Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

Placeholder image
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

CV

Siemens
Bestyrelsesformand siden 2018 Medlem af bestyrelsen siden 2013

A.P. Møller – Maersk
Bestyrelsesformand siden 2017 Medlem af bestyrelsen siden 2016

Allianz Group
Næstformand siden 2018. Medlem af bestyrelsen siden 2014

CBS
Adjungeret professor siden 2016

World Economic Forum
Bestyrelsesmedlem siden 2014

Forhenværende...
2011-17: Næstformand i bestyrelsen i B&O
2014-17: Medlem af bestyrelsen i SAP
2013-16: Medlem af bestyrelsen i Danske Bank
2010-14: CEO i SAP
2008-10: Udviklingsdirektør i SAP

Uddannelse
MBA fra Aarhus Universitet

Af Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand

Efter flere måneder med krisestyring og en række forskellige indsatser for at redde så mange liv som muligt i lande over hele verden, er det nu, vi skal stille os selv følgende spørgsmål: Hvordan bør covid-19-krisen forandre den måde, verden hænger sammen på? Det er nu, vi skal beslutte, hvordan vi ønsker at forme fremtiden, når det kommer til globalisering, digitalisering og klimaet. Jeg kalder det #RenewalNotReturn.

Året 1989 spiller en afgørende rolle for, hvordan jeg forstår nutiden. 1989 var på mange måder et væsentligt vendepunkt, der har defineret vores moderne verden. Men hvorfor? 

Berlinmuren faldt i 1989. Da den kolde krig sluttede, åbnede grænserne, og som en konsekvens heraf accelererede globaliseringen og den globale handel.  

Det var også i 1989, at Tim Berners-Lee, som var researcher på det berømte CERN-laboratorium i Geneve, formulerede sine ideer om et verdensomspændende informationsnetværk og pegede på, hvilke former for teknologi der skulle til at for at gøre ideerne til virkelighed. Det blev starten på internettet, som vi kender det i dag.  

Endelig var det i 1989, at en ung amerikansk senator fra Tennessee holdt sin første forelæsning om global opvarmning, som vi kaldte det dengang. Den unge senator hed Al Gore Jr, og hans forelæsning skulle senere blive verdensberømt under titlen ’En ubekvem sandhed’.

Kort opsummeret kan man sige, at 1989 markerede begyndelsen på globalisering, digitalisering og klimakampen. Disse tre grundlæggende kræfter har formet den verden, som vi kender i dag. De har defineret det miljø, som alle ledere – såvel i forretning som i politik – skal forholde sig til og være med til at forandre.

Coronavirussets ankomst

30 år efter det helt afgørende år 1989 står vi over for en af de største pandemier i det seneste århundrede. Alt forandrede sig fra den ene dag til den anden. I land efter land over hele verden strømmede de syge ind på hospitalerne, grænserne lukkede, det at holde afstand til andre mennesker blev den nye måde at leve på, og forsyningskæderne kom voldsomt under pres.

Erhvervsledere og politiske ledere over hele verden gik i gang med brandslukningen. En personlig oplevelse, jeg havde i Davos, illustrerer forandringen ret godt. På Wold Economic Forum i januar 2020 var klimakampen endelig landet, hvor den hører hjemme: øverst på den internationale dagsorden lige ved siden af geopolitik og digitalisering. Intet symboliserede det stærkere end Greta Thunbergs berømte tale på mødet. Der var stærk konsensus i verdenssamfundet om, at klimakampen var presserende.

Men inden for få uger efter at jeg var vendt hjem fra Davos, kom covid-19-pandemien til at overhale klimaforandringerne (og alle andre emner på mødet) som det vigtigste punkt på dagsordenen for hele menneskeheden. Befolkningernes helbredstilstand, fysisk afstand og genåbningen af økonomien blev centrale temaer i den internationale debat.  

Dette skift afføder store spørgsmål: Indvarsler pandemien begyndelsen på en ny æra i vores politiske og økonomiske historie? Er covid-19 blevet en vigtigere, grundlæggende kraft i vores tid end globalisering, digitalisering og klimakampen? Står erhvervsledere og økonomiske ledere nu over for et helt forandret miljø og helt andre prioriteter?  

Tilbageskridt og fremdrift

Når vi ser nærmere på, hvad pandemien har betydet, har den allerede påvirket globalisering, digitalisering og klimakampen på ikke bare én, men mange måder.

På den negative side står, at pandemien har skrumpet den globale økonomi ganske betydeligt. Førende eksperter i World Economic Forum anslår, at hver måned med nedlukning reducerede den globale vækstrate med omkring 2 procentpoints. Overordnet set er forventningerne om vækst for 2020 faldet fra +3 procent til -5 procent, og arbejdsløsheden er steget kraftigt over hele verden. Mange steder, for eksempel i USA, forsvandt arbejdspladserne hurtigere end på noget andet tidspunkt i moderne historie.

Hvis vi ser på covid-19’s indflydelse på den globale handel, forventer Den Internationale Valutafond en endnu voldsommere nedgang på omkring 12 procent i forhold til 2019. Det er en bekymrende udvikling i betragtning af, at handel har løftet millioner af mennesker i udviklingslandene ud af fattigdom og i årtier har hævet levestandarden i de industrialiserede lande.

Ikke desto mindre har der også været glimt af håb under pandemien.

For eksempel tog det ikke regeringer verden over lang tid at forstå de økonomiske konsekvenser af covid-19 og iværksætte tiltag, der skulle dæmme op for krisen. Kun ganske få uger efter krisens start havde lande over hele verden forpligtet sig til en række planer, der skulle holde hånden under økonomien – fra offentlig støtte og lånegarantier til skattefritagelse og pengeskabelse fra centralbankerne. I slutningen af marts 2020 beløb disse forpligtelser sig til syv billioner dollar – det er et 7-tal efterfulgt af 12 nuller! Budskabet var klart: Vi er klar til at gøre, hvad der end kræves for at stabilisere og genoprette økonomien.

Et andet glimt af håb: De globale kuldioxid-udledninger er faldet som en konsekvens af den globale nedlukning. Samlet set for 2020 vurderes det, at CO2-udledningen bliver 8 procent lavere end i 2019.  For bare få måneder siden ville ingen have troet på, at det ville være muligt at skære så markant med på CO2-udledningen.

Nu er nedlukning af økonomier over hele verden selvfølgelig ikke en holdbar måde at redde klimaet på, men den voldsomme nedgang i udledningen af CO2 har helt sikkert åbnet vores øjne. Hvis vi skal nå det hele centrale mål i Paris-aftalen – en begrænsning af den globale temperaturstigning til 1,5 grader over niveauet før industrialiseringen – vil verden skulle sænke udledningen af CO2 med 7,6 procent om året frem til 2030. Det er en kæmpe opgave, som kræver mod – men der er ingen tid at spilde!

Endelig har covid-19 også været med til at give os en bedre forståelse af de enorme fordele, vi får fra digitalisering og det endnu større potentiale, der ligger i digitalisering i fremtiden. I april 2020 sad millioner af kontoransatte over hele verden og arbejdede hjemmefra, mens antallet af kommercielle flyvninger var faldet med 75 procent sammenlignet med januar. Business as usual udspillede sig nu i virtuelle rammer.

For ti år siden, da cloud-løsninger og computerteknologi var mindre udviklede, vores båndbredde var mere begrænset, og mobile enheder ikke var hvermandseje, ville nedlukningen stort set have sat erhvervslivet i stå. Men det skete ikke i 2020. Da det blev normen at holde fysisk afstand til andre mennesker, blomstrede det virtuelle samarbejde. I midten af marts ramte virtuelle møder alene på Microsoft Teams et rekordniveau på over 900 millioner minutter om dagen. To uger senere var tallet allerede tre gange større med 2,7 milliarder minutter på Teams.   

Kigger vi på industrien, beviste digitaliseringen i høj grad også sit værd. Under nedlukningen var mange fabrikker nødt til at skære voldsomt i produktionen eller lukke helt ned for at beskytte medarbejderne mod sygdom. Men fabrikker med et stærkt digitalt fundament stod langt stærkere. For eksempel fortsatte Siemens’ højteknologiske fabrik i Amberg i Tyskland produktionen gennem hele krisen uden at lukke ned på noget tidspunkt.

Hvilke konklusioner bør ledere drage af de meget forskellige konsekvenser af covid-19? I mine øjne er krisen, der var forårsaget af et virusudbrud, en katalysator. I et langt højere tempo end vi havde forestillet os, fører krisen os frem til et nyt vendepunkt i forhold globalisering, digitalisering og klimaindsatsen. De beslutninger, vi træffer i dag, betyder noget. De betyder noget, fordi de kan lede os ind på den rigtige – eller den forkerte – sti i de næste mange år.

Fremtidens globalisering

Når det kommer til globalisering, har covid-19 trukket spørgsmål frem i lyset, som vi allerede havde skullet tage stilling til i et stykke tid: Skal vores svar på stigende nationalisme, protektionisme, handelskrige og nu også covid-19 være en tilbagerulning af globaliseringen? Eller skal vores svar være en ny version af globalisering, som sætter fokus på modstandsdygtighed?

Covid-19 har om noget tydeligt vist, at en tilbagerulning af globaliseringen ville have enorme økonomiske omkostninger for alle lande i verden med tab af vækst, tab af job, lavere levestandard. Som jeg plejer at spøge med ude i verden: Mit hjemland Danmark bliver aldrig en konkurrencedygtig leverandør af bananer af høj kvalitet. Den slags produkter vil det være klogere at importere, og det samme gælder for millioner af andre varer.

Vores svar på covid-19 skal med andre ord ikke være en tilbagerulning af globaliseringen og den globale samhandel. I stedet er vi nødt til at udvikle globale forsyningskæder med langt større modstandsdygtighed.

For at nå dertil er vi nødt til at gøre de globale forsyningskæder mere forskelligartede. Det betyder følgende: Mange forsyningskilder i stedet for kun én. Udover at have leverandører langt væk er virksomheder nødt til at skabe relationer til leverandører, der er tættere på hjemlandet og nabolande. På denne måde bliver forsyningskæder og økonomier mere modstandsdygtige over for kriser, samtidig med at de fortsat er konkurrencedygtige. Der er endnu en positiv effekt affødt af dette. Efterhånden som diversificeringen øges, vil flere lande – og ikke bare udvalgte få – blive i stand til at tage del i den globale handel og nyde godt af fordelene.  

Fremtidens klimakamp

Også i forhold til klimaet har covid-19 sat fingeren på et ømt punkt. Vil verdens ledere udsætte kampen for et bedre klima og fokusere på at rette økonomien op? Eller kommer vi til at fremskynde klimakampen i kølvandet på covid-19?

På mødet i Davos i januar var der klar enighed om at sætte tempoet op. Den store udfordring var, hvordan man skulle sikre de enorme investeringer, som er nødvendige for at sætte fart i en økonomi, der ikke er afhængig af fossile brændstoffer.

Covid-19 viser os nu vejen ud af dette dilemma. Pengene er der – flere billioner faktisk! Jeg hentyder her til de mange hjælpepakker og støtteforanstaltninger. Nu skal vi sikre os, at disse midler rent faktisk bliver brugt på måder, der gør vores økonomier, virksomheder og organisationer mere bæredygtige og sætter gang i en CO2-fri fremtid i alle forsyningskæder.

Fremtidens digitalisering

Endelig havde covid-19 en ret klar indflydelse på digitalisering. Inden for få måneder har den fjerde industrielle revolution taget et skridt fremad, som det normalt ville tage yderligere to til fem år at tilbagelægge.

Men denne acceleration betyder også, at vi er nødt til at adressere det væsentligste dilemma ved den digitale revolution hurtigst muligt: Er det de ansvarlige teknologier, der kommer til at sikre fremdriften for fremtidens digitalisering, eller kommer vi til at fortsætte ned af stien med uansvarlig brug af teknologi?

Ansvarlig brug af teknologi betyder, at teknologien skal være med til at bidrage positivt til de overordnede mål i samfundet, forbedre brugernes liv, beskytte privatlivet, skabe lige muligheder for alle og respektere og forbedre menneskerettighederne. Det handler om, at vi kontinuerligt holder os teknologiens fordele for mennesker for øje.

Den verdensomspændende debat om apps, der skal advare mod covid-19, er et godt eksempel. Nogle apps trækker på centraliseret dataopbevaring. De giver adgang til brugernes private oplysninger, og det er umuligt at gennemskue mekanismerne i og resultaterne af dette.

På den anden side findes der coronavirus-apps, som trækker på decentraliserede data, som opbevares lokalt, og deres mekanismer er gennemskuelige og tilgængelige. Disse apps demonstrerer, at det er muligt at opnå begge dele: At bruge teknologi til at inddæmme pandemien, mens brugernes privatliv beskyttes.

Eftersom covid-19 har fremskyndet så mange aspekter af digitaliseringen, er vi nødt til at træffe mange langt mere vidtrækkende beslutninger angående vores brug af digitale teknologier. Det er nu, vi skal nå til enighed om og implementere ansvarlige principper. Hvis vi ikke udnytter muligheden nu, vil det blive langt sværere at rette op på tingene senere.

Producenter af teknologi kan ikke passivt vente på, at regeringer leverer alle svar og alle former for lovgivning – forandringerne går simpelthen for stærkt! Men vi kan dagligt hver især holde ansvarligt brug af teknologi for øje inden for vores eget felt. Det er også kongstanken i ’Tech for Life’-bevægelsen, som jeg har stiftet sammen med Lars Thinggaard.

En hel generations chance, der kræver en ny form for ledelse

Hvis vi lægger alt dette sammen, er konklusionen ret klar: Præcis ligesom i 1989 står vi over for et dramatisk vendepunkt på tre væsentlige dimensioner: globalisering, digitalisering og klima. Og det kræves af os, at vi gennemfører transformationen af alle tre dimensioner på en ansvarlig måde.

Hvordan påvirker det vores forståelse af lederskab?

Allerede før vi blev ramt af covid-19, mente jeg, at traditionelle modeller for ledelse er blevet helt utilstrækkelige. Disse modeller fokuserer på at udvikle detaljerede forretningsplaner og føre dem ud i livet. Det virkede muligvis i en verden, hvor forandring var lineær og forholdsvis langsom.

I dag lever vi i en verden, hvor forandring er eksponentiel, og hvor fremtiden bliver sværere og sværere at forudse. Det er ikke nok blot at føre planer ud i livet, hvis vi skal skabe succesrige organisationer og bygge en bedre fremtid. Covid-19 er et perfekt eksempel. Ingen plan i verden havde forudset pandemien, endsige kortlagt dens langsigtede forløb og konsekvenser.

De virksomheder, som kommer styrkede ud af covid-19-pandemien, er de virksomheder, der opfanger forandringer undervejs og reagerer hurtigere end konkurrenterne. De virksomheder, der tør afvige fra planen og gøre krisen til en mulighed.

Dermed understreger pandemien min pointe om, at vi har brug for en mere moderne og mere fleksibel forståelse af ledelse. Denne ledelsesmodel kalder Mikael Trolle og jeg ’Dreams & Details’.

’Dreams & Details’ betyder: Ledere er nødt til at formulere en meningsfuld og motiverende drøm for at inspirere folk, og de er nødt til at engagere sig i de detaljer, der betyder mest for virkeliggørelsen af drømmen. Disse detaljer er typisk områder, hvor der er størst behov for forandring – de områder, hvor det er helt nødvendigt at indsætte nye kompetencer for at forløse en virksomheds fremtidige succes.  

For at kunne skabe virksomheder, der opfanger forandringer og reagerer hurtigt på dem, er vi nødt til at give ansvar til de mennesker, som er tættest på kunden, produktudviklingen og virkeligheden. Hvis vi tør at gøre det, frigiver vi menneskeligt potentiale og gør vores kolleger i stand til at finde den bedst mulige måde at gøre drømmen til virkelighed.

I stedet for at hylde evnen til at planlægge og sikre vedvarende små fremskridt bør vi begynde at hylde vores evne til at genopfinde organisationer, så de er klar til en bedre fremtid – en bæredygtig fremtid, hvor digitale værktøjer forbedrer menneskelig kapacitet og skaber muligheder for alle.

Hvis et øjeblik tager et skridt væk fra den daglige nyhedsstrøm, bliver vi klar over, at covid-19 ikke bare er en krise, vi skal overvinde. Covid-19 er, som FN’s generalsekretær António Guterres så rammende udtrykker det “en hel generations mulighed for at opbygge en mere ligeværdig og bæredygtig verden.”

Som forretningsmand vil jeg tilføje, at det også er en oplagt mulighed for at genopfinde vores organisationer og forberede dem på succes i en ny tidsalder. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid. Mottoet er: Renewal, not return.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser