Annonce

Lysmesteren fra Bangalore

14. december 2009 kl. 11.07

For næsten halvdelen af Indiens befolkning er adgang til elektricitet en luksus, de må nøjes med at drømme om.

 Energiingeniøren Harish Hande har imidlertid gjort drømmen opnåelig ved hjælp af små, billige, skræddersyede solcelleanlæg. De giver fattige indere mulighed for at få elektrisk lys og anvende små elapparater som symaskiner og håndvæve. Og så erstatter de anvendelsen af petroleumslamper og bidrager til at reducere CO2-udledningen.

De små solcelleanlæg produceres af selskabet Selco Solar Light Private Limited, som Harish Hande stiftede i 1995 efter at have afsluttet en ph.d. i solenergi fra University of Massachusetts. Anlæggene leverer typisk lys til 4-6 elpærer og/eller til en symaskine eller en anden lille maskine.

Og for at gøre dem så billige som muligt produceres de af indiske standardkomponenter og skræddersyes til den enkelte kundes behov med minimumsavance til selskabet. Med sit forretningskoncept har Hande vendt op og ned på hverdagen hos 110.000 fattige indiske familier. Det har sparet atmosfæren for 33.000 ton CO2 og givet familierne mulighed for at forbedre deres sparsomme indtjening ved at sy og væve hjemmefra.

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026