Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

CV

Af Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand

Efter flere måneder med krisestyring og en række forskellige indsatser for at redde så mange liv som muligt i lande over hele verden, er det nu, vi skal stille os selv følgende spørgsmål: Hvordan bør covid-19-krisen forandre den måde, verden hænger sammen på? Det er nu, vi skal beslutte, hvordan vi ønsker at forme fremtiden, når det kommer til globalisering, digitalisering og klimaet. Jeg kalder det #RenewalNotReturn.

Året 1989 spiller en afgørende rolle for, hvordan jeg forstår nutiden. 1989 var på mange måder et væsentligt vendepunkt, der har defineret vores moderne verden. Men hvorfor? 

Berlinmuren faldt i 1989. Da den kolde krig sluttede, åbnede grænserne, og som en konsekvens heraf accelererede globaliseringen og den globale handel.  

Det var også i 1989, at Tim Berners-Lee, som var researcher på det berømte CERN-laboratorium i Geneve, formulerede sine ideer om et verdensomspændende informationsnetværk og pegede på, hvilke former for teknologi der skulle til at for at gøre ideerne til virkelighed. Det blev starten på internettet, som vi kender det i dag.  

Endelig var det i 1989, at en ung amerikansk senator fra Tennessee holdt sin første forelæsning om global opvarmning, som vi kaldte det dengang. Den unge senator hed Al Gore Jr, og hans forelæsning skulle senere blive verdensberømt under titlen ’En ubekvem sandhed’.

Kort opsummeret kan man sige, at 1989 markerede begyndelsen på globalisering, digitalisering og klimakampen. Disse tre grundlæggende kræfter har formet den verden, som vi kender i dag. De har defineret det miljø, som alle ledere – såvel i forretning som i politik – skal forholde sig til og være med til at forandre.

Coronavirussets ankomst

30 år efter det helt afgørende år 1989 står vi over for en af de største pandemier i det seneste århundrede. Alt forandrede sig fra den ene dag til den anden. I land efter land over hele verden strømmede de syge ind på hospitalerne, grænserne lukkede, det at holde afstand til andre mennesker blev den nye måde at leve på, og forsyningskæderne kom voldsomt under pres.

Erhvervsledere og politiske ledere over hele verden gik i gang med brandslukningen. En personlig oplevelse, jeg havde i Davos, illustrerer forandringen ret godt. På Wold Economic Forum i januar 2020 var klimakampen endelig landet, hvor den hører hjemme: øverst på den internationale dagsorden lige ved siden af geopolitik og digitalisering. Intet symboliserede det stærkere end Greta Thunbergs berømte tale på mødet. Der var stærk konsensus i verdenssamfundet om, at klimakampen var presserende.

Men inden for få uger efter at jeg var vendt hjem fra Davos, kom covid-19-pandemien til at overhale klimaforandringerne (og alle andre emner på mødet) som det vigtigste punkt på dagsordenen for hele menneskeheden. Befolkningernes helbredstilstand, fysisk afstand og genåbningen af økonomien blev centrale temaer i den internationale debat.  

Dette skift afføder store spørgsmål: Indvarsler pandemien begyndelsen på en ny æra i vores politiske og økonomiske historie? Er covid-19 blevet en vigtigere, grundlæggende kraft i vores tid end globalisering, digitalisering og klimakampen? Står erhvervsledere og økonomiske ledere nu over for et helt forandret miljø og helt andre prioriteter?  

Tilbageskridt og fremdrift

Når vi ser nærmere på, hvad pandemien har betydet, har den allerede påvirket globalisering, digitalisering og klimakampen på ikke bare én, men mange måder.

På den negative side står, at pandemien har skrumpet den globale økonomi ganske betydeligt. Førende eksperter i World Economic Forum anslår, at hver måned med nedlukning reducerede den globale vækstrate med omkring 2 procentpoints. Overordnet set er forventningerne om vækst for 2020 faldet fra +3 procent til -5 procent, og arbejdsløsheden er steget kraftigt over hele verden. Mange steder, for eksempel i USA, forsvandt arbejdspladserne hurtigere end på noget andet tidspunkt i moderne historie.

Hvis vi ser på covid-19’s indflydelse på den globale handel, forventer Den Internationale Valutafond en endnu voldsommere nedgang på omkring 12 procent i forhold til 2019. Det er en bekymrende udvikling i betragtning af, at handel har løftet millioner af mennesker i udviklingslandene ud af fattigdom og i årtier har hævet levestandarden i de industrialiserede lande.

Ikke desto mindre har der også været glimt af håb under pandemien.

For eksempel tog det ikke regeringer verden over lang tid at forstå de økonomiske konsekvenser af covid-19 og iværksætte tiltag, der skulle dæmme op for krisen. Kun ganske få uger efter krisens start havde lande over hele verden forpligtet sig til en række planer, der skulle holde hånden under økonomien – fra offentlig støtte og lånegarantier til skattefritagelse og pengeskabelse fra centralbankerne. I slutningen af marts 2020 beløb disse forpligtelser sig til syv billioner dollar – det er et 7-tal efterfulgt af 12 nuller! Budskabet var klart: Vi er klar til at gøre, hvad der end kræves for at stabilisere og genoprette økonomien.

Et andet glimt af håb: De globale kuldioxid-udledninger er faldet som en konsekvens af den globale nedlukning. Samlet set for 2020 vurderes det, at CO2-udledningen bliver 8 procent lavere end i 2019.  For bare få måneder siden ville ingen have troet på, at det ville være muligt at skære så markant med på CO2-udledningen.

Nu er nedlukning af økonomier over hele verden selvfølgelig ikke en holdbar måde at redde klimaet på, men den voldsomme nedgang i udledningen af CO2 har helt sikkert åbnet vores øjne. Hvis vi skal nå det hele centrale mål i Paris-aftalen – en begrænsning af den globale temperaturstigning til 1,5 grader over niveauet før industrialiseringen – vil verden skulle sænke udledningen af CO2 med 7,6 procent om året frem til 2030. Det er en kæmpe opgave, som kræver mod – men der er ingen tid at spilde!

Endelig har covid-19 også været med til at give os en bedre forståelse af de enorme fordele, vi får fra digitalisering og det endnu større potentiale, der ligger i digitalisering i fremtiden. I april 2020 sad millioner af kontoransatte over hele verden og arbejdede hjemmefra, mens antallet af kommercielle flyvninger var faldet med 75 procent sammenlignet med januar. Business as usual udspillede sig nu i virtuelle rammer.

For ti år siden, da cloud-løsninger og computerteknologi var mindre udviklede, vores båndbredde var mere begrænset, og mobile enheder ikke var hvermandseje, ville nedlukningen stort set have sat erhvervslivet i stå. Men det skete ikke i 2020. Da det blev normen at holde fysisk afstand til andre mennesker, blomstrede det virtuelle samarbejde. I midten af marts ramte virtuelle møder alene på Microsoft Teams et rekordniveau på over 900 millioner minutter om dagen. To uger senere var tallet allerede tre gange større med 2,7 milliarder minutter på Teams.   

Kigger vi på industrien, beviste digitaliseringen i høj grad også sit værd. Under nedlukningen var mange fabrikker nødt til at skære voldsomt i produktionen eller lukke helt ned for at beskytte medarbejderne mod sygdom. Men fabrikker med et stærkt digitalt fundament stod langt stærkere. For eksempel fortsatte Siemens’ højteknologiske fabrik i Amberg i Tyskland produktionen gennem hele krisen uden at lukke ned på noget tidspunkt.

Hvilke konklusioner bør ledere drage af de meget forskellige konsekvenser af covid-19? I mine øjne er krisen, der var forårsaget af et virusudbrud, en katalysator. I et langt højere tempo end vi havde forestillet os, fører krisen os frem til et nyt vendepunkt i forhold globalisering, digitalisering og klimaindsatsen. De beslutninger, vi træffer i dag, betyder noget. De betyder noget, fordi de kan lede os ind på den rigtige – eller den forkerte – sti i de næste mange år.

Fremtidens globalisering

Når det kommer til globalisering, har covid-19 trukket spørgsmål frem i lyset, som vi allerede havde skullet tage stilling til i et stykke tid: Skal vores svar på stigende nationalisme, protektionisme, handelskrige og nu også covid-19 være en tilbagerulning af globaliseringen? Eller skal vores svar være en ny version af globalisering, som sætter fokus på modstandsdygtighed?

Covid-19 har om noget tydeligt vist, at en tilbagerulning af globaliseringen ville have enorme økonomiske omkostninger for alle lande i verden med tab af vækst, tab af job, lavere levestandard. Som jeg plejer at spøge med ude i verden: Mit hjemland Danmark bliver aldrig en konkurrencedygtig leverandør af bananer af høj kvalitet. Den slags produkter vil det være klogere at importere, og det samme gælder for millioner af andre varer.

Vores svar på covid-19 skal med andre ord ikke være en tilbagerulning af globaliseringen og den globale samhandel. I stedet er vi nødt til at udvikle globale forsyningskæder med langt større modstandsdygtighed.

For at nå dertil er vi nødt til at gøre de globale forsyningskæder mere forskelligartede. Det betyder følgende: Mange forsyningskilder i stedet for kun én. Udover at have leverandører langt væk er virksomheder nødt til at skabe relationer til leverandører, der er tættere på hjemlandet og nabolande. På denne måde bliver forsyningskæder og økonomier mere modstandsdygtige over for kriser, samtidig med at de fortsat er konkurrencedygtige. Der er endnu en positiv effekt affødt af dette. Efterhånden som diversificeringen øges, vil flere lande – og ikke bare udvalgte få – blive i stand til at tage del i den globale handel og nyde godt af fordelene.  

Fremtidens klimakamp

Også i forhold til klimaet har covid-19 sat fingeren på et ømt punkt. Vil verdens ledere udsætte kampen for et bedre klima og fokusere på at rette økonomien op? Eller kommer vi til at fremskynde klimakampen i kølvandet på covid-19?

På mødet i Davos i januar var der klar enighed om at sætte tempoet op. Den store udfordring var, hvordan man skulle sikre de enorme investeringer, som er nødvendige for at sætte fart i en økonomi, der ikke er afhængig af fossile brændstoffer.

Covid-19 viser os nu vejen ud af dette dilemma. Pengene er der – flere billioner faktisk! Jeg hentyder her til de mange hjælpepakker og støtteforanstaltninger. Nu skal vi sikre os, at disse midler rent faktisk bliver brugt på måder, der gør vores økonomier, virksomheder og organisationer mere bæredygtige og sætter gang i en CO2-fri fremtid i alle forsyningskæder.

Fremtidens digitalisering

Endelig havde covid-19 en ret klar indflydelse på digitalisering. Inden for få måneder har den fjerde industrielle revolution taget et skridt fremad, som det normalt ville tage yderligere to til fem år at tilbagelægge.

Men denne acceleration betyder også, at vi er nødt til at adressere det væsentligste dilemma ved den digitale revolution hurtigst muligt: Er det de ansvarlige teknologier, der kommer til at sikre fremdriften for fremtidens digitalisering, eller kommer vi til at fortsætte ned af stien med uansvarlig brug af teknologi?

Ansvarlig brug af teknologi betyder, at teknologien skal være med til at bidrage positivt til de overordnede mål i samfundet, forbedre brugernes liv, beskytte privatlivet, skabe lige muligheder for alle og respektere og forbedre menneskerettighederne. Det handler om, at vi kontinuerligt holder os teknologiens fordele for mennesker for øje.

Den verdensomspændende debat om apps, der skal advare mod covid-19, er et godt eksempel. Nogle apps trækker på centraliseret dataopbevaring. De giver adgang til brugernes private oplysninger, og det er umuligt at gennemskue mekanismerne i og resultaterne af dette.

På den anden side findes der coronavirus-apps, som trækker på decentraliserede data, som opbevares lokalt, og deres mekanismer er gennemskuelige og tilgængelige. Disse apps demonstrerer, at det er muligt at opnå begge dele: At bruge teknologi til at inddæmme pandemien, mens brugernes privatliv beskyttes.

Eftersom covid-19 har fremskyndet så mange aspekter af digitaliseringen, er vi nødt til at træffe mange langt mere vidtrækkende beslutninger angående vores brug af digitale teknologier. Det er nu, vi skal nå til enighed om og implementere ansvarlige principper. Hvis vi ikke udnytter muligheden nu, vil det blive langt sværere at rette op på tingene senere.

Producenter af teknologi kan ikke passivt vente på, at regeringer leverer alle svar og alle former for lovgivning – forandringerne går simpelthen for stærkt! Men vi kan dagligt hver især holde ansvarligt brug af teknologi for øje inden for vores eget felt. Det er også kongstanken i ’Tech for Life’-bevægelsen, som jeg har stiftet sammen med Lars Thinggaard.

En hel generations chance, der kræver en ny form for ledelse

Hvis vi lægger alt dette sammen, er konklusionen ret klar: Præcis ligesom i 1989 står vi over for et dramatisk vendepunkt på tre væsentlige dimensioner: globalisering, digitalisering og klima. Og det kræves af os, at vi gennemfører transformationen af alle tre dimensioner på en ansvarlig måde.

Hvordan påvirker det vores forståelse af lederskab?

Allerede før vi blev ramt af covid-19, mente jeg, at traditionelle modeller for ledelse er blevet helt utilstrækkelige. Disse modeller fokuserer på at udvikle detaljerede forretningsplaner og føre dem ud i livet. Det virkede muligvis i en verden, hvor forandring var lineær og forholdsvis langsom.

I dag lever vi i en verden, hvor forandring er eksponentiel, og hvor fremtiden bliver sværere og sværere at forudse. Det er ikke nok blot at føre planer ud i livet, hvis vi skal skabe succesrige organisationer og bygge en bedre fremtid. Covid-19 er et perfekt eksempel. Ingen plan i verden havde forudset pandemien, endsige kortlagt dens langsigtede forløb og konsekvenser.

De virksomheder, som kommer styrkede ud af covid-19-pandemien, er de virksomheder, der opfanger forandringer undervejs og reagerer hurtigere end konkurrenterne. De virksomheder, der tør afvige fra planen og gøre krisen til en mulighed.

Dermed understreger pandemien min pointe om, at vi har brug for en mere moderne og mere fleksibel forståelse af ledelse. Denne ledelsesmodel kalder Mikael Trolle og jeg ’Dreams & Details’.

’Dreams & Details’ betyder: Ledere er nødt til at formulere en meningsfuld og motiverende drøm for at inspirere folk, og de er nødt til at engagere sig i de detaljer, der betyder mest for virkeliggørelsen af drømmen. Disse detaljer er typisk områder, hvor der er størst behov for forandring – de områder, hvor det er helt nødvendigt at indsætte nye kompetencer for at forløse en virksomheds fremtidige succes.  

For at kunne skabe virksomheder, der opfanger forandringer og reagerer hurtigt på dem, er vi nødt til at give ansvar til de mennesker, som er tættest på kunden, produktudviklingen og virkeligheden. Hvis vi tør at gøre det, frigiver vi menneskeligt potentiale og gør vores kolleger i stand til at finde den bedst mulige måde at gøre drømmen til virkelighed.

I stedet for at hylde evnen til at planlægge og sikre vedvarende små fremskridt bør vi begynde at hylde vores evne til at genopfinde organisationer, så de er klar til en bedre fremtid – en bæredygtig fremtid, hvor digitale værktøjer forbedrer menneskelig kapacitet og skaber muligheder for alle.

Hvis et øjeblik tager et skridt væk fra den daglige nyhedsstrøm, bliver vi klar over, at covid-19 ikke bare er en krise, vi skal overvinde. Covid-19 er, som FN’s generalsekretær António Guterres så rammende udtrykker det “en hel generations mulighed for at opbygge en mere ligeværdig og bæredygtig verden.”

Som forretningsmand vil jeg tilføje, at det også er en oplagt mulighed for at genopfinde vores organisationer og forberede dem på succes i en ny tidsalder. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid. Mottoet er: Renewal, not return.

Forrige artikel Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug Næste artikel Behandlingsrådets formand:  ”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at stå i et stormvejr” Behandlingsrådets formand: ”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at stå i et stormvejr”

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.