”EU-direktiv kan åbne ladeport for social dumping”, lyder det truende i ugebrevet Mandag Morgen den 26. juni.

Den danske fagbevægelse, BAT-kartellet med Gunde Odgaard i spidsen, samt (Europa)-politikere fra S, SF og DF får over flere sider frit lejde til verbalt at nedtrampe et nyt forslag fra Europa-Kommissionen – et forslag om et såkaldt e-kort, der skal forenkle grænseoverskridende handel med tjenesteydelser. Et såre enkelt, og skulle man synes, ukontroversielt forslag, grænsende til det uambitiøse.

Men se om ikke det sker alligevel: Den danske fagbevægelse sætter autopiloten til, allierer sig med Mandag Morgen og fjendebilledet males hårdt op i et klassisk stykke kampagnejournalistik, før forslaget overhovedet har forladt landingsbanen.

I det spil overlades intet til fantasien: Læser man MM-artiklen, har kapitalist-lakajen Juncker smækket Paradisets porte op, og ind myldrer det rumænske og polske små-djævle, der ihærdigt dumper danske, sociale englebasser i den store EU-skraldespand.

Det første problem opstår, fordi Mandag Morgens artikel er utroligt ensidig. Havde journalisten ønsket et andet og mere nuanceret syn på denne sag, var det kun at gribe knoglen og ringe til parlamentets chefforhandler på direktivet. Han taler oven i købet dansk: Det er nemlig undertegnede.

På den anden side: Det ville selvfølgelig have dræbt artiklens præmis, og der er som bekendt ikke noget mere dræbende for sort-hvid kampagnejournalistik end fakta og nuancer.

Så hvis ingen andre vil tilføre sagen substans, må jeg jo gøre det grimme arbejde. Og et kig på fakta i sagen, afslører kun dette:  E-kortet åbner ingen "ladeport” for social dumping. Det er en påstand, som simpelthen ikke har hold i virkeligheden.

Falsk præmis og fejl

Problem nummer to følger direkte af problem nummer et: For at fastholde en falsk præmis må MM-artiklen se stort på regulære fejl og forvrængede konklusioner.

I artiklen påstår Gunde Odgaard fra BAT-kartellet, at forslaget åbner op for virksomheder, der vil arbejde i Danmark, men ikke på danske vilkår.

”Vi kan ikke stole på de oplysninger og f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er opdaterede,” lyder den helt igennem udokumenterede påstand.

Fakta: Af forslaget fremgår det, at skattemyndigheder, arbejdstilsyn og fagbevægelse potentielt vil få omgående adgang til oplysninger, der fortæller om den udenlandske virksomhed. Desuden vil det altid være det medlemsland, som en virksomhed vil operere i, der har det sidste ord. Informationen kan og skal tjekkes, og er der uoverensstemmelser, skal dette udbedres. I sidste ende kan dette medlemsland suspendere et e-kort.

Med andre ord vil et e-kort sikre, at myndighederne kan troppe op på en byggeplads og tjekke oplysningerne - ligesom det er tilfældet med RUT-systemet i dag. Og er der rod eller fusk, vil vejen fra byggepladsen til en suspension være kort.

Naturligvis skal reglerne overholdes. De skal kunne tjekkes, de skal opdateres, og der skal fortsat være mulighed for effektivt at bremse virksomheder, som bryder reglerne. Det pudsige ved denne argumentation er, at ingen af de rettigheder, som medlemslande har i dag, vil blive frataget dem. Forslaget kan kun styrke kontrollen og ikke mindst tilliden mellem medlemslandene.

Redskab mod svindel

Desuden kan e-kortet blive et stærkt redskab i kampen mod fusk og svindel. I dag skal enhver serviceudbyder, der vil lave forretning i et andet EU-land, igennem en langvarig, ugennemsigtig og bøvlet procedure for at få adgang til et andet EU-land. I dag går virksomhederne til de regionale myndigheder i deres respektive medlemsland. De får et stempel på et stykke papir og kan i værste fald bestikke den bekendte bag skranken. Ingen har reelt mulighed for at efterprøve disse oplysninger i det medlemsland, hvor virksomheden vil agere.

Med e-kortet vil det være anderledes. Vælger virksomhederne at gøre brug af e-kortet – det er nemlig frivilligt – så uploades virksomhedens informationer til et centralt og frem for alt digitalt system.

Derudover skal virksomheder med e-kortet ikke bare i kontakt med nationale myndigheder; myndighederne i ’værtslandet’ får med e-kortet umiddelbar indsigt i, hvilken virksomhed der kommer til Danmark, om den overholder reglerne i hjemlandet og lever op til kravene i Danmark. Denne type information har de danske myndigheder i dag ikke adgang til på samme effektive måde.

RUT er sikret

Endelig er det åbenbart nødvendigt at gentage og gentage, så selv EU-ordførere kan forstå det: Alle nationale og EU-regler bliver bevaret – dvs. at e-kortet ændrer ikke på, hvilke regler der gælder for udstationering, og det blander sig ikke i sociale- eller arbejdsretlige forhold. Hvor ville det være befriende, hvis de politiserende EU-ordførere gad at læse forslaget og noterer sig disse fakta!

Det gælder også påstanden om, at RUT-registeret skulle være i fare. Det første jeg spurgte Kommissionen om i denne sag, var om RUT-registret kunne bevares, når e-kortet blev til virkelighed. Svaret var et klokkeklart: Ja! Hvis nogen bliver ved med at påstå det modsatte, har jeg svaret på video.

Det ville selvfølgelig være et politisk selvmål at kaste det danske RUT-register på gulvet. Derfor kommer det heller ikke til at ske. Til de interesserede kan jeg også oplyse, at adskillige andre medlemslande har et lignende register, når det handler om arbejdsforhold og arbejdstagere. Dette har Kommissionen IKKE foreslået at pille ved; det er der INGEN appetit på (eller behov for) at ændre hos medlemslandene.

Arbejdet er i fuld gang – byd ind

I løbet af efteråret skal forslaget om e-kortet forhandles på plads, så de europæiske servicevirksomheder får langt lettere ved at nedbryde de grænsebomme, som desværre eksisterer i dag.

Jeg er i gang i Europa-Parlamentet, og regeringen er naturligvis også gået ind i kampen. Når artiklen derfor konkluderer: ”Mandag Morgens oplysninger kan dog ikke godtgøre, at regeringen har arbejdet ”målrettet” for, at de udenlandske virksomheder lever op til danske regler”, kan jeg kun trække på smilebåndet. En enkelt opringning ville have hjulpet på indsigten.

Jeg håber, at fagforeningerne vil læse forslaget igen; for i bedste fald er der nogle uklarheder, som vi skal have kastet lys på. I værste fald er det udtryk for en meget lidt konstruktiv tilgang fra parterne. Jeg håber, at parterne vil sætte sig ved forhandlingsbordet i stedet for at ty til automatreaktioner.

Arbejdet er først lige gået i gang, og der er plads til forbedringer i forslaget, det kan vi godt blive enige om. Tilliden mellem medlemslande skal styrkes for at e-kortet fungerer, informationerne i kortet skal være fyldestgørende og korrekte, og kortet skal kunne håndhæves og kontrolleres effektivt.

Min dør står åben for gode og konstruktive forslag.