For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik

Mens debatten om Djøf-elitens stadig større indflydelse i lokalpolitik buldrer, møder byrådsmedlemmer uforberedte op, når de skal træffe store beslutninger. Mange har ikke engang læst de papirer, som de udskældte djøf’ere har udarbejdet.

Det fundamentale politiske problem i kommunerne er ikke, at djøf’erne har taget magten og skriver uforståelige papirer til politikerne. Det kan være en del af forklaringen, men udfordringen er langt mere kompleks, og mange kommunalpolitikere burde gribe i egen barm og levere en indsats, de kan være bekendt.

Der er masser af eksempler på, at de lokale politikere kommer fuldstændig uforberedte til byrådsmøderne. De har ikke engang læst papirerne fra embedsmændene. Først i det øjeblik borgmesteren ringer med klokken, åbnes den kuvert med dagsorden og indstillinger, de har haft liggende siden foregående fredag, hvor tingene blev sendt ud.

Kuverten har ligget uåbnet hen over weekenden, for der var de i sommerhuset. Den blev heller ikke åbnet mandag, for der var de til badminton. Og tirsdag efter fyraften blev det heller ikke prioriteret, for der var de jo til forældremøde henne på skolen.

Det er ganske overset i debatten om de folkevalgtes trængsler, at moderne kommunalpolitikere ikke altid giver deres politiske arbejde førsteprioritet. Det er noget, der skal klares ved siden af fritidsinteresser, børn, venner og så – respekt for det – jobbet. Byrådsarbejdet kan måske lige kravle op i top fem på prioriteringslisten, men nummer ét er det ikke.

De forsvundne typer

Min påstand er, at arbejdsmoralen har været for nedadgående de senere årtier.

Den gammeldags socialdemokrat brændte for sagen og gjorde også en brav indsats i fagbevægelsen og boligselskaberne. Det var et livslangt engagement, der også havde en pris. En borgmester og ham, der en dag skulle afløse ham, så ikke altid deres børn. Men det var et livsvalg. De vidste, at der skulle knofedt til, hvis de skulle drive det til noget. Og datidens borgerlige kommunalpolitiker var gerne en personlighed, der var aktiv i foreningslivet og selv sad for bordenden i egen virksomhed.

Følg Peter Mose

Sådanne kommunale arketyper ville gøre en forskel.

Men alt for få moderne politikere er drevet af samme ild. Derfor er den standende diskussion om øgede vederlag til lokalpolitikerne i virkeligheden en fallit-dagsorden. Den er et symptom på nogle generelle tendenser i samfundet, hvor de fleste af os multitasker og shopper, fordi vi synes, at vi skal nå det hele.

Jeg argumenterer ikke for, at man skal undlade at give politikerne en form for kompensation. Men ingen bør tro, at det automatisk fører til bedre politikere. De, der virkelig brænder for sagen, skal nok komme til tops alligevel. De findes stadig, og der er fortsat masser af talent i de 98 kommuner. Men sjovt nok er det ikke fra denne engagerede og målrettede gruppe, jeg hører klagerne om den manglende kompensation.

Skulle man endelig tage fat på en lønreform, burde man også kigge på borgmestrenes lønninger. En månedsløn på 55.000 kroner er ikke ualmindelig i de lidt mindre kommuner. Det er jo en latterlig lille løn med det store ansvar, der følger med.

Og som parentes bemærket: Den er markant lavere end kommunaldirektørens. Man skal virkelig brænde for sagen, hvis man er borgmester-typen med kapacitet til at gøre lederkarriere et andet sted og tjene det dobbelte.

Udskilningsløb efter 12 måneder

Men tilbage til de menige byrødders problemer. De forbliver netop menige, fordi de ikke løfter sig fra enkeltsagsniveauet og er i stand til at levere et helhedssyn på kommunen. Det er fair nok, at man bliver valgt ind, fordi man er oprørt over, at den lokale skole skal lukkes. Men efter et års byrådsarbejde bør man være lært så meget op på det proceduremæssige, at man har overskud til at kunne deltage i diskussionen om de store linjer.

Lidt populært sagt begynder karriereudskilningsløbet efter de 12 måneder. Her vil en erfaren iagttager kunne se, hvem der er gjort af det stof, der skaber borgmesterkandidater.

[quote align="right" author=""]Det store demokratiske problem opstår, hvis de komplekse og afgørende sager glider igennem på byrådsmøderne uden bemærkninger, mens der er voldsom debat om de små sager – alene af den grund, at de er til at overskue og have en mening om.[/quote]

Kommunerne kunne sagtens gøre mere for at efteruddanne politikerne, så flere bliver bedre til at agere i komplekse sammenhænge og får en ledelsesmæssig dimension med i værktøjskassen. Det har det knebet med, især for menige byrådsmedlemmer ifølge nye tal fra COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), der gennem årene har sendt mange politikere på skolebænken.

COK’s kursusstatistik viser, at et mindretal har været af sted på kompetenceudvikling siden sidste kommunalvalg. Netop på det punkt bør kommunerne oppe sig, når efterårets valg er overstået. Kommunerne bør sammen med COK skabe en ny generation af politikere, der er godt efteruddannede og har bedre forudsætninger for at være drivkraft i den enorme omstilling, kommunerne står over for.

Det store demokratiske problem opstår, hvis de komplekse og afgørende sager glider igennem på byrådsmøderne uden bemærkninger, mens der er voldsom debat om de små sager – alene af den grund, at de er til at overskue og have en mening om.

Det er et problem, der for nylig blev rejst af TV-Avisen, hvor DR havde lavet en spørgeundersøgelse, der viste, at mange byrådsmedlemmer ikke er kompetente nok til deres job. Professor Tim Knudsen fra statskundskab på Københavns Universitet sagde i nyhedsindslaget, at undersøgelser viser, at politikerne stemmer ja til beslutninger, de ikke har forstået. Konsekvensen var, sagde Tim Knudsen, et embedsvælde.

Embedsmændenes rolle

Det er jo en ganske alvorlig sag, som bør kalde på besindelse i den veluddannede Djøf-elite. Her må man udvise endnu større pædagogiske evner, når man laver sagsfremstilling og beslutningsforberedende notater.

[quote align="left" author=""]Tiltagende magt hos djøf’erne eller ej: Det går altså ikke, at nogen politikere først åbner kuverterne, når mødet begynder.[/quote]

Den udfordring kan der siges meget om. Her skal blot nævnes en enkelt pointe, der vedrører rollefordelingen blandt embedsmændene selv: Kommunerne skal passe på ikke at afkoble politikerne fra de lag i organisationen, hvor fagfolk med dyb indsigt og viden om sagerne sidder.

Det er fint nok med en stab af djøf’ere i toppen af organisationen. De betjener den kommunale top og syr dagsordenerne og mødeindkaldelserne sammen. Men deres magt i organisationen må ikke tage overhånd.

Hvorfor? Fordi de er generalister med for lidt viden om selve substansen i sagerne. Den viden er der andre, der har. Lad dem komme til orde. Dette videns-lag må ikke miste kontakten til politikerne. En risiko, der kan være til stede især i de store kommuner.

Men tiltagende magt hos djøf’erne eller ej: Det går altså ikke, at nogen politikere først åbner kuverterne, når mødet begynder. Det er pinligt for folkestyret. De burde holde sig helt væk fra politik.

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Markedsføring er irrelevante virksomheders pris Næste artikel På vej mod en ny folkeskole

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.