Ud af 1970’ernes oliekrise voksede flere af Danmarks største eksportsucceser som Grundfos, Danfoss og Velux sig store. Svære beslutninger om at få olien ud af el- og energisektoren gav dengang danske virksomheder en kæmpe viden på områder, der i dag har globalt milliardpotentiale. Det kan vi gøre igen. Potentialerne har vi, og vi har før bevist, at vi kan omstille os efter nye forhold. Sådan lyder Mandag Morgens Velstandsgruppes offensive svar på de seneste alvorlige meldinger om, at Danmarks reelle klima- og miljøpåvirkning er værre end hidtil antaget.

[quote align="right" author="Katherine Richardson professor, Københavns Universitet"]Folk skal ikke gøre det for klimaets skyld. De skal gøre det for deres egen skyld[/quote]

”Vi skal gå foran, ligesom vi gjorde i 1970’erne. Her satte vi overlæggeren højt, og man peb, for det kostede. Til gengæld fik man virksomheder som Grundfos, Danfoss, Velux, Rockwool og Vestas. I dag ligger over 10 pct. af vores eksportportefølje i energieffektivisering og vedvarende energi. Vi eksporterer enormt meget viden på det her område,” siger Katherine Richardson, professor på Københavns Universitet og en af landets førende klimaeksperter.

I stedet for at læne os passivt tilbage og vente på, at store lande som USA og Kina eller organisationer som FN og EU definerer fremtidens spilleregler for bæredygtig vækst, så bør Danmark bruge de barske kendsgerninger til at få udviklet vækstplaner og forretningsmodeller, der sigter efter bæredygtig vækst, mener Velstandsgruppen.

I gruppen er der en bred enighed om, at Danmark har potentiale til at vende den alvorlige situation til en mulighed for at skabe ny og bæredygtig vækst. Og vi har gode chancer for at indfri potentialerne, for vi har før bevist, at vi kan udnytte en krise til at skabe ny vækst. Men det kræver en reformering af den måde, vi bedriver økonomi- og vækstpolitik på.

Danmark er langtfra ene om de store klima-, miljø- og ressourceudfordringer. Hele det globale samfund bliver nødt til at indrette sig efter, at klodens ressourcer og miljø skal række til kommende generationers fortsatte forbrug og velfærd. Som Katherine Richardson konstaterer: ”Den her dagsorden er uundgåelig på verdensplan.”

Netop derfor peger Velstandsgruppen på, at Danmark som løsning på sine egne vækst- og bæredygtighedsproblemer nu bør stille sig i spidsen for en helt nødvendig nytænkning af nationale vækstmodeller og virksomheders forretningsmodeller.

”Aldrig har der været et marked, der er så stort,” påpeger Katherine Richardson.

Bæredygtig vækstmotor

Mandag Morgens Velstandsgruppe har en række helt konkrete bud på, hvordan Danmark kan bruge sine udfordringer som motor for fremadrettet vækst. Se tekstboks nederst. Grundlæggende er der fire overskrifter for Danmarks fremadrettede vækstudvikling blandt medlemmernes bud på de største udfordringer og mulige løsninger:

Bæredygtighed skal gøres målbar. Hvad man ikke kan måle, kan man ikke styre. I den sammenhæng er BNP et utilstrækkeligt mål for velstand, da det ikke tager hensyn til nedslidning af miljø- og naturkapital.

Muligheder opstår på tværs af siloer. Der er behov for samarbejde på tværs af forvaltninger og ressortområder. Der skal skabes broer mellem de mange opdelte siloer, vi har organiseret os i.

Målrettet vækstpolitik. En lille nation som Danmark har begrænsede midler. Hvis vi satser for bredt, smører vi pengene for tyndt ud til, at det kan have en effekt. Vækstsatsningen bør derfor fokuseres på nogle områder, hvor vi ved, der er et kæmpe behov og derfor et vækstmarked.

Brug penge på service. Vækst er i dag typisk lig med mere varehandel, som igen er lig med øget brug af ressourcer. Den sammenhæng er vi nødt til at bryde.

Grønne mål for vækst

En afgørende faktor for omstillingen er, at bæredygtighed skal gøres målbar. I dag afspejler hverken BNP på nationalt niveau eller virksomhedernes regnskabstal for vækst de reelle omkostninger eller værdier, hvis klima-, miljø- og ressourcepåvirkning inkluderes.

”Vi skal ikke skrotte BNP. Men det er ikke et dækkende mål for velfærden. Det skal suppleres med et systematisk miljøregnskab, så vi kan følge, hvordan det går med udviklingen i naturkapitalen,” siger Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved København Universitet.

En anden forudsætning for at skabe de rigtige rammer for fremtidens globale vækstvirksomheder inden for bæredygtige løsninger er, at de store samfundsmæssige udfordringer kun kan løses, hvis vi formår at arbejde på tværs af de siloer, der i dag opdeler samfundet i sektorer og forvaltningsenheder. Noget, vi ikke i dag er gode til i vores vækst- og innovationsindsats. Som tidl. departementschef og udviklingsdirektør i FORA Jørgen Rosted siger, skal den afgørende del af innovationen komme fra virksomhederne. Men det skal ske i samarbejde mellem det offentlige, universiteterne og virksomhederne.

”Selv de største virksomheder vil ikke kunne håndtere den udfordring. De har ikke og vil ikke kunne skaffe sig de nødvendige kompetencer,” siger han.

Jørgen Rosted peger på, at fremtidens løsninger som intelligente forsyningssystemer, trafiksystemer og automatiserede hjem ikke vil komme fra eksisterende industrigiganter, men fra en ny type af fleksible grupper og netværk af kreative talenter og små innovative virksomheder. 

Statsstøtte til potentielle milliardindustrier

De nye vækstboblere skal have medvind af en målrettet vækstpolitik. Politikerne skal ikke ty til en ”pick the winner”-udvælgelse af teknologier, der bør støttes med offentlige midler. Men de skal støtte udviklingen af løsninger på uundgåelige, globale udfordringer afledt af f.eks. klimaforandringer og ressourceknaphed – en ”pick the challenges”-tilgang.

I dag er nølerne på den bæredygtige agenda herhjemme i flertal. Størstedelen af landets virksomheder forholder sig stadig tøvende og afventende. De holder sig tilbage med de dyre investeringer i bæredygtig omstilling, fordi de mangler tydelige signaler fra politikerne på, at det kan betale sig at investere. Lige nu har danske virksomheder en rekordhøj opsparing på 470 milliarder kr., som kunne omsættes til investeringer i bæredygtig vækst. Hvis incitamenterne er til stede, kunne danske virksomheder med det investeringsefterslæb rykke et væsentligt skridt i den rigtige retning.

”Potentialet er der. Vi får det bare ikke forløst,” konstaterer Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

”Vi har mange muligheder, fordi vi har gjort det tidligere. Men vi er pressede af, at vi har behov for hurtig jobskabelse. Og det er til hinder for at udvikle den bæredygtige model, som vi har potentiale og viden til,” lyder det fra Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA.

Det afgørende er, at politikernes indblanding sker på det rigtige grundlag, så tiltagene ikke bliver en konkurrenceforvridende hæmsko, men derimod en bæredygtig vækstfremmer.

”Det er vigtigt, hvordan man gør det. Der er brug for dialog mellem organisationer og virksomheder. Måske med et element af jernnæve, men stadig i dialog, på jagt efter et plussumsspil,” siger Jørgen Goul Andersen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Brug penge på service

Men også perioden efter produktionen skal adresseres. Det understreger de nye opgørelser af danskernes reelle klimaaftryk. 85 pct. af CO2-udledningen fra danskernes forbrug kommer ifølge tænketanken Concito fra materielle goder. Der er behov for udvikling af nye forretningsmodeller, som sikrer, at mere vækst ikke også er lig med mere CO2-udledning, sådan som det er i dag. F.eks. ved at lease produkter frem for at eje dem og efterfølgende smide dem ud.

Velstandsgruppen peger på en række konkrete områder, hvor Danmark og danske virksomheder har både viden og potentiale for mere bæredygtig vækst. Fra dansk viden om håndtering af affald og spildevand i megabyer, til cirkeløkonomi og industrisymbioser, der kan gøre landbruget mere bæredygtigt. Også inden for håndtering af vand i verdens voksende metropoler kan Danmark indtage en vigtig rolle. Dertil kommer de mange nye problemer, der endnu ikke er skabt, men som fødes af et stort udækket marked.

”Mennesker har mere end fordoblet mængden af reaktivt kvælstof i omløb. Det har konsekvenser for klima, luftforurening, vandkvalitet og biodiversitet. Vi er nødt til at mindske påvirkningen af kvælstofkredsløbet. Derfor skal vi udvikle teknologi, som kan hjælpe os med at anvende kvælstof mere effektivt. Det bliver der enormt behov for,” siger Katherine Richardson.

Og mange tiltag herhjemme indeholder allerede i dag kim til mere vækst, er gruppen enig om. Men vi er langt fra målet endnu.

”Der er lommer i Danmark, der er på rette kurs. Men det er stadig lommer, og der er lang vej endnu,” siger Jørgen Rosted og peger på Københavns Kommune, hvor en klar og ambitiøs CO2-målsætning er styrende for en stor del af det, der sker i kommunen.

Samlet set er Velstandsgruppen optimistisk på, at Danmark kan omstille sig til bæredygtig vækst i større skala end de nuværende få firstmovere. Vi har gjort det før under den første energikrise. Danmark har både vindere og tabere på denne dagsorden, men vi har vist evne til tilpasning og omstilling, lyder nogle af de skudsmål, det danske potentiale for bæredygtig vækst får fra gruppen.

Danmark skal gå forrest

Ganske som vi traf beslutninger, der gjorde ondt og kostede dyrt i 1970’erne, skal vi turde vælge en anden vej end den gængse.

”Vores rolle som modelsamfund er vigtig. Hvis man vil være modelsamfund, skal man ikke gøre som de andre, så skal man gå en anden vej,” konstaterer Anders Eldrup, der er formand for CLEAN, tænketanken Grøn Energi og vindmøllecentret på Lindø Industripark.

Den store udfordring i at gå forrest i en verden, der er global, er, at det skal gøres så intelligent, at det ikke fører til konkurrenceforvridning, så vi i stedet for at fostre nye eksporteventyr tvinger de virksomheder ud af landet, der skal finansiere vores velfærd.

”Det er vigtigt at være foregangsland. Det kan også styrke argumenterne for international regulering, fordi man viser, at det er muligt at være ambitiøs. Men det kan også være kontraproduktivt med blind regulering, der tvinger virksomheder til at flytte produktion ud af landet. Så det skal ske med vægt på dialog og understøttende offentlige foranstaltninger,” påpeger Jørgen Goul Andersen.

Både traditionel miljøregulering og intelligente miljøafgifter er blandt de knapper, der kan dreje Danmarks vækst i en mere bæredygtig retning. Offentlig efterspørgsel efter og tilskud til udvikling af nye grønne teknologier er en tredje. Men også oplysningsarbejde, der bevidstgør forbrugere og virksomheder om miljøudfordringerne og mulighederne for omstilling til en bæredygtig udvikling, bør tages med i arbejdet, påpeger professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet.

”Internationalt må Danmark arbejde for, at det bliver dyrere at forurene. Derudover er forsknings- og udviklingssporet i høj grad det, der skal redde os,” siger han.

Flere i gruppen peger på, at Danmark ikke kan gå forrest alene. For internationale reguleringer er en afgørende forudsætning for, hvor langt man kan komme med omstillingen, lyder det.

Men under alle omstændigheder er vi nødt til at gøre op med forestillingen om, at vi er alene om agendaen og allerede er verdensmestre i miljø og klima. Som Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA, udtrykker det:

”Danske virksomheder er ikke tilstrækkeligt innovative – hverken når det gælder produkter, servicer eller forretningsmodeller. Den største trussel er nok, at vi tror, at vi er innovative, men ikke er det.”

Generelt advokerer medlemmerne af Velstandsgruppen for, at Danmark bør gå foran med at udvikle bæredygtige vækstplaner og forretningsmodeller – ikke kun for miljøets skyld og dermed for at gavne den store del af verdens befolkning, som allerede i dag lider under ressourcemangel og effekterne af grænseoverskridende forurening. Den fælles holdning i Velstandsgruppen lyder, at vi primært skal gøre det for at langtidssikre finansieringen af vores velfærdssamfund, og fordi det vil være en god forretning for vores virksomheder.

”Folk skal ikke gøre det for klimaets skyld. De skal gøre det for deres egen skyld,” som Katherine Richardson siger.

[graph title="11 veje til bæredygtig vækst" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7ba42-bw_dogmer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9e7a7-bw_dogmer.png" text=""]Kilde: Medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe - se også “Sådan gjorde vi”. [/graph]