Da Harvard University i 1908 startede verdens første Master of Business Administration-uddannelse, var det tydeligt, hvor man så hen, når man skulle søge inspiration til godt lederskab. Militæret var kerneeksemplet på stærkt førerskab, og generaler og andre militære ledere fyldte godt på skemaet hos de første kursister.

I dag er det langtfra så åbenlyst, hvor inspirationen til at styre virksomheder og organisationer gennem krisen skal komme fra, og mange MBA-uddannelser er under pres. De bedste kan stadig tiltrække mange studerende, men størstedelen af MBA-uddannelserne oplever et fald i ansøgningerne til deres kurser. Samtidig begynder virksomhederne i stigende grad at se efter mere konkrete erfaringer med kriseledelse og turnaround snarere end MBA-titler, når de skal besætte topposter.

Kai Hammerich, der er Managing Director i det internationale headhunterfirma Russell Reynolds Associates’ afdeling i London, lever af at finde og rekruttere ledere til stillinger som CEOs og bestyrelsesmedlemmer i store europæiske virksomheder. Han mener, at betydningen af en MBA-titel på CV’et er ved at blive udvandet. Derfor skal aspirerende ledere tænke sig godt om, inden de vælger et MBA-program.

“En MBA fra de 10-15 bedste skoler er stadig et kvalitetsstempel. Som headhunter ved man, at personen har gennemført et yderst krævende fuldtidsstudie sammen med en gruppe meget inspirerende mennesker, der giver et netværk til resten af karrieren. Men man skal ikke bare tage en hvilken som helst uddannelse for at få MBA- stemplet,” siger han.

Udfordringerne for den store del af MBA-uddannelserne er, at de redskaber, der er kernen i undervisningen, ikke er tilstrækkelige til at håndtere det forandringspres, som den stigende globalisering og den verdensomspændende økonomiske krise har sat nutidens ledere under. Det er diagnosen i bogen “Rethinking the MBA – Business Education at a Crossroads”, som professorerne, Srikant M. Datar og David A. Garvin, begge fra den anerkendte Harvard Business School, har skrevet sammen med den tilknyttede forsker Patrick G. Cullen. 

“Verden er blevet meget mere kompleks og forbundet. Globaliseringen er slået igennem, og tingene ændrer sig hele tiden med meget høj hastighed. Som leder skal man have øje på markeder, der ikke eksisterer endnu. Det kræver et globalt mind-set og store innovative og kreative kompetencer,” siger professor David A. Garvin.

MBA-programmerne er ifølge professorerne blevet for akademiske, med for lidt vægt på praktisk ledelseserfaring inden for krisehåndtering og samarbejde på tværs af kulturer. Professorerne anbefaler derfor, at MBA-programmerne får mindre fokus på teoretisk viden om ledelse og erhvervslivet og mere fokus på praktiske ledelseskompetencer og learning by doing inden for innovation og kulturel forståelse. Hver enkelt studerende skal desuden opbygge sin egen personlige ledelsesidentitet, som skal motivere medarbejdere og samarbejdspartnere.

Fra anekdoter til masseuddannelse

I 1908 havde MBA-uddannelsen på Harvard en medarbejderstab på 15 og lidt under 100 studerende. Siden er medarbejderstaben vokset til 225, og i år søgte 9.093 aspirerende ledere om optagelse på universitetets MBA-program, der konsekvent bedømmes som et af de bedste i verden, se tekstboks. Og det er langtfra kun på Harvard, at MBA-uddannelsen har haft vokseværk.

I dag er lederuddannelser ikke kun for de få. MBA har udviklet sig til at blive en almindelig og nærmest folkelig uddannelse for ledere på alle niveauer. Alene i Danmark kan den læses i 19 forskellige varianter på ti forskellige uddannelsesinstitutioner, der optager omtrent 400 studerende om året, og i USA er der over 4.000 MBA-programmer fordelt på 450 institutioner. Og så kan de studerende vælge, om de vil læse den som fuldtids-, deltids- eller fjernstudie.

Men måske er markedet for lederuddannelser vokset lidt for hurtigt. Graduate Management Admission Council (GMAC), en international sammenslutning af business schools, har undersøgt markedet for MBA-uddannelser i 2011. Undersøgelsen viser, at mens de bedst rangerede uddannelser får flere ansøgere, oplever to tredjedele af verdens business schools, at antallet af ansøgere til deres lange fuldtids-MBA-uddannelser er faldet det seneste år, og blandt de mange typer MBA’er er det kun de et-årige fuldtidsstudier, der oplever en lille stigning i optaget, se figur 1. Det er konsekvensen af, at antallet af business schools stiger, mens priserne ikke falder, konkluderer GMAC i rapporten om undersøgelsen.

Traditionelt har det ellers været set sådan, at krisetider i økonomien var gode tider for lederuddannelser. Når det buldrede derudad med vækst, havde lederne ikke travlt med at komme på skolebænken, men når tingene kørte fast, var det på tide at blive dygtigere, forklarer professor ledelse er og bliver en praktisk kompetence..

Når verdens MBA-udannelser nu alligevel midt i en krise oplever et fald i antallet af ansøgere, hænger det sammen med, at den standardiserede masseuddannelse ikke længere matcher de krav, der er til verdens ledere, mener han og professorkollegaen Srikant M. Datar.

MBA-uddannelsen har i sin godt 100 år lange historie været igennem en stor udvikling. I starten af 1900-tallet var ledelsesuddannelsen løst organiseret og baseret på anekdoter og krigserfaring, og den matchede ikke de analytiske og metodiske krav, andre universitetsuddannelser stillede. Det blev kritiseret af Carnegie og Ford-rapporterne fra 1959, der lagde op til en akademisering af MBA-uddannelsen. Rådet blev taget til efterretning, og en typisk MBA-uddannelse er i dag rig på videnskabeligt baseret viden og teorier. Så rig, at det ifølge de to Harvard-professorer har taget overhånd:

“Uddannelserne har taget rådet om et højere akademisk niveau lidt for vidt. Det var godt, at der blev strammet op på fagligheden, men ledelse er og bliver en praktisk kompetence. Det er ikke nok at læse teorier om ledelse, man skal implementere det gennem mennesker og organisationer. Den teoretiske uddannelse er for snæver til at forberede lederne på nutidens udfordringer,” siger David A. Garvin.

Innovation og kulturforståelse på skemaet

Professorens ord vækker genklang i rekrutteringsbranchen. Den globale økonomiske krise har sat lederne i de private virksomheder og den offentlige sektor under det hårdeste forandringspres i mange årtier, og kravene til at kunne omstille sig hurtigt er blevet strammere. I den situation er de mest efterspurgte ledere ikke dem med den flotteste MBA-titel. Ifølge headhunter Kai Hammerich fra Russell Reynolds Associates går virksomhederne i højere grad efter de ledere, der har bevist, at de formår at gennemføre besparelser samtidig med, at de bruger krisen som en mulighed til at forny organisationen, så den kommer styrket ud af krisen.

“Man skal ikke tro eller regne med, at en ny leder har de rette kvalifikationer. Man skal vide det. Når vi skal besætte en toppost, går vi målrettet efter de ledere, der har vist, at de kan føre en virksomhed igennem vækst og forandring samtidig,” siger Kai Hammerich.

Han mener, at MBA’en som generelt kvalitetsstempel er ved at have udspillet sin rolle, fordi den giver lederne en standardiseret værktøjskasse, som mister sin værdi i løbet af nogle år. I en globaliseret tid, hvor hele verden konkurrerer om den nyeste viden, kan MBA-uddannelsen ikke længere levere den specialviden, der er nødvendig for ledere.

“Det, der var en specialviden for 30 år siden, da jeg tog en MBA, er ikke længere specialviden,” siger han og forklarer, at Russell Reynolds Associates i dag ser mindre på, hvilken uddannelse kandidaterne til et lederjob har, end tidligere. Det er den praktiske ledelseserfaring med skrantende virksomheder, der tæller.

“Det er en mere praktisk verden, vi lever i nu. Man forventer, de har en standardledelseskasse, men det bliver først rigtig spændende, hvis de har vist, at de kan lave et turnaround i en skrøbelig virksomhed. Det lærer man ikke på en MBA-uddannelse,” siger Kai Hammerich.

Han mener desuden, at tiden er løbet fra de ledere, der udelukkende har ledelse som deres kompetence. Med den stigende globalisering er der kommet en enorm efterspørgsel på ledere, der også kan levere produkter. Det er ikke nok at skabe en unik viden én gang. Det bliver lynhurtigt undermineret, fordi andre kan kopiere den. Derfor er det afgørende for en virksomhed, at ledelsen konstant er på forkant med markedet og kan levere ny viden igen og igen.

“Ingeniører, der kan levere produkter og innovation, er i højere kurs. Hvis du kan et håndværk og har bygget ovenpå med ledelse, har du et meget bedre kort på hånden end dem, der kun kan lede,” siger Kai Hammerich.
David A. Garvin er enig i, at praktisk ledelseserfaring er afgørende for nutidens ledere. Men han vurderer, at MBA-uddannelsen stadig har en vigtig rolle at spille. Det er dog afgørende for MBA’ens overlevelse, at den gør op med sin teoretiske slagside og flytter fokus til at give de studerende praktiske kvalifikationer. De vigtigste kvalifikationer er, ifølge ham, kreativitet og et globalt mind-set. I en globaliseret verden er det ikke nok at kende til de forskellige landes historie, politik og økonomi. Man skal rent faktisk være i stand til at arbejde sammen med mennesker på kryds og tværs af kulturer. Lederne skal desuden være så meget på forkant med markedskræfterne, at de hele tiden kan regne ud, hvad kundernes fremtidige behov bliver. Det kræver en enorm kulturel intelligens og kreativitet, som aspirerende ledere skal trænes indgående i. Harvard-professoren mener, at MBA-uddannelsen har potentialet til at gøre det, men der skal store forandringer til. 

“Jeg ser flere og flere business schools, der udvider den praktiske erfaring med innovation, design og kulturforståelse i programmet. De implementerer mere learning by doing i MBA’en, og det er lige det, der skal til,” siger David A. Garvin.

Universiteterne er i gang

Anbefalingerne i bogen fra Garvin, Datar og Cullen fik en stor del af opmærksomheden, da Harvard Business School i 2010 afholdt en tredages international konference om MBA-uddannelser. Her diskuterede hovedaktørerne fra verdens bedste MBA-uddannelser, hvordan de vil håndtere kritikken af, at uddannelsen bl.a. er blevet for analytisk, mangler globalt perspektiv, og at de studerende ikke er gode nok til kommunikation og til at forstå deres rolle i en større sammenhæng. Konferencen er blevet en katalysator for den udvikling, der i disse dage finder sted blandt de amerikanske universiteter i retning af at integrere globalisering, innovation og personlig ledelsesstil med et humanistisk perspektiv i MBA-uddannelserne.

Mange af verdens bedste business schools tager nu højde for den stigende globalisering i deres MBA-uddannelser. Wharton, INSEAD, London Business School, Columbia Business School og Hong Kong UST?Business School er bare nogle af de skoler, der har internationaliseret deres program. Nogle har opbygget nye afdelinger eller forskningscentre i udlandet. Andre har lavet akademiske samarbejdsaftaler med konkurrerende MBA-programmer på andre kontinenter. Det europæiske INSEAD har f.eks. akademiske partnerskaber med business schools i Asien, Mellemøsten og Latinamerika.

Dekan på Wharton, Thomas S. Robertson, har taget forskernes kritik til efterretning.  I sin tid som dekan har han valgt at satse på tre udviklingsområder for det traditionsrige MBA-program. Der er nu fokus på global tænkning og ledelse, innovativ tænkning og implementering og en integration af etiske retningslinjer, for som dekanen selv udtrykker det:

“Virksomheder kan og skal være en kraft for at gøre verden bedre.”

Den nye MBA-model involverer flere fag i innovativ, global og etisk tænkning, men modellen er også gjort mere fleksibel, så pensum løbende kan ændres, som kravene til de fremtidige ledere ændres. Nye globale kursusudbud skal samtidig give de studerende et erfaringsdrevet læringsforløb om andre kulturer, samarbejdsformer og problemstillinger.

“På denne her måde holder vi vores MBA-program friskt, så det hele tiden kan matche erhvervslivets foranderlige verden. Det er af afgørende betydning at træne vores studerende til karrierer, som måske endnu ikke eksisterer,” siger Thomas S. Robertson, som mener, at det er en helt naturlig udvikling af business schools.

Harvard Business School er også i udvikling. Men den gør det på en anden måde. I stedet for at etablere afdelinger i udlandet er den begyndt at udstationere sine studerende til virksomheder i 14 forskellige lande som en del af learning by doing-tilgangen. De studerende har på forhånd læst nøje op på landet og virksomheden og skal i det nye land implementere produkter, som de har arbejdet på hjemme i Boston.

Det er tiltag som disse, der er nødvendige, hvis MBA-uddannelserne skal blive det, som Garvin og Datar efterlyser: en uddannelse i omstilling.