Massive forandringer i pensionsselskaberne kommer nu

Pensionsbranchen fastholder fire nye banebrydende og gennemgribende initiativer, som giver forbrugerne bedre information om pensioner. På den måde håber pensionsdirektørerne at undgå politisk indblanding og potentielt kraftige indgreb. Dog er der endnu ingen klarhed om alternative investeringer.
Peter Nyholm

Danskerne skal fremover kunne se, hvor meget de kan få forvente at få i pension. Vi vil få klarhed over, hvad pengene er investereret i, og en simpel risikomærkning, der giver overblik over risikoniveauet. Hertil kommer, at der skal udarbejdes fælles retningslinjer, der indebærer, at alle pensionsselskaberne lever op til best practice.

De nye brancheregler, inklusive konkrete løsningsmodeller, skal være på plads i marts 2018. Derefter skal de implementeres i pensionsselskaberne. Sådan lyder meldingen nu fra brancheorganisationen Forsikring & Pension i et digert høringssvar.

De fire forslag var også fremme i begyndelsen af marts, men nu går Forsikring & Pension altså ud og understreger løftet over for forbrugere og myndighederne i et høringssvar på 36 sider.

Det er udarbejdet som modsvar til en konference, som Finanstilsynet afholdt den 9. marts. Her blev der ikke blev lagt skjul på myndighedernes bekymringer over, at 60 procent af danskernes pensionsordninger nu går ind på markedsrenteordninger, hvor det er uklart, hvor store udbetalinger pensionsopsparerne i sidste ende modtager. Ikke mindst i lyset af det lave renteniveau, der har gjort det overordentlig svært at sikre danskerne et godt afkast på traditionel vis.

Spørgsmålet er, om Finanstilsynet vil gribe til lovgivning og på den måde tage hånd om de mere 3.000 milliarder kroner, som danskernes samlede pensionsopsparing udgør.

Pensionsdirektører reagerer på trusler

Det er således trusler om sanktioner og markante lovmæssige forandringer af hele pensionsbranchen, som nu får pensionsdirektørerne til at reagere i et overraskende svar på kritikken af forholdene fra Finanstilsynet. Det kan for eksempel være faste grænser for, hvor meget der er investeret i alternative investeringer.

Groft sagt er Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, bekymret over konsekvenserne den dag, et pensionsselskabs investeringer – og kundernes pensionsopsparinger ­– får gevaldige hug, hvilket kan udløse skarpe politiske konsekvenser for både pensionsselskaber og tilsyn. Derfor er det naturligvis klogt, når nu Finanstilsynet siger fra i tide.

”Taber vi på et tidspunkt 4-0, så mister vi license to operate. Så kommer systemerne til at se helt anderledes ud. Det så vi med finanskrisen og bankerne. De blev lagt i benlås. Og det vil ramme jer meget hårdere end noget, I før har set. Derfor har vi en interesse i at komme en sådan situation i forkøbet,” lød det fra Jesper Berg til konferencen.

I de fire konkrete initiativer til at løse konflikten på fredelig vis lægger Forsikring & Pensions direktør, Per Bremer Rasmussen, op til temaer, som er ganske vidtgående i forhold til for eksempel pensionsbranchens it-systemer.

Det første initiativ indeholder således pensionsprognoser med flere informationer, som bestemt ikke er tilgængelige i selskaberne i dag:

”Det er vigtigt for forbrugerne at kunne se, hvor meget de kan forvente at få i pension – og hvor godt og hvor dårligt det kan gå. Derfor skal pensionsprognoserne fremover ikke kun vise forbrugerne, hvad selskaberne forventer at kunne give i pension, men som noget nyt også illustrere usikkerheden – risikoen – i prognosen,” fremgår det af dokumentet fra Forsikring & Pension.

Hensigten er, at prognoserne skal gøre det muligt for forbrugerne at vurdere, om de er trygge ved det scenario, hvor pensionen bliver lavere end ventet, eller om der er behov for at spare mere op. Pensionsselskaberne vil også skulle vise, hvordan pensionen ventes at udvikle sig, mens man er på pension.

Hvad er pengene investeret i

Dernæst tager branchen fat i en mere detaljeret gennemgang af, hvad pensionsformuerne er investeret i. Det gælder primært den simpleste form for informationer, det vil sige, om pengene er placeret i aktier eller i obligationer, og hvordan aktier værdimæssigt svinger mere end obligationer.

Tæt op ad dette ligger en såkaldt risikomærkning, hvor forbrugerne kan vælge mellem risikoprofiler som høj, mellem eller lav.

”Vi vil lave fælles retningslinjer for, hvordan selskaberne skal beregne risikoen, og hvordan forskellige niveauer/risikoprofiler skal benævnes på tværs af pensionsselskaberne. Det nye vil være, at ’høj risiko’, ’mellem risiko’ osv. kommer til at betyde det samme i forskellige selskaber. Og at selskaberne også viser, hvad det er for en risikomålsætning, der ligger bag investeringsstrategien,” oplyser Forsikring & Pension i høringssvaret.

Selskaberne viser i dag den historiske risiko opgjort efter en ensartet skala baseret på historiske op- og nedture i markedsrenteprodukter. Det sker på selskabernes egne hjemmesider og på Faktaompension.dk.

Sådan vil de undgå indgreb

Det sidste tiltag er retningslinjer for best practice for pensionsselskaberne. Det er måske det vigtigste af tiltagene. For pensionsselskaberne risikerer, at Finanstilsynet går efter at få meget stramme regler for, hvad pensionsselskaberne må investere i, så man for eksempel ender med, at maksimalt 20 procent må investeres i aktier eller alternative investeringer. Her advarer Forsikring & Pensions direktør mod, at man indfører simple krav til selskaberne:

”Kompleksiteten på de finansielle markeder og i pensionsselskaberne er stigende, og det stiller krav til kompetencer både i selskaberne og hos tilsynsmyndighederne. De nye udfordringer kan ikke løses med simple kvantitative tjeklister og andre gammeldags tilsynsværktøjer,” fremgår det af dokumenterne.

Især et område vækker opmærksomhed. Det er tilsynet med, om pensionsselskaberne har de rette kompetencer i bestyrelser og ledelser til at styre alternative investeringer i alt fra træplantager på Borneo, til transformatorstationer ved nye havvindmølleparker til økonomisk styring af nye hospitaler, som alle er eksempler på såkaldte alternative investeringer, som pensionsselskaberne er gået ind i

Finanstilsynet forsøger at holde diskussionen om alternative investeringer på afstand af debatten om markedsrente for i stedet at diskutere det penible tema ved en kommende konference om netop det svært håndterbare investeringsområde.

Men allerede nu henviser Forsikring & Pension til, at disse alternative investeringer typisk sker gennem fonde, som specialiserer sig i denne type investeringer. Derfor er det mindre vigtigt, om disse kompetencer er til stede i pensionsselskaber, medmindre de direkte investerer i alternativer:

”Vi er åbne over for dialog med myndighederne og andre interessenter om værdiansættelse af aktiver i illikvide markeder, og hvorvidt Finanstilsynet har de rette instrumenter og kompetencer til at føre kontrol med pensionsselskabernes alternative investeringer,” lyder meldingen fra Forsikring & Pension og direktør, Per Bremer Rasmussen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu