Mandag Morgen i ske med BAT-kartellet

Så har man også oplevet det med: Det respektable Mandag Morgen, der ligger i ske med BAT-kartellet, byggerilobbyen og yderfløjene i dansk politik i bestræbelserne på at nedtrampe et nyt EU-forslag, der skal forenkle grænseoverskridende handel med tjenesteydelser.

”EU-direktiv kan åbne ladeport for social dumping”, lyder det truende i ugebrevet Mandag Morgen den 26. juni.

Den danske fagbevægelse, BAT-kartellet med Gunde Odgaard i spidsen, samt (Europa)-politikere fra S, SF og DF får over flere sider frit lejde til verbalt at nedtrampe et nyt forslag fra Europa-Kommissionen – et forslag om et såkaldt e-kort, der skal forenkle grænseoverskridende handel med tjenesteydelser. Et såre enkelt, og skulle man synes, ukontroversielt forslag, grænsende til det uambitiøse.

Men se om ikke det sker alligevel: Den danske fagbevægelse sætter autopiloten til, allierer sig med Mandag Morgen og fjendebilledet males hårdt op i et klassisk stykke kampagnejournalistik, før forslaget overhovedet har forladt landingsbanen.

I det spil overlades intet til fantasien: Læser man MM-artiklen, har kapitalist-lakajen Juncker smækket Paradisets porte op, og ind myldrer det rumænske og polske små-djævle, der ihærdigt dumper danske, sociale englebasser i den store EU-skraldespand.

Det første problem opstår, fordi Mandag Morgens artikel er utroligt ensidig. Havde journalisten ønsket et andet og mere nuanceret syn på denne sag, var det kun at gribe knoglen og ringe til parlamentets chefforhandler på direktivet. Han taler oven i købet dansk: Det er nemlig undertegnede.

På den anden side: Det ville selvfølgelig have dræbt artiklens præmis, og der er som bekendt ikke noget mere dræbende for sort-hvid kampagnejournalistik end fakta og nuancer.

Så hvis ingen andre vil tilføre sagen substans, må jeg jo gøre det grimme arbejde. Og et kig på fakta i sagen, afslører kun dette:  E-kortet åbner ingen "ladeport” for social dumping. Det er en påstand, som simpelthen ikke har hold i virkeligheden.

Falsk præmis og fejl

Problem nummer to følger direkte af problem nummer et: For at fastholde en falsk præmis må MM-artiklen se stort på regulære fejl og forvrængede konklusioner.

I artiklen påstår Gunde Odgaard fra BAT-kartellet, at forslaget åbner op for virksomheder, der vil arbejde i Danmark, men ikke på danske vilkår.

”Vi kan ikke stole på de oplysninger og f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er opdaterede,” lyder den helt igennem udokumenterede påstand.

Fakta: Af forslaget fremgår det, at skattemyndigheder, arbejdstilsyn og fagbevægelse potentielt vil få omgående adgang til oplysninger, der fortæller om den udenlandske virksomhed. Desuden vil det altid være det medlemsland, som en virksomhed vil operere i, der har det sidste ord. Informationen kan og skal tjekkes, og er der uoverensstemmelser, skal dette udbedres. I sidste ende kan dette medlemsland suspendere et e-kort.

Med andre ord vil et e-kort sikre, at myndighederne kan troppe op på en byggeplads og tjekke oplysningerne - ligesom det er tilfældet med RUT-systemet i dag. Og er der rod eller fusk, vil vejen fra byggepladsen til en suspension være kort.

Naturligvis skal reglerne overholdes. De skal kunne tjekkes, de skal opdateres, og der skal fortsat være mulighed for effektivt at bremse virksomheder, som bryder reglerne. Det pudsige ved denne argumentation er, at ingen af de rettigheder, som medlemslande har i dag, vil blive frataget dem. Forslaget kan kun styrke kontrollen og ikke mindst tilliden mellem medlemslandene.

Redskab mod svindel

Desuden kan e-kortet blive et stærkt redskab i kampen mod fusk og svindel. I dag skal enhver serviceudbyder, der vil lave forretning i et andet EU-land, igennem en langvarig, ugennemsigtig og bøvlet procedure for at få adgang til et andet EU-land. I dag går virksomhederne til de regionale myndigheder i deres respektive medlemsland. De får et stempel på et stykke papir og kan i værste fald bestikke den bekendte bag skranken. Ingen har reelt mulighed for at efterprøve disse oplysninger i det medlemsland, hvor virksomheden vil agere.

Med e-kortet vil det være anderledes. Vælger virksomhederne at gøre brug af e-kortet – det er nemlig frivilligt – så uploades virksomhedens informationer til et centralt og frem for alt digitalt system.

Derudover skal virksomheder med e-kortet ikke bare i kontakt med nationale myndigheder; myndighederne i ’værtslandet’ får med e-kortet umiddelbar indsigt i, hvilken virksomhed der kommer til Danmark, om den overholder reglerne i hjemlandet og lever op til kravene i Danmark. Denne type information har de danske myndigheder i dag ikke adgang til på samme effektive måde.

RUT er sikret

Endelig er det åbenbart nødvendigt at gentage og gentage, så selv EU-ordførere kan forstå det: Alle nationale og EU-regler bliver bevaret – dvs. at e-kortet ændrer ikke på, hvilke regler der gælder for udstationering, og det blander sig ikke i sociale- eller arbejdsretlige forhold. Hvor ville det være befriende, hvis de politiserende EU-ordførere gad at læse forslaget og noterer sig disse fakta!

Det gælder også påstanden om, at RUT-registeret skulle være i fare. Det første jeg spurgte Kommissionen om i denne sag, var om RUT-registret kunne bevares, når e-kortet blev til virkelighed. Svaret var et klokkeklart: Ja! Hvis nogen bliver ved med at påstå det modsatte, har jeg svaret på video.

Det ville selvfølgelig være et politisk selvmål at kaste det danske RUT-register på gulvet. Derfor kommer det heller ikke til at ske. Til de interesserede kan jeg også oplyse, at adskillige andre medlemslande har et lignende register, når det handler om arbejdsforhold og arbejdstagere. Dette har Kommissionen IKKE foreslået at pille ved; det er der INGEN appetit på (eller behov for) at ændre hos medlemslandene.

Arbejdet er i fuld gang – byd ind

I løbet af efteråret skal forslaget om e-kortet forhandles på plads, så de europæiske servicevirksomheder får langt lettere ved at nedbryde de grænsebomme, som desværre eksisterer i dag.

Jeg er i gang i Europa-Parlamentet, og regeringen er naturligvis også gået ind i kampen. Når artiklen derfor konkluderer: ”Mandag Morgens oplysninger kan dog ikke godtgøre, at regeringen har arbejdet ”målrettet” for, at de udenlandske virksomheder lever op til danske regler”, kan jeg kun trække på smilebåndet. En enkelt opringning ville have hjulpet på indsigten.

Jeg håber, at fagforeningerne vil læse forslaget igen; for i bedste fald er der nogle uklarheder, som vi skal have kastet lys på. I værste fald er det udtryk for en meget lidt konstruktiv tilgang fra parterne. Jeg håber, at parterne vil sætte sig ved forhandlingsbordet i stedet for at ty til automatreaktioner.

Arbejdet er først lige gået i gang, og der er plads til forbedringer i forslaget, det kan vi godt blive enige om. Tilliden mellem medlemslande skal styrkes for at e-kortet fungerer, informationerne i kortet skal være fyldestgørende og korrekte, og kortet skal kunne håndhæves og kontrolleres effektivt.

Min dør står åben for gode og konstruktive forslag.

Forrige artikel Klimakampens danske taberopskrift Næste artikel VL Døgnets slidte bowlerhatte
  • Anmeld

    Lars · fagsektær dansk el forbund

    hvor er forslaget

    men hvor finder man forslaget om e-kortet


Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret – med en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor. Det mener Hjalte Aaberg, der stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Dansk Industri skal disrupte sig selv

Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.