en steppebrand i danske virksomheder. Men indtil nu er der utrolig lille viden om resultaterne. En ny dansk undersøgelse blandt 200 virksomheder og kommuner viser, at 42 pct. gennemfører Lean-projekter uden en klar og entydig opfattelse af, hvad Lean er. “Mange virksomheder kobler sig ukritisk på Lean-vognen, ” siger professor på Syddansk Universitet, Jan Stentoft Arlbjørn, der står bag undersøgelsen. Steen Hildebrandt, professor på Aarhus Business School, anbefaler, at virksomhederne satser på “Lean 2. 0”, hvor virksomheden fokuserer sine forretningsprocesser på brugeren, kunden, borgeren og klienten. Det kan skabe “dramatiske konkurrencemæssige gevinster for en lang række virksomheder, der i dag er globalt førende. Men det kræver, at konceptet nøje indarbejdes i medarbejdernes bevidsthed, ” siger han.