Magtspillet om Thornings toppost

Vil man vide, hvorfor Danmark om kort tid skal have ny statsminister, bør man kaste blikket mod Bulgarien. Vil man derimod vide, hvorfor Helle Thorning-Schmidt ikke bliver udnævnt til formand for Det Europæiske Råd, er det Italien og Østeuropa, der giver svaret. Kabalen om EU’s topposter skal lægges i Bruxelles på lørdag, og spillet handler mest af alt om nationale hensyn, geografi og køn. Mandag Morgen gennemgår det komplekse spil om magtens kabale i EU.

Claus Kragh

Danmark skal med stor sandsynlighed have ny statsminister efter det særlige EU-topmøde i Bruxelles i den kommende weekend, eftersom Helle Thorning-Schmidt er favorit til at overtage posten som formand for Det Europæiske Råd efter belgieren Herman Van Rompuy.

Hvis kabalen skal gå op – og det er langt fra givet, at den gør det – forudsætter det blandt andet, at Bulgariens nuværende konservative EU-kommissær Kristalina Georgieva bliver ny leder af EU’s udenrigstjeneste. Og det anses hun i stigende grad for at være favorit til. Spaniens finansminister Luis de Guindos bliver tilsyneladende uden større diskussion ny formand for Eurogruppen, mens Luxembourgs konservative Jean-Claude Juncker som bekendt er valgt som formand for EU-Kommissionen.

Dermed vil EU’s fire mest magtfulde poster i de kommende fem år blive fordelt således: 3 konservative og 1 socialdemokrat. 2 kvinder og 2 mænd. De 4 repræsenterer nord, syd, øst og vest i Europa.

Sådan kan stikkene blive taget hjem i det spil, der i de seneste uger og måneder er foregået omkring besættelsen af de politiske topposter i EU. Det vurderer to af EU’s mest erfarne politiske iagttagere over for Mandag Morgen.

Den ene er tyske Josef Janning, senior research fellow ved European Council on Foreign Relations i Berlin. Han har en lang karriere bag sig i førende europæiske og amerikanske tænketanke, ligesom også det anerkendte Renmin University i Beijing trækker på hans viden om de europæiske beslutningsprocesser.

“Thorning-Schmidt er favorit, fordi hun som skandinavisk, reformorienteret og midtsøgende – for ikke at sige konservativ – socialdemokrat er acceptabel for Angela Merkel. For David Cameron er hun en gevinst, fordi hun er fra et ikke-euroland. Hun er den kandidat, der kan sætte hak i flest bokse. Hun er acceptabel i nord, øst og vest, mens hendes svage punkt er Sydeuropa, Frankrig og Italien, hvor man ikke er meget for at gennemføre reformer, men hellere vil have øgede offentlige budgetter,” siger Janning.

Den anden er Poul Skytte Christoffersen, der er Danmarks førende EU-diplomat gennem de seneste to årtier og tidligere toprådgiver hos EU’s udenrigschef Catherine Ashton. Og Poul Skytte, der gik på pension i juli, er enig i analysen.

“Thorning er favorit til at blive rådsformand, og Georgieva til at blive chef for udenrigstjenesten. Men det er langt fra sikkert, at det går sådan. Personudnævnelser har aldrig været Det Europæiske Råds spidskompetence,” siger han.

Ung italiensk udfordring

Både Josef Janning og Poul Skytte peger på, at Thornings væsentligste problem siden topmødet 16. juli, hvor man måtte opgive at lande et kompromis om besættelsen af EU’s topposter, er Matteo Renzi, Italiens nye socialdemokratiske premierminister.

Han kravlede, som Poul Skytte Christoffersen formulerer det, “meget højt op i træet” med sit krav om, at hans unge udenrigsminister Federica Mogherini skal være chef for EU’s udenrigstjeneste. Mogherini er veluddannet og perfekt engelsktalende, men hun er løbet ind i stor modstand fra 10 baltiske og østeuropæiske lande, der er utrygge ved det italienske diplomati, statsadministration og erhvervslivs tætte relationer til og betydelige velvilje over for Rusland, der for tiden opfører sig aggressivt og uforudsigeligt ved EU’s østlige grænse.

Matteo Renzi mistede ifølge Skytte mange point ved at insistere så hårdt på Mogherini som udenrigschef ved topmødet i juli. Men samtidig er den 39-årige italienske socialdemokrat hele EU’s eneste håb for, at der vil blive gennemført de nødvendige strukturreformer i Italien, som er centrale for hele eurozonens velbefindende.

“Derfor er der grænser for, hvor meget de andre vil ydmyge ham,” siger Poul Skytte, der også har en fortid som Danmarks ambassadør i Rom.

Italiens premierminister har – hånd i hånd med Frankrigs reformsky præsident François Hollande – stillet krav om, at man skal have større fleksibilitet under EU’s vækst- og stabilitetspagt, altså i finanspolitikken. Hvis Mogherini ikke bliver chef for udenrigstjenesten, kan man derfor forvente, at han vil stille krav om en tung økonomisk kommissærpost.

“I den situation kan man ikke udelukke, at en række regeringschefer vil ræsonnere, at det er bedre at give ham udenrigsposten, så han ikke kommer i vejen for andre ved fordelingen af kommissærposterne,” siger Poul Skytte med henvisning til næste fase efter udnævnelsen af formanden for Det Europæiske Råd og udenrigschefen, hvilket er Jean-Claude Junckers fordeling af poster i den nye EU-Kommission, der i høj grad har de europæiske hovedstæders bevågenhed.

Hvis vesteuropæeren Federica Mogherini ender med at blive udenrigschef, vil det kunne spolere Thornings muligheder, fordi posten som formand for Det Europæiske Råd så ifølge Poul Skytte skal gå til en østeuropæer. Her er Polens konservative statsminister Donald Tusk og Andrus Ansip, Estlands liberale statsminister 2005-2014, de bedste bud. Ifølge Josef Janning er vurderingen, at Tusk ikke vil tage posten, fordi det efter alt at dømme vil betyde afslutningen af den succesrige europæisk orienterede politik, som Polen under hans ledelse har ført siden 2007. Ifølge Skytte har Tusk det handicap, at han ikke taler andre sprog end polsk.

“Jobbet som formand for Det Europæiske Råd består af utroligt mange tætte konsultationer, hvor sproglige kompetencer er vigtige,” siger han.

Hjælpen fra Bulgarien

Helle Thorning-Schmidt kan imidlertid glæde sig over, at tunge kræfter i Bruxelles arbejder på at finde en løsning, der sikrer, at det ikke bliver den 41-årige Federica Mogherini, der ender som udenrigschef.

Således har EU-Kommissionens nyvalgte, men endnu ikke tiltrådte formand, Jean-Claude Juncker, siden midten af juli arbejdet hårdt på at køre Bulgariens nuværende EU-kommissær Kristalina Georgieva i stilling til posten. Georgieva har høstet stor anerkendelse i sit job som kommissær for internationalt samarbejde, humanitære indsatser og kriseberedskab. Hun har en fortid som økonom og højtstående embedsmand i Verdensbanken og blev sat ind som kommissær i 2009, da Europa-Parlamentet afviste den kommissærkandidat, som den daværende bulgarske regering havde sendt til Bruxelles. Georgieva er i en vis udstrækning en teknokrat, der er blevet politiker. Men hun har siden topmødet fået opbakning fra både højre og venstre side i det bulgarske parlament, der skal til valg i det kommende efterår. Det skyldes ikke mindst, at Juncker har gjort det klart for de nationale bulgarske politikere, at Georgieva er landets bedste kort i bestræbelserne på at sikre landet en magtfuld post i EU’s ledelse.

Både Josef Janning og Poul Skytte Christoffersen anser Kristalina Georgieva for at være favorit til udenrigschefposten, hvis det lykkes at få Matteo Renzi til at kravle ned fra træet. Bulgareren har ganske vist ikke den tunge udenrigspolitiske erfaring, som eksempelvis Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski, der officielt kandiderer til posten, eller som Sveriges Carl Bildt. Men det passer i virkeligheden også de store EU-lande godt, fordi de ikke ønsker en EU-udenrigschef, der skygger for deres nationale udenrigsministre.

“Folk er ikke er på udkik efter en stærk personlighed. Og Georgieva har netop arbejdet imod det, at en enkelt person skulle koordinere hele det udenrigspolitiske område. Derudover har hun de fordele, at hun er fra øst, at hun er kvinde, og at hun er konservativ,” siger Josef Janning.

Den italienske forhindring og den mulige bulgarske løsning er imidlertid ikke de eneste elementer, der spiller ind på Helle Thorning-Schmidts chancer for at blive formand for Det Europæiske Råd. Som nævnt lobbyer Frankrigs socialistiske præsident François Hollande kraftigt for at sikre sig en lempeligere fortolkning af EU’s vækst- og stabilitetspagt i et håb om, at øgede offentlige investeringer – både fra EU’s og den franske stats side – kan bidrage til at puste nyt liv i Frankrigs syge økonomi.

Det har fået nogle iagttagere til at anføre, at Frankrig skulle være modstander af Thorning som rådsformand. Dette synes imidlertid at være blevet dementeret af Frankrigs europaminister Harlem Désir. Han mødtes 30. juli i Berlin med sin tyske kollega Michael Roth og italienske Sandro Gozi. De tre socialdemokrater fremlagde ved den lejlighed en fælles erklæring, hvor de udstikker hovedlinjerne for den europæiske vækstdagsorden, som man ønsker, at EU’s nye ledelse skal forfølge i den kommende valgperiode frem mod 2019. Man insisterer på, at ungdomsarbejdsløsheden skal tackles, og at investeringer i den grønne omstilling er en nøgle til ny vækst og beskæftigelse. Men man anerkender samtidig, at strukturreformer er nødvendige, alt imens man anfører, at man “bør gøre bedst mulig brug af den fleksibilitet, der er indbygget i de eksisterende regler i Vækst- og Stabilitetspagten”.

De tre socialdemokratiske europaministres opgør med Angela Merkels finanspolitiske stabilitetspolitik er, som formuleringen i fælleserklæringen anskueliggør, ikke særligt højtråbende. Og efter mødet i Berlin afslørede den franske minister da også over for avisen Le Monde, at Danmarks statsminister fortsat er de franske socialisters foretrukne kandidat som formand for Det Europæiske Råd. Harlem Désir, der kender Thorning-Schmidt personligt fra Europa-Parlamentet i begyndelsen af 00’erne, sagde samtidig, at Federica Mogherini er partiets kandidat som udenrigschef.

“Vi har jo ikke brug for en Kissinger,” sagde Désir med en formulering, der bekræfter, at man i Paris ikke ønsker sig en stærk udenrigschef i EU. Endelig sagde den franske minister, at man støtter spanske Luis de Guindos som formand for Eurogruppen.

Bundlinjen for Helle Thorning-Schmidt er, at hun er de store vesteuropæiske landes foretrukne kandidat til at afløse Herman Van Rompuy. Men at det er det nuværende Europæiske Råds håndtering af Italiens ambitiøse premierminister Matteo Renzi, der reelt afgør, om hun kan indtage den højeste internationale politiske post, nogen dansker har indtaget.


Kilde: Fælleserklæring fra Frankrigs, Italiens og Tysklands europaministre, Berlin-Tegel 30. juli 2014.

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu