Et løft til vores tanker om bæredygtighed

Verden er gået i tomgang, og det er tid til at slippe fantasien løs på bæredygtigheden, skriver John Elkington, stifter af Volans og SustainAbility, i sin klumme. Hvordan kommer vi videre i den nuværende bæredygtighedsdiskussion og løfter den op til et niveau af indflydelse og gennemslagskraft, som man ikke hidtil har kunnet forestille sig, spørger han og svarer selv: Fantasien skal løftes, og ambitionerne skal være højere, når alverdens ledere, politikere mv. diskuterer bæredygtighed. Det er bl.a. nødvendigt at finde ud af, hvordan innovatørerne boostes. Det handler ikke bare om IQ og EQ, men om Future Quotient, hvilket indebærer at tænke bredere, dybere og mere ambitiøst samt med det for øje, at man finder nye måder at genopfriske det nuværende økonomiske system.

Medgrundlæggeren af Google, Larry Page, er ikke ligefrem den letteste person at få hold på. Den tanke giver mig en vis trøst, når jeg erindrer mig et World Economic Forum-møde, hvor jeg var ordstyrer, og han var en af paneldeltagerne. Midt i vores seminar om fremtiden for tilgængelighed og mobilitet begyndte han at tale henført om elevatorer, som kunne bevæge sig ikke blot lodret gennem bygninger, men vandret gennem byer. Tosset, tænkte jeg ved mig selv – lad os nu komme tilbage til fornuftige emner som fortætning af byer, undergrundsbaner, brintdrevne busser, forbedring af fodgængerforhold, cykelstier og den slags.

Men så – med Google er der altid et men – stødte jeg på ThyssenKrupps planer om et kabelfrit elevatorsystem, som drives af magneter og bevæger sig både vandret og lodret. I The Financial Times blev det omtalt, hvordan den tyske stål- og teknologikoncern priste konstruktionen som "elevatorindustriens hellige gral", og at de stod for at skulle teste deres "multielevatorer" i en 240 meter høj bygning i den tyske by Rottweil.

[quote align="right" author=""]Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan gøre ikoniske innovatører til meget mere end summen af deres dele.[/quote]

Systemet gør det potentielt muligt for flere elevatorer at anvende samme skakt, lige som de paternosterelevatorer, der fandtes på det universitetsbibliotek, hvor jeg i de sene 60ere udforskede begyndelsen til det, vi nu kalder bæredygtighedsdagsordenen, og dets indflydelse på, hvordan bygninger udformes, kunne vise sig at blive revolutionerende. "De begrænsninger, som gør sig gældende (for udformningen af højhuse), vil blive ryddet af vejen," sagde en begejstret Patrick Bass, chef for koncernens forsknings- og udviklingsafdeling, "og vi vil få futuristiske bygninger, som man hidtil kun har kunnet drømme om."

En bog i samme ånd, som havde stor indflydelse på mine overvejelser om mulige fremtider, var Jeff Jarvis’ "What Would Google Do?" fra 2009. Vi befandt os da på de indledende stadier i etableringen af Volans – og jeg har brugt spørgsmålet over for en række klienter, fra virksomheder til WWF, som en opfordring til at udvide deres horisonter og ambitioner. Det implicitte spørgsmål: Hvordan kommer vi videre i den nuværende (og i det store og hele ret langsomt fremadskridende) bæredygtighedsdiskussion og løfter den op til et niveau af indflydelse og gennemslagskraft, som man ikke hidtil har kunnet forestille sig?

Future Quotient

Det er derfor, vi har talt om nødvendigheden af at øge ikke blot vores IQ og EQ, men også vores Future Quotient. Og det indebærer at tænke bredere, dybere og mere ambitiøst (man husker måske Apples Think Different-kampagne) og med nye måder at genopfriske det nuværende økonomiske system for øje.

Ubehageligt nok blev vi fuppet (eller ’Virglet’) i vores 2011 Future Quotient-rapport. Vi burde have spurgt os selv, hvorvidt en 100-årig forretningsplan var for god til at være sand. Det viste den sig at være. Men Project Virgle – en 100-årsplan, angiveligt udviklet af Google og Virgin, for etableringen af en menneskelig bosættelse på Mars – synes at harmonere godt med, hvad vi allerede vidste om de to virksomheder. Richard Branson havde sin Virgin Galactic, og Google havde deres 30-millioner-dollar Lunar X-Prize til det første privatfinansierede team, der kunne transportere funktionsdygtige robotter til månen. Ikke desto mindre var det et fupnummer, som talte til vores ønske om at tro på en overdrevet idé om, hvad Google kunne finde på.

Nok sat på plads, men stadig ukuede fortsatte vi bestræbelserne fremad og deltog i de tidlige diskussioner, der blev afholdt af Bransons Virgin Unite-fond, hvilket resulterede i oprettelsen af The B Team. Med begejstring over, at de havde taget den "People, Planet & Profit"-formulering, som jeg var kommet på i 1995, til sig, kastede jeg mig ud i opgaven med at kombinere vores Breakthrough Capitalism-dagsorden med The B Teams "Plan B"-dagsorden. Resultatet er nu tilgængeligt i form af en bog, som Jochen Zeitz, tidligere CEO for Puma og nu sammen med Branson formand for The B Team, er medforfatter til. Titlen er "The Breakthrough Challenge", og den udforsker de måder, hvorpå vi kan bevæge os fra de nuværende forestillinger om rentabilitet til at klare os på en fremtidig bundlinje.

I løbet af de seneste år har vi set virksomheder konkurrere om at ligge øverst på ranglister som Dow Jones Sustainability Indexes eller Globescan/SustainAbility-listen baseret på ekspertvurderinger, men vores fornemmelse er, at der er en omfattende ændringer på vej. Ja, det er vigtigt at følge med i, hvad førende virksomheder har gjort for at flytte grænser, som for eksempel Interface med deres Mission Zero. Men det er i stigende grad sandsynligt, at opmærksomheden vil flytte sig fra individuelle virksomheder og deres initiativer (tænk på Ecomagination, Sustainable Living Program, Net Positive) til b2b-platforme. Blandt nøgleeksemplerne er GreenBiz’s VERGE, Sustainable Apparel Coalition, Zero Discharge of Hazardous Chemicals-sammenslutningen og selvfølgelig Sustainia.

Tid til højere ambitioner

Det er alt for let at afskrive virksomheders sociale ansvar, grønne eller bæredygtige dagsordener, hvilket til dels skyldes, at for mange virksomhedsledere har taget disse dagsordener til sig, tilpasset og udvandet dem for at udnytte dem til deres egne formål. Man kan tro på homøopati, om man vil, men forestillingen om, at løsninger, der er fortyndet i en sådan grad, at det virksomme indhold nærmest ikke længere kan spores, skulle kunne løse vores globale miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige udfordringer, udfordrer i sig selv min fantasi til det yderste.

Forskellige platforme hylder hvert år et udvalg af fremtrædende innovatører, hvilket er udmærket, men vi bliver også nødt til at finde ud af, hvordan vi kan gøre sådanne ikoniske innovatører til meget mere end summen af deres dele. Skoll World Forum er et eksempel på en platform, som bevæger sig i denne retning inden for områder som penicillinresistens. Og vi vil i 2015 samarbejde med Sustainia om at opbygge deres Solutions Alliance for at udnytte det arbejde, der er gjort med nye løsninger som AirCarbon-teknologien udviklet af Newlight Technologies, der deltog i dette års Sustainia 100 Solutions-arrangement. En af hovedudfordringerne: at skabe de nødvendige ydre incitamenter til at føre udviklingen i den rigtige retning – i det rette tempo og omfang.

I mellemtiden – hvad end man mener, at fremtiden vil omfatte "rumskrabere", der kan konkurrere med Virgin Galactic om at nå ud i den øvre atmosfære, eller fremkomsten af nye generationer af virksomheder inden for lagring og udnyttelse af CO2 – er det tid til at komme videre og løfte vores fantasi og ambitioner til nye højder.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu