Macron ønsker sig et nordisk Frankrig

Emmanuel Macrons politisk-økonomiske kompas peger mod Skandinavien. En slank stat med evne til at investere i innovation, social mobilitet og velfærd er den nye præsidents ideal for Frankrig.

Der er faldet mange dumsmarte bemærkninger efter valget af Emmanuel Macron, der i går indtog embedet som ny præsident i Frankrig. Til gengæld har der været langt mellem analyserne af de politiske perspektiver, der tegner sig med valget af den 39-årige europabegejstrede politiske komet som leder af Frankrig – verdens sjettestørste økonomi og Tysklands privilegerede partner i ledelsen af EU.

Set fra et dansk-nordisk perspektiv er det opmuntrende, at Macron er så optaget af den nordiske model, som tilfældet er. Dette perspektiv har kun været overfladisk berørt i den ellers omfattende dækning af valget i Frankrig, selvom det er nøglen i Macrons politisk-økonomiske tænkning.

”Macrons kompas er Skandinavien,” lød det således fra den franske Harvard-professor og Macron-rådgiver Philippe Aghion, da han forleden i fransk radio blev bedt om at forklare den grundlæggende filosofi i den nye præsident økonomiske politik. Aghion forklarer, at de skandinaviske landes succes hviler på tre ben: innovation, social mobilitet og et beskyttende arbejdsmarkeds- og velfærdssystem. ”Han (Macron, red.) vil reorganisere staten, sådan at den har kapacitet til at investere, alt imens den beskytter individet,” forklarede Aghion.

Macrons videnskabeligt forankrede fascination af den nordiske samfundsmodel er en gave til Danmark og de andre nordiske lande. Som det fremgår af ovenstående citat fra Aghion, stikker Macrons interesse for de nordiske velfærdsstater væsentligt dybere end til ’blot’ at holde om den berømmende flexicurité-model, som man har talt om i Frankrig i en del år. Også når det gælder grøn omstilling, ligestilling, innovation og etik i den offentlige forvaltning, pejler den nye franske præsident efter nordiske standarder.

Alt dette er selvfølgelig meget godt. Men kan Macron skabe forandringer i Frankrig? Kan han skabe andet end håb i en befolkning, som med 34 pct. til den højrenationale Marine Le Pen og med syngende lussinger til de etablerede partier benyttede valget til at give det etablerede system en oprejst langemand?

Det fulde svar kan i sagens natur først gives, når Macrons præsidentperiode løber ud i 2022. Men det er ikke en sober analyse, at valget af Macron snarere skal ses som et fravalg af Marine Le Pen end et tilvalg af den reformivrige socialliberale Macron.

Når 66 pct. af de franske mænd og kvinder, der ønskede at bruge deres demokratiske ret, valgte at stemme på Emmanuel Macron, så rækker tilslutningen ind i alle socioøkonomiske grupperinger af det sekskantede land med dets 67 millioner indbyggere. Det betyder omvendt ikke, at Macron ikke står over for en monumental udfordring. Det gør han. Man kan vel nærmest sammenligne det med en komplet utrænet motionist, der skal køre en Christiania-ladcykel op gennem de 21 hårnålesving på den klassiske Tour de France-etape til Alpe d’Huez.

Frankrig har ikke haft overskud på statsbudgettet i fire årtier. Frankrig bruger – som EU-Kommissionens formand, Juncker, formulerede det i sidste uge – for mange penge på de forkerte ting. Overordnet er samfundet stivnet med et arbejdsmarked, hvor stærkt radikaliserede fagforeninger modsætter sig enhver reform af et system, der forkæler de privilegerede og holder de unge og de svage ude. Macrons reformplaner er radikale og dybtgående. Han vil således nationalisere administrationen af understøttelsen, øge kravene til de ledige og give langt flere adgang til understøttelse. Dette er højeksplosivt stof, og hvis det mislykkes for Macron, vil han blot være en i en lang række af franske toppolitikere, der har stillet den rigtige diagnose, men som ikke har magtet at kurere patienten. Men man skal huske, at færre end hver 10. franske lønmodtager står i fagforening.

Hvis Macron skal igennem med sine reformer, skal han ved parlamentsvalget, der finder sted over to runder 11. og 18. juni, have et regeringsdueligt flertal i Nationalforsamlingen, der har 577 pladser. Det er langt fra givet, at han får det. Men det er heller ikke umuligt, selvom han først i sidste uge omdannede sin kun et år gamle bevægelse En Marche! til partiet La République en marche, LRM.

Selvom de franske vælgere endnu end ikke kender navnene på Macrons kandidater, viser meningsmålinger, at han kan få over 250 mandater. Når det overhovedet er muligt, hænger det sammen med, at det franske valgsystem er indrettet således, at det giver en nyvalgt præsident mulighed for at vinde sig det, man kalder ’et præsidentielt flertal’.

I de kommende uger vil udpegningen af nye kandidater få massiv mediedækning i Frankrig, hvilket vil styrke Macrons bevægelse. Hovedpersonen selv markerede i sidste uge, at han har politisk dræberinstinkt, da han afviste tidligere premierminister Manuel Valls, der troede, at han uden videre kunne kvitte Socialpartiet og overtage sin gamle valgkreds under Macrons fane. Men beskeden lød tørt fra Macron-lejren, at Valls ikke opfylder partiets kriterier. Episoden efterlader Valls som politisk død og må, hvad politisk dramaeffekt angår, sammenlignes med Poul Nyrup Rasmussens såkaldte politiske kongemord på Svend Auken i 1992.

Ud over fransk indenrigspolitik har Emmanuel Macron også vidtrækkende visioner for EU. Dem talte han om i Berlin i januar i år, og han gjorde det på engelsk, fordi det – som han sagde – er det bedste for at kunne føre en åben debat om EU’s fremtid og om det fransk-tyske samarbejde. Viljen til at tale engelsk er en symbolsk indrømmelse for en fransk præsident, som heller ikke er bleg for at sige, at Frankrig ikke skal optræde arrogant.

Macron taler om at skabe ’et suverænt Europa’, der kan beskytte sine borgere. Det gælder både i form af skarp grænsekontrol, fælles forsvar og et større fokus på vækst i eurozonen, som skal integreres væsentligt mere, end den er det i dag.

Macrons planer kan kun gennemføres i et tæt parløb med Tyskland. Derfor er et besøg hos kansler Angela Merkel en af Macrons første embedshandlinger efter indsættelsen i går. Egentlige politiske initiativer fra Frankrig-Tyskland ventes først efter valget til den tyske Forbundsdag 24. september. Indtil da skal Emmanuel Macron se at komme i gang med reformerne hjemme i Frankrig. Der er rigeligt at se til.

Forrige artikel Sygehusdirektørens ønskeseddel: Værdi for patienterne og plads til ledelse Sygehusdirektørens ønskeseddel: Værdi for patienterne og plads til ledelse Næste artikel Nu skal Danmark disruptes – vi ved bare ikke hvordan Nu skal Danmark disruptes – vi ved bare ikke hvordan

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.