Macron ønsker sig et nordisk Frankrig

Emmanuel Macrons politisk-økonomiske kompas peger mod Skandinavien. En slank stat med evne til at investere i innovation, social mobilitet og velfærd er den nye præsidents ideal for Frankrig.

Der er faldet mange dumsmarte bemærkninger efter valget af Emmanuel Macron, der i går indtog embedet som ny præsident i Frankrig. Til gengæld har der været langt mellem analyserne af de politiske perspektiver, der tegner sig med valget af den 39-årige europabegejstrede politiske komet som leder af Frankrig – verdens sjettestørste økonomi og Tysklands privilegerede partner i ledelsen af EU.

Set fra et dansk-nordisk perspektiv er det opmuntrende, at Macron er så optaget af den nordiske model, som tilfældet er. Dette perspektiv har kun været overfladisk berørt i den ellers omfattende dækning af valget i Frankrig, selvom det er nøglen i Macrons politisk-økonomiske tænkning.

”Macrons kompas er Skandinavien,” lød det således fra den franske Harvard-professor og Macron-rådgiver Philippe Aghion, da han forleden i fransk radio blev bedt om at forklare den grundlæggende filosofi i den nye præsident økonomiske politik. Aghion forklarer, at de skandinaviske landes succes hviler på tre ben: innovation, social mobilitet og et beskyttende arbejdsmarkeds- og velfærdssystem. ”Han (Macron, red.) vil reorganisere staten, sådan at den har kapacitet til at investere, alt imens den beskytter individet,” forklarede Aghion.

Macrons videnskabeligt forankrede fascination af den nordiske samfundsmodel er en gave til Danmark og de andre nordiske lande. Som det fremgår af ovenstående citat fra Aghion, stikker Macrons interesse for de nordiske velfærdsstater væsentligt dybere end til ’blot’ at holde om den berømmende flexicurité-model, som man har talt om i Frankrig i en del år. Også når det gælder grøn omstilling, ligestilling, innovation og etik i den offentlige forvaltning, pejler den nye franske præsident efter nordiske standarder.

Alt dette er selvfølgelig meget godt. Men kan Macron skabe forandringer i Frankrig? Kan han skabe andet end håb i en befolkning, som med 34 pct. til den højrenationale Marine Le Pen og med syngende lussinger til de etablerede partier benyttede valget til at give det etablerede system en oprejst langemand?

Det fulde svar kan i sagens natur først gives, når Macrons præsidentperiode løber ud i 2022. Men det er ikke en sober analyse, at valget af Macron snarere skal ses som et fravalg af Marine Le Pen end et tilvalg af den reformivrige socialliberale Macron.

Når 66 pct. af de franske mænd og kvinder, der ønskede at bruge deres demokratiske ret, valgte at stemme på Emmanuel Macron, så rækker tilslutningen ind i alle socioøkonomiske grupperinger af det sekskantede land med dets 67 millioner indbyggere. Det betyder omvendt ikke, at Macron ikke står over for en monumental udfordring. Det gør han. Man kan vel nærmest sammenligne det med en komplet utrænet motionist, der skal køre en Christiania-ladcykel op gennem de 21 hårnålesving på den klassiske Tour de France-etape til Alpe d’Huez.

Frankrig har ikke haft overskud på statsbudgettet i fire årtier. Frankrig bruger – som EU-Kommissionens formand, Juncker, formulerede det i sidste uge – for mange penge på de forkerte ting. Overordnet er samfundet stivnet med et arbejdsmarked, hvor stærkt radikaliserede fagforeninger modsætter sig enhver reform af et system, der forkæler de privilegerede og holder de unge og de svage ude. Macrons reformplaner er radikale og dybtgående. Han vil således nationalisere administrationen af understøttelsen, øge kravene til de ledige og give langt flere adgang til understøttelse. Dette er højeksplosivt stof, og hvis det mislykkes for Macron, vil han blot være en i en lang række af franske toppolitikere, der har stillet den rigtige diagnose, men som ikke har magtet at kurere patienten. Men man skal huske, at færre end hver 10. franske lønmodtager står i fagforening.

Hvis Macron skal igennem med sine reformer, skal han ved parlamentsvalget, der finder sted over to runder 11. og 18. juni, have et regeringsdueligt flertal i Nationalforsamlingen, der har 577 pladser. Det er langt fra givet, at han får det. Men det er heller ikke umuligt, selvom han først i sidste uge omdannede sin kun et år gamle bevægelse En Marche! til partiet La République en marche, LRM.

Selvom de franske vælgere endnu end ikke kender navnene på Macrons kandidater, viser meningsmålinger, at han kan få over 250 mandater. Når det overhovedet er muligt, hænger det sammen med, at det franske valgsystem er indrettet således, at det giver en nyvalgt præsident mulighed for at vinde sig det, man kalder ’et præsidentielt flertal’.

I de kommende uger vil udpegningen af nye kandidater få massiv mediedækning i Frankrig, hvilket vil styrke Macrons bevægelse. Hovedpersonen selv markerede i sidste uge, at han har politisk dræberinstinkt, da han afviste tidligere premierminister Manuel Valls, der troede, at han uden videre kunne kvitte Socialpartiet og overtage sin gamle valgkreds under Macrons fane. Men beskeden lød tørt fra Macron-lejren, at Valls ikke opfylder partiets kriterier. Episoden efterlader Valls som politisk død og må, hvad politisk dramaeffekt angår, sammenlignes med Poul Nyrup Rasmussens såkaldte politiske kongemord på Svend Auken i 1992.

Ud over fransk indenrigspolitik har Emmanuel Macron også vidtrækkende visioner for EU. Dem talte han om i Berlin i januar i år, og han gjorde det på engelsk, fordi det – som han sagde – er det bedste for at kunne føre en åben debat om EU’s fremtid og om det fransk-tyske samarbejde. Viljen til at tale engelsk er en symbolsk indrømmelse for en fransk præsident, som heller ikke er bleg for at sige, at Frankrig ikke skal optræde arrogant.

Macron taler om at skabe ’et suverænt Europa’, der kan beskytte sine borgere. Det gælder både i form af skarp grænsekontrol, fælles forsvar og et større fokus på vækst i eurozonen, som skal integreres væsentligt mere, end den er det i dag.

Macrons planer kan kun gennemføres i et tæt parløb med Tyskland. Derfor er et besøg hos kansler Angela Merkel en af Macrons første embedshandlinger efter indsættelsen i går. Egentlige politiske initiativer fra Frankrig-Tyskland ventes først efter valget til den tyske Forbundsdag 24. september. Indtil da skal Emmanuel Macron se at komme i gang med reformerne hjemme i Frankrig. Der er rigeligt at se til.

Forrige artikel Sygehusdirektørens ønskeseddel: Værdi for patienterne og plads til ledelse Sygehusdirektørens ønskeseddel: Værdi for patienterne og plads til ledelse Næste artikel Nu skal Danmark disruptes – vi ved bare ikke hvordan Nu skal Danmark disruptes – vi ved bare ikke hvordan

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.