Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen

EU’s politiske legitimitet i den brede befolkning er ifølge Venstres Morten Løkkegaard så svag, at det truer Danmarks interesser. Nu har han fået sit partis opbakning til at skabe en bred folkelig alliance bag Danmarks fortsatte medlemskab af EU.

Demokratiet og den aktuelle retsorden i Europa er truet af de opløsningstendenser, der findes i Danmark og en række EU-lande, og som understøttes af Ruslands ’skindemokratiske’ præsident, Vladimir Putin.

Derfor bør alle politiske partier, erhvervsorganisationer, faglige organisationer og andre, der har fordel af og interesse i, at Danmark forbliver et proaktivt medlem af EU, nu gå sammen om at styrke den folkelige forståelse for det, Venstres medlem af Europaparlamentet, Morten Løkkegaard, omtaler som ’nødvendigheden af EU og samarbejde i Europa’.

Dét arbejde fik han i forbindelse med Venstres sommergruppemøde sit parti og dermed statsminister Lars Løkke Rasmussens opbakning til. Arbejdet begynder allerede i denne uge med det første møde i en kreds med deltagelse af partierne fra Folketingets europapolitiske flertal – V, S, R, SF og K – og en række faglige og folkelige organisationer som blandt andet Europabevægelsen.

Formålet er, som Løkkegaard udtrykker det, ikke at genopføre Christiansborg-politiske EU-debatter, men derimod at mobilisere en bred strategisk alliance omkring nødvendigheden af det europæiske samarbejde, og at de enkelte aktører derudfra former deres egne synspunkter på aktuelle europapolitiske debatter.

”Projektet udspringer af vores analyse af resultatet af folkeafstemningen 3. december om retsforbeholdet, der desværre blev et nej. Vi har indset, at hvis vi skal sikre Danmarks tilslutning til EU, så må vi i gang med det lange seje træk,” siger Løkkegaard.

Efter hans opfattelse er der mange interne danske og interne europæiske grunde til, at EU-samarbejdet ikke nyder den folkelige opbakning, som det efter hans opfattelse burde. Det bør de proeuropæiske kræfter i Danmark og andre lande erkende og handle ud fra. Samtidig bliver denne kreds af proeuropæere nødt til at ’tale de kræfter midt imod’, som i Danmark og Europa modarbejder selve den aktuelle demokratiske og retsstatslige orden.

I den forbindelse går Løkkegaard kraftigt i rette med Dansk Folkeparti, der efter hans opfattelse skader Danmark ved at støtte Ruslands præsident, Vladimir Putin.

”Jeg håber, at deres støtte til Putin er udtryk for naivitet. For hvis ikke det er det, hvad er det så?” spørger Lykkegaard retorisk og fortsætter:

”Dansk Folkepartis flirten med Putin er voldsom. Og til højre for Dansk Folkeparti er der også kræfter, der forsøger at tale Putin op. Det er skræmmende. Det er forkert, og det er farligt. Vi er nødt til at tale de kræfter midt imod. Marie Krarup må sige, hvad hun vil. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man kan mene at støtte til en stærk mand som Putin, der har et skindemokrati kørende, kan være i Danmarks og Europas interesse.”

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, afviser, at partiet som sådan støtter Vladimir Putins regime i Rusland, men hun slår fast, at partiet ser sig som allieret, når det handler om at bekæmpe det EU, der findes i dag.

”Vi ser Putin som eksponent for et enevældigt, ikke-demokratisk system, som vi ikke vil have i Danmark. Det, som jeg siger, er, at vi har sammenfaldende interesser med Rusland på den lange bane, og derfor er der al mulig grund til at få en mulighed for samarbejde. Men jeg ønsker heller ikke et EU, som det vi har i dag. Jeg ønsker EU lagt i graven og erstattet af et frihandelsforum. Det er vores politik. Hvis Putin eller Marine Le Pen kan hjælpe med til det, så er det helt fint. Om det så var Fanden selv. Et EU, der er markant anderledes end det, der er i dag. Det er det, vi kæmper for,” siger Marie Krarup.

Er du enig med Løkkegaard i, at Putin svækker den orden, vi har i Europa i dag?

”Jeg har en helt anden holdning. Det EU, der er i dag med Schengen og euro og alt det skidt, hvis det svækkes, så er det i Danmarks nationale interesse. Men det betyder ikke, at jeg støtter Putin. Det, jeg siger, er, at det er latterligt, at vi går så meget op i at skælde ud på Rusland, at give dem sanktioner og at prøve at sparke dem ud på alle måder. Det er dumt, når vi har langsigtede fælles interesser med dem. De står med de samme problemer, som vi gør, med udfordringer fra islam og terrorismen.”

Legitimiteten halter

Selv om Morten Løkkegaard er stærkt kritisk over for de Putin-venlige EU-modstanderes ’naivitet’, erkender han blankt, at de proeuropæiske partier i Danmark og resten af Europa bærer hovedparten af ansvaret for, at EU’s folkelige legitimitet i dag er så skrøbelig, som det er tilfældet. Europa står efter den britiske beslutning 23. juni om at forlade EU i den alvorligste krise siden Murens fald.

”Nu er det ikke længere kun et spørgsmål om økonomi, om fordeling og om politik på den måde. Det er et spørgsmål om eksistensen – om hele det europæiske projekts eksistens. Vi har været alt for langsomme til at erkende det store problem, der ligger i, at befolkningerne ikke er overbeviste om fordele ved EU-samarbejdet,” siger han og fortsætter.

”Det her handler ikke om, at vi skal lave mere oplysning eller propaganda. Det handler simpelthen om, at vi bliver nødt til at arbejde strategisk med at engagere unge mennesker, ældre mennesker, studerende, lærlinge, erhvervsfolk, forskere, sportsfolk og andre grupper i, hvad det vil sige at være europæer. Det er et langt sejt træk, vi skal i gang med, fordi det står klart for alle, at man ikke kan mobilisere et flertal for EU i løbet af tre uger under en valgkamp forud for en folkeafstemning,” siger Morten Løkkegaard.

Han understreger, at den manglende folkelige legitimitet i høj grad hænger sammen med den måde, hvorpå EU har udviklet sig siden grundlæggelsen i 1957.

”Det er sket stødvis. Europas fædre lavede nogle lovmæssige rammer omkring det samarbejde, man ønskede for at forebygge nye krige. Man vidste godt, at man ikke nødvendigvis havde befolkningerne med sig. Men man drev projektet fremad og overlod på den måde opgaven med at sikre den folkelige legitimitet til fremtidige politikere. Man har så at sige søgt tilgivelse i stedet for tilladelse,” siger Løkkegaard og henviser til, at eksempelvis hele skabelsen af EU’s indre marked siden midten af 1980’erne ikke var populært alle steder.

”Det er først senere – efter at det er gået op for folk, hvor store fordelene ved det indre marked er – at legitimiteten er fulgt med,” siger han.

Ifølge Morten Løkkegaard bør de proeuropæiske kræfter i det danske samfund besinde sig på fem såkaldte ’erkendelser’ i forbindelse med skabelsen af den folkelige proeuropæiske alliance, som han drømmer om.

For det første må man besinde sig på, at EU og Europa er et fleksibelt fællesskab – en byggeplads, hvor der altid er aktivitet. Europa er ikke et Utopia. Det må også føderalisterne indse. Den anden erkendelse handler om at erkende, at EU mangler folkelig legitimitet.

”Vi kan ikke fortsætte med at lade, som om befolkningerne ikke eksisterer, når det handler om det europæiske samarbejde. Legitimitet fordrer gennemsigtighed, medinddragelse og stabilitet,” siger han.

Den tredje erkendelse er, at strukturelle forandringer kræver tid, og at man derfor – mens man debatterer strukturelle reformer af EU – må søge løsninger på tidens udfordringer. Løkkegaards fjerde erkendelse er, at der ikke er nogen vej uden om fælles beslutninger. Det er ikke nogen løsning at isolere sig, som briterne har besluttet at gøre. Og endelig er den femte erkendelse, at politisk lederskab er særdeles påkrævet, når det gælder EU.

”Befolkningerne lytter faktisk ganske ofte til deres ledere for at høre, om hjertet er med. Det er det desværre alt for sjældent,” siger han.

Morten Løkkegaard er sig meget bevidst, at hans kommende proeuropæiske alliance skal være så bred som mulig. Men omvendt ser han ikke nogen grund til at involvere partier, der direkte modarbejder EU.

Dansk Folkepartis Marie Krarup mener, at det er forfejlet at se Vladimir Putin og hans russiske regime som en trussel mod Danmark.

”Sagen er, at man ikke tør indse, hvad den egentlige trussel er. Det er det, der er så uhyggeligt. Det er, at vi har fyldt vores lande op med folk, som vi ikke nødvendigvis kan stole på. Og rigtig mange af dem springer også ud som terrorister. Det er den rigtige trussel. Opgaven er jo at stoppe den tilstrømning. Den opgave står Rusland også med. Og de østeuropæiske stater. Og de gør jo det rigtige. Vi skal gøre det samme.”

Er det ikke farligt for demokratiet i Europa, at det russiske regime via stråmænd opkøber uafhængige medier i en lang række lande i Østeuropa og begynder at lave russisk statspropaganda?

”Alle vil jo gerne have deres budskaber ud. EU har jo også deres propagandakanaler og sender deres holdninger ud. Det har jo været en del af politikken over for Rusland, at man skulle støtte såkaldte uafhængige medier, som jo så er pro-EU og anti-russiske. Der er tale om en propaganda-krig. Men hvem der er værst, det ved jeg ikke. Putin er en trussel, der skal sammenlignes med de andre trusler, vi står over for.”

Mener du, at EU er en større trussel, end Putin er?

”Ja, for Danmark? Ja, det er der ingen tvivl om. Bare det med Schengen, det er da en katastrofe. Det er noget, der får Danmark til at forsvinde fra verdenskortet, hvis ikke vi tager os sammen. At man har opløst de nationale grænser, det er da en trussel mod Danmarks eksistens,” siger Marie Krarup.

Forrige artikel Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab Næste artikel Kampen mod bureaukratiet er gået i stå Kampen mod bureaukratiet er gået i stå

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.