For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik

Mens debatten om Djøf-elitens stadig større indflydelse i lokalpolitik buldrer, møder byrådsmedlemmer uforberedte op, når de skal træffe store beslutninger. Mange har ikke engang læst de papirer, som de udskældte djøf’ere har udarbejdet.

Det fundamentale politiske problem i kommunerne er ikke, at djøf’erne har taget magten og skriver uforståelige papirer til politikerne. Det kan være en del af forklaringen, men udfordringen er langt mere kompleks, og mange kommunalpolitikere burde gribe i egen barm og levere en indsats, de kan være bekendt.

Der er masser af eksempler på, at de lokale politikere kommer fuldstændig uforberedte til byrådsmøderne. De har ikke engang læst papirerne fra embedsmændene. Først i det øjeblik borgmesteren ringer med klokken, åbnes den kuvert med dagsorden og indstillinger, de har haft liggende siden foregående fredag, hvor tingene blev sendt ud.

Kuverten har ligget uåbnet hen over weekenden, for der var de i sommerhuset. Den blev heller ikke åbnet mandag, for der var de til badminton. Og tirsdag efter fyraften blev det heller ikke prioriteret, for der var de jo til forældremøde henne på skolen.

Det er ganske overset i debatten om de folkevalgtes trængsler, at moderne kommunalpolitikere ikke altid giver deres politiske arbejde førsteprioritet. Det er noget, der skal klares ved siden af fritidsinteresser, børn, venner og så – respekt for det – jobbet. Byrådsarbejdet kan måske lige kravle op i top fem på prioriteringslisten, men nummer ét er det ikke.

De forsvundne typer

Min påstand er, at arbejdsmoralen har været for nedadgående de senere årtier.

Den gammeldags socialdemokrat brændte for sagen og gjorde også en brav indsats i fagbevægelsen og boligselskaberne. Det var et livslangt engagement, der også havde en pris. En borgmester og ham, der en dag skulle afløse ham, så ikke altid deres børn. Men det var et livsvalg. De vidste, at der skulle knofedt til, hvis de skulle drive det til noget. Og datidens borgerlige kommunalpolitiker var gerne en personlighed, der var aktiv i foreningslivet og selv sad for bordenden i egen virksomhed.

Følg Peter Mose

Sådanne kommunale arketyper ville gøre en forskel.

Men alt for få moderne politikere er drevet af samme ild. Derfor er den standende diskussion om øgede vederlag til lokalpolitikerne i virkeligheden en fallit-dagsorden. Den er et symptom på nogle generelle tendenser i samfundet, hvor de fleste af os multitasker og shopper, fordi vi synes, at vi skal nå det hele.

Jeg argumenterer ikke for, at man skal undlade at give politikerne en form for kompensation. Men ingen bør tro, at det automatisk fører til bedre politikere. De, der virkelig brænder for sagen, skal nok komme til tops alligevel. De findes stadig, og der er fortsat masser af talent i de 98 kommuner. Men sjovt nok er det ikke fra denne engagerede og målrettede gruppe, jeg hører klagerne om den manglende kompensation.

Skulle man endelig tage fat på en lønreform, burde man også kigge på borgmestrenes lønninger. En månedsløn på 55.000 kroner er ikke ualmindelig i de lidt mindre kommuner. Det er jo en latterlig lille løn med det store ansvar, der følger med.

Og som parentes bemærket: Den er markant lavere end kommunaldirektørens. Man skal virkelig brænde for sagen, hvis man er borgmester-typen med kapacitet til at gøre lederkarriere et andet sted og tjene det dobbelte.

Udskilningsløb efter 12 måneder

Men tilbage til de menige byrødders problemer. De forbliver netop menige, fordi de ikke løfter sig fra enkeltsagsniveauet og er i stand til at levere et helhedssyn på kommunen. Det er fair nok, at man bliver valgt ind, fordi man er oprørt over, at den lokale skole skal lukkes. Men efter et års byrådsarbejde bør man være lært så meget op på det proceduremæssige, at man har overskud til at kunne deltage i diskussionen om de store linjer.

Lidt populært sagt begynder karriereudskilningsløbet efter de 12 måneder. Her vil en erfaren iagttager kunne se, hvem der er gjort af det stof, der skaber borgmesterkandidater.

[quote align="right" author=""]Det store demokratiske problem opstår, hvis de komplekse og afgørende sager glider igennem på byrådsmøderne uden bemærkninger, mens der er voldsom debat om de små sager – alene af den grund, at de er til at overskue og have en mening om.[/quote]

Kommunerne kunne sagtens gøre mere for at efteruddanne politikerne, så flere bliver bedre til at agere i komplekse sammenhænge og får en ledelsesmæssig dimension med i værktøjskassen. Det har det knebet med, især for menige byrådsmedlemmer ifølge nye tal fra COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), der gennem årene har sendt mange politikere på skolebænken.

COK’s kursusstatistik viser, at et mindretal har været af sted på kompetenceudvikling siden sidste kommunalvalg. Netop på det punkt bør kommunerne oppe sig, når efterårets valg er overstået. Kommunerne bør sammen med COK skabe en ny generation af politikere, der er godt efteruddannede og har bedre forudsætninger for at være drivkraft i den enorme omstilling, kommunerne står over for.

Det store demokratiske problem opstår, hvis de komplekse og afgørende sager glider igennem på byrådsmøderne uden bemærkninger, mens der er voldsom debat om de små sager – alene af den grund, at de er til at overskue og have en mening om.

Det er et problem, der for nylig blev rejst af TV-Avisen, hvor DR havde lavet en spørgeundersøgelse, der viste, at mange byrådsmedlemmer ikke er kompetente nok til deres job. Professor Tim Knudsen fra statskundskab på Københavns Universitet sagde i nyhedsindslaget, at undersøgelser viser, at politikerne stemmer ja til beslutninger, de ikke har forstået. Konsekvensen var, sagde Tim Knudsen, et embedsvælde.

Embedsmændenes rolle

Det er jo en ganske alvorlig sag, som bør kalde på besindelse i den veluddannede Djøf-elite. Her må man udvise endnu større pædagogiske evner, når man laver sagsfremstilling og beslutningsforberedende notater.

[quote align="left" author=""]Tiltagende magt hos djøf’erne eller ej: Det går altså ikke, at nogen politikere først åbner kuverterne, når mødet begynder.[/quote]

Den udfordring kan der siges meget om. Her skal blot nævnes en enkelt pointe, der vedrører rollefordelingen blandt embedsmændene selv: Kommunerne skal passe på ikke at afkoble politikerne fra de lag i organisationen, hvor fagfolk med dyb indsigt og viden om sagerne sidder.

Det er fint nok med en stab af djøf’ere i toppen af organisationen. De betjener den kommunale top og syr dagsordenerne og mødeindkaldelserne sammen. Men deres magt i organisationen må ikke tage overhånd.

Hvorfor? Fordi de er generalister med for lidt viden om selve substansen i sagerne. Den viden er der andre, der har. Lad dem komme til orde. Dette videns-lag må ikke miste kontakten til politikerne. En risiko, der kan være til stede især i de store kommuner.

Men tiltagende magt hos djøf’erne eller ej: Det går altså ikke, at nogen politikere først åbner kuverterne, når mødet begynder. Det er pinligt for folkestyret. De burde holde sig helt væk fra politik.

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Markedsføring er irrelevante virksomheders pris Næste artikel På vej mod en ny folkeskole

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør