Medieforliget er et levn fra krystalapparaternes tid

Onsdag sidste uge indgik  regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti et nyt medieforlig. Men til trods for at internettet fylder stadig mere i danskernes medieforbrug, nævnes det kun overfladisk  to steder i den 11 sider lange aftaletekst.

Til gengæld fik det meget omtale, at de politiske parter tager P2 fra DR for at overdrage sendefrekvensen på FM-båndet til en privat aktør, som årligt støttes med 100 millioner kr. fra licensmidlerne.

“Danmarks Radio skal ikke længere være det eneste sted, hvor danskerne hører radio,” lød det fra nyhedsbureauet Ritzau. Tilsyneladende var bureauet helt upåvirket af, at 1,7 millioner danskere sidste år brugte internettet til at surfe sig frem til deres foretrukne lydbølger, hvad enten det drejer sig om liveudsendelser fra BBC, podcasts om nicheemner eller nonstop-musik på stationer som Lastfm.com eller Grooveshark, hvor brugerne selv bestemmer, hvad der skal spilles.

Som for at understrege aftalens anakronistiske karakter præsenterede Google samtidig med forligets offentliggørelse det nye Google TV, hvor man i samarbejde med Sony kan søgning i internettets millioner af vi­deoklip, on-demand-tv, elektroniske udlejningsfilm og live streaming fra store tv-kanaler. Norske Telenor og koreanske Samsung er undervejs med en lignende teknologi.

“Stort set alle medieaktører taler om mediernes sammensmeltning. Politikerne taler kun om DR,” konstaterede den erfarne mediemand Lasse Jensen: “Man skal vist være mediepolitiker for at ignorere virkeligheden.”