Margrethe Vestager: EU’s overlevelse afhænger af medlemslandene

Den aktuelle flygtningesituation i Europa er ifølge Margrethe Vestager ’urovækkende’. De nationale løsninger med midlertidige grænselukninger truer Europas vækst, og de løser ikke problemerne, siger EU’s konkurrencekommissær. Efter hendes opfattelse er EU stærkt nok til at overvinde krisen – hvis medlemslandene vel at mærke vil det. Det kræver, at landene taler med hinanden, og derfor satser EU-Kommissionen og det hollandske EU-formandskab på, at landene skal indgå i noget, der ligner mellemstatslig samtaleterapi. ”Det her handler ikke om juristeri. Det handler om konkrete udfordringer, som rigtige mennesker med politisk ansvar i medlemslande må finde ud af at løse,” siger Vestager. Hun understreger, at EU-Kommissionen arbejder hårdt på både at mobilisere milliarder til investeringer gennem den såkaldte Juncker-plan og på at sikre, at virksomheder i Europa betaler en fair skat af deres overskud, sådan som det skete, da hun forleden pålagde Belgien at kradse 700 millioner euro ind, som multinationale selskaber har fået som ulovlig statsstøtte via lempelig beskatning.
Andreas Oved Askjær Rasmussen

EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet kan ikke redde det europæiske samarbejde. Det er i sidste ende kun EU’s medlemslande, der kan løse den aktuelle flygtninge- og migrantkrise ved at finde fælles løsninger. Sådan lyder vurderingen fra EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

”Nu har man forsøgt sig med nationale løsninger med midlertidige grænsekontroller, men det har jo ikke skabt en velfungerende og værdig ordning […] Det er nødvendigt, at medlemslandene har tiltro til deres egen evne til at løse tingene. Jeg maler ikke en løsning op, der siger, at EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd kan løse det her. Det her kræver rigtig meget af medlemslandene,” siger Vestager.

Hun har ligesom andre af EU’s topfolk travlt med at kommunikere med offentligheden på et tidspunkt, hvor flygtningesituationen giver anledning til store spændinger medlemslandene imellem, og hvor krisen – sammen med en truende britisk udtræden af EU – nu for alvor synes at have potentiale til at føre til en opløsning af det EU, vi kender.

”Europa har det i sig, der skal til. Det siger jeg også, fordi det – sagt i al fredsommelighed – er sådan, at alternativet er meget værre,” siger hun. ”Jeg ved ikke, om jeg er fortrøstningsfuld. Jeg ved bare, at der er rigtig, rigtig meget at tabe, hvis vi ikke finder løsninger på denne krise, som er meget alvorlig.”

Vestagers udmelding kommer på et tidspunkt, hvor det politiske lederskab i Europa er hårdt presset – både fordi den tyske kansler, Angela Merkel, er i betydelig modvind hjemme i Tyskland, og fordi EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, ikke synes at have kræfterne til at samle EU-landene omkring fælles løsninger på krisen. Der spekuleres i, at Junckers sundhedstilstand er nedadgående, og at det er grunden til, at han i øjeblikket opholder sig unormalt meget hjemme i Luxembourg i stedet for at være i Bruxelles. Endelig er det europæiske lederskab også presset af, at formanden for Det Europæiske Råd, polakken Donald Tusk, ikke synes at spille samme politiske melodi som Juncker og Merkel.

På baggrund af flygtningekrisen og ledelseskrisen i Bruxelles var det derfor en sober og meget lidt munter Margrethe Vestager, der sidste uge stillede op til et timelangt pressemøde i Europa-Huset i København. Vestager pointerede flere gange, at der er mange migranter uden ret til asyl blandt de omkring 1,55 millioner mennesker, der gjorde 2015 til et år uden sidestykke i nyere tid, når det gælder flygtningepresset på Europa.

Dermed lægger Vestager sig på den linje, som også EU-Kommissionens næstkommanderende, hollænderen Frans Timmermans, er slået ind på med udtalelser om, at 60 pct. af de mennesker, der kom ind i EU i december 2015, ikke har krav på asyl. Også Sverige understregede sin nye strammerkurs i sidste uge, hvor regeringen meddelte, at 55 procent af asylansøgerne i 2015 ikke har ret til asyl, og at man derfor vil sende op mod 80.000 afviste asylansøgere tilbage.

Stadig brug for vækst

Selv om flygtninge- og migrantkrisen fylder meget for EU-Kommissionen lige nu, gør Margrethe Vestager meget ud af at understrege, at der også arbejdes ihærdigt på at skabe de investeringer og den fair skattekonkurrence i EU-landene, der kan danne grobund for vækst og nye arbejdspladser.

Vestager glæder sig derfor over, at EU’s investeringsplan har ført til, at der nu vil blive investeret 50 milliarder euro – godt 370 milliarder kroner – i forskellige former for infrastruktur inden for energi og transport og i eksempelvis særlige garanti- og låneordninger til små og mellemstore virksomheder i 22 lande i EU. Men hun erkendte samtidig, at investeringsplanen er langt fra målet på de 315 milliarder euro – cirka 2.345 milliarder kroner – over tre år, som EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, stillede i udsigt i efteråret 2014.

”Der er nogle investorer, som har været tilbageholdende – måske fordi det ikke skulle hedde sig, at deres projekter havde brug for EU-støtte. Men planen fungerer jo sådan, at der investeres i projekter, hvor der er private investorer bag. Man investerer ikke bare, fordi man vil investere. Man investerer der, hvor der er gode projekter,” siger Vestager, som samtidig oplyser, at EU-Kommissionen hele tiden presser Den Europæiske Investeringsbank, der kører investeringsplanen.

”Der sker et aktivt arbejde i EU-Kommissionen i et ret højt gear, når det handler om at skaffe investeringer og skatteprovenu, som der er rigtig meget brug for i mange lande i Europa.”

Vestager påpeger videre, at man i både EU-Kommissionen og i Den Europæiske Investeringsbank er positivt stemt over for Danmark og danske investorers aktive deltagelse i arbejdet med investeringsplanen. Således har den grønne kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partners hentet en halv milliard kroner i EIB, som dermed bliver medinvestor i havvindmølleparker og andre energiinvesteringer for i alt mere end 15 milliarder kr.

Ud over investeringsplanen arbejder Vestager og EU-Kommissionen ligeledes hårdt på, at virksomheder betaler den skat, de skal, i de lande, hvor de tjener deres penge. Det er dette arbejde, der har ført til, at den belgiske stat er blevet pålagt at opkræve 700 mio. euro fra en række multinationale – primært europæiske – virksomheder, der har nydt godt af ulovlige skatterabatter i Belgien.

”Det kan forekomme indlysende, at virksomhederne skal betale den rette skat af deres overskud. Men det er det ikke,” siger Vestager, der fortæller, at EU-Kommissionen er på vej med en række initiativer, der skal modvirke den unfair skattekonkurrence på selskabsområdet, der i de seneste mange år har fundet sted mellem EU-landene.

Men hverken EU’s investeringsplan eller Vestagers offensiv mod skatteundvigelse ændrer ved, at flygtningekrisen i øjeblikket truer det europæiske samarbejde, fordi medlemslandene ikke vil deltage i de fælles løsninger, som de selv har vedtaget.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu