Manden bag Hedensteds jobmirakel

[graph title="H.C. Knudsen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/bcef8-hans0903-copy.JPG" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/46ddc-hans0903-copy.JPG" text="· Født i 1963"] [/graph]

Beskæftigelseschef Hans Christian Knudsen har med rekordlave arbejdsløshedstal gjort Hedensted Kommune til en foregangskommune på beskæftigelsesområdet. 

”Vi ser flere og flere kommuner tænke i samme baner, som H.C. Knudsen og Hedensted Kommune tænker i. Meget af den beskæftigelseslovgivning, der er udformet de seneste 5 år, er på flere områder inspireret af Hedensteds og i særlig grad H.C. Knudsens tænkning, ” fortæller Camilla Høholt Smith, seniorkonsulent i Cabi. 

Hun har i mange år fulgt udviklingen på beskæftigelsesområdet og betegner kommunen som en rollemodel for, hvordan et stærkt værdigrundlag med fokus på respekt for den enkelte borger kombineres med hurtige, effektive og inkluderende arbejdsgange i forvaltningen. 

”Når borgere i Hedensted bliver arbejdsløse, er kommunen kendt for, at indsatsen sker hurtigere, end lovgivningen dikterer. Kommunen venter ikke til sidste minut med at kalde en nyledig dagpengemodtager ind til samtale,” siger Camilla Høholt Smith. 

Resultatet er, at kommunens ledige kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse end i nabokommunerne. 

Sproget bliver våbnet

H.C. Knudsens personlige drivkraft stammer i høj grad fra mødet med de mange flygtninge fra krigen i Jugoslavien i 1995.  Som leder af integrationsindsatsen i den daværende Give Kommune så han, hvad det gjorde ved mennesker at blive sat på passiv forsørgelse. Mange kæmpede med lavt selvværd, lav selvtillid og stress. 

”Jeg mødte velfungerende mennesker, der havde et stærkt ønske om at arbejde og tjene deres egne penge. De var motiverede, men blev bremset af et system, der ikke var gearet til at tage sig af dem. Den udfordring måtte løses,” fortæller H.C. Knudsen.

Da H.C. Knudsen tiltrådte i stillingen som beskæftigelseschef, gennemførte han bl.a. et opgør med en sprogbrug, der var med til at ”systemgøre” de ledige. Jobkonsulenter, socialrådgivere og sagsbehandlere skulle ikke omtale de ledige som ”klienter”, men møde dem som helt almindelige mennesker. 

”Det er bemærkelsesværdigt at læse, hvor mange kommuner der taler om ’tunge klienter’. Hos os er man ikke udsat eller tung, men midlertidigt ledig. Vi har heller ingen ’nulstillende samtaler’. Her spørger vi: ’Hvad gør du selv? Og hvordan kan vi hjælpe dig med at komme i beskæftigelse?’,” siger han. 

En ændring af sprogbrugen er ifølge Hans Christian Knudsen et element, der ligger som en naturlig del af tænkningen om social inklusion – et nøglebegreb, som alt forvaltningens arbejde tager afsæt i. Målet er, at borgerne bliver motiverede og aktive i jagten på at komme i beskæftigelse.  

Benhård resultatstyring 

Den tilgang har givet gode resultater. Kommunen har en af landets laveste ledighedsprocenter – 3,3 pct. for forsikrede fuldtidsledige, 3,1 pct., når man medregner de ikke-forsikrede ledige. 

”Vi kan bruge mange fine ord om beskæftigelsesindsatsen, men hvis vi ikke flytter noget og ser en progressiv udvikling, så er der bare tale om en tom skal,” siger beskæftigelseschefen. 

For at sikre en fortsat lav arbejdsløshed arbejder beskæftigelseschefen meget fokuseret på at evaluere de opnåede resultater i tæt samarbejde med sine medarbejdere. 

”Jobkonsulenter og socialrådgivere tages med på råd, når der bliver evalueret. Input fra deres virkelighed og daglige arbejde bliver der lyttet til. H.C. er generelt god til at lytte på vandrørene,” siger Camilla Høholt Smith. 

Samspillet mellem medarbejderne og beskæftigelseschefen har bl.a. ført til, at et tungt syv-siders-skema, som virksomhederne tidligere skulle udfylde, når en ledig begyndte løntilskudsjob eller i virksomhedspraktik, er kogt ned til en enkelt side. 

”Det handler om at simplificere og lette nogle procedurer. Det skal gøres mere spiseligt for både borger og virksomhed. Vi skal af med noget af det bureaukrati, der omtåger det her system,” siger H.C. Knudsen. 

Et spil med flere vindere

Ifølge beskæftigelsesdirektør i Horsens Kommune, Frode Fårup, skal en del af forklaringen på den lave ledighed i Hedensted findes i H.C. Knudsens tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv. 

”På beskæftigelsesområdet afhænger succesen af, at virksomhederne er opmærksomme på at kigge efter arbejdskraft også blandt dem, der midlertidigt står uden for arbejdsstyrken. H.C. har et stærkt fokus på at netværke. Han er rigtig dygtig til at pleje og opbygge relationen til erhvervslivet. Han forstår også at involvere sine medarbejdere, så de bliver en del af relationsopbygningen. Hedensted Kommunes samarbejde med det lokale erhvervsliv er for mig at se ret unik. Det lader vi os inspirere af i Horsens,” fortæller Frode Fårup. 

Ifølge H.C. Knudsen selv handler det om at involvere og være tæt på sine lokalpolitikere, a-kasser og faglige organisationer. De skal føle medejerskab af kommunens ve og vel. 

For Hans Christian Knudsen rækker forståelsen af begrebet social inklusion ud over jobcentret i Hedensted og beskæftigelsesområdet. En succesfuld beskæftigelsesindsats har flere vindere: ”Borgerne kommer i job og får en indtægt. Det betyder, at de er fri for den offentlige forsørgelse. Og er der noget, borgerne helst vil, så er det at være selvforvaltende i eget liv. Derudover får virksomhederne den arbejdskraft, de efterspørger, og i sidste ende er det sundt både for kommunekassen og den store samfundskasse,” siger beskæftigelseschefen.

Forrige artikel Kommune søger partner Næste artikel Thorning skal redde Produktionsdanmark

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.