I dag skulle have været en historisk dag. Obama er der. Ban Ki-moon, Theresa May og vores egen Lars Løkke Rasmussen er der. Sammen med mange flere af verdens stats- og regeringsledere er de i dag i New York til den første FN-generalforsamling om migration og flygtninge nogensinde for at finde effektive fælles løsninger på verdens enorme flygtningeproblemer. Over 65 millioner er på flugt. Det er ca. 5 millioner flere end for et år siden, hvor alvoren i flygtningekrisen gik op for mange. Se figur 1.

Alle lande er på papiret enige om, at det er en udfordring, der overgår hvert enkelt lands egne evner. Der skal fælles globale løsninger på bordet.

Men det ender i første omgang med hensigtserklæringer og en udskydelse af de konkrete løsninger til senere. Forhandlingerne er reelt afsluttet, og den resolutionstekst, der forventes at blive vedtaget, er en del mere udvandet, end hvad i hvert fald FN-generalsekretær Ban Ki-moon havde håbet på. Han havde bl.a. foreslået, at verdens lande skulle forpligte sig på at tage imod 1 million såkaldte kvoteflygtninge. Se tekstboks. I dag er tallet kun 100.000. Men den ambition blev blokeret af nationale særinteresser, siger ngo’en Amnesty, der har fulgt forhandlingerne nøje:

“Desværre har EU, Rusland og Kina allerede udvandet aftalegrundlaget. Vi kommer ikke til at få andet end hensigtserklæringer nu, og det er først i 2018, at man vil få en bindende aftale. Det er en stor skuffelse. For det er en kæmpe mulighed, der går tabt for at finde de globale løsninger, der desperat er behov for, og det lader millioner af mennesker i stikken i alverdens flygtningelejre,” siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty.

Samme melding kommer fra Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef og professor ved det svenske Raoul Wallenberg Institute for Human Rights, som også har fulgt forhandlingerne tæt. Han mener ligefrem, at FN er “kujonagtig”, fordi ambitionerne er blevet sænket på forhånd for at være sikker på at kunne nå til enighed og indkassere en symbolsk sejr.

“FN har brug for en sejr, uanset at det ikke er en sejr. Man kan ikke holde til ikke at nå til enighed, og derfor har man tilrettelagt forhandlingerne på en lidt kujonagtig måde, så der nu ikke er meget indhold i dokumentet. Det er meget udvandet og abstrakt. Og abstrakte formuleringer om solidaritet rykker ingenting,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

FN-topmødet var ellers Mogens Lykketofts sidste chance for at sætte et fingeraftryk på verden som formand for FN’s generalforsamling. Han trådte officielt tilbage fra formandsposten tirsdag i sidste uge, men han er ekstraordinært blevet bedt om også at lede FN-topmødet i dag sammen med den nye formand fra Fiji. Og heller ikke Lykketoft er helt tilfreds med aftaleteksten. Selv om han mest fremhæver den lyse side af sagen, nemlig at verdens ledere trods alt er samlet og enige om at genbekræfte deres moralske og konventionsbundne forpligtigelser over for verdens migranter og flygtninge, så indrømmer han, at aftalen ikke er blevet det kæmpe skridt fremad, han havde håbet.

“Fra sætning til sætning har det været en kamp. Ban Ki-moons forslag ville selvfølgelig have været et kæmpe skridt fremad. Men det er meget karakteristisk for stemningen i øjeblikket – ikke mindst i Europa – at det kan man altså ikke blive enige om,” siger Mogens Lykketoft.

Løkke på svær mission

Alligevel har den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, hevet tre dage ud af kalenderen for at hellige sig de internationale flygtningemøder. Søndag aften landede han i New York. Og det midt i en ikke helt ligegyldig regeringskrise i 2025-stridighederne med især støttepartierne Liberal Alliance, der vil have topskattelettelser, og Dansk Folkeparti, der helt foreslår en opsplitning af blå blok. At Løkke alligevel prioriterer forhandlingerne i New York skyldes måske de dårlige minder fra sidste års hidsige debat om først de danske skræmmeannoncer i libanesiske aviser og senere også vinterens debat om den danske smykkelov, der skabte en regulær shitstorm mod Danmark i internationale medier og bidrog til at sætte det danske renommé som humanitær frontløber under pres. Da krisen var på sit højeste forsøgte både regeringens diplomater og politikere at mane til besindelse i flere udenlandske medier – eksempelvis Venstres ordfører Jakob Ellemann-Jensen, der til bl.a. BBC og CNN viderebragte budskabet om, at Danmarks bidrag til håndteringen af flygtningekrisen faktisk er ganske generøst i forhold til vores størrelse.

I dag i New York er Løkke ikke i samme knibe. Men en god mulighed for at vise lederskab og styrke det positive billede af Danmark som en gavmild bidragsyder til løsningen af flygtningekrisen er ved at glippe, inden Løkke overhovedet stiller sig op på talerstolen i FN. Og denne gang skyldes det især partifællen Inger Støjbergs udmelding til Politiken forrige søndag om, at den danske regering ikke længere vil forpligte sig på at tage imod de 500 kvoteflygtninge, som Danmark har modtaget hvert år siden 1989. I avisen bekendtgjorde hun reelt en suspension af kvoteflygtninge til Danmark på ubestemt tid. Og det er ikke en sjov besked for Løkke at have med til FN. Den danske kursændring er allerede blevet kritiseret af FN’s flygtningeorgan UNHCR, så Løkke får overordentligt svært ved at gøre en god figur på topmødet og cementere Danmarks status som foregangsland på flygtningeområdet, sådan som de seneste donationstal til netop UNHCR ellers viser. Se figur 2.

Obama tøvede med at invitere Løkke

Støjbergs udmelding er også kommet i vejen for Danmarks forhold til USA. Helt frem til slutningen af sidste uge var det således uklart, om Danmark overhovedet ville blive inviteret med til det andet store topmøde i New York i denne uge, nemlig præsident Obamas såkaldte “Leaders’ Summit on Refugees”, der afholdes i morgen, tirsdag, og er forbeholdt en mindre kreds af lande, som er særligt villige til at forpligte sig til konkret at bidrage mere til løsningen af flygtningekrisen – dvs. enten ved at donere flere penge eller ved at tage imod flere kvoteflygtninge. Se tekstboks. Det sidste er selvsagt svært for Løkke, når regeringens egen integrationsminister lige har lovet det modsatte på hjemmebanen. Og det er næppe den eneste knast, amerikanerne er stødt på i forhandlingerne med danskerne. Smykkelovsdebatten er formentlig stadig i frisk erindring. I januar indtog Danmark på den bekostning bl.a. en forside af New York Times: “Denmark Set to Raise the Bar for New Refugees”. Og så sent som i forrige uge handlede overskriften på forsiden af den internationale avis igen om de flygtningefjendske danskere:

“Dane on migrants: I’ve become a racist”.

“De mange danske stramninger har de seneste år givet genlyd i de internationale medier, og så er det måske ikke lige Danmark, man først ringer til, når man skal finde egnede partnere,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Hvis Løkke ikke var blevet inviteret med i Obamas fine selskab, ville det være endnu et hak i Danmarks efterhånden blakkede ry som flygtningefrontløber. Derfor har danske diplomater da også til det sidste forhandlet med amerikanerne om at sikre Løkkes deltagelse, som først faldt på plads fredag. Helt frem til torsdag aften lød beskeden fra Statsministeriet blot, at situationen var uafklaret, og at ministerprogrammet tidligst ville blive offentliggjort søndag. Og fra en amerikansk embedsmand lød beskeden sent onsdag, at forhandlingerne med “håbefulde deltagere” om at komme på deltagerlisten vil fortsætte til kort før topmødet.

“Vi er stadig i gang med at færdiggøre deltagerlisten, men vi er taknemmelige for de bidrag, Danmark hidtil har gjort for at imødegå flygtningekrisen,” lød meldingen.

Mange andre lande kom ind i varmen for både uger og måneder siden. Sverige, Tyskland, Mexico, Jordan, Etiopien og Canada er alle offentliggjort som partnere til Obamas topmøde i starten af juni. Og lande som Storbritannien, Holland og Australien er blevet inviteret for flere uger siden, selv om i hvert fald Australien ikke ligefrem er kendt som verdens spejderdreng på flygtningeområdet. Så det tyder på, at Obamas folk har haft kvaler med, hvorvidt man skulle have Danmark med ombord eller ej. Under alle omstændigheder var det dårlig timing og uden sans for de internationale forhandlinger, at Inger Støjberg i sidste uge annoncerede, at Danmark ikke vil tage imod kvoteflygtninge.

“Det er meget svært at forstå, at den melding kommer bare en uge før et topmøde, hvor kvoteflygtninge er det måske mest centrale i hele det her forsøg på at skabe en reform af det globale flygtningesystem. Det ser virkelig dårligt ud. Og så er det jo ikke decideret underligt, at det er svært at sælge Danmark som en konstruktiv partner på flygtningeområdet,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Også hos Amnesty er opfattelsen, at Støjbergs udmelding vil begrænse Løkkes politiske manøvrerum ved de to flygtningetopmøder.

“I en tid, hvor vi har brug for, at lande viser vilje og opbakning til de juridisk løsninger på flygtningeproblemerne, vi trods alt har, ser vi Danmark trække i den modsatte retning. Det har selvfølgelig betydning for, hvad Løkke kan tage med, når han er i New York og skal forsøge at bakke op om en global løsning, når Danmark på hjemmefronten kommer med de modsatte signaler. Det er meget uheldig timing,” siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty.

Løkke selv har ikke ville kommentere flygtningemøderne i New York eller Danmarks politik på området. Men udenrigsminister Kristian Jensen siger i en skriftlig kommentar, at statsministeren på FN-topmødet vil gøre det klart, at “Danmark fortsat vil bidrage aktivt til internationale løsninger, særligt i EU- og FN-regi, for at modgå irregulær migration. Og han vil orientere om, at vi øger den humanitære bistand til nærområderne til det højeste niveau nogensinde.”

“Regeringens politik går på to ben. Vi skal både samarbejde internationalt og træffe de nødvendige nationale foranstaltninger for at sikre, at situationen fra efteråret 2015 ikke gentager sig,” lyder beskeden fra Kristian Jensen.

Thomas Gammeltoft-Hansen har et andet syn på sagen:

“Dansk flygtningepolitik har de sidste år været kendetegnet ved at sætte de indenrigspolitiske hensyn foran alt andet. Ærgerligt, for de danske diplomater har enormt meget ekspertise på det her område.”

[quote align="right" author="Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty."]I en tid, hvor vi har brug for, at lande viser vilje og opbakning til de juridisk løsninger på flygtningeproblemerne, vi trods alt har, ser vi Danmark trække i den modsatte retning.[/quote]

Nationalt flygtningekapløb mod bunden

Det, kritikerne hæfter sig ved, er netop de nationale benspænd for det globale samarbejde på flygtningeområdet, som særligt Danmark, Østrig og ikke mindst Ungarn har været eksponenter for.

“Det, der bekymrer mig mest, er den tendens blandt de nationale beslutningstagere om, at man forlader fællesskabet og det globale samarbejde og går hver til sit. Det gælder tydeligst i EU,” siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.

“Vi har fået et race-to-the-bottom mellem nationalstater i deres individuelle forsøg på at undgå at blive ramt af den her migrationsudfordring – men det sker jo med metoder, der betyder, at problemerne lagrer sig andre steder end hos os selv. Men vi kan ikke løse noget ved at skubbe aberne over på hinanden. Det løser ikke problemer, det skubber problemer,” siger han.

Amnesty påpeger, at Danmark de seneste år har bekendt sig til en art skræmmepolitik for at holde flygtningestrømmene stangen.

“De seneste år har Danmark med de stramninger, vi har lavet, og med de meget tydelige og offentlige signaler om, at vi tager smykker fra folk, jo bekendt os til et afskrækkelsesregime, hvor lande forsøger at skræmme flygtninge,” siger Trine Christensen og understreger, at Danmark trods alt ikke er på niveau med Australien endnu.

Mogens Lykketoft vil hellere fremhæve Ungarn, som det værste eksempel. Men han mener, at det generelt er samarbejdsproblemer i EU, der er den største hindring for at få globale løsninger på flygtningekrisen.

“Europa lige nu er meget lukket og indadvendt, så lige nu er det svært at finde fælles fodslag,” siger Lykketoft, der afviser at kommentere den danske regerings suspension af kvoteflygtninge. I stedet hæfter han sig ved statsministerens nylige udmelding efter Venstres sommergruppemøde om, at Danmark ikke kommer til at forlade de internationale konventioner. Det er den genbekræftelse af forpligtigelserne, FN-topmødet i dag skal sikre, understreger Lykketoft.

“FN-topmødets formål er at få stats- og regeringschefer til at genbekræfte deres forpligtigelser til at løse de her kæmpe udfordringer på flygtningeområdet. Det FN kan, er jo at sætte nogle problemer på dagsordenen og prøve at konfrontere verdens stats- og regeringsledere med, at de sådan set allerede har nogle konventionsmæssige og moralske forpligtigelser, som de kunne opfylde bedre,” siger Lykketoft.

Derfor nægter han også at se dagens FN-topmøde som en fiasko.

“Den tekst, der ser ud til at blive vedtaget af stats- og regeringschefer, er en slags dementi af påstanden om, at der ikke er nogen som helst vilje til at løse de her problemer. Det er der,” siger Mogens Lykketoft.

Samme positive fortolkning hæfter også Dansk Flygtningehjælp sig ved.

“Det er rigtigt godt, at vi genbekræfter respekten for den internationale retsorden og de værdier, som ligger til grund for vores traktater. Det synes jeg, der er behov for. Og så synes jeg, politikerne skal vise mandsmod og stå ved deres commitment, når de skruer hætten på fyldepennen og rejser hjem fra New York, så skal de også hjemme forsvare de værdier,” siger Andreas Kamm og tilføjer:

“Stå ved det!”

LÆS OGSÅ: ‘Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

LÆS OGSÅ: “Folkeskolen er et mikrokosmos for integration i samfundet”

LÆS OGSÅ: Her er asylansøgerne som EU-landene ikke vil tage

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge har kommunerne modtaget i år

LÆS OGSÅ: Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet

LÆS OGSÅ: Videnbank om integrationsprojekter i Danmark