Indtjeningsproblemerne i store dele af erhvervslivet skyldes, at ejerne er for passive. De stiller for få krav til virksomhedernes ledelser - eller har ikke mulighed for at stille krav. Et rundspørge til 10 store institutionelle investorer viser, at de ikke udnytter selv betydelige aktieposter til at øve indflydelse i virksomheder, der klarer sig dårligt. Ofte skyldes det, at en “stærk” hovedaktionær blokerer for indflydelse. En analyse, Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget, viser, at 67 af de i alt 130 børsnoterede selskaber inden for industri, handel og service er blevet mindre værd under de seneste tre års aktieboom og højkonjunktur. Af disse 67 selskaber er 49 kontrolleret af en stærk privat hovedaktionær, typisk den “gamle” ejerfamilie eller et tilknyttet fond. Ofte er der meget tætte personlige bånd mellem den “stærke” hovedaktionær, bestyrelsen og direktionen. Det er en kostbar cocktail. En analyse udarbejdet af PLS Consult viser også, at selskaberne med en total adskilt bestyrelse og direktion i gennemsnit har øget markedsværdien 35 pct. mere end selskaberne med ledelsesmæssigt overlap.