Mandag Morgen i ske med BAT-kartellet

Så har man også oplevet det med: Det respektable Mandag Morgen, der ligger i ske med BAT-kartellet, byggerilobbyen og yderfløjene i dansk politik i bestræbelserne på at nedtrampe et nyt EU-forslag, der skal forenkle grænseoverskridende handel med tjenesteydelser.

”EU-direktiv kan åbne ladeport for social dumping”, lyder det truende i ugebrevet Mandag Morgen den 26. juni.

Den danske fagbevægelse, BAT-kartellet med Gunde Odgaard i spidsen, samt (Europa)-politikere fra S, SF og DF får over flere sider frit lejde til verbalt at nedtrampe et nyt forslag fra Europa-Kommissionen – et forslag om et såkaldt e-kort, der skal forenkle grænseoverskridende handel med tjenesteydelser. Et såre enkelt, og skulle man synes, ukontroversielt forslag, grænsende til det uambitiøse.

Men se om ikke det sker alligevel: Den danske fagbevægelse sætter autopiloten til, allierer sig med Mandag Morgen og fjendebilledet males hårdt op i et klassisk stykke kampagnejournalistik, før forslaget overhovedet har forladt landingsbanen.

I det spil overlades intet til fantasien: Læser man MM-artiklen, har kapitalist-lakajen Juncker smækket Paradisets porte op, og ind myldrer det rumænske og polske små-djævle, der ihærdigt dumper danske, sociale englebasser i den store EU-skraldespand.

Det første problem opstår, fordi Mandag Morgens artikel er utroligt ensidig. Havde journalisten ønsket et andet og mere nuanceret syn på denne sag, var det kun at gribe knoglen og ringe til parlamentets chefforhandler på direktivet. Han taler oven i købet dansk: Det er nemlig undertegnede.

På den anden side: Det ville selvfølgelig have dræbt artiklens præmis, og der er som bekendt ikke noget mere dræbende for sort-hvid kampagnejournalistik end fakta og nuancer.

Så hvis ingen andre vil tilføre sagen substans, må jeg jo gøre det grimme arbejde. Og et kig på fakta i sagen, afslører kun dette:  E-kortet åbner ingen "ladeport” for social dumping. Det er en påstand, som simpelthen ikke har hold i virkeligheden.

Falsk præmis og fejl

Problem nummer to følger direkte af problem nummer et: For at fastholde en falsk præmis må MM-artiklen se stort på regulære fejl og forvrængede konklusioner.

I artiklen påstår Gunde Odgaard fra BAT-kartellet, at forslaget åbner op for virksomheder, der vil arbejde i Danmark, men ikke på danske vilkår.

”Vi kan ikke stole på de oplysninger og f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er opdaterede,” lyder den helt igennem udokumenterede påstand.

Fakta: Af forslaget fremgår det, at skattemyndigheder, arbejdstilsyn og fagbevægelse potentielt vil få omgående adgang til oplysninger, der fortæller om den udenlandske virksomhed. Desuden vil det altid være det medlemsland, som en virksomhed vil operere i, der har det sidste ord. Informationen kan og skal tjekkes, og er der uoverensstemmelser, skal dette udbedres. I sidste ende kan dette medlemsland suspendere et e-kort.

Med andre ord vil et e-kort sikre, at myndighederne kan troppe op på en byggeplads og tjekke oplysningerne - ligesom det er tilfældet med RUT-systemet i dag. Og er der rod eller fusk, vil vejen fra byggepladsen til en suspension være kort.

Naturligvis skal reglerne overholdes. De skal kunne tjekkes, de skal opdateres, og der skal fortsat være mulighed for effektivt at bremse virksomheder, som bryder reglerne. Det pudsige ved denne argumentation er, at ingen af de rettigheder, som medlemslande har i dag, vil blive frataget dem. Forslaget kan kun styrke kontrollen og ikke mindst tilliden mellem medlemslandene.

Redskab mod svindel

Desuden kan e-kortet blive et stærkt redskab i kampen mod fusk og svindel. I dag skal enhver serviceudbyder, der vil lave forretning i et andet EU-land, igennem en langvarig, ugennemsigtig og bøvlet procedure for at få adgang til et andet EU-land. I dag går virksomhederne til de regionale myndigheder i deres respektive medlemsland. De får et stempel på et stykke papir og kan i værste fald bestikke den bekendte bag skranken. Ingen har reelt mulighed for at efterprøve disse oplysninger i det medlemsland, hvor virksomheden vil agere.

Med e-kortet vil det være anderledes. Vælger virksomhederne at gøre brug af e-kortet – det er nemlig frivilligt – så uploades virksomhedens informationer til et centralt og frem for alt digitalt system.

Derudover skal virksomheder med e-kortet ikke bare i kontakt med nationale myndigheder; myndighederne i ’værtslandet’ får med e-kortet umiddelbar indsigt i, hvilken virksomhed der kommer til Danmark, om den overholder reglerne i hjemlandet og lever op til kravene i Danmark. Denne type information har de danske myndigheder i dag ikke adgang til på samme effektive måde.

RUT er sikret

Endelig er det åbenbart nødvendigt at gentage og gentage, så selv EU-ordførere kan forstå det: Alle nationale og EU-regler bliver bevaret – dvs. at e-kortet ændrer ikke på, hvilke regler der gælder for udstationering, og det blander sig ikke i sociale- eller arbejdsretlige forhold. Hvor ville det være befriende, hvis de politiserende EU-ordførere gad at læse forslaget og noterer sig disse fakta!

Det gælder også påstanden om, at RUT-registeret skulle være i fare. Det første jeg spurgte Kommissionen om i denne sag, var om RUT-registret kunne bevares, når e-kortet blev til virkelighed. Svaret var et klokkeklart: Ja! Hvis nogen bliver ved med at påstå det modsatte, har jeg svaret på video.

Det ville selvfølgelig være et politisk selvmål at kaste det danske RUT-register på gulvet. Derfor kommer det heller ikke til at ske. Til de interesserede kan jeg også oplyse, at adskillige andre medlemslande har et lignende register, når det handler om arbejdsforhold og arbejdstagere. Dette har Kommissionen IKKE foreslået at pille ved; det er der INGEN appetit på (eller behov for) at ændre hos medlemslandene.

Arbejdet er i fuld gang – byd ind

I løbet af efteråret skal forslaget om e-kortet forhandles på plads, så de europæiske servicevirksomheder får langt lettere ved at nedbryde de grænsebomme, som desværre eksisterer i dag.

Jeg er i gang i Europa-Parlamentet, og regeringen er naturligvis også gået ind i kampen. Når artiklen derfor konkluderer: ”Mandag Morgens oplysninger kan dog ikke godtgøre, at regeringen har arbejdet ”målrettet” for, at de udenlandske virksomheder lever op til danske regler”, kan jeg kun trække på smilebåndet. En enkelt opringning ville have hjulpet på indsigten.

Jeg håber, at fagforeningerne vil læse forslaget igen; for i bedste fald er der nogle uklarheder, som vi skal have kastet lys på. I værste fald er det udtryk for en meget lidt konstruktiv tilgang fra parterne. Jeg håber, at parterne vil sætte sig ved forhandlingsbordet i stedet for at ty til automatreaktioner.

Arbejdet er først lige gået i gang, og der er plads til forbedringer i forslaget, det kan vi godt blive enige om. Tilliden mellem medlemslande skal styrkes for at e-kortet fungerer, informationerne i kortet skal være fyldestgørende og korrekte, og kortet skal kunne håndhæves og kontrolleres effektivt.

Min dør står åben for gode og konstruktive forslag.

Forrige artikel Klimakampens danske taberopskrift Næste artikel VL Døgnets slidte bowlerhatte
  • Anmeld

    Lars · fagsektær dansk el forbund

    hvor er forslaget

    men hvor finder man forslaget om e-kortet


Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.