Løkke lægger sig tæt op ad Merkel og Macron

Statsminister Lars Løkke Rasmussen synes at have indset, at Danmark skal passe på ikke at komme på tværs af Tyskland og Frankrig. Danmark fulgte den tysk-franske linje tæt under ugens topmøde, der også gav Storbritanniens Theresa May en kærkommen diplomatisk sejr.

Claus Kragh

Der var ikke noget overflødigt galanteri fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, da han i fredags indledte den fælles pressekonference med Tysklands kansler, Angela Merkel, ved EU-topmødet i Bruxelles. Dertil var situationen for alvorlig.

I Sydfrankrig var et gidseldrama under udvikling samtidig med, at Macron og Merkel sluttede et kort topmøde mellem eurozonens 19 lande og derefter sammen gik på podiet i det underdimensionerede franske briefingrum i Justus Lipsius-bygningen i Bruxelles.

Emmanuel Macron talte alvorsord om det ’islamistiske terrorangreb’ og brugte derefter lang tid på at gennemgå topmødets mange temaer, mens den tyske kansler stoisk holdt sig i ro, lyttende til tolkens oversættelse. Macron talte i omkring 20 minutter, mens Merkel uden at fortrække en mine ventede på, at hendes privilegerede politiske partner fra Paris gjorde sig færdig.

Seancen var kendetegnende for et EU-topmøde, der i høj grad blev præget af de ydre udfordringer, EU-landene står over for, af et tæt parløb mellem Merkel og Macron og - set fra dansk side - af en dansk statsminister, der spiller aktivt med på den linje, som præsident Macron og kansler Merkel udstikker.

Straffeaktion mod Rusland

Mest opsigtsvækkende er det, at Danmark meldte sig blandt foreløbig 11 EU-lande, som har lovet hinanden, at man vil tage selvstændige initiativer for at straffe Rusland for giftattentatet i England på en tidligere russisk spion, der viste sig at være i britisk tjeneste.

Flere EU-lande har givet udtryk for, at de overvejer at udvise russiske diplomater. Løkke Rasmussens mindretalsregering vil i denne uge forhandle med Folketingets partier om, hvad Danmark skal gøre. 

Selvom ikke alle EU-lande ønsker at deltage i konkrete diplomatiske straffeaktioner over for Rusland, var de 27 EU-lande enige om at udtrykke en skarp fordømmelse af Rusland og stor sympati for Storbritanniens Theresa May, der efter topmødet kunne glæde sig over, at medierne i London mente, at hun dermed havde vundet en diplomatisk sejr.

Det er dog værd at lægge mærke til, at der er meget stor uenighed om Ruslands-politikken EU-landene i mellem og blandt EU’s topfolk. Således ville Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, i sidste uge ikke lykønske Vladimir Putin efter, at det søndag stod klart, at den russiske leder får endnu seks år i spidsen for verdens største land. Det ville EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og Tysklands kansler Angela Merkel gerne. De sendte begge venlige hilsner, sådan som den diplomatiske etikette foreskriver.

EU-landenes diplomatiske støtte til Storbritannien i striden med Rusland kommer samtidig med, at EU-landene og Storbritannien er enedes om, at Brexit først bliver en realitet med udgangen af 2020 og ikke i marts 2019. I den mellemliggende periode vil Storbritannien være underlagt EU’s regler, selvom man ikke længere har stemmeret i EU-kredsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde det før topmødet klart, at EU lige nu forandrer sig hastigt – og at de interne dynamikker forandrer sig fordi Storbritannien siger så meget – at man i Danmark bliver nødt til at forholde sig til, hvordan Danmarks placering skal være i det nye EU.

Eurozone-reformer i vente

Under topmødet bestræbte statsministeren sig på ikke at komme på tværs af de planer, Frankrig og Tyskland præsenterer. Det sås tydeligst i sagen om en særlig omsætningsskat på store digitale selskaber.

Den danske statsminister gjorde det på den ene side klart, at Danmark meget nødig vil miste skatteindtægter fra store danske selskaber, der betaler selskabsskat i Danmark i dag, hvilket kunne ske med en omsætningsskat baseret på, hvor handlen foregår. Men på den anden side holdt statsministeren også døren åben for de kommende måneders diskussioner.

Når topmødet i så høj grad blev præget af Rusland, Storbritannien og præsident Trumps trusler om handelskrig, skyldes det formentlig også, at Frankrig og Tyskland langt fra er klar med deres bebudede store planer for EU. På grund af den langvarige tyske regeringsdannelse har man måttet udskyde de to store sager på dagsordenen – migration og reformer af eurozonen – til sommertopmødet i juni.

Begge sager er svære, og både Merkel og Macron ved godt, at de ikke bare kan tromle sig igennem modviljen blandt de øvrige EU-lande. Således gik Merkel forleden i sin regeringserklæring i Forbundsdagen langt for at garantere, at den flygtningekrise, som ramte Europa i 2015, ikke kommer til at ske igen. Dette skal sikres både gennem reformer af EU’s migrationspolitik og gennem finansiering af de internationale hjælpeorganisationer, der arbejder i Centralasien, Mellemøsten og Afrika.

Ved deres fælles pressemøde gjorde Merkel og Macron det klart, at de i de kommende uger og måneder vil indlede et intenst bilateralt forberedelsesarbejde i forhold til at styrke eurozonen. Man er enige om, at den skal styrkes på en række områder i form af mere europæisk samarbejde om den såkaldte bankunion og om en såkaldt kapitalmarkedsunion, ligesom den fælles krisekasse ESM skal forandres til en mere offensiv institution, kaldet Det Europæiske Monetære Fond.

Bekymring for euroelite

Angela Merkel noterede under pressekonferencen, at man i løbet af de to dage i Bruxelles havde mødtes i hele tre forskellige konstellationer: Først alle 28 EU-lande, derefter de 27 EU-lande, som skal enes om, hvordan siger farvel til Storbritannien, og til sidst i kredsen af de 19 eurolande.

Om bare et år vil det være slut med at være 28 lande omkring bordet. Og når først briterne er ude, kan topmøderne meget vel blive sådan, som møderne mellem finansministrene allerede er i dag. Her mødes de 19 eurolandes ministre først, og derefter udvider man kredsen med de resterende EU-lande.

Både Tyskland og Frankrig forsikrer, at de skam vil holde sammen på alle 27 EU-lande. Skrækscenariet for Danmark og de andre ikke-eurolande er, at det fremover bliver de 19 eurolande, der bestemmer slagets gang, og at man derefter reelt ikke kan gøre andet end at følge efter.

Danmark har lige nu valgt at melde sig ind i den kreds af otte nordlige EU-lande, som Holland har sat sig i spidsen for. Her understreger seks eurolande – Holland, Irland, Finland, Estland, Letland og Litauen – sammen med ikkeeurolandene Danmark og Sverige, at der er klare grænser for, hvor langt man mener, at Tyskland og Frankrig bør gå. Man kan ikke acceptere, at eurozonen skal have sit eget budget og en finansminister, som Macron har foreslået det.

Brevet har ført til, at Frankrigs præsident Macron ganske usædvanligt rejste på et politisk arbejdsbesøg hos premierminister Mark Rutte i Holland, der er det vigtigste blandt de otte lande. Her forsikrede Macron, at hans ønsker om reformer af eurozonen ikke ændrer på, at alle eurolande også i fremtiden skal føre en ansvarlig finanspolitik.

Mens Holland har fået stor opmærksomhed fra både Frankrig og Tyskland er Danmarks problem – sådan som statsministeren beklagede det i sidste uge - at man som ikke-euroland slet ikke er del af den debat.

Han måtte rejse hjem til tidlig weekend, mens eurolandenes ledere holdt møde om de emner, der er helt centrale for den danske samfundsøkonomis velbefindende.

LÆS OGSÅ: Frankrig og Tyskland viser tænder over for EU's fodslæbere

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu