Medarbejdere og borgere skal finde 100 millioner

Henning Hansen er kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune, og han glæder sig til på onsdag. Her skal han indlogere sig i to dage på Hotel Fjordgården et stenkast fra Ringkøbing Fjord. Ikke for at holde ferie. Tværtimod. Han skal mødes med 140 af sine ledere og fagfolk.

Formålet med det to dage lange innovations- og arbejdsseminar er klart. Det skal føre til en masse gode bud på, hvordan kommunen kan løse sine opgaver på en mere kreativ og nytænkende måde, så man kan spare op imod 100 millioner kr. årligt.

Henning Hansen erkender, at det bliver en kæmpe – men også spændende – udfordring.

“Jeg har store forventninger. Hvis det skal lykkes os at finde 100 millioner kr. årligt på budgettet, er det vigtigt, at de kompetente medarbejdere kommer tidligt i spil, får mulighed for at bruge deres faglighed og får ansvar for at føre ideerne ud i livet,” siger Henning Hansen.

Han står i samme situation som mange andre af landets øvrige 97 kommunaldirektører. Ikast-Brande har brugt for mange penge i 2009 i forhold til budgettet. Kommunen har været nødt til at bruge næsten 80 millioner kr. af sin kassebeholdning for at lukke hullet.

Nu har byrådet lagt en økonomisk bæredygtighedsstrategi for 2010-2012, som 19 ud af byrådets 25 politikere entydigt står bag. Den skal sikre, at kommunen ikke ender på fallittens rand i løbet af et par år. Allerede i år skal der spares 15 millioner kr. på driften, og til næste år skal budgettet være slanket med 76 millioner kr. Fra 2012 skal der barberes 100 millioner kr. af budgettet. Det svarer til en besparelse på 5 pct. i forhold til budgettet for i år.

Byrådet kunne have valgt at følge samme vej som så mange andre kommuner. Embedsmændene kunne have forfattet et sparekatalog med forslag til, hvor sparekniven kunne svinges, og politikerne kunne have plukket fra menuen, indtil den ønskede besparelse var i hus. Men den løsning falder ikke i kommunens smag:

“Der findes ikke noget mere energidræbende end et sparekatalog. Vi bruger meget energi på at lave dem. Vi bruger meget energi på at beskrive konsekvenserne af de enkelte forslag, hvoraf halvdelen alligevel ikke bliver ført ud i livet. Og vi bruger meget energi på at skulle forsvare de enkelte forslag over for fag- og interesseorganisationer, som mener, at forslagene ikke kan gennemføres,” siger Henning Hansen.

I stedet har man valgt at inddrage kommunens 40.000 indbyggere og de omkring 3.500 ansatte i hele spareprocessen. Dels for at afstemme borgernes forventninger til de nye økonomiske tider. Dels i håb om at få så mange gode ideer frem i lyset som overhovedet muligt. Politikerne har holdt dialogmøder med borgerne på 14 kon­krete politikområder som børnepasning, folkeskolen, æl­drepleje, det specialiserede socialområde, erhvervspolitik, administration samt kultur- og idrætsliv for at få deres bud på, hvordan opgaverne kan løses fremover.

[quote align="right" author="Henning Hansen, Kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune"]Der findes ikke noget mere energidræbende end et sparekatalog.[/quote]

På onsdag og torsdag er turen så kommet til omkring 140 fagmedarbejdere fra alle dele af kommunens områder lige fra børnepasning over ældrepleje til teknik og miljø. Planen er, at de skal lave en slags idebørs med små og store forslag til, hvad kommunen kan gøre helt anderledes i forhold til i dag. Samtidig skal de komme med forslag til, hvilke opgaver kommunen skal reducere eller helt holde op med at løse.

Som personale- og organisationschef Tom Uldahl Christiansen udtrykker det: “I stedet for at fokusere på, hvad vi ikke længere kan få, har vi har valgt at fokusere på, hvordan vi bedst kan bruge de 95 pct. af det nuværende budget.  Og så vil vi prøve at gribe medarbejdernes anderledes, skæve og nytænkende ideer.”

Innovation på skoleskemaet

Seminaret på onsdag og torsdag er den foreløbige kulmination på en proces, der har stået på i et stykke tid for at rette op på kommunens skrantende økonomi. Både direktionen og afdelingscheferne har tidligere på året været hos en ledercoach for at skabe en fælles platform, så de kan gå foran i arbejdet med at løse de økonomiske udfordringer.

Byrådet har allerede truffet beslutning om at dyrke samspillet mellem kommunen og civilsamfundet i langt højere grad end i dag. Ideen er, at familie, venner og frivillige foreninger i højere grad skal bidrage til at løse de klassiske velfærdsopgaver. Det vil være med til at frigøre økonomiske velfærdsressourcer.

Desuden har kommunen som den første i landet ansat en såkaldt sundhedsinnovator, der skal sørge for, at sundhed står printet ind på den mentale lystavle blandt både de 40.000 indbyggere og de 3.500 ansatte i kommunen. Alle sagsbehandlere på tværs af de forskellige forvaltninger skal nu have fokus på, om de politiske beslutninger har eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser. Lykkes det for kommunen at få nedbragt antallet af rygere, svært overvægtige og ændre borgeres usunde kostvaner, kan kommunen spare millioner af kroner på udgifter til sygefravær, hospitalsindlæggelse og sociale foranstaltninger. Se også MM11, 2010.

Det er altså ikke alene sparekniven, der skal rette op på økonomien. Kommunen er også klar til at investere sig til fremgang. F.eks. har man vedtaget en visionsplan – Vision 2016 – med en række konkrete pejlemærker og målsætninger for, hvad kommunen satser på de kommende seks år. Ikast-Brande satser bl.a. på en offensiv klima- og energistrategi, der skal gøre kommunen til udstillingsvindue for udvikling og anvendelse af al klima- og energiteknologi. Målet er, at øget vækst skal udvide det økonomiske råderum.

Den ide går igen i en massiv satsning på at udvikle iværksætterlysten hos eleverne i de 13 folkeskoler gennem innovation og kreativitet. Projektet hedder Entreprenørskabsskolen og modtog sidste år en særpris af daværende undervisningsminister Bertel Haarder. Hvert år har alle elever typisk to-tre projekter, hvor de laver forskellige ting i samarbejde med det lokale erhvervsliv, kulturliv og offentlige organisationer. Det kan være alt fra at bygge en trappe på en sti til ældre til at hjælpe hoteller og restauranter med at lave menukort, indretning og markedsføring. Målet er at lægge kimen til en helt ny iværksættergeneration. De fleste lærere har også været på kursus for at sikre, at innovation kommer højt op på skemaet.

Afsked med medarbejdere

Selvom Ikast-Brande allerede har sat en masse innovative projekter i søen, kan kommunen ikke slippe uden om, at udgifterne fortsat er højere end indtægterne. Og forskellen bliver endnu større de kommende år, efterhånden som antallet af ældre stiger. Derfor er alle ansatte blevet opfordret til via mails, medarbejdermagasinet Update og andre kanaler at komme frem med deres tanker og ideer, så deres leder eller faglige repræsentant kan præsentere dem på det kommende innovationsseminar.

Det skulle f.eks. være mærkeligt, hvis ikke et af forslagene går ud på at sælge et eller to af de tre gamle rådhuse fra før strukturreformen i henholdsvis Brande, Ikast eller Nørre-Snede for at spare på udgifterne til administrationen. En mulighed kan også være at holde flere video- eller telefonmøder, så ledere og medarbejdere ikke behøver at køre 2x27 kilometer for at komme fra forvaltningen i eksempelvis Nørre-Snede til rådhuset i Ikast og tilbage igen. I realiteten er alle både små og store ideer velkomne. Intet er helligt, men det er ikke sikkert, at alle forslag bliver gennemført.

Planen er, at et lille hold af økonomikonsulenter skal dukke op om torsdagen for at udregne de økonomiske konsekvenser af de enkelte forslag. Dermed håber man at have et katalog af forslag, som man kan præsentere for politikerne. Herefter bliver det op til dem at koge dem sammen med de forslag, som er kommet fra borgerne og vedtage et budget til efteråret.

“Det er klart, at vi kommer til at skulle tage afsked med nogle medarbejdere. Det er et tab, som vi skal have mulighed for at sørge over samtidig med, at vi skal være kreative og nyskabende. Det er et succeskriterium, at vi kan fastholde et højt energiniveau som i dag,” siger Henning Hansen.