Annonce

Mandag Morgen mobiliserer vækstens nytænkere

19. september 2010 kl. 20.17

De 31 medlemmer af Regeringens Vækstforum har stillet en dyster diagnose over Danmarks største udfordringer. Nu skal kuren udvikles og iværksættes. Det kræver fundamental nytænkning  og et opgør med hævdvundne teorier og strategier. Og det kræver især en mobilisering af de nytænkere, der har bevist, at de kan præstere vækst - også på trods af betingelserne. Mandag Morgen har sat sig for at finde de "vækstgeneraler", der skal sikre Danmark en position blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer.

Du er hermed inviteret til at deltage. Tilmeld dig Vækstens nytænkere på mm.dk/nytaenker– og hjælp os med at skabe nye væksteventyr i Danmark. Som deltager får du gratis adgang til alt indhold på onlineplatformen Mandag Morgen Share – mm.dk i 3 måneder, hvor du blandt andet kan læse alle de artikler, analyser og indlæg, vi bringer om temaet i løbet af efteråret (Værdi 1.870 kr.).

Danmark har brug for dine ideer – nu!

Hvordan mener du at Danmark skal løse vækstkrisen? Bliv medlem af Danmarks største vækstforum. Vi er bl.a. interesseret i:

  • Konkrete men oversete genveje til ny vækst
  • Henvisninger til initiativer, der har skabt vækst på trods af betingelserne
  • Identifikation af potentielle fremtidige vækstmuligheder
  • Navne på personer, der selv har forløst små vækst- og udviklingsmirakler

De mest nyskabende forslag vil løbende blive offentliggjort her på vores onlineplatform Mandag Morgen Share - mm.dk og senere uddybet og perspektiveret i Ugebrevet.

Som medlem af det nye vækstforum opnår du følgende fordele:

  • Ny viden. Gratis adgang til alt indhold på Mandag Morgens website Share på mm.dk i 3 måneder, hvor du blandt andet kan læse alle de artikler, analyser og indlæg, vi bringer om temaet i løbet af efteråret. (Værdi: 1.870 kr.)
  • Indflydelse. Mulighed for at være med til at skabe nye væksteventyr i Danmark. Du bestemmer naturligvis selv, i hvilket omfang du deltager. Men jo flere skarpe input, der kommer fra panelet, jo flere løsninger kan vi finde på udfordringerne.

Tilmeld dig her

Vi vil gerne have dine ideer og dine input til, hvordan Danmark kan løse vækstkrisen. Der skal tænkes nyt og ud af boksen og ikke mindst på tværs af faggrænser, kompetencer og siloer. Derfor inviterer vi dig til at del¬tage i jagten på fremtidens vækst og dermed være med til at skabe Danmarks største vækstforum. Vi mener, der er brug for at supplere regeringens eksklusive vækstråd med en langt bredere mobilisering af innovative ideer og initiativer. Det kan du forhåbentlig bidrage med.

Behov for nye vækstmodeller

De udfordringer, Danmark skal tackle de kommende år, klares ikke med politiske reformer. De kan være en nødvendig del af en samlet strategi, men kan ikke stå alene. Udfordringerne griber ind i hinanden i et stadig mere komplekst mønster og kræver lige så komplekse og sammenhængende svar. Det bekræftes af de barrierer for vækst, som Regeringens Vækstforum har udpeget.

Der er brug for nye vækstmodeller, der forholder sig til de særlige krav og muligheder, der gælder for fremtidens innovationsøkonomier. De handler om nye relationer og partnerskaber. Om at koble og gennemføre ideer og strategier på tværs af traditionelle skel, om at skabe forbundne løsninger. Ingen af de udfordringer, Danmark konfronteres med, kan løses af nogen sektor alene, det være sig den offentlige som den private. Betingelsen er et nyt, tættere og forpligtende samspil - og et opgør med det traditionelle blame game.

Fra gældsfælde til væksteventyr?

Nytænkningen er i vækst overalt i Danmark. Den er bare ikke synlig, og måske ikke altid koordineret. Mandag Morgen har som ambition at identificere Danmarks potentielle vækstmuligheder og etablere de platforme, der kan koordinere initiativerne, give dem den nødvendige synlighed og dermed skabe optimale forudsætninger for en innovationsdrevet vækst.

Vækstens nytænkere kan findes hos bl.a. institutioner, organisationer, virksomheder og universiteter. Tilsammen kan de forme kernen i den innovationsøkonomi, der skal fastholde en dansk placering blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer.

Inden for det sidste år har Mandag Morgen etableret en række innovationsplatforme og involveret sammenlagt over 4.000 "innovatører" i en løbende dialog om nye udviklingsmuligheder. Dialogen sker med afsæt i analyser i Mandag Morgen og udfoldes på her onlineplatformen Mandag Morgen Share – mm.dk samt på opfølgende workshops.

Vi har f.eks. bevist, hvordan dansk landbrug kan tage springet fra en håbløs gældsfælde til et nyt væksteventyr, og er i gang med at dokumentere, hvordan velfærdsteknologi kan åbne for helt nye behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet og samtidig skabe en ny dansk milliardindustri. Blot for at nævne eksempler på potentielle "vækstlommer", som vi i den kommende tid vil afdække og udfolde.

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026