Martin Ford: Basisindkomst er også i de riges interesse

Der bliver brug for massiv omfordeling af goderne, efterhånden som robotter og automatisering gør store dele af samfundet arbejdsløse. Basisløn kan være løsningen – også for de allerrigeste, siger bestsellerforfatteren Martin Ford.
Jens Jørgen Madsen

Om han er socialdemokrat? Eller socialist for den sags skyld?

”No, no, no,” erklærer han uden tøven, efter at vi i et stykke tid har kredset om temaet basisløn eller en garanteret minimumsindkomst til alle, som Martin Ford foretrækker at kalde det.

Robotterne kommer

Martin Ford er futurist og forfatter til bestselleren ’Rise of the Robots’, der sidste år vandt Financial Times og McKinsey’s pris som årets businessbog. Den er netop blevet udgivet i Danmark af Gyldendal Business i samarbejde med Mandag Morgen under titlen ’Robotterne kommer – Om en fremtid uden arbejde’.

Derudover har Mandag Morgen for DI udarbejdet publikationen ’Vind Fremtiden’ med 16 internationale eksperters bud på fremtidens intelligente samfund – og hvad der skal til for at vinde i det. Læs den her.

”Jeg tror fuldt ud på kapitalismen. Jeg forsøger blot at tilpasse den.”

Den amerikanske teknologiekspert og forfatter til den prisvindende bog ’Robotterne kommer’, der netop er udkommet på dansk i et samarbejde mellem Gyldendal Business og Mandag Morgen, holder sig ellers ikke tilbage med budskaber, der i traditionel politisk tænkning kunne lyde som født og dyrket i en rød skandinavisk baghave.

På sin turné rundt i verden med bogen om robotternes fremmarch, som Financial Times og McKinsey kårede som årets businessbog i 2015, gentager han således gang på gang sit forslag om en universel basisindkomst. Det er den model, som han mener, er det mest logiske – og måske eneste – svar på indretningen af vores samfund i en nær fremtid, hvor det ikke kun er manuelt og ufaglært arbejde, der automatiseres og forsvinder, men i lige så høj grad mange af middelklassens og akademikernes job.

Fakta

Da han i juli deltog i en knap 40 minutter lang rundbordsamtale i Det Hvide Hus med Chief of Staff Denis McDonough som vært, var budskabet til den amerikanske befolkning da også præcis den samme:

”Vi risikerer, at hele arbejdsmarkedet kollapser som følge af robotter og kunstig intelligens. Og derfor er vi nødt til at begynde at overveje en minimumsindkomst til alle i samfundet.”

Under sit besøg i København erkender han, at det danske velfærdssystem og det sociale sikkerhedsnet på mange måder er langt foran og tilbyder noget af den samme sikkerhed, som han mener, der vil blive brug for, hvis vores samfund fortsat skal hænge sammen, og vi skal undgå social uro, når halvdelen af de nuværende job bliver overflødige.

”Det er tydeligt, at I er ahead of the game. I har et bedre system, som giver jer nogle fordele. Men I kan alligevel ikke tillade jer at blive alt for magelige. Danmark er en lille nation, som er uhyre afhængig af, hvad der sker i resten af verden og de større økonomier. Og I går ikke fri. I vil også blive ramt af den her globale trend,” siger Martin Ford, der mener, at alle bør holde øje med Finland, der som et af de første lande har besluttet at eksperimentere med basisløn.

En fremtid uden job?

47 pct. af alle amerikanske job er i fare for at blive automatiseret i løbet af de næste to årtier. I fattige lande er risikoen endnu større: 69 pct. i Indien, 77 pct. i Kina og 85 i Etiopien. Det har forskerne Carl Frey og Michael Osborne fra Oxford University estimeret.

65 pct. af alle børn, som starter i folkeskolen i dag, kan se frem til en karriere eller job, som slet ikke findes endnu. Det har U.S. Department of Labor anslået.

Den 4. industrielle revolution vil koste 5 millioner job i 15 af verdens etablerede og nye økonomier allerede i 2020, anslår World Economic Forum.

Til nytår vil en gruppe på op mod 3.000 tilfældigt udvalgte finske borgere, der i dag modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, således modtage 560 euro om måneden i et pilotstudie, der skal løbe i to år, fra 2017 til slut 2018. Forsøget har til formål at vurdere, om en fast basisindkomst kan bidrage til at reducere fattigdom, social udstødelse og bureaukrati og samtidig øge beskæftigelsen.

”Vi har brug for flere af den slags forsøg,” siger Martin Ford, der mener, en omfordeling af goderne vil blive det absolut mest centrale tema i de næste årtier.

”Vi bliver nødt til at erkende, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at den teknologiske udvikling vil forandre jobmarkedet i en grad, som vi ikke har set før. Og det på tværs af samtlige sektorer,” siger han og fortsætter:

”Nye maskiner og ny teknologi har historisk set altid gjort job overflødige. Men også skabt nye job. Og det vil fortsætte. Men det nye denne gang er, at vi er på vej ind i en tidsalder, hvor elimineringen af job langt vil overgå, hvad der bliver skabt. Og jeg er overbevist om, at der simpelthen ikke vil være nok jobmuligheder i fremtiden. Vi kan ikke blive ved med bare at uddanne os yderligere og tro, at der så bliver job. Vi er kommet så langt op på uddannelsesstigen, vi næsten kan. Og samtidig indebærer kunstig intelligens og selvlærende maskiner, at robotterne er begyndt at overgå menneskets evner. Og det i en grad, hvor uddannelse ikke er løsningen.”

”Derfor bliver det nødvendigt med en omfordeling. Ligesom det bliver nødvendigt at afkoble indtjening fra selve det at udføre et traditionelt arbejde. Det kan så godt være, vi skal løse alle mulige andre samfundsopgaver. Men vi bliver nødt til at adskille løn fra arbejde,” siger Martin Ford og peger på, at alternativet er et samfund, der risikerer at gå i opløsning.

De syv destruktive tendenser

Martin Ford taler om syv destruktive tendenser i samfundet, som sammen med den teknologiske udvikling vil skabe øget ulighed.


  1. Stagnerende lønninger. Mens de amerikanske husstandsindkomster fordobledes mellem 1949 og 1973 til ca. 50.000 dollar, så faldt reallønnen herefter brat og er siden kun steget marginalt. Og det til trods for, at produktiviteten i hele perioden fra 1949 og frem til nu er steget løbende med i alt godt 254 pct.

  2. Arbejdsmarkedets andel af nationalindkomsten daler. Mens den i USA i 1947 udgjorde 65 pct., så var den faldet til 58 pct. i 2014.

  3. Voksnes deltagelse på arbejdsmarkedet. Den toppede med 67 pct. i 2000 og er siden faldet til ca. 63 pct.

  4. Færre nye job. Jobskabelsen i USA er siden 1960’erne blevet ringere for hvert eneste årti. I 60’erne lå den for hele årtiet på godt 30 pct. I 00’erne var den nede på 5,8 pct. Og siden er der i det nuværende år samlet set ikke skabt flere job.

  5. Skyhøj ulighed. 95 pct. af de samlede indtægtsstigninger i årene 2009 til 2012 gik til den mest velhavende ene procent i USA.

  6. Faldende indtægter blandt veluddannede. Indtægterne for unge med en bachelorgrad er faldet med ca. 15 pct. mellem 2000 og 2010.

  7. Polarisering. De gode middelklassejob er i stor risiko for at forsvinde permanent. Siden finanskrisen i 2007 til 2013 forsvandt ca. 5 millioner fuldtidsjob.

”For hvis man ikke længere har en bred masse eller middelklasse, der har penge til at forbruge, så går det hele i stå. Og derfor tror jeg, at en garanteret basisindkomst er den bedste måde at tilpasse vores kapitalistiske system til en fremtid uden særligt mange job.”

Det er altså ikke kun af hensyn til dem, som kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet, mener Martin Ford og påpeger i den forbindelse, at den rigeste procent om nogen har en interesse i omfordelingen.

”Man er nødt til at have et samfund, hvor de fleste har mulighed for at forbruge og betale for alt, hvad der bliver produceret. Det er ikke nok, hvis blot en lille ultrarig del af befolkningen kan købe løs. Det kan ikke holde samfundet i gang. Ret hurtigt har de fået, hvad de skal, og så risikerer man en nedadgående økonomisk spiral,” siger Martin Ford, der peger på, hvordan bilernes fadder, Henry Ford, i 1914 valgte at hæve fabriksarbejdernes løn til mere end det dobbelte, hvilket var med til at sætte gang i omsætningen – også til gavn for samfundets mest velstående borgere.

”Problemet er, at hvis selv de rigeste holder op med at forbruge og investere som følge af ny teknologi, så bliver der ikke længere skabt nye job. Så ophører den basale mekanisme med at sikre, at penge finder vej til almindelige menneskers lommer. Og derfor er det for mig et argument om, at vi er nødt til at sikre en omfordeling. For hvis op mod 40 til 50 pct. af befolkningen ikke længere arbejder i fremtiden eller ikke kan finde et job, de kan leve af, så bliver vi nødt til at tænke i andre baner.”

Martin Ford gentager, at det ikke er et opgør med kapitalismen, han er ude i. Tværtimod. Men den gængse grundregel i kapitalismen, at der skulle være en mekanisme, der sikrer, at de folk, der besidder mest ejendom, omsætter denne kapital til arbejdskraft og arbejdspladser, ser bare ikke ud til at holde.

”For hvad så når mange job helt forsvinder eller bliver sværere at få og i stigende grad betales dårligere, så er man nødt til at erstatte denne mekanisme med noget andet. Og jeg ville virkelig ønske, at det dilemma kom højere op på dagsorden. Jeg forstår slet ikke, hvorfor det ikke bliver diskuteret langt mere blandt politikere,” siger han og påpeger, at han ikke er alene med bekymringen.

Arbejdsmarked i stormvejr

Den øgede digitalisering og brug af robotter forventes at erstatte tusindvis af job alene i Danmark de næste 20 år. Sammen med det voksende antal freelancere på bekostning af fastansatte, fremkomsten af nye platformsvirksomheder, fagforeningernes svindende medlemsgrundlag og den stigende migration af arbejdskraft, sender det alt sammen arbejdsmarkedet ud i stormvejr. Kampen er i gang, og Mandag Morgen følger nøje tilblivelsen af fremtidens arbejdsmarked. Andre artikler om emnet på mm.dk:

Farvel til fastansættelsen

Jobløs robotvækst i sigte

Digitalisering truer job og lighed

Den danske rendestensmodel

Ledere vil have bedre work-life-balance

”En række økonomer som Joseph Stiglitz og Paul Krugman, der begge har modtaget Nobelprisen i økonomi, har fremført samme synspunkt. Det virker desværre bare ikke, som om det er sivet videre ind i den politiske debat. Når man lytter til politikere, så handler det mere om fairness, og om hvordan man – i bred forstand – hjælper arbejdsklassen. Men jeg tror, det ville gøre en forskel, hvis de turde sætte det på dagsorden.”

”Vi er jo alle afhængige af, at alle andre har penge, de kan forbruge. Uanset hvor succesfuld man end måtte være, handler det i sidste ende om at kunne sælge noget. Og man er nødt til at have folk, som kan købe, hvad man sælger.”

Martin Ford understreger, at det naturligvis ikke nytter at indføre en basisløn, som fuldstændig fjerner folks incitament til at arbejde. Men en række generelle overordnede udviklingstendenser gør det i stigende grad nødvendigt at sikre en omfordeling.

Han fremhæver i den sammenhæng, hvordan den rigeste ene procent af befolkningen sidder på omkring 40 pct. af alle værdierne i USA. Mens blot de rigeste fem procent af alle husstande står for knap 40 pct. af forbruget.

”Men der er ikke noget andet system, der er så effektivt som kapitalismen. Faren er, at hvis vi ikke får tilpasset det, så begynder folk at tvivle, blive usikre og vende sig imod det. Og så risikerer vi social uro og oprør. Og så risikerer vi, at folk slet ikke længere bliver modtagelige over for politisk sund fornuft, men blot tænker, at magthaverne er årsag til, at endnu flere job bliver ødelagt og forsvinder. Så bliver det først helt umuligt. Derfor er vi nødt til at have en langt mere holistisk tilgang til de store udfordringer, vi står foran. For automatiseringen, den kunstige intelligens og robotterne kommer. Uanset hvad.”

LÆS OGSÅ: Nu kommer robotterne også efter de veluddannede


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu