Løkkes svære projekt

Det haster, hvis statsministeren vil vende billedet af en metaltræt regering, der ikke har mere at byde på. Enkeltsager omkring Lene Espersen, Henriette Kjær og senest Birthe Rønn Hornbech har på djævelsk vis skygget for regeringens forsøg på at sætte en dagsorden med efterløn, folkeskolereform og grøn omstilling. Meldingen om en mulig euroafstemning er et godt forsøg på at genvinde initiativet – men det er formentlig sidste chance.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen står over for et næsten umuligt projekt.

Hans regering lider af dyb metaltræthed, mener et stort flertal af danskerne. Statsministeren har forsøgt at lancere både folkeskolereformer og efterlønsreformer, men de blev overskygget af den konservative lederkrise med Lene Espersens afgang og Henriette Kjærs privatøkonomiske rodebutik. Og i forrige uge fremlagde regeringen et ambitiøst klimaudspil, der skal skabe et fossilfrit samfund med masser af vedvarende energi og nye vindmølleparker på hav og land. Men integrationsminister Birthe Rønn Hornbech stjal opmærksomheden med den konventionsstridige og ulovlige behandling af statsløse palæstinenseres ansøgninger om statsborgerskab.

Mens Rønn Hornbech har forhalet og bortforklaret sagen eller ligefrem afvist at udtale sig til pressen om den så principielle sag, har dagbladet Information afsløret, at embedsmænd tre gange siden 2008 har givet ministeren klare indstillinger til at stoppe den ulovlige praksis.

Når ministeren i denne uge kommer med sin redegørelse, har statsministeren næppe ret mange andre optioner end at fyre hende. Hendes ageren i sagen er under al kritik set fra enhver synsvinkel, og selv ikke Dansk Folkeparti vil forsvare hendes håndtering af sagen. Vælger Løkke at holde hånden over hende, vil det borgerlige projekt og regeringen synke med ham.

Statsministeren kan enten lægge Integrationsministeriet ind under Søren Pinds eller Inger Støjbergs ressortområde, eller han kan flytte det over i Bertel Haarders Indenrigsministerium. Men Haarder har tidligere som minister givet afslag til en palæstinensisk statsborger i 2004, så det taler imod en Haarder-løsning.

Løkke er under tidspres. Det sidste halve år har svækket regeringens troværdighed og vælgeropbakning kraftigt. Hvis ikke den kommer tilbage i offensiven, kan Løkke umuligt vinde valget til efteråret. Oppositionen står samlet, og selv om S-SFs økonomiske strategi har fundamentale svagheder, falder regeringen stadig ved egen kraft.

Regeringens vækstudspil om et par uger vil næppe ændre tendensen, og klimaudspillet har mistet nyhedsværdien på grund af den ubelejlige palæstinenser-sag. Løkkes sidste store chance for at genvinde initiativet er en folkeafstemning om de danske EU-forbehold. SF vil ikke anbefale et ja til euroen, men det vil Socialdemokraterne. Løkke kan med en folkeafstemning fjerne opmærksomheden fra regeringens mange skandalesager og problemer. VK-alliancen vil fremstå samlet, en euro-afstemning kan iscenesættes som et forsvar for økonomisk ansvarlighed, og den kan udstille store spændinger i oppositionen. Danmark vil som euro-medlem være bedre rustet mod fremtidige økonomiske kriser og risikoen for valutaspekulation. Samtidig kan Danmark blive en del af den frontløbergruppe af euro-lande, der under tysk-fransk lederskab vil intensivere euro-samarbejdet. Det kan give Danmark et stærkt udgangspunkt, inden vi næste år overtager EU-formandsskabet.

Det er dog en meget risikabel strategi. Statsministre er før blevet svækket efter fejlslagne folkeafstemninger, og en euro-afstemning vil give brydninger i forhold til Dansk Folkeparti. Men Pia Kjærsgaard kan score en vælgergevinst blandt utilfredse socialdemokrater, og Løkke har mere at vinde end at tabe. Samtidig kan Venstre få ekstra kant over for Liberal Alliance, der stadig er euromodstandere.

Løkke har med sit forslag til en efterlønsreform vist, at han er villig til at løbe en stor risiko. Han kan ikke genvinde magten ved at spille defensivt og håbe på, at S-SF slider sig selv ned. Han er nødt til at vise lederskab ved at lancere nye reformer og forslag, der sætter oppositionen under pres. Med en folkeafstemning om EU-forbeholdene kan han sætte en principiel dagsorden, hvor han effektivt kan markere sig som statsminister med stort S.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu