Danmarks Venstreregering er ikke interesseret i at samarbejde med hverken Tyskland mod syd eller Norge og Sveriges grønne energiunion mod nord, selv om det ville kunne øge omkostningseffektiviteten i Danmarks grønne omstilling.

Det slår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fast over for Mandag Morgen. Ministeren afviser således blankt at løse det danske problem med PSO-afgiften, som ifølge EU-Kommissionen er konkurrenceforvridende, ved at indføre en støttemodel – den såkaldte åbningsløsning – hvor støtte til grøn energi kan flyde over grænserne.

LÆS OGSÅ: Klimarådsformand: Danmark bør arbejde for grønt energimarked med Tyskland

”Vi overvejer ikke åbningsløsningen. Finanslovsløsningen løser diskriminationsproblematikken en gang for alle. Med en åbningsløsning vil der løbende være en risiko for, at Kommissionen vil finde ordningen traktatstridig. Men helt overordnet set er problemet med åbningsløsningen, at vi vil kunne blive tvunget til at sende danske støttekroner ud af Danmark,” siger Lilleholt.

Men så vil der vel også komme tyske støttekroner den anden vej?

”Ja, men vi har uensartede støttesystemer. Det vil kræve en tilsvarende åbning fra tysk side. Det er det ikke sikkert, at man kan få. Dertil kommer, at vi kunne komme til at importere strøm, som vi ikke har brug for,” siger ministeren, selv om de tyske myndigheder klart understreger, at den åbningsløsning, de ønsker, naturligvis bygger på fuld gensidighed.

Men Danmark og Tyskland har jo allerede nu sådan en åbningsløsning, for så vidt angår solenergi?

”Ja, det er rigtigt. Det er en meget lille ordning, som er etableret i lidt mere end et år for at kunne lade vores PSO fortsætte. Det var et ønske fra Kommissionen. Vi er tilhængere af Den Europæiske Energiunion, men vi synes bare ikke, at det var en hensigtsmæssig måde at løse PSO-problemet på.”

Er det ikke uhensigtsmæssigt, at Danmark, som arbejder tæt sammen med Norge og Sverige mod nord og Tyskland mod syd, nu vælger et helt tredje støttesystem?

”Jo, men der er mange forskellige støttesystemer. Det vil være et problem, hvis støtten fra danske forbrugere går ud af landet.”

Forbrugerne er vel ligeglade med, om strømmen er produceret nord eller syd for den dansk-tyske grænse, bare strømmen er grøn?

”Vi vil ikke bruge danske støttemidler til at støtte vedvarende energi produceret i andre lande.”

Vil det ikke være bedst, at støttesystemerne ligner hinanden?

”Jo, det er rigtigt. Men det er op til det enkelte land at varetage sine energikilder og sine støtteordninger. Norge og Sverige har et certifikatsystem. Og det er attraktivt, fordi det er meget markedsorienteret og sikrer, at man altid laver udbygningen der, hvor det er billigst. Og at man ikke lægger sig fast på bestemte teknologier. Jeg vil bruge elementer af de svensk-norske erfaringer, når vi skal lave planerne for 2020-2030,” siger Lars Christian Lilleholt.