Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

CV

Af Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand

Efter flere måneder med krisestyring og en række forskellige indsatser for at redde så mange liv som muligt i lande over hele verden, er det nu, vi skal stille os selv følgende spørgsmål: Hvordan bør covid-19-krisen forandre den måde, verden hænger sammen på? Det er nu, vi skal beslutte, hvordan vi ønsker at forme fremtiden, når det kommer til globalisering, digitalisering og klimaet. Jeg kalder det #RenewalNotReturn.

Året 1989 spiller en afgørende rolle for, hvordan jeg forstår nutiden. 1989 var på mange måder et væsentligt vendepunkt, der har defineret vores moderne verden. Men hvorfor? 

Berlinmuren faldt i 1989. Da den kolde krig sluttede, åbnede grænserne, og som en konsekvens heraf accelererede globaliseringen og den globale handel.  

Det var også i 1989, at Tim Berners-Lee, som var researcher på det berømte CERN-laboratorium i Geneve, formulerede sine ideer om et verdensomspændende informationsnetværk og pegede på, hvilke former for teknologi der skulle til at for at gøre ideerne til virkelighed. Det blev starten på internettet, som vi kender det i dag.  

Endelig var det i 1989, at en ung amerikansk senator fra Tennessee holdt sin første forelæsning om global opvarmning, som vi kaldte det dengang. Den unge senator hed Al Gore Jr, og hans forelæsning skulle senere blive verdensberømt under titlen ’En ubekvem sandhed’.

Kort opsummeret kan man sige, at 1989 markerede begyndelsen på globalisering, digitalisering og klimakampen. Disse tre grundlæggende kræfter har formet den verden, som vi kender i dag. De har defineret det miljø, som alle ledere – såvel i forretning som i politik – skal forholde sig til og være med til at forandre.

Coronavirussets ankomst

30 år efter det helt afgørende år 1989 står vi over for en af de største pandemier i det seneste århundrede. Alt forandrede sig fra den ene dag til den anden. I land efter land over hele verden strømmede de syge ind på hospitalerne, grænserne lukkede, det at holde afstand til andre mennesker blev den nye måde at leve på, og forsyningskæderne kom voldsomt under pres.

Erhvervsledere og politiske ledere over hele verden gik i gang med brandslukningen. En personlig oplevelse, jeg havde i Davos, illustrerer forandringen ret godt. På Wold Economic Forum i januar 2020 var klimakampen endelig landet, hvor den hører hjemme: øverst på den internationale dagsorden lige ved siden af geopolitik og digitalisering. Intet symboliserede det stærkere end Greta Thunbergs berømte tale på mødet. Der var stærk konsensus i verdenssamfundet om, at klimakampen var presserende.

Men inden for få uger efter at jeg var vendt hjem fra Davos, kom covid-19-pandemien til at overhale klimaforandringerne (og alle andre emner på mødet) som det vigtigste punkt på dagsordenen for hele menneskeheden. Befolkningernes helbredstilstand, fysisk afstand og genåbningen af økonomien blev centrale temaer i den internationale debat.  

Dette skift afføder store spørgsmål: Indvarsler pandemien begyndelsen på en ny æra i vores politiske og økonomiske historie? Er covid-19 blevet en vigtigere, grundlæggende kraft i vores tid end globalisering, digitalisering og klimakampen? Står erhvervsledere og økonomiske ledere nu over for et helt forandret miljø og helt andre prioriteter?  

Tilbageskridt og fremdrift

Når vi ser nærmere på, hvad pandemien har betydet, har den allerede påvirket globalisering, digitalisering og klimakampen på ikke bare én, men mange måder.

På den negative side står, at pandemien har skrumpet den globale økonomi ganske betydeligt. Førende eksperter i World Economic Forum anslår, at hver måned med nedlukning reducerede den globale vækstrate med omkring 2 procentpoints. Overordnet set er forventningerne om vækst for 2020 faldet fra +3 procent til -5 procent, og arbejdsløsheden er steget kraftigt over hele verden. Mange steder, for eksempel i USA, forsvandt arbejdspladserne hurtigere end på noget andet tidspunkt i moderne historie.

Hvis vi ser på covid-19’s indflydelse på den globale handel, forventer Den Internationale Valutafond en endnu voldsommere nedgang på omkring 12 procent i forhold til 2019. Det er en bekymrende udvikling i betragtning af, at handel har løftet millioner af mennesker i udviklingslandene ud af fattigdom og i årtier har hævet levestandarden i de industrialiserede lande.

Ikke desto mindre har der også været glimt af håb under pandemien.

For eksempel tog det ikke regeringer verden over lang tid at forstå de økonomiske konsekvenser af covid-19 og iværksætte tiltag, der skulle dæmme op for krisen. Kun ganske få uger efter krisens start havde lande over hele verden forpligtet sig til en række planer, der skulle holde hånden under økonomien – fra offentlig støtte og lånegarantier til skattefritagelse og pengeskabelse fra centralbankerne. I slutningen af marts 2020 beløb disse forpligtelser sig til syv billioner dollar – det er et 7-tal efterfulgt af 12 nuller! Budskabet var klart: Vi er klar til at gøre, hvad der end kræves for at stabilisere og genoprette økonomien.

Et andet glimt af håb: De globale kuldioxid-udledninger er faldet som en konsekvens af den globale nedlukning. Samlet set for 2020 vurderes det, at CO2-udledningen bliver 8 procent lavere end i 2019.  For bare få måneder siden ville ingen have troet på, at det ville være muligt at skære så markant med på CO2-udledningen.

Nu er nedlukning af økonomier over hele verden selvfølgelig ikke en holdbar måde at redde klimaet på, men den voldsomme nedgang i udledningen af CO2 har helt sikkert åbnet vores øjne. Hvis vi skal nå det hele centrale mål i Paris-aftalen – en begrænsning af den globale temperaturstigning til 1,5 grader over niveauet før industrialiseringen – vil verden skulle sænke udledningen af CO2 med 7,6 procent om året frem til 2030. Det er en kæmpe opgave, som kræver mod – men der er ingen tid at spilde!

Endelig har covid-19 også været med til at give os en bedre forståelse af de enorme fordele, vi får fra digitalisering og det endnu større potentiale, der ligger i digitalisering i fremtiden. I april 2020 sad millioner af kontoransatte over hele verden og arbejdede hjemmefra, mens antallet af kommercielle flyvninger var faldet med 75 procent sammenlignet med januar. Business as usual udspillede sig nu i virtuelle rammer.

For ti år siden, da cloud-løsninger og computerteknologi var mindre udviklede, vores båndbredde var mere begrænset, og mobile enheder ikke var hvermandseje, ville nedlukningen stort set have sat erhvervslivet i stå. Men det skete ikke i 2020. Da det blev normen at holde fysisk afstand til andre mennesker, blomstrede det virtuelle samarbejde. I midten af marts ramte virtuelle møder alene på Microsoft Teams et rekordniveau på over 900 millioner minutter om dagen. To uger senere var tallet allerede tre gange større med 2,7 milliarder minutter på Teams.   

Kigger vi på industrien, beviste digitaliseringen i høj grad også sit værd. Under nedlukningen var mange fabrikker nødt til at skære voldsomt i produktionen eller lukke helt ned for at beskytte medarbejderne mod sygdom. Men fabrikker med et stærkt digitalt fundament stod langt stærkere. For eksempel fortsatte Siemens’ højteknologiske fabrik i Amberg i Tyskland produktionen gennem hele krisen uden at lukke ned på noget tidspunkt.

Hvilke konklusioner bør ledere drage af de meget forskellige konsekvenser af covid-19? I mine øjne er krisen, der var forårsaget af et virusudbrud, en katalysator. I et langt højere tempo end vi havde forestillet os, fører krisen os frem til et nyt vendepunkt i forhold globalisering, digitalisering og klimaindsatsen. De beslutninger, vi træffer i dag, betyder noget. De betyder noget, fordi de kan lede os ind på den rigtige – eller den forkerte – sti i de næste mange år.

Fremtidens globalisering

Når det kommer til globalisering, har covid-19 trukket spørgsmål frem i lyset, som vi allerede havde skullet tage stilling til i et stykke tid: Skal vores svar på stigende nationalisme, protektionisme, handelskrige og nu også covid-19 være en tilbagerulning af globaliseringen? Eller skal vores svar være en ny version af globalisering, som sætter fokus på modstandsdygtighed?

Covid-19 har om noget tydeligt vist, at en tilbagerulning af globaliseringen ville have enorme økonomiske omkostninger for alle lande i verden med tab af vækst, tab af job, lavere levestandard. Som jeg plejer at spøge med ude i verden: Mit hjemland Danmark bliver aldrig en konkurrencedygtig leverandør af bananer af høj kvalitet. Den slags produkter vil det være klogere at importere, og det samme gælder for millioner af andre varer.

Vores svar på covid-19 skal med andre ord ikke være en tilbagerulning af globaliseringen og den globale samhandel. I stedet er vi nødt til at udvikle globale forsyningskæder med langt større modstandsdygtighed.

For at nå dertil er vi nødt til at gøre de globale forsyningskæder mere forskelligartede. Det betyder følgende: Mange forsyningskilder i stedet for kun én. Udover at have leverandører langt væk er virksomheder nødt til at skabe relationer til leverandører, der er tættere på hjemlandet og nabolande. På denne måde bliver forsyningskæder og økonomier mere modstandsdygtige over for kriser, samtidig med at de fortsat er konkurrencedygtige. Der er endnu en positiv effekt affødt af dette. Efterhånden som diversificeringen øges, vil flere lande – og ikke bare udvalgte få – blive i stand til at tage del i den globale handel og nyde godt af fordelene.  

Fremtidens klimakamp

Også i forhold til klimaet har covid-19 sat fingeren på et ømt punkt. Vil verdens ledere udsætte kampen for et bedre klima og fokusere på at rette økonomien op? Eller kommer vi til at fremskynde klimakampen i kølvandet på covid-19?

På mødet i Davos i januar var der klar enighed om at sætte tempoet op. Den store udfordring var, hvordan man skulle sikre de enorme investeringer, som er nødvendige for at sætte fart i en økonomi, der ikke er afhængig af fossile brændstoffer.

Covid-19 viser os nu vejen ud af dette dilemma. Pengene er der – flere billioner faktisk! Jeg hentyder her til de mange hjælpepakker og støtteforanstaltninger. Nu skal vi sikre os, at disse midler rent faktisk bliver brugt på måder, der gør vores økonomier, virksomheder og organisationer mere bæredygtige og sætter gang i en CO2-fri fremtid i alle forsyningskæder.

Fremtidens digitalisering

Endelig havde covid-19 en ret klar indflydelse på digitalisering. Inden for få måneder har den fjerde industrielle revolution taget et skridt fremad, som det normalt ville tage yderligere to til fem år at tilbagelægge.

Men denne acceleration betyder også, at vi er nødt til at adressere det væsentligste dilemma ved den digitale revolution hurtigst muligt: Er det de ansvarlige teknologier, der kommer til at sikre fremdriften for fremtidens digitalisering, eller kommer vi til at fortsætte ned af stien med uansvarlig brug af teknologi?

Ansvarlig brug af teknologi betyder, at teknologien skal være med til at bidrage positivt til de overordnede mål i samfundet, forbedre brugernes liv, beskytte privatlivet, skabe lige muligheder for alle og respektere og forbedre menneskerettighederne. Det handler om, at vi kontinuerligt holder os teknologiens fordele for mennesker for øje.

Den verdensomspændende debat om apps, der skal advare mod covid-19, er et godt eksempel. Nogle apps trækker på centraliseret dataopbevaring. De giver adgang til brugernes private oplysninger, og det er umuligt at gennemskue mekanismerne i og resultaterne af dette.

På den anden side findes der coronavirus-apps, som trækker på decentraliserede data, som opbevares lokalt, og deres mekanismer er gennemskuelige og tilgængelige. Disse apps demonstrerer, at det er muligt at opnå begge dele: At bruge teknologi til at inddæmme pandemien, mens brugernes privatliv beskyttes.

Eftersom covid-19 har fremskyndet så mange aspekter af digitaliseringen, er vi nødt til at træffe mange langt mere vidtrækkende beslutninger angående vores brug af digitale teknologier. Det er nu, vi skal nå til enighed om og implementere ansvarlige principper. Hvis vi ikke udnytter muligheden nu, vil det blive langt sværere at rette op på tingene senere.

Producenter af teknologi kan ikke passivt vente på, at regeringer leverer alle svar og alle former for lovgivning – forandringerne går simpelthen for stærkt! Men vi kan dagligt hver især holde ansvarligt brug af teknologi for øje inden for vores eget felt. Det er også kongstanken i ’Tech for Life’-bevægelsen, som jeg har stiftet sammen med Lars Thinggaard.

En hel generations chance, der kræver en ny form for ledelse

Hvis vi lægger alt dette sammen, er konklusionen ret klar: Præcis ligesom i 1989 står vi over for et dramatisk vendepunkt på tre væsentlige dimensioner: globalisering, digitalisering og klima. Og det kræves af os, at vi gennemfører transformationen af alle tre dimensioner på en ansvarlig måde.

Hvordan påvirker det vores forståelse af lederskab?

Allerede før vi blev ramt af covid-19, mente jeg, at traditionelle modeller for ledelse er blevet helt utilstrækkelige. Disse modeller fokuserer på at udvikle detaljerede forretningsplaner og føre dem ud i livet. Det virkede muligvis i en verden, hvor forandring var lineær og forholdsvis langsom.

I dag lever vi i en verden, hvor forandring er eksponentiel, og hvor fremtiden bliver sværere og sværere at forudse. Det er ikke nok blot at føre planer ud i livet, hvis vi skal skabe succesrige organisationer og bygge en bedre fremtid. Covid-19 er et perfekt eksempel. Ingen plan i verden havde forudset pandemien, endsige kortlagt dens langsigtede forløb og konsekvenser.

De virksomheder, som kommer styrkede ud af covid-19-pandemien, er de virksomheder, der opfanger forandringer undervejs og reagerer hurtigere end konkurrenterne. De virksomheder, der tør afvige fra planen og gøre krisen til en mulighed.

Dermed understreger pandemien min pointe om, at vi har brug for en mere moderne og mere fleksibel forståelse af ledelse. Denne ledelsesmodel kalder Mikael Trolle og jeg ’Dreams & Details’.

’Dreams & Details’ betyder: Ledere er nødt til at formulere en meningsfuld og motiverende drøm for at inspirere folk, og de er nødt til at engagere sig i de detaljer, der betyder mest for virkeliggørelsen af drømmen. Disse detaljer er typisk områder, hvor der er størst behov for forandring – de områder, hvor det er helt nødvendigt at indsætte nye kompetencer for at forløse en virksomheds fremtidige succes.  

For at kunne skabe virksomheder, der opfanger forandringer og reagerer hurtigt på dem, er vi nødt til at give ansvar til de mennesker, som er tættest på kunden, produktudviklingen og virkeligheden. Hvis vi tør at gøre det, frigiver vi menneskeligt potentiale og gør vores kolleger i stand til at finde den bedst mulige måde at gøre drømmen til virkelighed.

I stedet for at hylde evnen til at planlægge og sikre vedvarende små fremskridt bør vi begynde at hylde vores evne til at genopfinde organisationer, så de er klar til en bedre fremtid – en bæredygtig fremtid, hvor digitale værktøjer forbedrer menneskelig kapacitet og skaber muligheder for alle.

Hvis et øjeblik tager et skridt væk fra den daglige nyhedsstrøm, bliver vi klar over, at covid-19 ikke bare er en krise, vi skal overvinde. Covid-19 er, som FN’s generalsekretær António Guterres så rammende udtrykker det “en hel generations mulighed for at opbygge en mere ligeværdig og bæredygtig verden.”

Som forretningsmand vil jeg tilføje, at det også er en oplagt mulighed for at genopfinde vores organisationer og forberede dem på succes i en ny tidsalder. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid. Mottoet er: Renewal, not return.

Forrige artikel Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug Næste artikel Behandlingsrådets formand:  ”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at stå i et stormvejr” Behandlingsrådets formand: ”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at stå i et stormvejr”
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.