Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev for nylig dømt til at betale erstatning i forbindelse med en selskabstømmer-sag. Fonden har optrådt som sælger af et selskab til en selskabstømmer. Østre Landsret afsagde den 2. september dommen, som pålægger LD sammen med DV Industri og en tredie aktionær i det solgte selskab, Makua, at betale knap 3 millioner kr. i erstatning til blandt andet Told & Skat. Adm. direktør Flemming Skov Jensen mener ikke, at sagen giver LD problemer. Landsretten gør gældende, at der skete ulovlig selvfinansiering af selskabshandlen med selskabets egne midler. Det er i strid med aktieselskabslovens paragraf 115. Selskabskøberen fik således rådighed over selskabets pengekasse, inden han betalte for køb af selskabets aktier. Det skete blandt andet med hjælp fra Den Danske Bank. LD overvejer nu at trække banken og advokatrådgiveren i retten. Dommerne påtaler også, at LD og rådgiverne ikke undersøgte køberens forhold og baggrund, selvom han i offentligheden var kendt som en kontroversiel forret-ningsmand.