Regeringens spareiver møder ikke stor forståelse hos danskerne. Der er fortsat et betydeligt flertal, der mener, at der bliver brugt for få penge på en række af de store velfærdsområder. Det vil gøre det svært for regeringen at vinde vælgere på at iscenesætte sig selv som økonomisk ansvarlig og besparelsesbevidst. Regeringen vil dog næppe blive straffet for en del af de nye besparelser, som Dansk Folkeparti har fået igennem, for de rammer med stor præcision de offentlige områder, som vælgerne prioriterer lavest.

Det viser Mandag Morgens analyse, som er baseret på en meningsmåling, analyseinstituttet Zapera har gennemført i perioden 19.-20. maj – altså mens regeringen og Dansk Folkeparti forhandlede om genopretningspakkens indhold.

Undersøgelsen, der omfatter 1.001 danskere fra 18-74 år, viser, at betalingsviljen især er høj på de store områder som sundhedsvæsen, hjemmehjælp, folkepension, uddannelse og daginstitutioner. Her er det minimum halvdelen af vælgerne, som mener, at der skal bruges flere penge.

Ifølge professor Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet, viser undersøgelsen, at der endnu er et stykke igen, før danskernes krisebevidsthed er i top: “Forklaringen er formentlig, at både regeringen og medierne – med enkelte undtagelser – var meget lang tid om at erkende krisens omfang. Selv under forhandlingerne om spareplanen har regeringen været tvetydig i sit budskab. På den ene side siger man, at krisen er ved at være ovre. På den anden side, at der alligevel er brug for meget store besparelser.”

Ser man på den historiske udvikling, er der dog små tegn på, at danskernes appetit på flere offentlige udgifter er svagt faldende. Sammenligner man f.eks. med 2007, hvor konjunkturen endnu var høj, er der sket et lille fald, hvis man sammenholder balancerne mellem dem, der mener, at der bliver brugt for få penge, og dem, som mener, at der bliver brugt for mange. Se figur 1.

Krisebevidstheden er dog begrænset. Det bliver tydeligt, når man beder svarpersonerne om at tage stilling til påstanden om, at “der på længere sigt ikke er råd til bevare velfærdsstaten, som vi kender den i dag”. Her er der dødt løb mellem enige og uenige. Sammenlignet med tidligere års undersøgelser ligger det faktisk i den velfærdsoptimistiske ende.

Fra spareøvelse til spareøvelse

Sammenholder man regeringens oprindelige udspil med den endelige aftale, er der som bekendt sket en række ændringer – hvoraf halveringen af dagpengeperioden har vakt størst opsigt. Ændringerne indebærer dog ikke, at sammensætningen af reform-, besparelses- og skattetiltagene er blevet fundamentalt anderledes. Af de ca. 34 milliarder kr. – EUs konvergenskrav på 24 milliarder plus 10 milliarder i ekstraudgifter til sundhed, uddannelse og svage grupper – som regeringen og Dansk Folkeparti skulle forbedre budgettet med i 2013, hentes langt over halvdelen – ca. 20,5 milliarder – fortsat ved besparelser. Se figur 2. Derudover kommer der ca. 10,8 milliarder fra øgede skatter og ca. 1,8 milliarder fra øget brugerbetaling. Den meget omtalte dagpengereform bidrager kun med beskedne 1,5 milliarder kr. På lidt længere sigt må den dog forventes at yde et betydeligt større bidrag til den finanspolitiske holdbarhed.

Den forholdsvis høje andel af skatter vil regeringen næppe blive straffet for, selvom den er i strid med det efterhånden godt gennemhullede skattestop. I undersøgelsen har man spurgt danskerne om de foretrækker skatteforhøjelser, besparelser eller at arbejde mere, når underskuddet i statskassen skal fjernes, og her er der stort set dødt løb mellem skattestigninger (36 pct.) og besparelser (33 pct.). Kun 20 pct. peger på, at vi skal arbejde mere.

De største ændringer i planen er måden, besparelserne er udmøntet på. I det oprindelige udspil var det især overførselsindkomsterne (pension, dagpenge og kontanthjælp), og de kommunale serviceområder (børneinstitutioner, skoler og ældrepleje), som måtte holde for.

I den nye plan er kommunerne friholdt fra egentlige besparelser, men skal dog fortsat præstere nulvækst, hvilket efter alt at dømme næppe lader sig gøre uden serviceforringelser. Til gengæld er både pensionister og kontanthjælpsmodtagere friholdt.

Generelt set er det altså lykkedes forligspartierne at gå uden om besparelser på de klassiske velfærdsområder, hvor betalingsviljen hos befolkningen som nævnt er størst. Eneste markante undtagelse fra dette mønster er undervisningsområdet, hvor der er øget brugerbetaling og besparelser hele vejen rundt.

Når det gælder de øvrige besparelser er der dog næppe tvivl om, at regeringen og Dansk Folkeparti har ramt holdningerne i vælgerhavet langt mere præcist, end regeringen gjorde med sit oprindelige udspil. For historisk set har en del af de nye spareområder som børnechecken (1 milliard), ulandsbistand (1,4 milliarder) samt flygtninge og indvandrere (ca. 100 millioner) aldrig været særligt populære udgiftsområder. Vælgerne vurderer typisk, at der her bliver brugt for mange penge. Og i Mandag Morgens undersøgelse er den tendens endda fået et ekstra nøk.

Ifølge Jørgen Goul Andersen skulle man næsten tro, at regeringen og Dansk Folkeparti selv havde lavet en meningsmåling: “Når det gælder børnecheck, ulandsbistand og flygtninge/indvandrere, rammer de befolkningens ønsker forholdsvis præcist. Danskerne har aldrig været mere spareivrige på netop de tre områder, end de er nu.”

Jørgen Goul Andersen mener dog ikke, at regeringen og Dansk Folkeparti vil blive belønnet for at begrænse børnechecken til to børn. Baggrunden for forslaget, som Dansk Folkeparti har forsøgt at gennemføre i årevis, er uden tvivl en opfattelse af, at det især vil ramme flygtninge- og indvandrerfamilier, fordi de har flest børn.

Det er dog ifølge Goul Andersen ingenlunde tilfældet. Langt de fleste af de ramte er pæredanske.

Ifølge Danmarks Statistik er der i alt næsten 126.000 familier, der har mere end to hjemmeboende børn – og dermed kan blive ramt af det nye loft på 30.000 kr. om året. Heraf er det imidlertid kun 14,6 pct., der er indvandrerfamilier eller efterkommere.

Eftersom det nye forlig med relativ stor præcision lægger besparelserne på de områder, velfærdsdanskerne har de køligste følelser for, kan det undre, at forsvarsområdet går ram forbi. For ifølge vælgerne er det netop her, det største besparelsespotentiale findes. Forsvarsministeriet er imidlertid det eneste ministerium i aftalen, der ikke kommer til at mærke sparekniven.