Onsdag den 17. januar røg armene enten op eller ned rundt omkring på landets borgmesterkontorer. De borgmestre, som fik en fed luns af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, kunne nærmest ikke få armene højere op. 

Til gengæld pegede overekstremiteterne den modsatte vej hos mange af medarbejderne i de styrelser, der nu skal rykkes ud af København: Det Økonomiske Råds sekretariat rykker fra Frederiksstaden i København til Horsens. Miljøstyrelsen rykker fra Østerbro til Odense osv.

I november 2016 flyttede Geodatastyrelsen fra København til Aalborg. Der var 92 medarbejdere, kun 23 tog vejen til Nordjylland. I månederne efter flytningen var sagsbehandlingstiden på matrikulære sager oppe på 132 dage. I dag er der med en ekspeditionstid på 103 dage stadig udfordringer med at nå igennem sagsbunkerne. Før flytningen tog det 29 dage.

Regeringens ’Danmark i balance II’ rykker rundt på 4.000 medarbejdere. Ledelsesmæssigt er det klogt at ryste posen. Professor Freek Vermeulen fra London Business School mener, at det kan være en god ide at ændre på organisationen, uden der er nogen rationel grund til det. Han mener, at det holder innovationskraften hos medarbejderne i top. Bagsiden er, at den slags gør medarbejderne utrygge. 

Erfaringerne fra den sidste udflytningsrunde er nedslående. Mindre end en fjerdedel valgte at flytte med. De fleste medarbejdere valgte det trygge og fravalgte forandringen. Én forklaring går igen og igen: Børns skolegang, ægtefællens job og privat netværk. Der var ikke særlig stor lyst til at bryde det op og starte forfra i en anden del af landet.

Det er et klart signal til de chefer, der ønsker forandringsparate medarbejdere. Beslutningstagerne, dvs. politikerne, vil gerne skabe forandringer. Medarbejderne ønsker stabilitet. 

Det betyder bl.a., at de mest erfarne medarbejdere ikke flytter med. De bliver i København, og derfor taber styrelserne værdifuld viden. Umiddelbart kan man sagtens erstatte en fuldmægtig med en anden fuldmægtig. Formelt er der ingen forskel, men en fuldmægtig med 2 års erfaring vil aldrig fra den ene dag til den anden kunne erstatte en med 20 år på bagen.

Derfor haster det med at få gennemført udflytningen – eller indflytningen – for at sikre, at usikkerheden ikke får endnu flere medarbejdere til at forlade styrelserne. Når der er uro i en virksomhed med økonomiske problemer eller nedlæggelse af arbejdspladser, betyder det næsten altid, at der er medarbejdere, som fravælger den nuværende arbejdsplads.

Udgangspunktet er derfor at finde eksisterende bygninger, for at undgå at processen trækker i langdrag med nybyggeri.

To år før nye ansatte er på niveau

En amerikansk undersøgelse omtalt i ’Training Industry Quarterly, winter 2012’ viser, at det tager mellem 12 og 24 måneder, før en ny medarbejder er lige så effektiv som den medarbejder, der tidligere sad i jobbet. 22 pct. af de nye medarbejdere forlader organisationen inden to måneder, og 30 pct. er væk, inden der er gået to år.

Det tager også tid at finde og rekruttere nye medarbejdere. For ledende medarbejdere kan det tage lang tid på grund af lange opsigelsesvarsler. Dermed kan de udflyttede styrelser risikere at stå uden chefer, der skal lære de nye medarbejdere deres arbejdsområde at kende.

I forhold til den foregående udflytningsbølge for knap to år siden er der lyspunkter. Nu er det især de største byer, som får tilført statslige arbejdspladser. Det kan styrke Odense, Aarhus og Aalborg og skabe stærke fagmiljøer.

Storbyerne har altid virket som en magnet på mennesker, der vil prøve lykken. Det er en tendens, som ses over hele verden, og det er næsten altid de mest talentfulde, der søger mod metropolerne.

Professor Svend Erik Hougaard Jensen havde for nylig en kronik i Børsen, hvor han kigger nærmere på den økonomiske vækst i Danmark i perioden 2008-2015. Der var en samlet realvækst på 2,6 pct. Det tal dækker over en meget stor spredning. I København var den økonomiske vækst på 16,8 pct., mens Fyn oplevede en tilbagegang på 1,3 pct., Region Nordjylland en tilbagegang på 2,5 pct., og Region Sjælland faldt med 0,5 pct.

Der er derfor ingen tvivl om, at hovedstadsområdet er Danmarks økonomiske vækstmotor. Et tilsvarende billede ser man over resten af verden, hvor det er de største byer, som er dynamoer. Storbyerne er ganske enkelt der, hvor tingene sker. Jo større by, desto bedre. McKinsey har beregnet, at de 600 største byer i verden i 2025 vil stå for 60 pct. af det globale BNP. I 2007 var det 50 pct.

Hottentot-tillæg sikrede Danfoss arbejdskraft

Erfaringerne er heller ikke gode i udlandet. I perioden 2004-2010 flyttede man 20 pct. (ca. 25.000 i runde tal) af de offentlige stillinger fra London ud i resten af Storbritannien i et forsøg på b.la. at undgå de voldsomt stigende kontorlejepriser i London.

Formålet var at styrke den økonomiske vækst i andre dele af landet, men der skete bare ikke noget med den økonomiske vækst i de områder.

Pudsigt nok har vi haft en tilsvarende debat i Danmark om udflytning af statslige arbejdspladser. Efter genforeningen i 1920 var der stor mangel på embedsmænd. For at få dem til at flytte til Sønderjylland, blev de tilbudt et løntillæg, hvis de flyttede. Det blev kaldt ’Hottentot-tillæg’.

Udtrykket blev også brugt i 1950’erne, hvor Danfoss, for at få nok kvalificeret arbejdskraft, havde held med at lokke tusindvis af faglærte smede og værktøjsmagere fra primært København og Aarhus til Nordborg mod et løntillæg. 

Lars Løkke Rasmussen og Sophie Løhde kunne undgå meget bøvl ved at melde klart ud: De, der flytter med, får en fed lønforhøjelse – og en billigere bolig, da lavere boligpriser betyder, at man får mere for pengene. Det lykkedes for Danfoss.