Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen

EU’s politiske legitimitet i den brede befolkning er ifølge Venstres Morten Løkkegaard så svag, at det truer Danmarks interesser. Nu har han fået sit partis opbakning til at skabe en bred folkelig alliance bag Danmarks fortsatte medlemskab af EU.

Demokratiet og den aktuelle retsorden i Europa er truet af de opløsningstendenser, der findes i Danmark og en række EU-lande, og som understøttes af Ruslands ’skindemokratiske’ præsident, Vladimir Putin.

Derfor bør alle politiske partier, erhvervsorganisationer, faglige organisationer og andre, der har fordel af og interesse i, at Danmark forbliver et proaktivt medlem af EU, nu gå sammen om at styrke den folkelige forståelse for det, Venstres medlem af Europaparlamentet, Morten Løkkegaard, omtaler som ’nødvendigheden af EU og samarbejde i Europa’.

Dét arbejde fik han i forbindelse med Venstres sommergruppemøde sit parti og dermed statsminister Lars Løkke Rasmussens opbakning til. Arbejdet begynder allerede i denne uge med det første møde i en kreds med deltagelse af partierne fra Folketingets europapolitiske flertal – V, S, R, SF og K – og en række faglige og folkelige organisationer som blandt andet Europabevægelsen.

Formålet er, som Løkkegaard udtrykker det, ikke at genopføre Christiansborg-politiske EU-debatter, men derimod at mobilisere en bred strategisk alliance omkring nødvendigheden af det europæiske samarbejde, og at de enkelte aktører derudfra former deres egne synspunkter på aktuelle europapolitiske debatter.

”Projektet udspringer af vores analyse af resultatet af folkeafstemningen 3. december om retsforbeholdet, der desværre blev et nej. Vi har indset, at hvis vi skal sikre Danmarks tilslutning til EU, så må vi i gang med det lange seje træk,” siger Løkkegaard.

Efter hans opfattelse er der mange interne danske og interne europæiske grunde til, at EU-samarbejdet ikke nyder den folkelige opbakning, som det efter hans opfattelse burde. Det bør de proeuropæiske kræfter i Danmark og andre lande erkende og handle ud fra. Samtidig bliver denne kreds af proeuropæere nødt til at ’tale de kræfter midt imod’, som i Danmark og Europa modarbejder selve den aktuelle demokratiske og retsstatslige orden.

I den forbindelse går Løkkegaard kraftigt i rette med Dansk Folkeparti, der efter hans opfattelse skader Danmark ved at støtte Ruslands præsident, Vladimir Putin.

”Jeg håber, at deres støtte til Putin er udtryk for naivitet. For hvis ikke det er det, hvad er det så?” spørger Lykkegaard retorisk og fortsætter:

”Dansk Folkepartis flirten med Putin er voldsom. Og til højre for Dansk Folkeparti er der også kræfter, der forsøger at tale Putin op. Det er skræmmende. Det er forkert, og det er farligt. Vi er nødt til at tale de kræfter midt imod. Marie Krarup må sige, hvad hun vil. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man kan mene at støtte til en stærk mand som Putin, der har et skindemokrati kørende, kan være i Danmarks og Europas interesse.”

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, afviser, at partiet som sådan støtter Vladimir Putins regime i Rusland, men hun slår fast, at partiet ser sig som allieret, når det handler om at bekæmpe det EU, der findes i dag.

”Vi ser Putin som eksponent for et enevældigt, ikke-demokratisk system, som vi ikke vil have i Danmark. Det, som jeg siger, er, at vi har sammenfaldende interesser med Rusland på den lange bane, og derfor er der al mulig grund til at få en mulighed for samarbejde. Men jeg ønsker heller ikke et EU, som det vi har i dag. Jeg ønsker EU lagt i graven og erstattet af et frihandelsforum. Det er vores politik. Hvis Putin eller Marine Le Pen kan hjælpe med til det, så er det helt fint. Om det så var Fanden selv. Et EU, der er markant anderledes end det, der er i dag. Det er det, vi kæmper for,” siger Marie Krarup.

Er du enig med Løkkegaard i, at Putin svækker den orden, vi har i Europa i dag?

”Jeg har en helt anden holdning. Det EU, der er i dag med Schengen og euro og alt det skidt, hvis det svækkes, så er det i Danmarks nationale interesse. Men det betyder ikke, at jeg støtter Putin. Det, jeg siger, er, at det er latterligt, at vi går så meget op i at skælde ud på Rusland, at give dem sanktioner og at prøve at sparke dem ud på alle måder. Det er dumt, når vi har langsigtede fælles interesser med dem. De står med de samme problemer, som vi gør, med udfordringer fra islam og terrorismen.”

Legitimiteten halter

Selv om Morten Løkkegaard er stærkt kritisk over for de Putin-venlige EU-modstanderes ’naivitet’, erkender han blankt, at de proeuropæiske partier i Danmark og resten af Europa bærer hovedparten af ansvaret for, at EU’s folkelige legitimitet i dag er så skrøbelig, som det er tilfældet. Europa står efter den britiske beslutning 23. juni om at forlade EU i den alvorligste krise siden Murens fald.

”Nu er det ikke længere kun et spørgsmål om økonomi, om fordeling og om politik på den måde. Det er et spørgsmål om eksistensen – om hele det europæiske projekts eksistens. Vi har været alt for langsomme til at erkende det store problem, der ligger i, at befolkningerne ikke er overbeviste om fordele ved EU-samarbejdet,” siger han og fortsætter.

”Det her handler ikke om, at vi skal lave mere oplysning eller propaganda. Det handler simpelthen om, at vi bliver nødt til at arbejde strategisk med at engagere unge mennesker, ældre mennesker, studerende, lærlinge, erhvervsfolk, forskere, sportsfolk og andre grupper i, hvad det vil sige at være europæer. Det er et langt sejt træk, vi skal i gang med, fordi det står klart for alle, at man ikke kan mobilisere et flertal for EU i løbet af tre uger under en valgkamp forud for en folkeafstemning,” siger Morten Løkkegaard.

Han understreger, at den manglende folkelige legitimitet i høj grad hænger sammen med den måde, hvorpå EU har udviklet sig siden grundlæggelsen i 1957.

”Det er sket stødvis. Europas fædre lavede nogle lovmæssige rammer omkring det samarbejde, man ønskede for at forebygge nye krige. Man vidste godt, at man ikke nødvendigvis havde befolkningerne med sig. Men man drev projektet fremad og overlod på den måde opgaven med at sikre den folkelige legitimitet til fremtidige politikere. Man har så at sige søgt tilgivelse i stedet for tilladelse,” siger Løkkegaard og henviser til, at eksempelvis hele skabelsen af EU’s indre marked siden midten af 1980’erne ikke var populært alle steder.

”Det er først senere – efter at det er gået op for folk, hvor store fordelene ved det indre marked er – at legitimiteten er fulgt med,” siger han.

Ifølge Morten Løkkegaard bør de proeuropæiske kræfter i det danske samfund besinde sig på fem såkaldte ’erkendelser’ i forbindelse med skabelsen af den folkelige proeuropæiske alliance, som han drømmer om.

For det første må man besinde sig på, at EU og Europa er et fleksibelt fællesskab – en byggeplads, hvor der altid er aktivitet. Europa er ikke et Utopia. Det må også føderalisterne indse. Den anden erkendelse handler om at erkende, at EU mangler folkelig legitimitet.

”Vi kan ikke fortsætte med at lade, som om befolkningerne ikke eksisterer, når det handler om det europæiske samarbejde. Legitimitet fordrer gennemsigtighed, medinddragelse og stabilitet,” siger han.

Den tredje erkendelse er, at strukturelle forandringer kræver tid, og at man derfor – mens man debatterer strukturelle reformer af EU – må søge løsninger på tidens udfordringer. Løkkegaards fjerde erkendelse er, at der ikke er nogen vej uden om fælles beslutninger. Det er ikke nogen løsning at isolere sig, som briterne har besluttet at gøre. Og endelig er den femte erkendelse, at politisk lederskab er særdeles påkrævet, når det gælder EU.

”Befolkningerne lytter faktisk ganske ofte til deres ledere for at høre, om hjertet er med. Det er det desværre alt for sjældent,” siger han.

Morten Løkkegaard er sig meget bevidst, at hans kommende proeuropæiske alliance skal være så bred som mulig. Men omvendt ser han ikke nogen grund til at involvere partier, der direkte modarbejder EU.

Dansk Folkepartis Marie Krarup mener, at det er forfejlet at se Vladimir Putin og hans russiske regime som en trussel mod Danmark.

”Sagen er, at man ikke tør indse, hvad den egentlige trussel er. Det er det, der er så uhyggeligt. Det er, at vi har fyldt vores lande op med folk, som vi ikke nødvendigvis kan stole på. Og rigtig mange af dem springer også ud som terrorister. Det er den rigtige trussel. Opgaven er jo at stoppe den tilstrømning. Den opgave står Rusland også med. Og de østeuropæiske stater. Og de gør jo det rigtige. Vi skal gøre det samme.”

Er det ikke farligt for demokratiet i Europa, at det russiske regime via stråmænd opkøber uafhængige medier i en lang række lande i Østeuropa og begynder at lave russisk statspropaganda?

”Alle vil jo gerne have deres budskaber ud. EU har jo også deres propagandakanaler og sender deres holdninger ud. Det har jo været en del af politikken over for Rusland, at man skulle støtte såkaldte uafhængige medier, som jo så er pro-EU og anti-russiske. Der er tale om en propaganda-krig. Men hvem der er værst, det ved jeg ikke. Putin er en trussel, der skal sammenlignes med de andre trusler, vi står over for.”

Mener du, at EU er en større trussel, end Putin er?

”Ja, for Danmark? Ja, det er der ingen tvivl om. Bare det med Schengen, det er da en katastrofe. Det er noget, der får Danmark til at forsvinde fra verdenskortet, hvis ikke vi tager os sammen. At man har opløst de nationale grænser, det er da en trussel mod Danmarks eksistens,” siger Marie Krarup.

Forrige artikel Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab Næste artikel Kampen mod bureaukratiet er gået i stå Kampen mod bureaukratiet er gået i stå
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.