Mandag Morgen i ske med BAT-kartellet

Så har man også oplevet det med: Det respektable Mandag Morgen, der ligger i ske med BAT-kartellet, byggerilobbyen og yderfløjene i dansk politik i bestræbelserne på at nedtrampe et nyt EU-forslag, der skal forenkle grænseoverskridende handel med tjenesteydelser.

”EU-direktiv kan åbne ladeport for social dumping”, lyder det truende i ugebrevet Mandag Morgen den 26. juni.

Den danske fagbevægelse, BAT-kartellet med Gunde Odgaard i spidsen, samt (Europa)-politikere fra S, SF og DF får over flere sider frit lejde til verbalt at nedtrampe et nyt forslag fra Europa-Kommissionen – et forslag om et såkaldt e-kort, der skal forenkle grænseoverskridende handel med tjenesteydelser. Et såre enkelt, og skulle man synes, ukontroversielt forslag, grænsende til det uambitiøse.

Men se om ikke det sker alligevel: Den danske fagbevægelse sætter autopiloten til, allierer sig med Mandag Morgen og fjendebilledet males hårdt op i et klassisk stykke kampagnejournalistik, før forslaget overhovedet har forladt landingsbanen.

I det spil overlades intet til fantasien: Læser man MM-artiklen, har kapitalist-lakajen Juncker smækket Paradisets porte op, og ind myldrer det rumænske og polske små-djævle, der ihærdigt dumper danske, sociale englebasser i den store EU-skraldespand.

Det første problem opstår, fordi Mandag Morgens artikel er utroligt ensidig. Havde journalisten ønsket et andet og mere nuanceret syn på denne sag, var det kun at gribe knoglen og ringe til parlamentets chefforhandler på direktivet. Han taler oven i købet dansk: Det er nemlig undertegnede.

På den anden side: Det ville selvfølgelig have dræbt artiklens præmis, og der er som bekendt ikke noget mere dræbende for sort-hvid kampagnejournalistik end fakta og nuancer.

Så hvis ingen andre vil tilføre sagen substans, må jeg jo gøre det grimme arbejde. Og et kig på fakta i sagen, afslører kun dette:  E-kortet åbner ingen "ladeport” for social dumping. Det er en påstand, som simpelthen ikke har hold i virkeligheden.

Falsk præmis og fejl

Problem nummer to følger direkte af problem nummer et: For at fastholde en falsk præmis må MM-artiklen se stort på regulære fejl og forvrængede konklusioner.

I artiklen påstår Gunde Odgaard fra BAT-kartellet, at forslaget åbner op for virksomheder, der vil arbejde i Danmark, men ikke på danske vilkår.

”Vi kan ikke stole på de oplysninger og f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er opdaterede,” lyder den helt igennem udokumenterede påstand.

Fakta: Af forslaget fremgår det, at skattemyndigheder, arbejdstilsyn og fagbevægelse potentielt vil få omgående adgang til oplysninger, der fortæller om den udenlandske virksomhed. Desuden vil det altid være det medlemsland, som en virksomhed vil operere i, der har det sidste ord. Informationen kan og skal tjekkes, og er der uoverensstemmelser, skal dette udbedres. I sidste ende kan dette medlemsland suspendere et e-kort.

Med andre ord vil et e-kort sikre, at myndighederne kan troppe op på en byggeplads og tjekke oplysningerne - ligesom det er tilfældet med RUT-systemet i dag. Og er der rod eller fusk, vil vejen fra byggepladsen til en suspension være kort.

Naturligvis skal reglerne overholdes. De skal kunne tjekkes, de skal opdateres, og der skal fortsat være mulighed for effektivt at bremse virksomheder, som bryder reglerne. Det pudsige ved denne argumentation er, at ingen af de rettigheder, som medlemslande har i dag, vil blive frataget dem. Forslaget kan kun styrke kontrollen og ikke mindst tilliden mellem medlemslandene.

Redskab mod svindel

Desuden kan e-kortet blive et stærkt redskab i kampen mod fusk og svindel. I dag skal enhver serviceudbyder, der vil lave forretning i et andet EU-land, igennem en langvarig, ugennemsigtig og bøvlet procedure for at få adgang til et andet EU-land. I dag går virksomhederne til de regionale myndigheder i deres respektive medlemsland. De får et stempel på et stykke papir og kan i værste fald bestikke den bekendte bag skranken. Ingen har reelt mulighed for at efterprøve disse oplysninger i det medlemsland, hvor virksomheden vil agere.

Med e-kortet vil det være anderledes. Vælger virksomhederne at gøre brug af e-kortet – det er nemlig frivilligt – så uploades virksomhedens informationer til et centralt og frem for alt digitalt system.

Derudover skal virksomheder med e-kortet ikke bare i kontakt med nationale myndigheder; myndighederne i ’værtslandet’ får med e-kortet umiddelbar indsigt i, hvilken virksomhed der kommer til Danmark, om den overholder reglerne i hjemlandet og lever op til kravene i Danmark. Denne type information har de danske myndigheder i dag ikke adgang til på samme effektive måde.

RUT er sikret

Endelig er det åbenbart nødvendigt at gentage og gentage, så selv EU-ordførere kan forstå det: Alle nationale og EU-regler bliver bevaret – dvs. at e-kortet ændrer ikke på, hvilke regler der gælder for udstationering, og det blander sig ikke i sociale- eller arbejdsretlige forhold. Hvor ville det være befriende, hvis de politiserende EU-ordførere gad at læse forslaget og noterer sig disse fakta!

Det gælder også påstanden om, at RUT-registeret skulle være i fare. Det første jeg spurgte Kommissionen om i denne sag, var om RUT-registret kunne bevares, når e-kortet blev til virkelighed. Svaret var et klokkeklart: Ja! Hvis nogen bliver ved med at påstå det modsatte, har jeg svaret på video.

Det ville selvfølgelig være et politisk selvmål at kaste det danske RUT-register på gulvet. Derfor kommer det heller ikke til at ske. Til de interesserede kan jeg også oplyse, at adskillige andre medlemslande har et lignende register, når det handler om arbejdsforhold og arbejdstagere. Dette har Kommissionen IKKE foreslået at pille ved; det er der INGEN appetit på (eller behov for) at ændre hos medlemslandene.

Arbejdet er i fuld gang – byd ind

I løbet af efteråret skal forslaget om e-kortet forhandles på plads, så de europæiske servicevirksomheder får langt lettere ved at nedbryde de grænsebomme, som desværre eksisterer i dag.

Jeg er i gang i Europa-Parlamentet, og regeringen er naturligvis også gået ind i kampen. Når artiklen derfor konkluderer: ”Mandag Morgens oplysninger kan dog ikke godtgøre, at regeringen har arbejdet ”målrettet” for, at de udenlandske virksomheder lever op til danske regler”, kan jeg kun trække på smilebåndet. En enkelt opringning ville have hjulpet på indsigten.

Jeg håber, at fagforeningerne vil læse forslaget igen; for i bedste fald er der nogle uklarheder, som vi skal have kastet lys på. I værste fald er det udtryk for en meget lidt konstruktiv tilgang fra parterne. Jeg håber, at parterne vil sætte sig ved forhandlingsbordet i stedet for at ty til automatreaktioner.

Arbejdet er først lige gået i gang, og der er plads til forbedringer i forslaget, det kan vi godt blive enige om. Tilliden mellem medlemslande skal styrkes for at e-kortet fungerer, informationerne i kortet skal være fyldestgørende og korrekte, og kortet skal kunne håndhæves og kontrolleres effektivt.

Min dør står åben for gode og konstruktive forslag.

Forrige artikel Klimakampens danske taberopskrift Næste artikel VL Døgnets slidte bowlerhatte
  • Anmeld

    Lars · fagsektær dansk el forbund

    hvor er forslaget

    men hvor finder man forslaget om e-kortet


Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet 

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.