Beskæftigelseschef Hans Christian Knudsen har med rekordlave arbejdsløshedstal gjort Hedensted Kommune til en foregangskommune på beskæftigelsesområdet. 

”Vi ser flere og flere kommuner tænke i samme baner, som H.C. Knudsen og Hedensted Kommune tænker i. Meget af den beskæftigelseslovgivning, der er udformet de seneste 5 år, er på flere områder inspireret af Hedensteds og i særlig grad H.C. Knudsens tænkning, ” fortæller Camilla Høholt Smith, seniorkonsulent i Cabi. 

Hun har i mange år fulgt udviklingen på beskæftigelsesområdet og betegner kommunen som en rollemodel for, hvordan et stærkt værdigrundlag med fokus på respekt for den enkelte borger kombineres med hurtige, effektive og inkluderende arbejdsgange i forvaltningen. 

”Når borgere i Hedensted bliver arbejdsløse, er kommunen kendt for, at indsatsen sker hurtigere, end lovgivningen dikterer. Kommunen venter ikke til sidste minut med at kalde en nyledig dagpengemodtager ind til samtale,” siger Camilla Høholt Smith. 

Resultatet er, at kommunens ledige kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse end i nabokommunerne. 

Sproget bliver våbnet

H.C. Knudsens personlige drivkraft stammer i høj grad fra mødet med de mange flygtninge fra krigen i Jugoslavien i 1995.  Som leder af integrationsindsatsen i den daværende Give Kommune så han, hvad det gjorde ved mennesker at blive sat på passiv forsørgelse. Mange kæmpede med lavt selvværd, lav selvtillid og stress. 

”Jeg mødte velfungerende mennesker, der havde et stærkt ønske om at arbejde og tjene deres egne penge. De var motiverede, men blev bremset af et system, der ikke var gearet til at tage sig af dem. Den udfordring måtte løses,” fortæller H.C. Knudsen.

Da H.C. Knudsen tiltrådte i stillingen som beskæftigelseschef, gennemførte han bl.a. et opgør med en sprogbrug, der var med til at ”systemgøre” de ledige. Jobkonsulenter, socialrådgivere og sagsbehandlere skulle ikke omtale de ledige som ”klienter”, men møde dem som helt almindelige mennesker. 

”Det er bemærkelsesværdigt at læse, hvor mange kommuner der taler om ’tunge klienter’. Hos os er man ikke udsat eller tung, men midlertidigt ledig. Vi har heller ingen ’nulstillende samtaler’. Her spørger vi: ’Hvad gør du selv? Og hvordan kan vi hjælpe dig med at komme i beskæftigelse?’,” siger han. 

En ændring af sprogbrugen er ifølge Hans Christian Knudsen et element, der ligger som en naturlig del af tænkningen om social inklusion – et nøglebegreb, som alt forvaltningens arbejde tager afsæt i. Målet er, at borgerne bliver motiverede og aktive i jagten på at komme i beskæftigelse.  

Benhård resultatstyring 

Den tilgang har givet gode resultater. Kommunen har en af landets laveste ledighedsprocenter – 3,3 pct. for forsikrede fuldtidsledige, 3,1 pct., når man medregner de ikke-forsikrede ledige. 

”Vi kan bruge mange fine ord om beskæftigelsesindsatsen, men hvis vi ikke flytter noget og ser en progressiv udvikling, så er der bare tale om en tom skal,” siger beskæftigelseschefen. 

For at sikre en fortsat lav arbejdsløshed arbejder beskæftigelseschefen meget fokuseret på at evaluere de opnåede resultater i tæt samarbejde med sine medarbejdere. 

”Jobkonsulenter og socialrådgivere tages med på råd, når der bliver evalueret. Input fra deres virkelighed og daglige arbejde bliver der lyttet til. H.C. er generelt god til at lytte på vandrørene,” siger Camilla Høholt Smith. 

Samspillet mellem medarbejderne og beskæftigelseschefen har bl.a. ført til, at et tungt syv-siders-skema, som virksomhederne tidligere skulle udfylde, når en ledig begyndte løntilskudsjob eller i virksomhedspraktik, er kogt ned til en enkelt side. 

”Det handler om at simplificere og lette nogle procedurer. Det skal gøres mere spiseligt for både borger og virksomhed. Vi skal af med noget af det bureaukrati, der omtåger det her system,” siger H.C. Knudsen. 

Et spil med flere vindere

Ifølge beskæftigelsesdirektør i Horsens Kommune, Frode Fårup, skal en del af forklaringen på den lave ledighed i Hedensted findes i H.C. Knudsens tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv. 

”På beskæftigelsesområdet afhænger succesen af, at virksomhederne er opmærksomme på at kigge efter arbejdskraft også blandt dem, der midlertidigt står uden for arbejdsstyrken. H.C. har et stærkt fokus på at netværke. Han er rigtig dygtig til at pleje og opbygge relationen til erhvervslivet. Han forstår også at involvere sine medarbejdere, så de bliver en del af relationsopbygningen. Hedensted Kommunes samarbejde med det lokale erhvervsliv er for mig at se ret unik. Det lader vi os inspirere af i Horsens,” fortæller Frode Fårup. 

Ifølge H.C. Knudsen selv handler det om at involvere og være tæt på sine lokalpolitikere, a-kasser og faglige organisationer. De skal føle medejerskab af kommunens ve og vel. 

For Hans Christian Knudsen rækker forståelsen af begrebet social inklusion ud over jobcentret i Hedensted og beskæftigelsesområdet. En succesfuld beskæftigelsesindsats har flere vindere: ”Borgerne kommer i job og får en indtægt. Det betyder, at de er fri for den offentlige forsørgelse. Og er der noget, borgerne helst vil, så er det at være selvforvaltende i eget liv. Derudover får virksomhederne den arbejdskraft, de efterspørger, og i sidste ende er det sundt både for kommunekassen og den store samfundskasse,” siger beskæftigelseschefen.