Mediestrategi
Kommunikationseksperter:
Ris til Mærsk for “ingen kommentarer”
Ros til Michael Mathiesen for “åben pande-fremfærd”
Nr. 11 og 14 på listen over sommerens mest eksponerede virksomheder, Mærsk og 2M Invest, benytter sig af vidt forskellige kommunikationsstrategier. Mærsk dyrker fortsat den tilknappede stil med “ingen kommentarer”. Stilen er effektiv til at stoppe kritik, men er også med til at bekræfte eventuelle negative fordomme om virksomheden, advarer kommunikationseksperter. Den stik modsatte tilgang har administrerende direktør Michael Mathiesen fra 2M Invest valgt. Han har personligt været meget aktiv i medierne, hvor han for åben skærm sagde undskyld til forsmåede aktionærer. Det forbedrer hans muligheder for comeback, vurderer en kommunikatinsekspert, mens en anden råder Michael Mathiesen til at holde lav profil et stykke tid.