Velfærd i centrum Løkke vil satse hårdt på velfærden . . . . . . . men Danmark risikerer at miste international indflydelse Klassisk velfærd som sundhed, ældrepleje og uddannelse kommer øverst på dagsordnen, hvis Lars Løkke Rasmussen bliver landets næste statsminister, viser Mandag Morgens analyse. Han vil give borgerne flere valgmuligheder, øge kommunernes frihed og slippe de offentlige ledere løs, så de kan drive deres institutioner, som var de private virksomheder. Danskerne kan forvente en helt anden ledertype end Fogh. Løkke er langt mere impulsiv og eksperimenterende, men hans manglende internationale erfaring kan koste landet dyrt. Specielt i et år, hvor Danmark er vært for verdens måske vigtigste politiske topmøde – klimatopmødet – hvor den danske statsminister kan komme til at mægle mellem nationer som USA og Kina. Løkke vil overtage magten på et kritisk tidspunkt, hvor meningsmålingerne dømmer regeringen ude, arbejdsløsheden eksploderer og den økonomiske krise bider sig fast. VKO-samarbejdet fortsætter som hidtil.