For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik

Mens debatten om Djøf-elitens stadig større indflydelse i lokalpolitik buldrer, møder byrådsmedlemmer uforberedte op, når de skal træffe store beslutninger. Mange har ikke engang læst de papirer, som de udskældte djøf’ere har udarbejdet.

Det fundamentale politiske problem i kommunerne er ikke, at djøf’erne har taget magten og skriver uforståelige papirer til politikerne. Det kan være en del af forklaringen, men udfordringen er langt mere kompleks, og mange kommunalpolitikere burde gribe i egen barm og levere en indsats, de kan være bekendt.

Der er masser af eksempler på, at de lokale politikere kommer fuldstændig uforberedte til byrådsmøderne. De har ikke engang læst papirerne fra embedsmændene. Først i det øjeblik borgmesteren ringer med klokken, åbnes den kuvert med dagsorden og indstillinger, de har haft liggende siden foregående fredag, hvor tingene blev sendt ud.

Kuverten har ligget uåbnet hen over weekenden, for der var de i sommerhuset. Den blev heller ikke åbnet mandag, for der var de til badminton. Og tirsdag efter fyraften blev det heller ikke prioriteret, for der var de jo til forældremøde henne på skolen.

Det er ganske overset i debatten om de folkevalgtes trængsler, at moderne kommunalpolitikere ikke altid giver deres politiske arbejde førsteprioritet. Det er noget, der skal klares ved siden af fritidsinteresser, børn, venner og så – respekt for det – jobbet. Byrådsarbejdet kan måske lige kravle op i top fem på prioriteringslisten, men nummer ét er det ikke.

De forsvundne typer

Min påstand er, at arbejdsmoralen har været for nedadgående de senere årtier.

Den gammeldags socialdemokrat brændte for sagen og gjorde også en brav indsats i fagbevægelsen og boligselskaberne. Det var et livslangt engagement, der også havde en pris. En borgmester og ham, der en dag skulle afløse ham, så ikke altid deres børn. Men det var et livsvalg. De vidste, at der skulle knofedt til, hvis de skulle drive det til noget. Og datidens borgerlige kommunalpolitiker var gerne en personlighed, der var aktiv i foreningslivet og selv sad for bordenden i egen virksomhed.

Følg Peter Mose

Sådanne kommunale arketyper ville gøre en forskel.

Men alt for få moderne politikere er drevet af samme ild. Derfor er den standende diskussion om øgede vederlag til lokalpolitikerne i virkeligheden en fallit-dagsorden. Den er et symptom på nogle generelle tendenser i samfundet, hvor de fleste af os multitasker og shopper, fordi vi synes, at vi skal nå det hele.

Jeg argumenterer ikke for, at man skal undlade at give politikerne en form for kompensation. Men ingen bør tro, at det automatisk fører til bedre politikere. De, der virkelig brænder for sagen, skal nok komme til tops alligevel. De findes stadig, og der er fortsat masser af talent i de 98 kommuner. Men sjovt nok er det ikke fra denne engagerede og målrettede gruppe, jeg hører klagerne om den manglende kompensation.

Skulle man endelig tage fat på en lønreform, burde man også kigge på borgmestrenes lønninger. En månedsløn på 55.000 kroner er ikke ualmindelig i de lidt mindre kommuner. Det er jo en latterlig lille løn med det store ansvar, der følger med.

Og som parentes bemærket: Den er markant lavere end kommunaldirektørens. Man skal virkelig brænde for sagen, hvis man er borgmester-typen med kapacitet til at gøre lederkarriere et andet sted og tjene det dobbelte.

Udskilningsløb efter 12 måneder

Men tilbage til de menige byrødders problemer. De forbliver netop menige, fordi de ikke løfter sig fra enkeltsagsniveauet og er i stand til at levere et helhedssyn på kommunen. Det er fair nok, at man bliver valgt ind, fordi man er oprørt over, at den lokale skole skal lukkes. Men efter et års byrådsarbejde bør man være lært så meget op på det proceduremæssige, at man har overskud til at kunne deltage i diskussionen om de store linjer.

Lidt populært sagt begynder karriereudskilningsløbet efter de 12 måneder. Her vil en erfaren iagttager kunne se, hvem der er gjort af det stof, der skaber borgmesterkandidater.

[quote align="right" author=""]Det store demokratiske problem opstår, hvis de komplekse og afgørende sager glider igennem på byrådsmøderne uden bemærkninger, mens der er voldsom debat om de små sager – alene af den grund, at de er til at overskue og have en mening om.[/quote]

Kommunerne kunne sagtens gøre mere for at efteruddanne politikerne, så flere bliver bedre til at agere i komplekse sammenhænge og får en ledelsesmæssig dimension med i værktøjskassen. Det har det knebet med, især for menige byrådsmedlemmer ifølge nye tal fra COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), der gennem årene har sendt mange politikere på skolebænken.

COK’s kursusstatistik viser, at et mindretal har været af sted på kompetenceudvikling siden sidste kommunalvalg. Netop på det punkt bør kommunerne oppe sig, når efterårets valg er overstået. Kommunerne bør sammen med COK skabe en ny generation af politikere, der er godt efteruddannede og har bedre forudsætninger for at være drivkraft i den enorme omstilling, kommunerne står over for.

Det store demokratiske problem opstår, hvis de komplekse og afgørende sager glider igennem på byrådsmøderne uden bemærkninger, mens der er voldsom debat om de små sager – alene af den grund, at de er til at overskue og have en mening om.

Det er et problem, der for nylig blev rejst af TV-Avisen, hvor DR havde lavet en spørgeundersøgelse, der viste, at mange byrådsmedlemmer ikke er kompetente nok til deres job. Professor Tim Knudsen fra statskundskab på Københavns Universitet sagde i nyhedsindslaget, at undersøgelser viser, at politikerne stemmer ja til beslutninger, de ikke har forstået. Konsekvensen var, sagde Tim Knudsen, et embedsvælde.

Embedsmændenes rolle

Det er jo en ganske alvorlig sag, som bør kalde på besindelse i den veluddannede Djøf-elite. Her må man udvise endnu større pædagogiske evner, når man laver sagsfremstilling og beslutningsforberedende notater.

[quote align="left" author=""]Tiltagende magt hos djøf’erne eller ej: Det går altså ikke, at nogen politikere først åbner kuverterne, når mødet begynder.[/quote]

Den udfordring kan der siges meget om. Her skal blot nævnes en enkelt pointe, der vedrører rollefordelingen blandt embedsmændene selv: Kommunerne skal passe på ikke at afkoble politikerne fra de lag i organisationen, hvor fagfolk med dyb indsigt og viden om sagerne sidder.

Det er fint nok med en stab af djøf’ere i toppen af organisationen. De betjener den kommunale top og syr dagsordenerne og mødeindkaldelserne sammen. Men deres magt i organisationen må ikke tage overhånd.

Hvorfor? Fordi de er generalister med for lidt viden om selve substansen i sagerne. Den viden er der andre, der har. Lad dem komme til orde. Dette videns-lag må ikke miste kontakten til politikerne. En risiko, der kan være til stede især i de store kommuner.

Men tiltagende magt hos djøf’erne eller ej: Det går altså ikke, at nogen politikere først åbner kuverterne, når mødet begynder. Det er pinligt for folkestyret. De burde holde sig helt væk fra politik.

Læs flere indlæg af Peter Mose her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Markedsføring er irrelevante virksomheders pris Næste artikel På vej mod en ny folkeskole

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.