Mads Frost Bertelsen anbefaler

KULTURANBEFALING Den nye direktør i Københavns Zoo har læst om havens første dyrlæge i en tid, hvor man fangede de farlige dyr med tovværk og de bare næver, og så minder lyden af solsorte og musvitter i januarmørket ham om forårets komme.

I en tid med lange aftener og pandemiudløste restriktioner på de sociale udfoldelser var det oplagt at nævne en af de mange gode serier, man kan streame, men det, der – lidt uventet i virkeligheden – har gjort mest indtryk på mig for nylig, var Joe Bidens indsættelsesceremoni. Det var et amputeret set-up uden publikum, og manden er ikke en karismatisk taler, men jeg blev simpelthen rørt, da jeg hørte denne gamle, hvidhårede mand tale om håb og samarbejde og fællesskab i stedet for løgne og ufred. Da en efterhånden trivelig, men velsyngende Garth Brooks tonede frem med sangen ’Amazing Grace’, smagte det hele lidt som Amerika, fra før verden gik af lave. Ubevidst har jeg nok været mere påvirket af USA's demokratiske forfald, end jeg troede.

Helt op til jul hørte jeg hver aften skimmelflagermusenes parringskald på min aftentur med hunden i den lokale park. Denne lille flagermus klarer sig rigtig godt i Østdanmark og er et eksempel på en art, som man faktisk kan have lettere ved at træffe i byen end på landet. Dens såkaldte revirkald er lavfrekvente nok til, at man kan høre dem som høje klik mellem træer og huse om aftenen gennem efteråret. Allerede midt i januar hørte jeg så både solsorten og musvitten, der trods sne og kulde har registreret, at dagen er tiltagende, og foråret er på vej. En inspiration og opmuntring for os andre, der kan komme helt i tvivl her i januars triste mørke.

Login