Løvebrøl: Sådan vil LEO Pharma angribe nye teknologier

Nye teknologiske muligheder udfordrer medicinalfirmaet LEO Pharma. Med en fordobling af budgettet til forskning og udvikling og en klar strategi brudt ned i små skridt har adm. direktør Gitte Aabo forsøgt at pille den værste urolighed ud af organisationen.

En ny virksomhedsstrategi, som eksplicit arbejder med et scenarie om en indtjening på nul kroner – eller måske endda røde tal – hører til sjældenhederne i erhvervslivet. Her er det nærmest helligbrøde ikke at tale om vækst og plus på bundlinjen.

Alligevel er en lavere indtjening i en årrække grundpræmissen for denne fortælling, som har LEO Pharma og adm. direktør Gitte Aabo som hovedpersoner. Og ja, som i ethvert andet eventyr venter gevinsten også, hvis organisationen formår at overkomme prøvelserne.

Strategien med de lidt dristige, men ifølge Gitte Aabo nødvendige greb, er LEO Pharmas nye 2025-strategi. Den danske medicinalforretning, der i over 100 år har specialiseret sig inden for hudsygdomme, og som de seneste 10 år er vokset fra at være nordisk til global spiller, øjner lige nu chancen for at gribe nye teknologiske muligheder.

Gitte Pugholm Aabo

Det handler om at styrke og fremtidssikre forretningen og holde konkurrenter – nye såvel som gamle – stangen. Men det har også en pris.

På den måde er fortællingens rammer ikke så meget anderledes end så mange andre virksomheders, som lige nu kan skimte truslerne fra disruption-spøgelset, der nærmest er blevet et grundvilkår i disse år. Det interessante spørgsmål er derfor, hvordan adm. direktør Gitte Aabo vil gribe udfordringen an. En del af svaret får vi, da ordet ’trusler’ bliver bragt på bane.

“Muligheder,” korrigerer hun prompte, inden hun gør sig parat til at fortælle sin opskrift på at bringe LEO Pharma ind i den teknologiske fremtid.

For det er med det optimistiske blik, at en topchef skal og bør se på fremtiden, selv om Gitte Aabo, da vi nærmer os afslutningen af interviewet, medgiver, at hun er klar over forandringens omfang og derfor også er ydmyg i forhold til, om det hele nu også lykkes. Men nu er forarbejdet gjort. Det giver hende tryghed.

På bordet ligger planen, der skal bringe LEO Pharma videre. Der er styr på finansieringen i kraft af en fordobling af udgifterne til forskning og udvikling. Og der er lagt en klar plan for, hvordan det hele ikke bare ender som fine hensigtserklæringer i en PowerPoint.

Formålet fremelsker gejsten

Gitte Aabo udlægger teksten på sit kontor i hovedkvarteret i Ballerup, der ligger i en nyere bygning midt i det, der nærmest virker som en mindre by bestående af hovedsagelig røde murstensbyggerier. Her har LEO Pharma ligget siden slutningen af 1940’erne.

“Mit kontor er nærmest det kedeligste herude,” konstaterer hun, mens hun sender blikket ud over de mange røde bygninger, hvor damp fra skorstene hist og her vidner om, at virksomheden stadig producerer i Danmark.

110 års virksomhedshistorie

Hun har stået i spidsen for virksomheden siden 2008, men trådte allerede ind i koncernledelsen i 1999.

’Et barn af virksomheden’, som hun tidligere har beskrevet sit forhold til den arbejdsplads, hvor hun første gang trådte ind ad døren som 25-årig.

Det er på mange måder også det indtryk, hun efterlader. For nok taler vi topchef-lingo med ord som vækst, omsætning, investeringer og indtjening, men for Gitte Aabo er begreberne kun midler til at opnå virksomhedens egentlige formål: At hjælpe den fjerdedel af verdens befolkning, der er ramt af en hudlidelse på den ene eller anden måde.

Sidste år behandlede Leo Pharmas præparater i runde tal 80 millioner mennesker verden over. 

Gitte Aabos begejstring for virksomhedens mission slår helt igennem, da hun berører lægemidlet Kyntheum, der blev lanceret i 2017. Det revolutionerende ved midlet er, at det er biologisk og dermed skal injiceres i stedet for at blive smurt på huden.

“Vi kan nu behandle meget sværere psoriasis-tilfælde. Nogle mennesker kan have 70 pct. af kroppen dækket af plaque psoriasis, og når det er så alvorligt, er der udover en række fysiske gener også en psykosocial indvirkning på folks livskvalitet. Mange isolerer sig fra andre mennesker,” siger hun.

“Når man arbejder i en virksomhed som denne og kan komme med et lægemiddel, med hvilket over halvdelen af patienterne får fuldstændig normal hud, så er det enestående. Det er virkelig det hele værd. Det er derfor, vi står op om morgenen,” siger hun.

På stemmeføringen kan man høre, at Gitte Aabo virkelig mener det. Og for en virksomhed, der står over for så store forandringer, er et højere formål et uvurderligt instrument til at bevare engagementet.

“Når man taler om ledelse og om at holde engagementet i en organisation, hvor vi også har lavet store omstillinger, er lige præcis det faktum enormt motiverende. Det gør, at man er villig til meget, når man hjælper mennesker på den måde. Det er stærkt,” siger hun.

Forandringer venter LEO

Forandringerne venter nemlig lige om hjørnet for de knap 5.000 LEO Pharma-medarbejdere. Strategien, der – for at minde alle medarbejdere om, at patienter er individer – hedder ’Helping SARAH – LEO towards 2020’, er kommet til verden med input fra over 100 globale ledere. Den peger direkte på, hvorfor LEO Pharma står over for nogle ekstraordinære udfordringer netop nu.

Det handler om trends såsom øget magt til forbrugerne, prispres og demografiske ændringer. Men især de teknologiske dimensioner skal der holdes et vågent øje med, hvis missionen om at være verdens bedste til at hjælpe mennesker med hudsygdomme skal bevares.

Den ene dimension handler om helt nye teknologiske muligheder inden for de traditionelle medicinalrammer. En af dem er såkaldt præcisionsmedicin, hvor man bruger biomarkører til at se, om patienter rent faktisk vil respondere på behandlingen. Teknologien er i dag især brugt inden for behandlingen af kræft.

“Det kan vi stadigvæk ikke inden for hudsygdomme, men det kommer nu. Om 5-10 år vil man have behandlinger, hvor man på forhånd kan sige, at den og den behandling vil være relevant for den enkelte patient,” siger hun.

Det vil ikke bare være en fordel for den enkelte patient, men også for samfundet, fordi man ikke betaler for noget, der ikke virker.

En anden og vigtig ny medicinalteknologi er genterapi. Der findes eksempelvis en række hudsygdomme – nogle af dem endda meget sjældne – hvor det kun er et enkelt gen, der er påvirket. Allerede i dag kender man genet.

“Kunsten er at få det til at påvirke alle celler i huden. Det kan man ikke endnu, men det forventer jeg bliver løst inden for de næste 5-10 år,” siger topchefen.

Netop genterapi giver også en mulighed for at adressere en række sjældne hudsygdomme, som kun rammer meget få patienter og dermed kun skaber et lille marked. Men selv de mindre lukrative hjørner af medicinalindustrien er interessante for en mindre spiller som LEO Pharma, vurderer Gitte Aabo.

“LEO’s helt særlige konkurrencemæssige fordel i forhold til nogle af de store spillere er den dybe forståelse af huden, og hvordan det er at leve med en hudsygdom. Det er vores vurdering, at et område som sjældne og alvorlige hudsygdomme er mere interessant for os end for nogle af de store, netop fordi der er et begrænset antal patienter. For os er det fint med et nyt lægemiddel, der gør, at vi kan lægge 100 eller 200 mio. kr. på vores omsætning. Hvis man f.eks. er Pfizer (verdens næststørste medicinalfirma i 2016 ifølge Forbes, red.), så er det en anden kalkule,” siger hun.

Digital mediko-disruption

Men det er ikke kun nye medicinalteknologier, som LEO Pharma skal drage nytte af. Flere nye digitale teknologier er i vækst, bl.a. billedteknologi og kunstig intelligens, og dem skal LEO Pharma også mestre for at stå solidt i fremtiden.

Dem arbejdes der i dag med i LEO Pharmas udviklingsenhed LEO Innovation Lab, der allerede i 2015 fik 500 mio. kr. og 3 år til at opfinde ikke-medicinske digitale løsninger, der kan gøre en forskel for millioner af mennesker. LEO Innovation Lab ligger i øvrigt fysisk et helt andet sted end LEO Pharmas kerneenheder.

Men hvorfor er de nye digitale teknologier interessante for en virksomhed, der ellers normalt mestrer en mere fysisk, medicinorienteret tilgang til behandling?

Der er flere svar. Et af dem relaterer sig til strategien om at være den bedste på markedet i forhold til at hjælpe personer med hudproblemer.

“Ved at kombinere billedteknologi og kunstig intelligens kan man forbedre evnen til at diagnosticere korrekt, når man ser en hudsygdom. Når patienter i dag går til deres praktiserende læge, er det omkring halvdelen af tilfældene, der får stillet en korrekt diagnosticeret hudsygdom. Det er ikke, fordi lægerne ikke er dygtige nok, men fordi det er rigtig svært. Men med brug af ny teknologi kan vi sikre en langt højere andel af korrekte diagnoser, hvilket har stor værdi både for patienterne og for samfundet,” siger Gitte Aabo.  

De nye digitale teknologier kan også have en anden effekt.

“Vi forestiller os, at det kan skabe motivation for at blive i behandlingen. I nogle tilfælde går der 3-4 uger, før man virkelig kan se effekten, men hvis man hver dag tager et billede med sin mobiltelefon og kan se, at der er fremdrift, og oven i købet ved, at der vil være en synlig effekt om to uger, så kan det skabe en ret stor motivation for at blive i behandlingen,” siger Gitte Aabo.

En del af arbejdet med de digitale teknologier handler også om at sikre LEO Pharmas centrale rolle i værdikæden i fremtiden. Nogle af de kendte forretningsmodeller for salg af medicin står over for nogle forandringer, der også vil påvirke medicinalproducenterne. Især i Kina kan man lige nu få et fingerpeg om, hvor tingene kan dreje hen på grund af landets helt specielle demografiske udvikling med en kraftigt voksende middelklasse.

“Den nye middelklasse vil sætte det kinesiske sundhedssystem under massivt pres. Derfor kan man forestille sig, at man i højere grad vil bruge løsninger med kunstig intelligens til at stille diagnoser. Investeringer i billedteknologier passer ind i den udvikling.”

Hvis de nye teknologier vinder indpas, hvilket allerede sker i Kina, kan de også få mere vidtrækkende konsekvenser. Det kan medføre et radikalt brud med den traditionelle relation til patienterne, hvor det er en læge, der udskriver en recept, som man derefter afleverer på apoteket for at få medicinen.

“En af de ting, man forestiller sig, er, at patienten kun vil møde et forsikringsselskab, der via kunstig intelligens er i stand til at stille diagnosen, ud fra hvad det har lavet af behandlingsparadigmer. Når du får stillet diagnosen, får du automatisk udskrevet et lægemiddel. Lægen er ikke længere mellemled,” siger hun. 

Det er et ekstremt scenarie, og Kina er langt væk, men for en virksomhed med salgsrepræsentanter, der kører ud og besøger lægerne, vil det få konsekvenser. 

Den vigtige udmøntning

Horisonterne er lange, og forestillingerne mange. LEO Pharma har på grund af sit fondsejerskab nogle muligheder for at investere og tænke langsigtet, uden at investorer og en hær af aktieanalytikere skoser virksomheden, når der ikke er vækst i de enkelte kvartaler. Men én ting er at afsætte pengene. En anden er, hvordan man rent faktisk sikrer, at den investerede sum også på langt sigt giver det forventede afkast.

Fire hovedtemaer skal garantere udmøntningen af strategien.

Nytænkning af forskning og udvikling: LEO Pharma vil i de kommende år styrke forskning og udvikling på nogle af de nye centrale markeder som USA og Kina. Dels for at komme tættere på kunderne, betalerne og de særlige behov, der er på de enkelte markeder. Dels for at koble sig på nogle af de førende internationale forskningsmiljøer for at komme ind på nye områder såsom præcisionsmedicin og genterapi.

“Det særlige ved Boston-området er samarbejdet mellem universiteter, hospitaler og erhvervsliv. De fleste pharma-virksomheder har i dag en forsknings- og udviklings-hub i Boston. Talentmassen er stor, og det giver andre muligheder. Det er ret unikt,” siger hun.

“Vi har noget af det samme med Medicon Valley her i København, men Boston er noget andet og større, så der er vi også nødt til at være. Vi forlader ikke DK, men vi bygger på andre steder,” siger hun.

Forståelse af patienterne og deres behov i dybden: Når man som LEO Pharma vil være verdens bedste inden for hudbehandling, må der ikke være nogen anden virksomhed i verden, der kender patienterne bedre. Sådan lyder rationalet hos LEO Pharma, og derfor er det også et meget vigtigt element i udmøntningen af strategien. 

“Vi skal mestre kontakten til patienterne bedre end nogen anden virksomhed,” siger Gitte Aabo.

Et eksempel er LEO Pharmas digitale udviklingsenhed, der har opbygget en database, hvor man har kontakt til 150.000 psoriasis-patienter i hele verden.

“Det giver en indsigt i deres dagligdag og deres umættede behov og bekymringer,” forklarer hun. 

Adgang til markedet: Når nye digitale teknologier bryder op i de klassiske forretningsmodeller, skal der holdes et vågent øje med markedet. Opgaven er at sikre, at LEO Pharma også vil spille en central rolle fremover. Risikoen – hvis man ikke får fat i de nye betalere – for at medicinalproducenten blot bliver endnu en fjern leverandør af nogle produkter, som andre bestiller, er åbenbar.

“Vi har set andre brancher, hvor hele måden, markedet fungerer på, ændrer sig overraskende hurtigt. Lægemiddelmarkedet er meget reguleret, og der er lovgivning, der gør, at forandringerne vil komme langsommere i USA og Europa. Men det kan være meget forskelligt fra land til land. Uber fik ikke fodfæste i Danmark, men i USA er det nærmest umuligt at få fat i en almindelig taxa,” siger hun.

Effektiv drift: Pengene til at udvikle LEO Pharma kommer kun ét sted fra: Salget af den eksisterende portefølje af produkter. Derfor er en effektiv drift af virksomheden – og ikke mindst den eksisterende forretning – enormt vigtigt. Og det er en ledelsesmæssig dualitet, som skal mestres.

“Vi er meget opmærksomme på, at det ikke opfattes sådan, at innovation er det fine, hvorimod den etablerede forretning er mindre fin. Når vi investerer kraftigt i forskning- og udvikling, vil det også betyde en nedgang i vores resultater. Det skal vi kunne rumme. Hele strategien kræver, at vi skal være effektive,” siger Gitte Aabo.

“Vores fondsejerskab gør, at vi kan tillade os at tænke langsigtet og investere kraftigt i innovation. Men pengene skal vi selv tjene; vi kan ikke hente ny kapital på børsen. Derfor er det vigtigt, at vi gør os umage og driver en effektiv forretning. Det er kernen i vores 2025-strategi,” siger hun.

LEO Pharma vil derfor også være præget af to sæt af succeskriterier. Mens den eksisterende forretning skal excellere i at levere salgsvækst og indtjening, kommer innovationsprojekterne under en anden og mere kvalitativ vurdering. Men den er stadigvæk kontant: Spørgsmålene skal hele tiden lyde, om der er tilstrækkelig fremdrift og fokus på de rette projekter.

De fire hovedtemaer er indtil videre konverteret til syv projekter med milepæle, som der hele tiden følges op på. Og netop det at forandringsprocessen er gjort håndgribelig, og at alle ved, hvad de skal gøre for at gribe de nye udfordringer, er efter Gitte Aabos opfattelse vigtigt i en tid, hvor der venter så store forandringer, og hvor det er svært at se endemålet.

“Ved at man konkret siger: ’Det og det skal vi nå de næste tre måneder’, så går forandringerne fra at være noget fremmed til noget, man ejer. Det bliver en mulighed, i stedet for en trussel,” siger hun.

Også for topchefen selv betyder den nye strategi forandringer.

“Det betyder også noget for min personlige adfærd: Hvad bruger jeg min tid på? Når jeg i kantinen taler om, at vi skal være nysgerrige og dygtige til at samarbejde, og at vi skal sørge for at interne processer er enkle, så skal det også afspejles i den måde, som jeg selv bruger min tid på,” siger hun.

“Jeg er faktisk meget systematisk med hvert kvartal at se på, hvordan jeg bruger min tid. Afspejler den, at jeg bruger en større del af min tid uden for LEO – møder andre virksomheder eller prøver at forstå, hvad der sker i Kina eller USA – eller agerer jeg, som jeg hele tiden har gjort?”

Bliver du nogensinde nervøs for, om I har fat i de rigtige tendenser?

“Ja, selvfølgelig, det er jeg da altid urolig for. Men jeg er overbevist om, at vi er godt rustet, når vi har lagt en retning og identificeret nogle trends, vi særligt skal holde øje med. Det gør os i stand til at korrigere kursen, når og hvis det er relevant, så vi ikke kører den samme vej, uanset hvad der sker. Men når vi har en retning, gør det os i bedre i stand til at opdage, når der sker noget, vi ikke havde regnet med, og som gør, at vi skal korrigere kursen,” siger hun.

“Hvis man bliver for sikker på sig selv og egen succes, er det heller ikke sundt. Ydmyghed og uroen for ikke at nå målene er drivkraften til udvikling. Til at gøre sig umage. Og den uro har jeg da bestemt.” 

2017 var milepælenes år

Da Gitte Aabo greb rorpinden i LEO Pharma i 2008, stod hun i spidsen for et nordisk medicinalfirma, der kæmpede med væksten. Siden er omsætningen fordoblet, og virksomheden agerer i dag globalt.

Regnskabsåret 2017 er lukket, men tallene er endnu ikke offentliggjort. Men adm. direktør i LEO Pharma, Gitte Aabo, tør allerede nu godt love, at tallene er pæne, og at LEO Pharma når nye milepæle.

“For første gang rundede vi i 2017 en omsætning på 10 mia. kr. Det er en fordobling i forhold til 2008. Så det er en stor milepæl for virksomheden,” siger hun.

Bundlinjen er også forbedret med en fordobling i forhold til 2016-resultatet, forklarer hun.

LEO Pharma er vokset i de senere år, men regnskaberne i Gitte Aabos regeringsperiode vidner også om, at resultatet på bundlinjen ikke altid har været en lige så strålende succes som væksten i omsætningen.

En af forklaringerne er, at LEO Pharma de seneste ti år har brugt mange kræfter på at blive en global forretning, hvilket har været et af Gitte Aabos signaturprojekter.

2017 går også over i historien som et år, hvor LEO Pharma nåede medicinale milepæle. Især er man kommet tættere på et gennembrud inden for biologiske behandlinger, hvor medicinen injiceres i kroppen frem for at blive smurt på huden som f.eks. salver.

I kraft af det samarbejde, som LEO Pharma indgik med AstraZeneca i 2016, lancerede LEO Pharma i 2017 produktet Kyntheum, der er en biologisk behandling til psoriasis-patienter, og som ifølge studier viser effekt på næsten alle patienter. Over halvdelen af patienterne opnår helt normal hud.

En anden vigtig milepæl har været opstarten af et stort fase 3-forsøg med et biologisk lægemiddel til behandling af eksem kaldet Tralokinumab.

Forrige artikel Datarevolutionen er en global klimaudfordring Datarevolutionen er en global klimaudfordring Næste artikel Det, der ikke blev sagt Det, der ikke blev sagt

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.