For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik

Mens debatten om Djøf-elitens stadig større indflydelse i lokalpolitik buldrer, møder byrådsmedlemmer uforberedte op, når de skal træffe store beslutninger. Mange har ikke engang læst de papirer, som de udskældte djøf’ere har udarbejdet.

Det fundamentale politiske problem i kommunerne er ikke, at djøf’erne har taget magten og skriver uforståelige papirer til politikerne. Det kan være en del af forklaringen, men udfordringen er langt mere kompleks, og mange kommunalpolitikere burde gribe i egen barm og levere en indsats, de kan være bekendt.

Der er masser af eksempler på, at de lokale politikere kommer fuldstændig uforberedte til byrådsmøderne. De har ikke engang læst papirerne fra embedsmændene. Først i det øjeblik borgmesteren ringer med klokken, åbnes den kuvert med dagsorden og indstillinger, de har haft liggende siden foregående fredag, hvor tingene blev sendt ud.

Kuverten har ligget uåbnet hen over weekenden, for der var de i sommerhuset. Den blev heller ikke åbnet mandag, for der var de til badminton. Og tirsdag efter fyraften blev det heller ikke prioriteret, for der var de jo til forældremøde henne på skolen.

Det er ganske overset i debatten om de folkevalgtes trængsler, at moderne kommunalpolitikere ikke altid giver deres politiske arbejde førsteprioritet. Det er noget, der skal klares ved siden af fritidsinteresser, børn, venner og så – respekt for det – jobbet. Byrådsarbejdet kan måske lige kravle op i top fem på prioriteringslisten, men nummer ét er det ikke.

De forsvundne typer

Min påstand er, at arbejdsmoralen har været for nedadgående de senere årtier.

Den gammeldags socialdemokrat brændte for sagen og gjorde også en brav indsats i fagbevægelsen og boligselskaberne. Det var et livslangt engagement, der også havde en pris. En borgmester og ham, der en dag skulle afløse ham, så ikke altid deres børn. Men det var et livsvalg. De vidste, at der skulle knofedt til, hvis de skulle drive det til noget. Og datidens borgerlige kommunalpolitiker var gerne en personlighed, der var aktiv i foreningslivet og selv sad for bordenden i egen virksomhed.

Følg Peter Mose

Sådanne kommunale arketyper ville gøre en forskel.

Men alt for få moderne politikere er drevet af samme ild. Derfor er den standende diskussion om øgede vederlag til lokalpolitikerne i virkeligheden en fallit-dagsorden. Den er et symptom på nogle generelle tendenser i samfundet, hvor de fleste af os multitasker og shopper, fordi vi synes, at vi skal nå det hele.

Jeg argumenterer ikke for, at man skal undlade at give politikerne en form for kompensation. Men ingen bør tro, at det automatisk fører til bedre politikere. De, der virkelig brænder for sagen, skal nok komme til tops alligevel. De findes stadig, og der er fortsat masser af talent i de 98 kommuner. Men sjovt nok er det ikke fra denne engagerede og målrettede gruppe, jeg hører klagerne om den manglende kompensation.

Skulle man endelig tage fat på en lønreform, burde man også kigge på borgmestrenes lønninger. En månedsløn på 55.000 kroner er ikke ualmindelig i de lidt mindre kommuner. Det er jo en latterlig lille løn med det store ansvar, der følger med.

Og som parentes bemærket: Den er markant lavere end kommunaldirektørens. Man skal virkelig brænde for sagen, hvis man er borgmester-typen med kapacitet til at gøre lederkarriere et andet sted og tjene det dobbelte.

Udskilningsløb efter 12 måneder

Men tilbage til de menige byrødders problemer. De forbliver netop menige, fordi de ikke løfter sig fra enkeltsagsniveauet og er i stand til at levere et helhedssyn på kommunen. Det er fair nok, at man bliver valgt ind, fordi man er oprørt over, at den lokale skole skal lukkes. Men efter et års byrådsarbejde bør man være lært så meget op på det proceduremæssige, at man har overskud til at kunne deltage i diskussionen om de store linjer.

Lidt populært sagt begynder karriereudskilningsløbet efter de 12 måneder. Her vil en erfaren iagttager kunne se, hvem der er gjort af det stof, der skaber borgmesterkandidater.

[quote align="right" author=""]Det store demokratiske problem opstår, hvis de komplekse og afgørende sager glider igennem på byrådsmøderne uden bemærkninger, mens der er voldsom debat om de små sager – alene af den grund, at de er til at overskue og have en mening om.[/quote]

Kommunerne kunne sagtens gøre mere for at efteruddanne politikerne, så flere bliver bedre til at agere i komplekse sammenhænge og får en ledelsesmæssig dimension med i værktøjskassen. Det har det knebet med, især for menige byrådsmedlemmer ifølge nye tal fra COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), der gennem årene har sendt mange politikere på skolebænken.

COK’s kursusstatistik viser, at et mindretal har været af sted på kompetenceudvikling siden sidste kommunalvalg. Netop på det punkt bør kommunerne oppe sig, når efterårets valg er overstået. Kommunerne bør sammen med COK skabe en ny generation af politikere, der er godt efteruddannede og har bedre forudsætninger for at være drivkraft i den enorme omstilling, kommunerne står over for.

Det store demokratiske problem opstår, hvis de komplekse og afgørende sager glider igennem på byrådsmøderne uden bemærkninger, mens der er voldsom debat om de små sager – alene af den grund, at de er til at overskue og have en mening om.

Det er et problem, der for nylig blev rejst af TV-Avisen, hvor DR havde lavet en spørgeundersøgelse, der viste, at mange byrådsmedlemmer ikke er kompetente nok til deres job. Professor Tim Knudsen fra statskundskab på Københavns Universitet sagde i nyhedsindslaget, at undersøgelser viser, at politikerne stemmer ja til beslutninger, de ikke har forstået. Konsekvensen var, sagde Tim Knudsen, et embedsvælde.

Embedsmændenes rolle

Det er jo en ganske alvorlig sag, som bør kalde på besindelse i den veluddannede Djøf-elite. Her må man udvise endnu større pædagogiske evner, når man laver sagsfremstilling og beslutningsforberedende notater.

[quote align="left" author=""]Tiltagende magt hos djøf’erne eller ej: Det går altså ikke, at nogen politikere først åbner kuverterne, når mødet begynder.[/quote]

Den udfordring kan der siges meget om. Her skal blot nævnes en enkelt pointe, der vedrører rollefordelingen blandt embedsmændene selv: Kommunerne skal passe på ikke at afkoble politikerne fra de lag i organisationen, hvor fagfolk med dyb indsigt og viden om sagerne sidder.

Det er fint nok med en stab af djøf’ere i toppen af organisationen. De betjener den kommunale top og syr dagsordenerne og mødeindkaldelserne sammen. Men deres magt i organisationen må ikke tage overhånd.

Hvorfor? Fordi de er generalister med for lidt viden om selve substansen i sagerne. Den viden er der andre, der har. Lad dem komme til orde. Dette videns-lag må ikke miste kontakten til politikerne. En risiko, der kan være til stede især i de store kommuner.

Men tiltagende magt hos djøf’erne eller ej: Det går altså ikke, at nogen politikere først åbner kuverterne, når mødet begynder. Det er pinligt for folkestyret. De burde holde sig helt væk fra politik.

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Markedsføring er irrelevante virksomheders pris Næste artikel På vej mod en ny folkeskole

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.