Landets 1.318 skoleledere bliver udfordret til det yderste, når de efter sommerferien skal i gang med at implementere den nye folkeskolereform og lærernes nye arbejdstidsregler.

88 pct. af skolelederne mener, at udviklingen i høj grad stiller nye krav til dem som ledere, og mere end hver tredje føler sig ikke klædt helt på til at løfte opgaven.

Det viser en ny rundspørge, som Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med Skolelederforeningen. Se tekstboks.

Det er især implementeringen af lærernes nye arbejdstidsregler, der volder kvaler. Med forårets regeringsindgreb blev det besluttet, at lærerne fra skoleåret 2014 skal undervise flere timer.

Det kræver mere styring af arbejdstiden. Men tre ud af fire skoleledere føler, at denne opgave i høj eller meget høj grad vil udfordre dem som ledere. Hvor lærerne hidtil har haft stor frihed til at planlægge deres forberedelsestid, kan skolelederne fremover f.eks. beslutte, at al forberedelse skal finde sted på skolen i dens normale åbningstid.

Flere vil sige farvel

”Der er en kæmpe usikkerhed blandt lærerne om, hvad der nu kommer til at ske. Derfor er det helt afgørende, at vi hurtigt får skabt en fælles forståelse for, at den folkeskole, som vi nu har mulighed for at udvikle sammen, kan blive meget bedre end den gamle, også for lærerne,” siger formand for Skolelederforeningen, Anders Balle.

Han erkender, at udskiftningen af skoleledere nok vil blive højere i en periode, fordi der er nogle, der ikke kan løfte udfordringen og derfor fremskynder deres pension eller vælger at gå tilbage til at være lærere.

Men han hæfter sig samtidig ved, at langt størstedelen af lederne ifølge Mandag Morgens undersøgelse er positivt indstillede over for de nye opgaver, der venter dem:

”60 pct. siger, at de er godt eller ligefrem meget godt klædt på til at lede det forandringsprojekt, som folkeskolen skal gennemgå de kommende år. Det, synes jeg, giver god grund til optimisme,” siger Anders Balle.

Opgør med selvledelse

Ud over et opgør med de gamle arbejdstidsaftaler, står landets skoleledere med ansvaret for at indfase regeringens nye folkeskolereform, der blev vedtaget kort før sommerferien.

[quote align="left" author="Henrik Hiis, skoleleder på Kongerslev Skole ved Aalborg"]Vi har været vant til at lede i et stift, men trygt, system, hvor alt på forhånd er puttet i kasser for os efter et fastlagt retfærdighedsprincip. Vi har de her ting på vores rygrad, og det præger hele den måde, vi tænker og leder på i dag. Der er tale om en kæmpe omstillingsproces.[/quote]

Den stiller bl.a. krav om, at undervisningen skal være varieret, og at reglerne for holddannelse fjernes, når skoleåret 2014 skydes i gang. Dermed har den enkelte skoleleder mindre end et år til at finde nye måder at tilrettelægge undervisningen på og bryde rammerne for den traditionelle klassetænkning.

Tre ud af fem skoleledere mener, at opgaven med at implementere den nye reform i høj eller meget høj grad vil udfordre deres ledelseskompetencer.

Det gælder bl.a. Henrik Hiis, der er skoleleder på Kongerslev Skole ved Aalborg. Han erkender, at mange af de vante rutiner nu skal erstattes til fordel for en fremgangsmåde, der er langt mere udefineret og uklar:

”Vi har været vant til at lede i et stift, men trygt, system, hvor alt på forhånd er puttet i kasser for os efter et fastlagt retfærdighedsprincip. Vi har de her ting på vores rygrad, og det præger hele den måde, vi tænker og leder på i dag. Der er tale om en kæmpe omstillingsproces, der kommer til at kræve tid og kræfter for den enkelte leder,” konstaterer Henrik Hiis. 

Kulturrevolution venter

Både skolereformen og de nye arbejdstidsregler medfører mange nye praktiske udfordringer. Der skal udvikles nye systemer til at beregne lærernes arbejdstid og indberette timer til ministerium og kommuner. Kravet om, at alle eleverne skal bevæge sig 45 minutter hver dag, vil mange steder kræve en opgradering af de fysiske rammer, ligesom mange skoler skal indrette lokaler, så lærerne kan sidde på skolen og forberede sig.

[quote align="right" author="Anders Balle, formand for Skolelederforeningen"]I dag er der på mange skoler en udpræget solistkultur, hvor den enkelte lærer har sine faste klasser og skema. I fremtiden skal lærere og ledere arbejde tæt sammen for at opfylde de nye Fælles Mål.[/quote]

De praktiske udfordringer fik meget opmærksomhed i forårets ophedede skoledebat, men det er ikke praktiske problemer, der fylder mest i skoleledernes bevidsthed.

42 pct. af skolelederne mener, at et opgør med lærernes selvledelseskultur udgør den største udfordring i forhold til de nye arbejdstidsregler, mens de peger på evnen til at lede en kulturel forandring som den væsentligste ledelsesudfordring i forhold til at indfase skolereformen.

Anders Balle er enig i, at den kulturelle udfordring vægter tungere end praktikaliteterne:

”Det bliver ikke et problem at indføre engelsk i første klasse eller udvide timetallet. Den virkelige udfordring ligger i, at skolerne skal til at undervise på en helt anden måde, og at der skal skabes en meget mere fleksibel skoledag. I dag er der på mange skoler en udpræget solistkultur, hvor den enkelte lærer har sine faste klasser og skema. I fremtiden skal lærere og ledere arbejde tæt sammen for at opfylde de nye Fælles Mål,” siger Anders Balle.

Mere uddannelse er ikke løsningen

Som en del af regeringens reform er der afsat 60 millioner kr. til at efteruddanne lederne i folkeskolen. Men det er næppe uddannelse, der mangler. Ud af de 527 skoleledere, der har deltaget i Mandag Morgens undersøgelse, har tre ud af fire allerede gennemført en kompetencegivende lederuddannelse. Andelen er tilsvarende høj på landsplan.

I stedet skal skolelederne udvikle deres nye ledelseskompetencer i hverdagen ude på skolerne:

”De danske skoleledere er meget veluddannede og generelt enormt dygtige til deres fag. Derfor nytter det heller ikke noget at tro, at man kan opgradere dem ved at kaste mere uddannelse efter dem. De ting, som de skal lære, skal læres ude på selve skolerne, når de er i tæt kontakt med resten af ledelsen og lærerne,” siger Tue Sanderhage, der som institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning ved Professionshøjskolen Metropol har mange års erfaring med at kompetenceudvikle ledere i folkeskolen.

Ledere ikke klar til konflikter

Ud over nye styringsredskaber og procedurer for at håndtere situationer, som reformen og de nye arbejdstidsregler fører med sig, har lederne brug for et nyt mindset og en ny viden, der i høj grad skal skabes gennem dialog med resten af skoleledelsen og skoleledere fra andre skoler.

Samtidig skal mange skoleledere vænne sig til en lederrolle, hvor de reelt får mere magt end i dag – og vil blive tvunget frem på banen for at udøve den. De kan se frem til mange flere konfliktfyldte samtaler. Bl.a. opgaven med at tilrettelægge lærernes arbejdstid rummer mange udfordringer, vurderer Tue Sanderhage. Ifølge Mandag Morgens undersøgelse føler 29 pct. af skolelederne sig kun delvist eller lidt i stand til at håndtere de nye former for konflikter.

”Der vil opstå situationer, hvor en lærer kommer og siger, at vedkommende ikke har tid nok til at forberede sig. Det bliver så lederens opgave at hjælpe medarbejderen med at løse problemet selv, ved at have en dialog om, hvordan forberedelsen foregår, og hvorvidt nogle opgaver kan kortes ned. Den nemme løsning, at give flere forberedelsestimer, er ikke en option,” siger Tue Sanderhage.

Skår i samarbejdet

Forårets lockout har ikke ligefrem forbedret samarbejdsklimaet på landets folkeskoler. Hvem femte skoleleder mener, at konflikten har skadet samarbejdet mellem ledere og lærere. Langt hovedparten af skolelederne har dog taget initiativ til at klinke skårene ved at møde lærernes frustrationer og vrede i plenum og øge dialogen med tillidsrepræsentanten.

Af samme grund mener skoleleder Henrik Hiis ikke, at forårets konflikt vil stå i vejen for at skabe en ny folkeskole:

”Danmarks Lærerforening tabte krigen, og mange lærere var kede af det efter lockouten. Nogle havde oplevet at blive råbt efter på gaden, og retorikken i medierne var meget skrap. Jeg har brugt meget tid på at tale med dem om det. Men nu er der en kollektiv forståelse af, at vi er i samme båd, og så handler det om at komme videre,” siger skolelederen fra Aalborg.

Læs mere: I næste nummer af månedsmagasinet Navigation, som udkommer 9. august, bringer Mandag Morgen en større analyse af skoleledernes forventninger til de store forandringer, som folkeskolen står over for.