Venstre holder sig ikke tilbage.

Partiet har indrykket store helsidesannoncer i aviserne for at fortælle danskerne om alle de ting, som det har fået fra hånden det første år ved magten.

Listen er da også lang. Men alligevel glemmer Venstre at fortælle om alle de ting, som de ikke har indfriet.
Mandag Morgen udpeger i denne analyse 15 af Løkkes uindfriede løfter. Fælles for dem alle er, at de har vidtrækkende konsekvenser, og at de på hver sin måde har præget den politiske debat forud for valget.
Nogle af Venstres forslag vil sandsynligvis aldrig nogensinde blive gennemført.

For ligesom forgængeren Helle Thorning-Schmidt ikke kunne samle 90 mandater bag sig til mange af sine forslag, har Løkke også svært ved at samle flertal for nogle af sine forslag. Andre uindfriede løfter som skattelettelser, pensionsreform og mere privat velfærd vil formentlig dukke op på den i forvejen tætpakkede politiske dagsorden til efteråret.

Dertil kommer alle de ting, som Løkke ikke sagde noget om før valget, men som pludselig er gennemført efter valget.

Straksopbremsning af asylansøgere

Man kunne næsten se bremsesporene på motorvejen. Så klart var løftet fra Lars Løkke Rasmussen før valget, når han gang på gang lovede en straksopbremsning af asylansøgere. Det blev også et af valgkampens hovedtemaer. Men sådan kom det ikke til at gå. Flygtninge- og migrantkrisen eksploderede. Og i løbet af Løkkes første 11 måneder ved magten kom der næsten lige så mange asylansøgere til landet som under Helle Thorning-Schmidt i hele 2013 og 2014. Tilsammen. Regeringen har gennemført en række initiativer for at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. De kommende måneder vil afsløre, om flygtningekrisen har toppet, eller om regeringen ser behov for nye stramninger.

Den kriminelle lavalder

Den kriminelle lavalder skulle sættes ned fra 15 til 12 år. Det fastslog alle fire partier i blå blok før valget. De fire partiledere skrev oven i købet en stor og opsigtsvækkende kronik i Berlingske om deres vidtrækkende forslag, som juraeksperter på stribe tog afstand fra. De lavede et beslutningsforslag i Folketinget. De ville også nedsætte en ungdomsdomstol, der skulle tage sig af kriminalitet begået af 12-17-årige. Valget gav dem flertal for at gennemføre forslaget. Men siden er der ikke sket så meget. Fremtiden vil vise, om justitsminister Søren Pind agter at gennemføre Venstres løfte. Dropper Venstre forslaget, vil det med garanti føre til rivegilde i blå blok.

Nulvækst

Nul. Så meget skulle det offentlige forbrug stige med, når Løkke erobrede nøglerne til Statsministeriet. Nulvækst – eller udgiftsstop, som Venstre selv kalder det – var et af valgkampens største temaer. Men sådan er det ikke gået. Det offentlige forbrug er steget med 1,0 pct., viser den seneste økonomiske redegørelse fra maj. Det skyldes bl.a. det stigende antal asylsøgere. Når finansminister Claus Hjort Frederiksen bliver spurgt, hvorfor han ikke har levet op til sine valgløfter, svarer han: ”Der er jo ikke flertal i Folketinget for det. Der skal som bekendt 90 mandater til.” Det lyder næsten som et ekko af tidligere ministre under den daværende Thorning-regering, når de kom under anklage af Venstre for løftebrud.

Forskelsbehandling af indvandrere

Venstres værdikriger nr. 1, Inger Støjberg, tændte ild til udlændingedebatten, da hun i sommeren 2014 gav muslimer en ordentlig tur med krabasken i en opsigtsvækkende kronik i Berlingske under overskriften "Glædelig Eid til alle muslimer". Kort efter kom partiet med et stort udlændingeudspil, hvor det ville gøre forskel på folk, der ville til Danmark for at arbejde. Fremover skulle folk fra lande som USA, Norge og Australien blot tjene 215.000 kr. om året for at få grønt lys. Mens folk fra lande som Iran, Saudi Arabien eller Libanon skulle tjene næsten dobbelt så meget: 400.000 kr. Store dele af erhvervslivet rasede. Regeringen har da heller aldrig fremsat et sådant forslag. Og nu er et flertal uden om regeringen blevet enige om at hæve grænsen, så alle folk – uanset hvilket land de kommer fra – nu skal have en løn på mindst 400.000 kr. om året for at kunne få en opholds- og arbejdstilladelse, og om samtidig at ophæve Greencard-ordningen. Til Venstres store irritation.

Nedlæggelse af Udlændingenævnet

Venstre ville før valget nedlægge Udlændingenævnet – et uafhængigt nævn, der fungerer som klageinstans i en række sager på udlændingeområdet. "Oprettelsen af Udlændingenævnet har betydet, at ministeren har mistet en indflydelse på administrationen af reglerne og medført merudgifter for ca. 20 mio. kr. årligt," lød begrundelsen i Venstres udlændingeudspil. Men nævnet lever i bedste velgående. Det behandlede sidste år i alt 2.741 sager, heraf 1.895 sager på familiesammenføringsområdet.

Penge nok til ny medicin

Før valget lovede Lars Løkke Rasmussen – ligesom Helle Thorning-Schmidt – at han nok skulle skaffe penge til al ny og dyr sygehusmedicin fremover, så lægerne ikke behøvede at sige nej til en behandling til nogle patienter. Siden er alle partier i Folketinget blevet enige om en række overordnede principper – en slags grundlov – for prioriteringer af sygehusmedicin. Samtidig arbejder Danske Regioner med en ny model – Medicinrådet – for at vurdere ny og dyr sygehusmedicin. Det sker i forsøg på at dæmpe de kraftigt stigende udgifter til sygehusmedicin. Det nye råd forventes at træde i kraft i begyndelsen af næste år. Som noget helt nyt skal rådet også kigge på forholdet mellem effekt og omkostninger ved ny sygehusmedicin. Foreløbig lever Løkke op til sit løfte fra valget. Men når Medicinrådet træder i kraft, vil det formentlig blot være et spørgsmål om tid, før medierne bringer historier om folk, der er nægtet ny og dyr medicin, da effekten er for lille i forhold til prisen. Som regionernes formand Bent Hansen udtrykte det ifølge dknyt på folkemødet på Bornholm: ”Hvis prisen bliver så høj, at vi ikke har råd til at benytte det, så går jeg ud fra, at Medicinrådet afviser det.”

Solnedgangsklausul

Før valget lovede Løkke, at der skulle indføres solnedgangs- og evalueringsklausuler på ny erhvervslovgivning. Tanken var, at en ny lov skulle evalueres efter nogle år for at se, om den levede op til forventningerne. Hvis det ikke var tilfældet, skulle den skrottes igen. Det skulle forhindre, at "unødvendig regulering sander til og består i det uendelige", som det hedder i et erhvervsudspil fra Venstre. Men det er blevet ved tanken. En analyse foretaget af Dansk Erhverv viser, at ikke én eneste af 13 nye love fra Erhvervs- og Vækstministeriet, siden V-regeringen trådte til i juni sidste år, indeholder en evalueringsklausul.

Skattelettelser i bunden

Allerede for to år siden gjorde Lars Løkke Rasmussen skattelettelser i bunden til en af sine mærkesager. Han førte valgkamp på det. Og derfor måtte Løkke da også lægge ryg til massiv kritik fra både politiske venner og fjender, da han for nylig præsenterede sin plan om at hæve bundskatten for at kompensere for afskaffelsen af PSO-afgiften. Et stort set enigt politisk kommentatorkorps stemplede omgående forslaget som ”løftebrud”. Og Dansk Folkeparti hældte planen ned ad brættet. Hvordan regeringen nu vil løse sin bundne opgave med at skaffe finansiering til at dække det store milliardhul efter PSO-afgiften, er udskudt til efteråret. Og her skal Løkke også finde en måde at skaffe penge på til at finansiere sine skattelettelser i bunden – og formentlig også i toppen. Generalprøven gik ikke godt.

Flere opgaver til private

Det offentlige skal køre længere på literen. Sådan har det ofte lydt fra Lars Løkke Rasmussen og andre topfolk i Venstre, når de taler om at effektivisere den offentlige sektor. Regeringen havde en plan om allerede i foråret at lancere et stort udspil om konkurrenceudsættelse af flere kommunale opgaver og om at genindføre måltal ligesom under VK-regeringen. Det er dog ikke blevet til noget. I hvert fald ikke i første omgang. Planen er ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen udskudt til efter sommer. Og kommer også til at omfatte staten. ”Staten kan godt udbyde flere opgaver, og staten skal også bidrage til, at den offentlige sektor kører længere på literen," som ministeren har forklaret i et interview med Børsen. Hvor mange flere opgaver der skal i udbud, og hvor store besparelser det kan indbringe, får vi et svar på til efteråret. Måske.

Markedsgørelse af velfærden

Det var ventet, at Lars Løkke Rasmussen ville sætte gang i en større markedsgørelse af velfærdssamfundet. At han vil give øget frit valg til borgerne, større frihed til de enkelte institutioner og gøre det nemmere for private og andre ikke-offentlige leverandører at drive plejehjem, hospitaler og børnehaver. Venstres velfærdsudspil fra oktober 2014 gav i hvert fald et klart fingerpeg om nye tider under en V-regering. Her lagde partiet bl.a. op til at bryde den offentlige sektors monopollignende status, give private virksomheder bedre muligheder for at få del i velfærdsopgaverne og omdanne kommunale institutioner til selvejende institutioner eller aktieselskaber. Der er taget initiativer i den retning. Specielt til gavn for private hospitaler og klinikker. Men foreløbig er det store big bang dog udeblevet.

Europaminister

Løkke var ikke i tvivl. En ny europaminister skulle sætte en stopper for, at Danmark har skrappere EU-regler end andre lande, såsom vores store samhandelspartnere Tyskland og Sverige. ”Hvis jeg bliver statsminister igen efter valget, vil jeg udnævne en europaminister, der får ansvaret for, at danske virksomheder ikke udsættes for unødigt skrappe regler, når vi indfører nye EU-regler,” lød hans opsigtsvækkende argument blot et par måneder før valget på en temadag om EU-regulering hos Landbrug & Fødevarer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men da Løkke præsenterede sin regering efter valget, skulle danskerne lede længe efter en europaminister.

Ingen stigning i antallet af fattige børn

Venstre afviste før valget alle anklager om, at partiets bud på et nyt kontanthjælpsloft og en lav integrationsydelse til indvandrere ville sende børn ud i fattigdom. ”Lars Løkke har sat to streger under, at vi ikke kommer til at føre en politik, der bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse,” sagde Venstres daværende finansordfører Peter Christensen til Ritzau blot et par uger før valget. Nu har Løkke & Co. ganske vist afskaffet den officielle fattigdomsgrænse, som den tidligere regering indførte. Men bruger man den til at måle på, så betyder kontanthjælpsloftet og den lave integrationsydelse, at ca. 11.800 personer – heraf ca. 7.000 børn fra 2 til 17 år – kommer til at leve under den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering opererede med. Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Den seneste fattigdomsredegørelse fra maj sidste år viste, at der fandtes ca. 40.000 fattige i Danmark – heraf er ca. 7.300 børn. Så der vil være tale om en massiv stigning.

Flere penge til Afrika

Det kunne næsten se ud, som om den gordiske knude var bundet op. Venstre havde i hvert fald en plan om at skære udviklingsbistanden med over 2,5 milliarder kr. om året og samtidig give flere penge til fattige lande i Afrika. Det fremgår af Venstres store reformudspil ”Ny udviklingsbistand” fra 2013, og løftet er blevet gentaget både før og efter valget. Men sådan er det ikke kommet til at gå. Afrika kan forvente at få udbetalt sammenlagt 1.773 millioner kr. i 2019 over landerammerne mod 2.285 millioner sidste år. Altså et fald på ca. en halv milliard kroner over fire år. Det fremgår af udenrigsminister Kristian Jensens egne tal.

Flere nationale test i folkeskolen

Står det til Venstre, skal eleverne i folkeskolen testes oftere i dansk og matematik. Før valget foreslog partiet, at der skulle indføres langt flere nationale test. Elever skulle fremover have testet deres danskkundskaber hvert år fra 2. til 8. klasse. Og i matematik skulle de testes i 3., 5. og 7. klasse. Men sådan er det ikke gået. I dag testes eleverne fortsat kun i dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse og i matematik i 3. og 6. klasse.

Optjeningsregler for børnepenge til EU-borgere

Skal en polsk jordbærplukker have mulighed for at få en dansk børnecheck fra dag 1? Venstre pressede voldsomt på over for den tidligere regering for at genindføre et optjeningsprincip for børnechecken, så EU-borgere først havde krav på den fulde børnecheck efter to år i Danmark. En regel, som EU-Kommissionen havde underkendt. Venstre stod dog fast på at ville genindføre et optjeningsprincip, hvis partiet vandt valget. Og Løkke betegnede det som ”skandaløst”, at Thorning-regeringen gav efter for EU. Men Venstre havde kun siddet ved magten i to uger, da den også lagde sig fladt ned. Da den fremsatte sin lovpakke om den lave integrationsydelse sidste sommer, lagde den samtidig op til at fortsætte den linje, som den tidligere SR-regeringen havde lagt. Løkke betragtede det dog som en stor sejr, da EU tidligere på året sagde god for at indeksere børnechecken til de EU-borgere, der f.eks. arbejder i Danmark og eksporterer ydelsen til deres børn i hjemlandet. ”Vi får løst et kæmpe dansk problem,” sagde Løkke dengang. Men denne indeksering vil blot give en besparelse på under tre millioner kr. om året frem mod 2020, viser beregninger fra Kraka. Og godt 20 millioner kr. årligt efter 2020. Til sammenligning udbetales hvert år over 16 milliarder kr. i børnepenge til forældre, der betaler skat i Danmark.

Schyy – det snakker vi ikke om

Nu handler det selvfølgelig ikke kun om alle de ting, som Venstre før valget sagde, at de vil gennemføre. Noget helt andet er alle de ting, som de ikke sagde noget om før valget – eller måske så svagt, at ingen opdagede det – men som nu pludselig bliver gennemført.

Det er regeringens meget omtalte omprioriteringsbidrag et eksempel på. Det blev ikke nævnt med ét ord før valget. Det dukkede pludselig op i regeringsgrundlaget og fik både røde og blå borgmestre op af stolen, da de skulle skære over syv milliarder kr. af de kommunale serviceudgifter frem mod 2019.

Nedlæggelsen af Irak- og Afghanistankommissionen samt Pensionskommissionen er to andre eksempler. Det blev der heller ikke talt så meget om før valget. Og det er heller ikke en sag, som regeringen har fundet anledning til at sætte på sin egen resultatliste.

Det samme er tilfældet med besparelsen på næsten 9 milliarder kr. på universiteter, gymnasier og andre ”kornfede” uddannelsesområder. Det blev heller ikke nævnt i valgkampen. Og også her skal man lede længe i regeringens store annoncekampagne for at finde netop dette punkt på resultatlisten.

LÆS OGSÅ: Politisk thriller venter til efteråret