Få dig et liv, ikke en ydelse

De økonomiske udfordringer betyder, at vi skal se os om efter nye måder at tænke velfærd på, og 2015 kommer til at stå i relationernes tegn. Fremover vil vi høre stadig flere offentlige organisationer og udviklingsansvarlige sige: ”Få dig et liv, ikke en ydelse”. På årets Velfærdens Innovationsdag præsenteres et hav af gode eksempler på, hvordan de mellemmenneskelige relationer kan skabe bedre velfærd.

De økonomiske udfordringer tårner sig op, og førende økonomer her i kongeriget peger på, at der fra midten af 2020’erne er udsigt til underskud på de samlede offentlige finanser i hvert fald frem til 2075. Uden handling kan vi se frem til et århundrede med underskud på de offentlige finanser.

Derfor er der ingen vej udenom: Den offentlige service skal effektiviseres, slankes og optimeres. Velfærden kan synes at være under afvikling.

Samtidig oplever jeg en stigende interesse for relationers betydning og mulighederne i en relationel tilgang til velfærd. De foreløbige erfaringer fra en sådan tilgang til velfærden taler sit tydelige sprog. Når borgere og professionelle møder hinanden i en ordentlig og relationel samtale og sammen ser både pragmatisk og holistisk på udfordringerne, som den enkelte står med, lykkes det ikke alene at skabe bedre og mere bæredygtige løsninger, vi skaber også billigere løsninger.

Der er altså god grund til at interessere sig for relationernes betydning og muligheden for at bruge dem til at udvikle velfærden. Et eksempel kunne være Horsens Kommunes arbejde med måltidsværter. 4 ud af 10 beboere på landets plejehjem er nemlig underernærede, og det har store konsekvenser for både borgernes sundhedstilstand og deres behov for sundhedsvæsenet. Derfor er det interessant, når måltidsværterne får borgere på kommunens plejehjem til at spise mere ved at gøre spisesituationen mere hjemlig og sørge for, at maden i højere grad bliver et socialt samlingspunkt. Kommunen har da også besluttet at sende flere medarbejdere på kursus for at gøre måltiderne til et fælles højdepunkt på alle plejeafdelinger i kommunen.

Man ved også, at mange hjertepatienter undlader at motionere, fordi de er usikre på, hvordan deres krop vil reagere på fysisk aktivitet. Derfor tilbyder frivillige læger fra Sund Danmark fælles gå- og løbeture til hjertepatienter, for at give dem en tryg og positiv oplevelse ved opstart af motion. ”Løb med din læge” danner samtidig rammen for et mere uformelt møde mellem læge og patient, som gør, at patienten tør stille spørgsmål, de ellers ikke ville have fået svar på. 

Og så er der Aarhus Kommunes igangværende proces med at udarbejde kommunens første politik for aktivt medborgerskab, som jeg hørte om for nyligt. Medborgerskabsudvalget i kommunen opfordrer alle borgere til at lære naboer, kolleger eller venner bedre at kende over en middag og en snak om aktivt medborgerskab. Værten får udleveret en madkurv og en liste med spørgsmål, som snakken kan tage udgangspunkt i. Selskabet sender deres forslag tilbage til udvalget, som på den måde får ideer fra borgere, der ellers ikke ville blive hørt, mens der opstår nye relationer mellem middagsgæsterne.

Af banen!

Flere af de gode eksempler her, der alle er med på Velfærdens Innovationsdag i slutningen af måneden, har fortsat de offentlige medarbejdere som en af de vigtigste faktorer i ligningen, men den økonomiske algebra for velfærden i de kommende år betyder, at det ikke nødvendigvis er holdbart.

[quote align="left" author=""]Også i andre dele af det store udland er der en stigende interesse for relationel velfærd.[/quote]

Derfor skal vi blive langt bedre til systematisk at opbygge og styrke borgernes forhold til deres omgivelser, f.eks. relationen mellem borgeren og dennes netværk, for derigennem at reducere afhængigheden af systemet. Det var netop pointen i et indlæg på den britiske blog Nurture Development for nylig, hvorfra rubrikken på dette indlæg også stammer.

Det kan lyde provokatorisk, nogen vil måske sige barsk, at sige ”få dig et liv, ikke en ydelse”. Men pointen er, at vejen til det gode liv ikke er banet med ydelser. Tværtimod. Det gode liv leves i relationer, og det er dem, der baner vejen. Derfor skal vi (1) arbejde med vores tilgange og systemer, så vi bliver bedre til at komme af banen, når vi ikke længere er den bedste løsning for borgerne, (2) arbejde målrettet på at reducere afhængighed af systemet for til gengæld at (3) øge den mellemmenneskelige og gensidige afhængighed i netværk og relationer.

Det har organisationen Participle stort held med. De har stiftet en række Circles – cirkler – der er medlemsorganisationer åbne for alle borgere over 50, der bor i et givent område, og som forbinder medlemmerne og hjælper dem med at hjælpe hinanden både socialt og praktisk. Den relationelle service øger ikke bare livskvaliteten for de indtil videre 5.000 briter, der tager aktivt del i deres lokalsamfund. Uafhængige evalueringer viser også reducerede omkostninger for de officielle systemer bl.a. takket være færre genindlæggelser på hospitaler.

Derfor er der også i andre dele af det store udland en stigende interesse for relationel velfærd.

Det er et universelt forhold, at en krise sjældent kommer alene, og ofte er udsatte familier i hyppig kontakt med de sociale myndigheder. I Australien forsøger man at bryde den onde cirkel ved at sætte udsatte familier sammen med familier, der har prøvet noget lignende. Og det virker. Ud fra devisen ”we link up families” har Family by Family siden 2010 skabt et stærkt netværk af familier, som hjælper og støtter hinanden. Det er til gavn for både familierne og lokalområdet.

Modellen er simpel. En familie, som føler sig udfordret i hverdagen, matches med en familie, som har oplevet lignende udfordringer, men er kommet igennem dem. Udfordringerne kan være mange. Nogle oplever vold i hjemmet, andre misbrug. Måske mistrives børnene, eller familien er immigreret og mangler et netværk i lokalområdet. Fælles for familierne er det, at de mangler et socialt sikkerhedsnet i lokalområdet. Og modellen virker. 90 pct. af de udsatte familier fortæller, at deres situation efter mødet med en anden familie er blevet ’meget bedre’.

Jeg tror, at 2015 kommer til at stå i relationernes tegn. Jeg er overbevidst om, at vi i den fortsatte udvikling af velfærden kommer til at høre stadig flere offentlige organisationer og udviklingsansvarlige bruge ordene ”få dig et liv, ikke en ydelse”. 

Forrige artikel Kvinder køber da julegaverne Næste artikel Alt godt kommer (af og til) til den, som venter

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.