Macron ønsker sig et nordisk Frankrig

Emmanuel Macrons politisk-økonomiske kompas peger mod Skandinavien. En slank stat med evne til at investere i innovation, social mobilitet og velfærd er den nye præsidents ideal for Frankrig.

Der er faldet mange dumsmarte bemærkninger efter valget af Emmanuel Macron, der i går indtog embedet som ny præsident i Frankrig. Til gengæld har der været langt mellem analyserne af de politiske perspektiver, der tegner sig med valget af den 39-årige europabegejstrede politiske komet som leder af Frankrig – verdens sjettestørste økonomi og Tysklands privilegerede partner i ledelsen af EU.

Set fra et dansk-nordisk perspektiv er det opmuntrende, at Macron er så optaget af den nordiske model, som tilfældet er. Dette perspektiv har kun været overfladisk berørt i den ellers omfattende dækning af valget i Frankrig, selvom det er nøglen i Macrons politisk-økonomiske tænkning.

”Macrons kompas er Skandinavien,” lød det således fra den franske Harvard-professor og Macron-rådgiver Philippe Aghion, da han forleden i fransk radio blev bedt om at forklare den grundlæggende filosofi i den nye præsident økonomiske politik. Aghion forklarer, at de skandinaviske landes succes hviler på tre ben: innovation, social mobilitet og et beskyttende arbejdsmarkeds- og velfærdssystem. ”Han (Macron, red.) vil reorganisere staten, sådan at den har kapacitet til at investere, alt imens den beskytter individet,” forklarede Aghion.

Macrons videnskabeligt forankrede fascination af den nordiske samfundsmodel er en gave til Danmark og de andre nordiske lande. Som det fremgår af ovenstående citat fra Aghion, stikker Macrons interesse for de nordiske velfærdsstater væsentligt dybere end til ’blot’ at holde om den berømmende flexicurité-model, som man har talt om i Frankrig i en del år. Også når det gælder grøn omstilling, ligestilling, innovation og etik i den offentlige forvaltning, pejler den nye franske præsident efter nordiske standarder.

Alt dette er selvfølgelig meget godt. Men kan Macron skabe forandringer i Frankrig? Kan han skabe andet end håb i en befolkning, som med 34 pct. til den højrenationale Marine Le Pen og med syngende lussinger til de etablerede partier benyttede valget til at give det etablerede system en oprejst langemand?

Det fulde svar kan i sagens natur først gives, når Macrons præsidentperiode løber ud i 2022. Men det er ikke en sober analyse, at valget af Macron snarere skal ses som et fravalg af Marine Le Pen end et tilvalg af den reformivrige socialliberale Macron.

Når 66 pct. af de franske mænd og kvinder, der ønskede at bruge deres demokratiske ret, valgte at stemme på Emmanuel Macron, så rækker tilslutningen ind i alle socioøkonomiske grupperinger af det sekskantede land med dets 67 millioner indbyggere. Det betyder omvendt ikke, at Macron ikke står over for en monumental udfordring. Det gør han. Man kan vel nærmest sammenligne det med en komplet utrænet motionist, der skal køre en Christiania-ladcykel op gennem de 21 hårnålesving på den klassiske Tour de France-etape til Alpe d’Huez.

Frankrig har ikke haft overskud på statsbudgettet i fire årtier. Frankrig bruger – som EU-Kommissionens formand, Juncker, formulerede det i sidste uge – for mange penge på de forkerte ting. Overordnet er samfundet stivnet med et arbejdsmarked, hvor stærkt radikaliserede fagforeninger modsætter sig enhver reform af et system, der forkæler de privilegerede og holder de unge og de svage ude. Macrons reformplaner er radikale og dybtgående. Han vil således nationalisere administrationen af understøttelsen, øge kravene til de ledige og give langt flere adgang til understøttelse. Dette er højeksplosivt stof, og hvis det mislykkes for Macron, vil han blot være en i en lang række af franske toppolitikere, der har stillet den rigtige diagnose, men som ikke har magtet at kurere patienten. Men man skal huske, at færre end hver 10. franske lønmodtager står i fagforening.

Hvis Macron skal igennem med sine reformer, skal han ved parlamentsvalget, der finder sted over to runder 11. og 18. juni, have et regeringsdueligt flertal i Nationalforsamlingen, der har 577 pladser. Det er langt fra givet, at han får det. Men det er heller ikke umuligt, selvom han først i sidste uge omdannede sin kun et år gamle bevægelse En Marche! til partiet La République en marche, LRM.

Selvom de franske vælgere endnu end ikke kender navnene på Macrons kandidater, viser meningsmålinger, at han kan få over 250 mandater. Når det overhovedet er muligt, hænger det sammen med, at det franske valgsystem er indrettet således, at det giver en nyvalgt præsident mulighed for at vinde sig det, man kalder ’et præsidentielt flertal’.

I de kommende uger vil udpegningen af nye kandidater få massiv mediedækning i Frankrig, hvilket vil styrke Macrons bevægelse. Hovedpersonen selv markerede i sidste uge, at han har politisk dræberinstinkt, da han afviste tidligere premierminister Manuel Valls, der troede, at han uden videre kunne kvitte Socialpartiet og overtage sin gamle valgkreds under Macrons fane. Men beskeden lød tørt fra Macron-lejren, at Valls ikke opfylder partiets kriterier. Episoden efterlader Valls som politisk død og må, hvad politisk dramaeffekt angår, sammenlignes med Poul Nyrup Rasmussens såkaldte politiske kongemord på Svend Auken i 1992.

Ud over fransk indenrigspolitik har Emmanuel Macron også vidtrækkende visioner for EU. Dem talte han om i Berlin i januar i år, og han gjorde det på engelsk, fordi det – som han sagde – er det bedste for at kunne føre en åben debat om EU’s fremtid og om det fransk-tyske samarbejde. Viljen til at tale engelsk er en symbolsk indrømmelse for en fransk præsident, som heller ikke er bleg for at sige, at Frankrig ikke skal optræde arrogant.

Macron taler om at skabe ’et suverænt Europa’, der kan beskytte sine borgere. Det gælder både i form af skarp grænsekontrol, fælles forsvar og et større fokus på vækst i eurozonen, som skal integreres væsentligt mere, end den er det i dag.

Macrons planer kan kun gennemføres i et tæt parløb med Tyskland. Derfor er et besøg hos kansler Angela Merkel en af Macrons første embedshandlinger efter indsættelsen i går. Egentlige politiske initiativer fra Frankrig-Tyskland ventes først efter valget til den tyske Forbundsdag 24. september. Indtil da skal Emmanuel Macron se at komme i gang med reformerne hjemme i Frankrig. Der er rigeligt at se til.

Forrige artikel Sygehusdirektørens ønskeseddel: Værdi for patienterne og plads til ledelse Sygehusdirektørens ønskeseddel: Værdi for patienterne og plads til ledelse Næste artikel Nu skal Danmark disruptes – vi ved bare ikke hvordan Nu skal Danmark disruptes – vi ved bare ikke hvordan

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.