Måske regeringen skulle prøve med et 'hottentot-tillæg'

UDFLYTNING: Det er svært at finde overbevisende vækstargumenter for at flytte statslige job fra hovedstaden og ud i landet. I stedet er det de negative konsekvenser, der fremstår skarpest.

Onsdag den 17. januar røg armene enten op eller ned rundt omkring på landets borgmesterkontorer. De borgmestre, som fik en fed luns af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, kunne nærmest ikke få armene højere op. 

Til gengæld pegede overekstremiteterne den modsatte vej hos mange af medarbejderne i de styrelser, der nu skal rykkes ud af København: Det Økonomiske Råds sekretariat rykker fra Frederiksstaden i København til Horsens. Miljøstyrelsen rykker fra Østerbro til Odense osv.

I november 2016 flyttede Geodatastyrelsen fra København til Aalborg. Der var 92 medarbejdere, kun 23 tog vejen til Nordjylland. I månederne efter flytningen var sagsbehandlingstiden på matrikulære sager oppe på 132 dage. I dag er der med en ekspeditionstid på 103 dage stadig udfordringer med at nå igennem sagsbunkerne. Før flytningen tog det 29 dage.

Regeringens ’Danmark i balance II’ rykker rundt på 4.000 medarbejdere. Ledelsesmæssigt er det klogt at ryste posen. Professor Freek Vermeulen fra London Business School mener, at det kan være en god ide at ændre på organisationen, uden der er nogen rationel grund til det. Han mener, at det holder innovationskraften hos medarbejderne i top. Bagsiden er, at den slags gør medarbejderne utrygge. 

Erfaringerne fra den sidste udflytningsrunde er nedslående. Mindre end en fjerdedel valgte at flytte med. De fleste medarbejdere valgte det trygge og fravalgte forandringen. Én forklaring går igen og igen: Børns skolegang, ægtefællens job og privat netværk. Der var ikke særlig stor lyst til at bryde det op og starte forfra i en anden del af landet.

Det er et klart signal til de chefer, der ønsker forandringsparate medarbejdere. Beslutningstagerne, dvs. politikerne, vil gerne skabe forandringer. Medarbejderne ønsker stabilitet. 

Det betyder bl.a., at de mest erfarne medarbejdere ikke flytter med. De bliver i København, og derfor taber styrelserne værdifuld viden. Umiddelbart kan man sagtens erstatte en fuldmægtig med en anden fuldmægtig. Formelt er der ingen forskel, men en fuldmægtig med 2 års erfaring vil aldrig fra den ene dag til den anden kunne erstatte en med 20 år på bagen.

Derfor haster det med at få gennemført udflytningen – eller indflytningen – for at sikre, at usikkerheden ikke får endnu flere medarbejdere til at forlade styrelserne. Når der er uro i en virksomhed med økonomiske problemer eller nedlæggelse af arbejdspladser, betyder det næsten altid, at der er medarbejdere, som fravælger den nuværende arbejdsplads.

Udgangspunktet er derfor at finde eksisterende bygninger, for at undgå at processen trækker i langdrag med nybyggeri.

To år før nye ansatte er på niveau

En amerikansk undersøgelse omtalt i ’Training Industry Quarterly, winter 2012’ viser, at det tager mellem 12 og 24 måneder, før en ny medarbejder er lige så effektiv som den medarbejder, der tidligere sad i jobbet. 22 pct. af de nye medarbejdere forlader organisationen inden to måneder, og 30 pct. er væk, inden der er gået to år.

Det tager også tid at finde og rekruttere nye medarbejdere. For ledende medarbejdere kan det tage lang tid på grund af lange opsigelsesvarsler. Dermed kan de udflyttede styrelser risikere at stå uden chefer, der skal lære de nye medarbejdere deres arbejdsområde at kende.

I forhold til den foregående udflytningsbølge for knap to år siden er der lyspunkter. Nu er det især de største byer, som får tilført statslige arbejdspladser. Det kan styrke Odense, Aarhus og Aalborg og skabe stærke fagmiljøer.

Storbyerne har altid virket som en magnet på mennesker, der vil prøve lykken. Det er en tendens, som ses over hele verden, og det er næsten altid de mest talentfulde, der søger mod metropolerne.

Professor Svend Erik Hougaard Jensen havde for nylig en kronik i Børsen, hvor han kigger nærmere på den økonomiske vækst i Danmark i perioden 2008-2015. Der var en samlet realvækst på 2,6 pct. Det tal dækker over en meget stor spredning. I København var den økonomiske vækst på 16,8 pct., mens Fyn oplevede en tilbagegang på 1,3 pct., Region Nordjylland en tilbagegang på 2,5 pct., og Region Sjælland faldt med 0,5 pct.

Der er derfor ingen tvivl om, at hovedstadsområdet er Danmarks økonomiske vækstmotor. Et tilsvarende billede ser man over resten af verden, hvor det er de største byer, som er dynamoer. Storbyerne er ganske enkelt der, hvor tingene sker. Jo større by, desto bedre. McKinsey har beregnet, at de 600 største byer i verden i 2025 vil stå for 60 pct. af det globale BNP. I 2007 var det 50 pct.

Hottentot-tillæg sikrede Danfoss arbejdskraft

Erfaringerne er heller ikke gode i udlandet. I perioden 2004-2010 flyttede man 20 pct. (ca. 25.000 i runde tal) af de offentlige stillinger fra London ud i resten af Storbritannien i et forsøg på b.la. at undgå de voldsomt stigende kontorlejepriser i London.

Formålet var at styrke den økonomiske vækst i andre dele af landet, men der skete bare ikke noget med den økonomiske vækst i de områder.

Pudsigt nok har vi haft en tilsvarende debat i Danmark om udflytning af statslige arbejdspladser. Efter genforeningen i 1920 var der stor mangel på embedsmænd. For at få dem til at flytte til Sønderjylland, blev de tilbudt et løntillæg, hvis de flyttede. Det blev kaldt ’Hottentot-tillæg’.

Udtrykket blev også brugt i 1950’erne, hvor Danfoss, for at få nok kvalificeret arbejdskraft, havde held med at lokke tusindvis af faglærte smede og værktøjsmagere fra primært København og Aarhus til Nordborg mod et løntillæg. 

Lars Løkke Rasmussen og Sophie Løhde kunne undgå meget bøvl ved at melde klart ud: De, der flytter med, får en fed lønforhøjelse – og en billigere bolig, da lavere boligpriser betyder, at man får mere for pengene. Det lykkedes for Danfoss.

Forrige artikel Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise Næste artikel Tema-boks test 2 Tema-boks test 2

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.