Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen

EU’s politiske legitimitet i den brede befolkning er ifølge Venstres Morten Løkkegaard så svag, at det truer Danmarks interesser. Nu har han fået sit partis opbakning til at skabe en bred folkelig alliance bag Danmarks fortsatte medlemskab af EU.

Demokratiet og den aktuelle retsorden i Europa er truet af de opløsningstendenser, der findes i Danmark og en række EU-lande, og som understøttes af Ruslands ’skindemokratiske’ præsident, Vladimir Putin.

Derfor bør alle politiske partier, erhvervsorganisationer, faglige organisationer og andre, der har fordel af og interesse i, at Danmark forbliver et proaktivt medlem af EU, nu gå sammen om at styrke den folkelige forståelse for det, Venstres medlem af Europaparlamentet, Morten Løkkegaard, omtaler som ’nødvendigheden af EU og samarbejde i Europa’.

Dét arbejde fik han i forbindelse med Venstres sommergruppemøde sit parti og dermed statsminister Lars Løkke Rasmussens opbakning til. Arbejdet begynder allerede i denne uge med det første møde i en kreds med deltagelse af partierne fra Folketingets europapolitiske flertal – V, S, R, SF og K – og en række faglige og folkelige organisationer som blandt andet Europabevægelsen.

Formålet er, som Løkkegaard udtrykker det, ikke at genopføre Christiansborg-politiske EU-debatter, men derimod at mobilisere en bred strategisk alliance omkring nødvendigheden af det europæiske samarbejde, og at de enkelte aktører derudfra former deres egne synspunkter på aktuelle europapolitiske debatter.

”Projektet udspringer af vores analyse af resultatet af folkeafstemningen 3. december om retsforbeholdet, der desværre blev et nej. Vi har indset, at hvis vi skal sikre Danmarks tilslutning til EU, så må vi i gang med det lange seje træk,” siger Løkkegaard.

Efter hans opfattelse er der mange interne danske og interne europæiske grunde til, at EU-samarbejdet ikke nyder den folkelige opbakning, som det efter hans opfattelse burde. Det bør de proeuropæiske kræfter i Danmark og andre lande erkende og handle ud fra. Samtidig bliver denne kreds af proeuropæere nødt til at ’tale de kræfter midt imod’, som i Danmark og Europa modarbejder selve den aktuelle demokratiske og retsstatslige orden.

I den forbindelse går Løkkegaard kraftigt i rette med Dansk Folkeparti, der efter hans opfattelse skader Danmark ved at støtte Ruslands præsident, Vladimir Putin.

”Jeg håber, at deres støtte til Putin er udtryk for naivitet. For hvis ikke det er det, hvad er det så?” spørger Lykkegaard retorisk og fortsætter:

”Dansk Folkepartis flirten med Putin er voldsom. Og til højre for Dansk Folkeparti er der også kræfter, der forsøger at tale Putin op. Det er skræmmende. Det er forkert, og det er farligt. Vi er nødt til at tale de kræfter midt imod. Marie Krarup må sige, hvad hun vil. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man kan mene at støtte til en stærk mand som Putin, der har et skindemokrati kørende, kan være i Danmarks og Europas interesse.”

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, afviser, at partiet som sådan støtter Vladimir Putins regime i Rusland, men hun slår fast, at partiet ser sig som allieret, når det handler om at bekæmpe det EU, der findes i dag.

”Vi ser Putin som eksponent for et enevældigt, ikke-demokratisk system, som vi ikke vil have i Danmark. Det, som jeg siger, er, at vi har sammenfaldende interesser med Rusland på den lange bane, og derfor er der al mulig grund til at få en mulighed for samarbejde. Men jeg ønsker heller ikke et EU, som det vi har i dag. Jeg ønsker EU lagt i graven og erstattet af et frihandelsforum. Det er vores politik. Hvis Putin eller Marine Le Pen kan hjælpe med til det, så er det helt fint. Om det så var Fanden selv. Et EU, der er markant anderledes end det, der er i dag. Det er det, vi kæmper for,” siger Marie Krarup.

Er du enig med Løkkegaard i, at Putin svækker den orden, vi har i Europa i dag?

”Jeg har en helt anden holdning. Det EU, der er i dag med Schengen og euro og alt det skidt, hvis det svækkes, så er det i Danmarks nationale interesse. Men det betyder ikke, at jeg støtter Putin. Det, jeg siger, er, at det er latterligt, at vi går så meget op i at skælde ud på Rusland, at give dem sanktioner og at prøve at sparke dem ud på alle måder. Det er dumt, når vi har langsigtede fælles interesser med dem. De står med de samme problemer, som vi gør, med udfordringer fra islam og terrorismen.”

Legitimiteten halter

Selv om Morten Løkkegaard er stærkt kritisk over for de Putin-venlige EU-modstanderes ’naivitet’, erkender han blankt, at de proeuropæiske partier i Danmark og resten af Europa bærer hovedparten af ansvaret for, at EU’s folkelige legitimitet i dag er så skrøbelig, som det er tilfældet. Europa står efter den britiske beslutning 23. juni om at forlade EU i den alvorligste krise siden Murens fald.

”Nu er det ikke længere kun et spørgsmål om økonomi, om fordeling og om politik på den måde. Det er et spørgsmål om eksistensen – om hele det europæiske projekts eksistens. Vi har været alt for langsomme til at erkende det store problem, der ligger i, at befolkningerne ikke er overbeviste om fordele ved EU-samarbejdet,” siger han og fortsætter.

”Det her handler ikke om, at vi skal lave mere oplysning eller propaganda. Det handler simpelthen om, at vi bliver nødt til at arbejde strategisk med at engagere unge mennesker, ældre mennesker, studerende, lærlinge, erhvervsfolk, forskere, sportsfolk og andre grupper i, hvad det vil sige at være europæer. Det er et langt sejt træk, vi skal i gang med, fordi det står klart for alle, at man ikke kan mobilisere et flertal for EU i løbet af tre uger under en valgkamp forud for en folkeafstemning,” siger Morten Løkkegaard.

Han understreger, at den manglende folkelige legitimitet i høj grad hænger sammen med den måde, hvorpå EU har udviklet sig siden grundlæggelsen i 1957.

”Det er sket stødvis. Europas fædre lavede nogle lovmæssige rammer omkring det samarbejde, man ønskede for at forebygge nye krige. Man vidste godt, at man ikke nødvendigvis havde befolkningerne med sig. Men man drev projektet fremad og overlod på den måde opgaven med at sikre den folkelige legitimitet til fremtidige politikere. Man har så at sige søgt tilgivelse i stedet for tilladelse,” siger Løkkegaard og henviser til, at eksempelvis hele skabelsen af EU’s indre marked siden midten af 1980’erne ikke var populært alle steder.

”Det er først senere – efter at det er gået op for folk, hvor store fordelene ved det indre marked er – at legitimiteten er fulgt med,” siger han.

Ifølge Morten Løkkegaard bør de proeuropæiske kræfter i det danske samfund besinde sig på fem såkaldte ’erkendelser’ i forbindelse med skabelsen af den folkelige proeuropæiske alliance, som han drømmer om.

For det første må man besinde sig på, at EU og Europa er et fleksibelt fællesskab – en byggeplads, hvor der altid er aktivitet. Europa er ikke et Utopia. Det må også føderalisterne indse. Den anden erkendelse handler om at erkende, at EU mangler folkelig legitimitet.

”Vi kan ikke fortsætte med at lade, som om befolkningerne ikke eksisterer, når det handler om det europæiske samarbejde. Legitimitet fordrer gennemsigtighed, medinddragelse og stabilitet,” siger han.

Den tredje erkendelse er, at strukturelle forandringer kræver tid, og at man derfor – mens man debatterer strukturelle reformer af EU – må søge løsninger på tidens udfordringer. Løkkegaards fjerde erkendelse er, at der ikke er nogen vej uden om fælles beslutninger. Det er ikke nogen løsning at isolere sig, som briterne har besluttet at gøre. Og endelig er den femte erkendelse, at politisk lederskab er særdeles påkrævet, når det gælder EU.

”Befolkningerne lytter faktisk ganske ofte til deres ledere for at høre, om hjertet er med. Det er det desværre alt for sjældent,” siger han.

Morten Løkkegaard er sig meget bevidst, at hans kommende proeuropæiske alliance skal være så bred som mulig. Men omvendt ser han ikke nogen grund til at involvere partier, der direkte modarbejder EU.

Dansk Folkepartis Marie Krarup mener, at det er forfejlet at se Vladimir Putin og hans russiske regime som en trussel mod Danmark.

”Sagen er, at man ikke tør indse, hvad den egentlige trussel er. Det er det, der er så uhyggeligt. Det er, at vi har fyldt vores lande op med folk, som vi ikke nødvendigvis kan stole på. Og rigtig mange af dem springer også ud som terrorister. Det er den rigtige trussel. Opgaven er jo at stoppe den tilstrømning. Den opgave står Rusland også med. Og de østeuropæiske stater. Og de gør jo det rigtige. Vi skal gøre det samme.”

Er det ikke farligt for demokratiet i Europa, at det russiske regime via stråmænd opkøber uafhængige medier i en lang række lande i Østeuropa og begynder at lave russisk statspropaganda?

”Alle vil jo gerne have deres budskaber ud. EU har jo også deres propagandakanaler og sender deres holdninger ud. Det har jo været en del af politikken over for Rusland, at man skulle støtte såkaldte uafhængige medier, som jo så er pro-EU og anti-russiske. Der er tale om en propaganda-krig. Men hvem der er værst, det ved jeg ikke. Putin er en trussel, der skal sammenlignes med de andre trusler, vi står over for.”

Mener du, at EU er en større trussel, end Putin er?

”Ja, for Danmark? Ja, det er der ingen tvivl om. Bare det med Schengen, det er da en katastrofe. Det er noget, der får Danmark til at forsvinde fra verdenskortet, hvis ikke vi tager os sammen. At man har opløst de nationale grænser, det er da en trussel mod Danmarks eksistens,” siger Marie Krarup.

Forrige artikel Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab Næste artikel Kampen mod bureaukratiet er gået i stå Kampen mod bureaukratiet er gået i stå

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.