Kalder London Økonomer, erhvervsledere og forskere i fælles appel: G20-topmødet må sætte klimaet på dagsordnen Klimainvesteringer kan redde økonomien og sætte gang i væksten. Det mener en række af verdens førende topchefer og topøkonomer, der i dag sender en åben opfordring til G20-landenes stats- og regeringschefer om at sætte grønne vækststrategier øverst på dagsordnen på det kommende G20-topmøde i London den 2. april. “Hvis ikke vi nu sætter alt ind på at bane vej for en ambitiøs klimaaftale i København til december, gør vi det meget, meget sværere og dyrere for os selv. Vi er vitterlig ved at løbe tør for tid, ” siger den britiske topøkonom, Nicholas Stern, til Mandag Morgen. Indfries klimakravene ikke i G20-landenes stimuluspakker, er investeringerne “spild af tid, spild af penge og en spildt mulighed for at investere i fremtiden”, siger investeringschefen James Cameron, der er medlem af Copenhagen Climate Council.