Kommentar af 
Rasmus Nielsen

70 år og stadig i mediernes tjeneste

Mandag Morgens forhenværende chefredaktør og nuværende strategidirektør er ikke blot historien om en journalistisk begavelse i en mandsdomineret mediebranche. Nu er Lisbeth Knudsen også historien om en publicist, der bare bliver ved og ved.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når publicisten Lisbeth Knudsen onsdag 7. juni 2023 fylder 70 år, er det i fuldt firspring – uden planer om at gå på pension. Så vidt vi da ved.

Hun var ellers tidligt ude – dengang i 1977, da hun som 24-årig blev politisk redaktør på Berlingske. Da havde den journalistuddannede fabrikantdatter fra Østerbro allerede været politisk journalist og nærmest de facto politisk redaktør på avisen i to år.

Hendes sans for politisk journalistik var dengang, som i dag, indlysende. En god kilde, daværende Venstre-formand Henning Christophersen sagde, at ”man altid kunne mærke på hendes spørgsmål, at hun allerede kendte svaret.”

Med titel af strategidirektør er Lisbeth Knudsen i dag et aktiv for mediehuset Alrow Media, der udgiver Altinget i de tre skandinaviske lande og det danske ugebrev Mandag Morgen med tænketank. Hun skriver rapporter og kommentarer om især demokrati og den grønne omstilling, fake news og alle de digitale faldgruber. Så holder hun også gerne foredrag landet rundt.

Nu er det historien om publicisten, der evner at brænde sit lys i begge livsender. På den gode måde. Både som helt ung – og som 70-årig senior. Fliden er intakt

Internt bidrager Lisbeth Knudsen desuden til forretningsudvikling og rådgivning af koncernledelsen, ligesom hun kan lide at få en sludder om journalistik og politik med de yngre medarbejdere, der tager mod til sig. De kan nu roligt gå hen til det blufærdige koryfæ, som er ganske usnobbet og usentimental og i øvrigt ikke omgiver sig med personlige statussymboler. Så hellere en forløsende selvironisk bemærkning.

Sin egen nyhed

Dermed får historien om Lisbeth en ny vinkel. På en måde er hun på sin 70-årsdag ved at blive en gedigen personnyhed. Fordi hun ikke holder op, men bare bliver ved. Nu handler historien ikke blot om en usædvanlig – kvindelig – journalistisk begavelse i en mandsdomineret mediebranche. Nu er det historien om publicisten, der evner at brænde sit lys i begge livsender. På den gode måde. Både som helt ung – og som 70-årig senior.

Fliden er intakt: Selv skønner Lisbeth Knudsen, at hun har brugt sammenlagt et år af sit liv på at sidde foran statsminister Anker Jørgensens kontor og vente på nyt. Legendarisk er hendes evne til at svare på mails døgnet rundt – sporten går i grunden kun ud på at finde de mest stille stunder på døgnet og så sidde og vente på, hvor mange minutter der går, før hun svarer. Den tidligere minister Hans Engell glemmer ikke, da han – der dog var chefredaktør på Ekstra Bladet – blev tilsagt til møde i DR klokken 7.38. Og da han lettere ironisk spurgte sekretæren til tidspunktet blot fik svaret: ”Du kender da Lisbeth – det er nærmere sekunder…”

Jeg, der tilbage i starten af 1980’erne var en af hendes journalistpraktikanter på Christiansborg, sad 35 år senere i en slags lønforhandling med Lisbeth – nu selv i rollen som arbejdsgiver. Det faste spørgsmål blandt mediefolk om ret til friabonnement på en avis kom op. ”Jeg plejer at få betalt de første tre,” sagde Lisbeth Knudsen nøgternt.

Og helt ærligt: Går man med Lisbeth, må man gå i store sko. Der er så mange eksterne ting uden for arbejdspladsen, hun gerne vil, samtidig med at hun lægger en stor daglig indsats på vores arbejdsplads. Derfor har hun fortsat en række bestyrelsesposter, blandt andet som formand for Demokratikommissionen, anti-fake news-foreningen TjekDet, VL-grupperne og for Odense Symfoniorkester, ligesom hun er medlem af bestyrelsen for blandt andet post-, tele- og kommunikationsmuseet Enigma.

Lisbeth har uden tvivl nogle af sine bedste arbejdsår nu, hvor de fleste af hendes gamle studiefæller må være gået på pension. For første gang længe har hun intet ledelsesansvar, men kan passe sin kalender selv. Men lad os lige minde hinanden om, hvad det er for ledelsesopgaver og dermed konstant pres, Lisbeth Knudsen har udsat sig selv for.                                          

Karrieren folder sig ud

Efter redaktørtjansen på Christiansborg, hvor Berling-familien havde solgt huset til en række større danske virksomheder, blev Lisbeth Knudsen erhvervsredaktør for et stof, der havde særlig bevågenhed for den nye ejerkreds. Som altid uden at hun satte sit redaktionelle manøvrerum over styr. ‘Vor Mor’ satte en mur op omkring sine medarbejderes redaktionelle frirum.

Fra 1990 var Lisbeth Knudsen administrerende direktør for den socialdemokratiske presse, A-pressen, og var i den forbindelse tillige administrerende chefredaktør for det nu hedengangne flagskib Aktuelt. I de år var hun tvunget medlem af Socialdemokratiet. Men ellers er det karakteristisk, at hver blok gerne tror, hun tilhører den anden. Helt som det skal være for en uafhængig publicist.

Den store offentlighed lærte først for alvor Lisbeth Knudsen at kende, da hun i årene 1998-2006 var nyhedsdirektør for Danmarks Radio. Det var i de år, digitalisering og sammensmeltning af medietyper, den såkaldte mediekonvergens, var det store nye. Lisbeth fik som DR’s første nyhedsdirektør et magtfuldt ansvar for såvel nyhederne i tv, radio og på internettet, og som statsejet medie er det klart, at det politiske pres, en nyhedsdirektør skal modstå, er enormt. Ikke mindst dengang med en Irakkrig, der splittede Folketinget. Dagens fødselar kan se tilbage på sine år som DR-nyhedsdirektør og de ledelsesmæssige udfordringer i det store hus med tilfredshed. Selv om hun til sidst blev opfattet som så magtfuld og egenrådig, at nye kræfter kom til.

Danmark kunne virkelig få råd til at købe hele verden, hvis vi indførte en ‘Lisbeth-pension’, hvor alle på +70 år, der overhovedet kan, bare bliver ved og ved. Hun er forbilledlig.

Men mere skulle det kort efter blive til: Retur til Berlingske Media, hvor det blev til otte år som topchef under en britisk ejet kapitalfond. De første fire år med massive opkøb af aviser og digitale virksomheder – og så godt fire år med massive nedskæringer og frasalg, efterhånden som ejeren svækkedes økonomisk. Det siger sig selv, at en sådan satsning, efterfulgt af en nedtur og exit, krævede sin kaptajn på broen.

Hun skulle forsøge at holde sammen på et mediehus i konstant, tårnhøj søgang, fyringsrunder – og samtidig tjene penge til ejerne. Undervejs skulle medarbejderne holdes til ilden, og redaktionsledelsen, som Lisbeth også selv stod i spidsen for, knokle for at sikre udgivelsernes kvalitet. Økonomisk var det hårde år for Berlingske, men retrospektivt må det anerkendes, at det trods færre journalistiske ressourcer lykkedes at holde en redaktionel kvalitet.

Et nyt kapitel

Da hun var færdig med Berlingske, fik ugebrevet Mandag Morgens grundlægger, Erik Rasmussen, en god idé: Han ringede straks til Lisbeth og bad hende tage over. De deler troen på kvalitetsjournalistik, følger med i alt nyt og forstod tidligt betydningen af et klimavenligt, bæredygtigt samfund. Det var et godt match – også for Alrow Media, der året efter købte mediet.

Nu hvor Arne-pensionen og den fremtidige generelle folkepensionsalder er til politisk debat, kunne Danmark virkelig få råd til at købe hele verden, hvis vi indførte en ‘Lisbeth-pension’, hvor alle på +70 år, der overhovedet kan, bare bliver ved og ved. Hun er forbilledlig.

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

Rasmus Nielsen

Formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1983)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu