Danskerne kan se frem til en bølge af privatiseringer og en offentlig sektor på barsk slankekur de kommende år.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har med sit nye regeringsgrundlag indledt et ideologisk felttog, hvor han med små og store nålestik lægger op til kæmpemæssige forandringer af velfærdssamfundet, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser mange år ud i fremtiden.

Klassiske velfærdsopgaver som ældrepleje og behandling af syge skal i større grad overlades til private aktører. Statslige selskaber skal privatiseres. Folk skal have mulighed for at vælge mellem flere varer på hylderne.

Privatskoler skal også have endnu højere tilskud. Der kan indføres mere brugerbetaling i trafikken. Private universiteter kan skyde op. Flere nyuddannede skal ansættes i det private erhvervsliv, og skove skal udliciteres og statslige campingpladser sælges. Se oversigt under artiklen.

”Vi vil værne om det danske velfærdssamfund. Ikke ved at lade stå til. Men ved at gøre tingene bedre,” sagde Løkke i sin ’tiltrædelsestale’ for trekløverregeringen i Folketinget i sidste uge.

Men den nye regering får svært ved at komme i mål med mange af sine visioner. Den er afhængig af støtte fra Dansk Folkeparti til store dele af forslagene, men partiet er skeptisk over for en række af forslagene, og dermed er banen kridtet op for nye slagsmål i blå blok.

Hvis Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, skulle sætte en smiley på alle regeringens visioner på dette område, ville få af dem være meget glade, få af dem meget sure og langt de fleste være neutrale.

”Vi er skeptiske, men ikke afvisende,” siger René Christensen og fortsætter: ”Regeringen har et brændende ønske om mere fri konkurrence og markedsgørelse. Men vi risikerer at udvande den lige adgang til sundhed og uddannelse, hvis der kører for mange ting ved siden af. Omvendt vil vi jo også gerne have velfærdsydelser på højeste niveau. Man flytter sig ved at blive udfordret, og det private kan netop være med til at udfordre det offentlige.”

Måltal er ikke DF’s kop te

Trekløverregeringen vil bl.a. give private virksomheder mulighed for at byde ind på mange flere opgaver end i dag. Samtidig vil den indføre obligatoriske måltal for hvor stor en andel af opgaverne, som kommuner, regioner og staten konkurrenceudsætter.

”Det er ikke afgørende, om private eller offentligt ansatte leverer en ydelse, når fællesskabet træder til med hjælp. Det er derimod afgørende, at danskerne får den bedst mulige service for deres penge,” som det hedder i regeringsgrundlaget.

Staten, regioner og kommuner konkurrenceudsætter i dag opgaver til en samlet værdi på omkring 100 milliarder kr. om året. Det svarer til godt 25 pct. af deres samlede udbudsegnede opgaver. Men det dækker over meget store lokale forskelle. Mens Løkkes tidligere hjemkommune Gribskov ligger helt i top på den kommunale rangliste over konkurrenceudsættelse med en andel på 46,7 pct., skraber Ærø bunden med blot 18,7 pct. Se figur 1.

Tanken om obligatoriske måltal møder dog skepsis hos Dansk Folkeparti.

”Måltal er ikke groet i vores have. Det bliver meget let til, at kommunerne bare gør det for at nå et tal og ikke for at drive sin butik bedre,” siger René Christensen.

Der findes ingen solid forskningsmæssig dokumentation for, at udlicitering af offentlige opgaver til private øger kvaliteten af velfærden. Der synes til gengæld at være ret solid dokumentation for, at udlicitering ofte forringer medarbejdernes arbejdsvilkår i form af højere arbejdstempo og lavere jobtilfredshed. Det konkluderer forskere fra bl.a. KORA i en kortlægning af erfaringerne med udlicitering, både herhjemme og i udlandet, gennem de senere år. De senere års mange konkurser blandt private hjemmehjælpsfirmaer har også fået mange kommunalpolitikere til at tøve en ekstra gang.

Regeringen vil også styrke det frie valg og give folk større mulighed for at kunne vælge mellem offentlige og private leverandører.

”Vi vil blandt andet give de ældre flere muligheder for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmesygepleje, madservice og plejehjemsplads,” hedder det i regeringsgrundlaget.

Det er formuleringer, som vi ikke skal ret mange år tilbage i tiden, før de kunne sprænge en socialdemokratisk partikongres. Tidligere S-formænd som blandt andre Poul Nyrup Rasmussen kæmpede utallige slag internt i partiet for at trække streger i sandet, i forhold til hvilke opgaver det offentlige skulle løse. Og netop hjemmesygeplejen var en af de mest hellige. Nu – få år senere – kan det blive en realitet, uden at ret mange løfter et øjenbryn.

Skat eller velfærd

Det trækker også op til et slagsmål, når det gælder, hvor mange flere penge der skal bruges på sygehuse, ældre og anden velfærd i de kommende år. Oppositionen og DF beskylder regeringen for hellere at ville bruge penge på skattelettelser til de rigeste frem for velfærd.

Regeringen budgetterer med en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året. Det svarer til, at der i 2025 vil blive brugt 14 milliarder kroner mere om året på velfærd.

Men samtidig vokser regningen år for år på grund af det stigende antal ældre, flygtninge og børn. Venstre skønnede selv i sin 2025-plan, at der vil være behov for en vækst på 0,6 pct. – svarende til 28 milliarder kr. om året i 2025 – for bare at bevare det nuværende velfærdsniveau. Reelt mangler der altså 14 milliarder kr. til den tid for at få enderne til at hænge sammen.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil skrue mere op for blusset.

”Jeg mener ikke, at de 0,3 pct. slår til. DF mener stadig, at et niveau omkring de 0,8 pct. er det ønskelige,” som DF-formand Kristian Thulesen Dahl slår fast i sit ugebrev.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, er på samme linje. Hun vil lade det offentlige forbrug vokse med 0,6 pct. om året og oprette puljer på tilsammen 7 milliarder kr. til opkvalificering og andre velfærdsprioriteringer.

”Jeg lover ikke guld og grønne skove. Men jeg lover, at jeg passer på vores velfærdssamfund. Det er mere, end hvad Løkke kan levere,” sagde Mette Frederiksen efter Løkkes ’tiltrædelsestale’ i Folketinget i sidste uge.

Hvad Mette Frederiksen dog ikke taler så højt om, er, at Thorning-regeringen selv høvlede ned på væksten i det offentlige forbrug for tre år siden for netop at få råd til skatte- og afgiftslettelser i sin vækstpakke.

Så mens specielt LA’s formand, Anders Samuelsen, vil argumentere for at sende den offentlige sektor yderligere på skrump, trækker Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl i den modsatte retning. Og meget tyder på, at S og DF vinder den kamp.

Flere penge til privatskoler

Regeringen har allerede taget hul på at øge private hospitaler og klinikkers andel af sundhedsvæsenet.

Patienter har nu igen fået ret til at blive behandlet ’gratis’ på et privathospital, hvis ventetiden til det offentlige sygehus er længere end 30 dage. Tidligere trådte behandlingsgarantien først i kraft efter 60 dage. På samme måde har patienter ret til at blive undersøgt på et privathospital, hvis det offentlige sygehus ikke har kapacitet til at udrede dem inden for 30 dage.

”Sundhedssektoren skal udvise åbenhed over for brug af private løsninger,” hedder det i regeringsgrundlaget.

Regeringen skubber også på for at få mere privat uddannelse, og den er samtidig åben over for private universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner som f.eks. lærerseminarer. Det er en tanke, som DF ikke er afvisende over for.

Mens regeringen svinger sparekniven over de offentlige universiteter, professionshøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner for milliarder af kroner i disse år, så skruer den op for tilskuddet til privatskoler og andre frie skoler.

Tilskuddet til de frie skoler blev hævet sidste år fra 71 til 73 pct. af prisen på en typisk folkeskoleelev. Efter årsskiftet bliver tilskuddet sat yderligere op til 75 pct. Og nu lægger regeringen så op til endnu større tilskud fremover.

Dansk Folkeparti har støttet de højere tilskud til de frie skoler. Men nu kan det være slut med flere forhøjelser.

”Vi har ikke noget imod privatskoler. Men større tilskud er ikke noget, vi ønsker, og folkeskolen gør det rigtig godt,” siger René Christensen.

Han undrer sig også over regeringens mål om, at mindst 60 pct. af de beskæftigede nyuddannede skal finde job i den private sektor. I dag ligger andelen på ca. 53 pct. og har været kraftigt stigende de senere år.

”Det er et mærkeligt måltal. Vi har det udgangspunkt, at så mange som muligt skal have en uddannelse. Men folk skal bruge deres uddannelse der, hvor der er behov for det,” siger René Christensen.

Regeringen vil sælge ud af arvesølvet

Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for regeringens tanker om at finansiere nye broer eller andre infrastrukturprojekter via brugerbetaling, på samme måde som den kommende bro ved Frederikssund. Partiet er også tilhængere af markant flere udbud af togtrafikken i Danmark. Og DF er også med på at lade private drive flere af statens skove.

Til gengæld er DF mere skeptisk, når det handler om at sælge ud af virksomheder, der er helt eller delvist ejet af staten. Det kan være virksomheder som Dong, Danske Spil, PostNord, SAS eller TV 2.

”Staten skal ikke eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder,” hedder det i regeringsgrundlaget.

Staten har i dag en ejerandel i 30 selskaber med en samlet omsætning på over 180 milliarder kr. og knap 70.000 ansatte. Præcis hvilke selskaber og hvor store ejerandele regeringen nu vil til at sælge, er der endnu ikke taget stilling til. Se figur 2.

Formuleringerne i regeringsgrundlaget er skrevet på en måde, som åbner for en temmelig vid fortolkning. For stort set alle de 30 selskaber, som staten ejer helt eller delvist, konkurrerer i et vist omfang med private virksomheder. Skal formuleringerne i regeringsgrundlaget derfor tages bogstaveligt, kan der reelt være lagt op til storsalg.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke være med til.

”Vi er ikke enige i ideologien om, at staten skal drive det hele eller ingenting. Men vi er enige i, at vi godt kan kigge på, om staten er den bedste til at drive alle selskaber,” siger René Christensen.

Han freder på forhånd en række selskaber, som han ikke vil sælge ud af. Det drejer sig bl.a. om Dong, SAS, Sund & Bælt samt Københavns Lufthavne. Han er mindre forbeholdende over for andre selskaber som DSB, TV 2, Danske Spil og PostNord.

Socialdemokratiet brændte fingrene alvorligt, da den tidligere finansminister Bjarne Corydon solgte en del af guldægget Dong Energy til den amerikanske investeringsgigant Goldman Sachs. Salget udviklede sig til et mareridt for Thorning-regeringen, fik SF til at melde sig ud af regeringen og forvandlede Corydon fra at være en af de mest populære ministre til at blive en af de mest upopulære. Staten ejer i dag 50,1 pct. af Dong. Se figur 3.

TV 2 er foreløbig det eneste selskab, som regeringen har sagt vil ryge på salgslisten. Det er ikke så overraskende. Der stod selskabet også i VK-regeringens tid op gennem 00’erne, uden at det førte til en privatisering. En række barrierer som f.eks. uafsluttede retssager om statsstøtte og annoncekroner kan da også spænde ben for et salg denne gang.