Løkkes vinderopskrift
Danmark har fået en opposition, efter at VK-regeringen og Dansk Folkeparti i snart otte år har sat scenen uden større modstand. Det er signalet fra Socialdemokratiet og SF, efter de for nylig præsenterede et fælles skatteudspil. Økonomer, borgerlige politikere og flere medier har søgt at pille det “røde” skatteudspil fra hinanden, og der er ingen tvivl om, at S og SF har haft svært ved at forklare, hvordan halveringen af registreringsafgiften på miljøvenlige biler skal finansieres. Det er et problem, for selvom udspillet kan sænke Danmarks CO2-emissioner, vil oppositionen aldrig komme til magten, hvis ikke den kan præstere økonomisk ansvarlighed.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør imidlertid ikke undervurdere den nye S-SF-alliance. Trods fodfejl er den en udfordring på den lange bane. SFs formand, Villy Søvndal, der stadig stormer frem i meningsmålingerne – senest til en opbakning på over 20 pct. – har gennemført et modigt kursskifte, der med accept af en stram udlændingepolitik, ja til finansloven og deltagelse i forsvarsforliget har gjort partiet regeringsdueligt. Nu mangler han blot at sige ja til ØMUen.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




