Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen

EU’s politiske legitimitet i den brede befolkning er ifølge Venstres Morten Løkkegaard så svag, at det truer Danmarks interesser. Nu har han fået sit partis opbakning til at skabe en bred folkelig alliance bag Danmarks fortsatte medlemskab af EU.

Demokratiet og den aktuelle retsorden i Europa er truet af de opløsningstendenser, der findes i Danmark og en række EU-lande, og som understøttes af Ruslands ’skindemokratiske’ præsident, Vladimir Putin.

Derfor bør alle politiske partier, erhvervsorganisationer, faglige organisationer og andre, der har fordel af og interesse i, at Danmark forbliver et proaktivt medlem af EU, nu gå sammen om at styrke den folkelige forståelse for det, Venstres medlem af Europaparlamentet, Morten Løkkegaard, omtaler som ’nødvendigheden af EU og samarbejde i Europa’.

Dét arbejde fik han i forbindelse med Venstres sommergruppemøde sit parti og dermed statsminister Lars Løkke Rasmussens opbakning til. Arbejdet begynder allerede i denne uge med det første møde i en kreds med deltagelse af partierne fra Folketingets europapolitiske flertal – V, S, R, SF og K – og en række faglige og folkelige organisationer som blandt andet Europabevægelsen.

Formålet er, som Løkkegaard udtrykker det, ikke at genopføre Christiansborg-politiske EU-debatter, men derimod at mobilisere en bred strategisk alliance omkring nødvendigheden af det europæiske samarbejde, og at de enkelte aktører derudfra former deres egne synspunkter på aktuelle europapolitiske debatter.

”Projektet udspringer af vores analyse af resultatet af folkeafstemningen 3. december om retsforbeholdet, der desværre blev et nej. Vi har indset, at hvis vi skal sikre Danmarks tilslutning til EU, så må vi i gang med det lange seje træk,” siger Løkkegaard.

Efter hans opfattelse er der mange interne danske og interne europæiske grunde til, at EU-samarbejdet ikke nyder den folkelige opbakning, som det efter hans opfattelse burde. Det bør de proeuropæiske kræfter i Danmark og andre lande erkende og handle ud fra. Samtidig bliver denne kreds af proeuropæere nødt til at ’tale de kræfter midt imod’, som i Danmark og Europa modarbejder selve den aktuelle demokratiske og retsstatslige orden.

I den forbindelse går Løkkegaard kraftigt i rette med Dansk Folkeparti, der efter hans opfattelse skader Danmark ved at støtte Ruslands præsident, Vladimir Putin.

”Jeg håber, at deres støtte til Putin er udtryk for naivitet. For hvis ikke det er det, hvad er det så?” spørger Lykkegaard retorisk og fortsætter:

”Dansk Folkepartis flirten med Putin er voldsom. Og til højre for Dansk Folkeparti er der også kræfter, der forsøger at tale Putin op. Det er skræmmende. Det er forkert, og det er farligt. Vi er nødt til at tale de kræfter midt imod. Marie Krarup må sige, hvad hun vil. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man kan mene at støtte til en stærk mand som Putin, der har et skindemokrati kørende, kan være i Danmarks og Europas interesse.”

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, afviser, at partiet som sådan støtter Vladimir Putins regime i Rusland, men hun slår fast, at partiet ser sig som allieret, når det handler om at bekæmpe det EU, der findes i dag.

”Vi ser Putin som eksponent for et enevældigt, ikke-demokratisk system, som vi ikke vil have i Danmark. Det, som jeg siger, er, at vi har sammenfaldende interesser med Rusland på den lange bane, og derfor er der al mulig grund til at få en mulighed for samarbejde. Men jeg ønsker heller ikke et EU, som det vi har i dag. Jeg ønsker EU lagt i graven og erstattet af et frihandelsforum. Det er vores politik. Hvis Putin eller Marine Le Pen kan hjælpe med til det, så er det helt fint. Om det så var Fanden selv. Et EU, der er markant anderledes end det, der er i dag. Det er det, vi kæmper for,” siger Marie Krarup.

Er du enig med Løkkegaard i, at Putin svækker den orden, vi har i Europa i dag?

”Jeg har en helt anden holdning. Det EU, der er i dag med Schengen og euro og alt det skidt, hvis det svækkes, så er det i Danmarks nationale interesse. Men det betyder ikke, at jeg støtter Putin. Det, jeg siger, er, at det er latterligt, at vi går så meget op i at skælde ud på Rusland, at give dem sanktioner og at prøve at sparke dem ud på alle måder. Det er dumt, når vi har langsigtede fælles interesser med dem. De står med de samme problemer, som vi gør, med udfordringer fra islam og terrorismen.”

Legitimiteten halter

Selv om Morten Løkkegaard er stærkt kritisk over for de Putin-venlige EU-modstanderes ’naivitet’, erkender han blankt, at de proeuropæiske partier i Danmark og resten af Europa bærer hovedparten af ansvaret for, at EU’s folkelige legitimitet i dag er så skrøbelig, som det er tilfældet. Europa står efter den britiske beslutning 23. juni om at forlade EU i den alvorligste krise siden Murens fald.

”Nu er det ikke længere kun et spørgsmål om økonomi, om fordeling og om politik på den måde. Det er et spørgsmål om eksistensen – om hele det europæiske projekts eksistens. Vi har været alt for langsomme til at erkende det store problem, der ligger i, at befolkningerne ikke er overbeviste om fordele ved EU-samarbejdet,” siger han og fortsætter.

”Det her handler ikke om, at vi skal lave mere oplysning eller propaganda. Det handler simpelthen om, at vi bliver nødt til at arbejde strategisk med at engagere unge mennesker, ældre mennesker, studerende, lærlinge, erhvervsfolk, forskere, sportsfolk og andre grupper i, hvad det vil sige at være europæer. Det er et langt sejt træk, vi skal i gang med, fordi det står klart for alle, at man ikke kan mobilisere et flertal for EU i løbet af tre uger under en valgkamp forud for en folkeafstemning,” siger Morten Løkkegaard.

Han understreger, at den manglende folkelige legitimitet i høj grad hænger sammen med den måde, hvorpå EU har udviklet sig siden grundlæggelsen i 1957.

”Det er sket stødvis. Europas fædre lavede nogle lovmæssige rammer omkring det samarbejde, man ønskede for at forebygge nye krige. Man vidste godt, at man ikke nødvendigvis havde befolkningerne med sig. Men man drev projektet fremad og overlod på den måde opgaven med at sikre den folkelige legitimitet til fremtidige politikere. Man har så at sige søgt tilgivelse i stedet for tilladelse,” siger Løkkegaard og henviser til, at eksempelvis hele skabelsen af EU’s indre marked siden midten af 1980’erne ikke var populært alle steder.

”Det er først senere – efter at det er gået op for folk, hvor store fordelene ved det indre marked er – at legitimiteten er fulgt med,” siger han.

Ifølge Morten Løkkegaard bør de proeuropæiske kræfter i det danske samfund besinde sig på fem såkaldte ’erkendelser’ i forbindelse med skabelsen af den folkelige proeuropæiske alliance, som han drømmer om.

For det første må man besinde sig på, at EU og Europa er et fleksibelt fællesskab – en byggeplads, hvor der altid er aktivitet. Europa er ikke et Utopia. Det må også føderalisterne indse. Den anden erkendelse handler om at erkende, at EU mangler folkelig legitimitet.

”Vi kan ikke fortsætte med at lade, som om befolkningerne ikke eksisterer, når det handler om det europæiske samarbejde. Legitimitet fordrer gennemsigtighed, medinddragelse og stabilitet,” siger han.

Den tredje erkendelse er, at strukturelle forandringer kræver tid, og at man derfor – mens man debatterer strukturelle reformer af EU – må søge løsninger på tidens udfordringer. Løkkegaards fjerde erkendelse er, at der ikke er nogen vej uden om fælles beslutninger. Det er ikke nogen løsning at isolere sig, som briterne har besluttet at gøre. Og endelig er den femte erkendelse, at politisk lederskab er særdeles påkrævet, når det gælder EU.

”Befolkningerne lytter faktisk ganske ofte til deres ledere for at høre, om hjertet er med. Det er det desværre alt for sjældent,” siger han.

Morten Løkkegaard er sig meget bevidst, at hans kommende proeuropæiske alliance skal være så bred som mulig. Men omvendt ser han ikke nogen grund til at involvere partier, der direkte modarbejder EU.

Dansk Folkepartis Marie Krarup mener, at det er forfejlet at se Vladimir Putin og hans russiske regime som en trussel mod Danmark.

”Sagen er, at man ikke tør indse, hvad den egentlige trussel er. Det er det, der er så uhyggeligt. Det er, at vi har fyldt vores lande op med folk, som vi ikke nødvendigvis kan stole på. Og rigtig mange af dem springer også ud som terrorister. Det er den rigtige trussel. Opgaven er jo at stoppe den tilstrømning. Den opgave står Rusland også med. Og de østeuropæiske stater. Og de gør jo det rigtige. Vi skal gøre det samme.”

Er det ikke farligt for demokratiet i Europa, at det russiske regime via stråmænd opkøber uafhængige medier i en lang række lande i Østeuropa og begynder at lave russisk statspropaganda?

”Alle vil jo gerne have deres budskaber ud. EU har jo også deres propagandakanaler og sender deres holdninger ud. Det har jo været en del af politikken over for Rusland, at man skulle støtte såkaldte uafhængige medier, som jo så er pro-EU og anti-russiske. Der er tale om en propaganda-krig. Men hvem der er værst, det ved jeg ikke. Putin er en trussel, der skal sammenlignes med de andre trusler, vi står over for.”

Mener du, at EU er en større trussel, end Putin er?

”Ja, for Danmark? Ja, det er der ingen tvivl om. Bare det med Schengen, det er da en katastrofe. Det er noget, der får Danmark til at forsvinde fra verdenskortet, hvis ikke vi tager os sammen. At man har opløst de nationale grænser, det er da en trussel mod Danmarks eksistens,” siger Marie Krarup.

Forrige artikel Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab Næste artikel Kampen mod bureaukratiet er gået i stå Kampen mod bureaukratiet er gået i stå