Mark Kramer: “Det kræver mod at gå denne vej”

Trods voksende interesse for den katalytiske filantropi er modellen ikke særlig udbredt. Skal det ændres, vil det kræve et opgør med en række barrierer. Det drejer sig bl.a. om at skabe større klarhed om modellens fordele og ulemper, at gøre op med den traditionelt lukkede fondskultur og at ændre omverdenens opfattelse af fondenes rolle i samfundet.

Mange har udråbt den katalytiske model som det helt store inden for fremtidens filantropi. Alligevel er modellen stadig ikke særlig udbredt. I den samlede fondssektor hører det til undtagelserne, at en filantropisk fond opererer på den katalytiske bane.

”I dag er det stadig et mindretal, der arbejder med katalytisk filantropi. Der er måske tale om 10 pct. af de amerikanske fonde – særligt de store – som er inspireret af den katalytiske model,” siger Mark Kramer, grundlægger og direktør for den amerikanske konsulentvirksomhed FSG og forfatter til adskillelige videnskabelige artikler og bøger om katalytisk filantropi.

De internationale og danske eksperter, som Mandag Morgen har talt med, peger på, at årsagen til den manglende gennemslagskraft er, at der er en række barrierer, som hindrer det store flertal af fonde i at gå den vej. For det første mangler der stadig en mere klar best practice i forhold til selve den katalytiske model. For det andet er det en kæmpe udfordring for fondene at gå fra at være donor til at blive forandringsagent, for det kræver betydelig nytænkning i forhold til fondenes egen kultur og selvforståelse. Og for det tredje er der behov for en ændring af omverdenens forventninger og opfattelse af fondene. Se figur 1.

Login