Landets største aviser har konsekvent fremstillet betalingsringen som en tabersag. Det viser en omfattende kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget af betalingsringens mediedækning, siden valgkampen blev skudt i gang d. 26. august 2011.

Kortlægningen omfatter samtlige artikler om betalingsringen i Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken, B.T. og ­Ekstra Bladet. Den viser, at dækningen af betalingsringen har været overraskende afbalanceret, når man f.eks. ser på fordelingen af positive og negative ekspertudtalelser. Men denne balance afspejles ikke i vinklingen af historierne. Næsten 67 pct. af overskrifterne har været negativt vinklet, mens kun 13 pct. er positive.

Den negative tendens går i igen på tværs af alle fem dagblade, med B.T. som de mest negative og Politiken som de, trods alt, mindst negative. Se figur 1.

“Normalt finder man en fin balance i mediernes dækning, men her sætter aviserne næsten den samme dagsorden. Det er et stort problem, og det strider mod mediernes egne etiske retningslinjer. Debatten bliver snævret ind og kommer til at mangle de nuancer, der er nødvendige for at kunne tage stilling som borger,” siger Mark Blach-Ørsten, lektor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC og leder af journalistuddannelsen samme sted.

Berlingskes nyhedsredaktør, Per Knudsen, ser intet problem i, at Berlingske har bragt fem gange så mange negative som positive overskrifter. Han fremhæver, at artiklens overskrift ikke nødvendigvis er afgørende for det samlede helhedsindtryk af artiklen. Desuden mener han, at avisens rubrikker afspejler den aktuelle debat. “Når I når frem til en overvægt af såkaldt “negative” rubrikker, hænger det formentlig også sammen med, at forslagsstillerne som udgangspunkt har bragt sig selv i en defensiv rolle ved at definere betalingsringen som netop en øget betaling/skat,” siger han til Mandag Morgen.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, forklarer overvægten af negativt vinklede historier med bladets rolle som vagthund.  “Vi lader os ikke styre af medieforskere eller en folkestemning. Vi har en journalistisk tilgang, og vi laver de kritiske historier. Den væsentligste historie vil altid være den kritiske for os,” siger han. “Vi afspejler ikke, hvad danskerne som sådan mener. Vi skriver om den stemning, vi fornemmer derude, og til de mennesker, der bliver negativt berørt af f.eks. betalingsringen”.

Mark Blach-Ørsten mener, at det er et tvivlsomt argument. “At være kritisk handler jo om at stille de rette spørgsmål – ikke om at overrepræsentere det negative. I denne sag er der jo også positive emner at vende,” siger han.

Aviserne slækker på egne krav

Ifølge de vejledende reglerne for god presseskik, som er fastlagt i medieansvarsloven, skal de informationer, medierne bringer, være korrekte. Medierne skal udvise kritik over for nyhedskilderne, de skal bringe angreb og svar i sammenhæng, og overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning i den pågældende artikels indhold.

En gennemgang af avisernes dækning af betalingsringen viser, at aviserne i flere tilfælde har haft svært ved at leve op til flere af disse krav.

F.eks. har de over en bred kam refereret til “den folkelige modstand” mod betalingsringen, selv om de meningsmålinger, der er gennemført, afslører et langt mere sammensat billede, hvor befolkningen er delt mere eller mindre lige over.

I B.T. fra 28. september bringes tallene fra en Voxmeter-måling, der viser, at 42 pct. af danskerne er imod en betalingsring, mens 33 pct. er for, og de resterende 26 pct. svarer “ved ikke”. Artiklen gennemgår resultaterne og hæfter sig bl.a. ved, at der både blandt københavnerne (og århusianerne) er et relativt flertal for ringen. Alligevel hedder overskriften “Flertal mod betalingsring”.

Mads Blach-Ørsten finder det problematisk, at man som borger ikke kan regne med, at overskrifterne afspejler de nuancer og tvivl, der gemmer sig i en sag. Det er netop journalisternes opgave, mener han: “Vinklinger skal selvfølgelig være fagligt fair og korrekte. Det bryder aviserne i denne sag. Det har simpelthen været en journalistisk fejlvurdering konsekvent at vinkle negativt,” siger han.

To af de andre meningsmålinger, der har været omtalt i perioden, er gennemført af den borgerligt-liberale tænketank CEPOS og Venstre-politikeren Martin Geertsen – begge svorne modstandere af ringen. CEPOS’ undersøgelse viser, at 53 pct. af danskerne er imod en betalingsring, mens 47 pct. er for. I Geertsens undersøgelse er der blot en tredjedel tilhængere, men den omfatter kun københavnerne og kun dem, der kører bil mindst en gang om ugen.

Forskerne ignoreres

I dækningen af komplicerede politiske emner, som deler Folketinget og befolkningen, er det ofte eksperterne, der kan nuancere debatten.

Men Mandag Morgens kortlægning viser, at eksperter kun udgør en femtedel af avisernes kilder i dækningen af betalingsringen. Se også figur 2. Interesseorganisationer som FDM, DI og Dansk Metal optager næsten lige så meget spalteplads – 16 pct. Langt hovedparten af taletiden går til politikerne. Det er der selvfølgelig ikke noget overraskende eller forkert i. Men ifølge Mark Blach-Ørsten kan en øget brug af eksperter bidrage til at skabe en mere afbalanceret og veldokumenteret dækning, der faktisk gør borgerne klogere på fordele og ulemper ved en betalingsring.

“Når man bruger så mange politikere, bliver det et stort skænderi, og de fleste nuancer forsvinder. Eksperterne skal jo bruges som et bindeled mellem parterne, og den faktuelle viden skal hjælpe læseren til at nå ind til sagens kerne,” siger han.

Desuden er det i vidt omfang de samme eksperter, der går igen i spalterne. De mest citerede er Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, Per Homann Jespersen fra RUC og Mogens Fosgerau fra DTU Transport. De er alle tre trafik- og ikke miljøforskere, og Harry Lahrmann er desuden erklæret tilhænger af et af alternativerne til en betalingsring, såkaldt roadpricing.

Selv da en miljøvurdering af betalingsringen, udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet blev offentliggjort i januar, var det trafikforskerne – der blev bedt om at kommentere den.

Mediemagten

Aviserne har i almindelighed delt sol og vind nogenlunde lige, således at både tilhængere og modstandere af betalingsringen har fået taletid. Den sidste uges dækning rykker dog billedet noget, idet en stor del af dækningen udelukkende har handlet om de borgerlige partiers interne uenighed om, hvorvidt en betalingsring skal overleve et eventuelt regeringsskifte. Se også figur 3. Ser man bort fra den seneste uges dækning, har der siden valgkampens begyndelse været cirka lige mange postitive og negative citater.

“Det rammer en tyk pæl gennem forestillingen om, at medierne i den journalistiske tilgang og dækning skulle have en forhåndsindstilling gående ud på at vægte argumenter imod betalingsringen højere end argumenter for,” siger Per Knudsen fra Berlingske.

Men det er netop det, der får medieeksperterne til at undre sig. De finder det påfaldende, at to tredjedele af overskrifterne er negative, når nu indholdet er langt mere afbalanceret. “Det håndværksmæssige med at høre begge parter fungerer, men samtidig bliver der lagt den samme vinkel ned over,” konstaterer Erik Albæk, professor ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet.

Medieeksperterne mener, at der kan være en form for “lemmingeeffekt” på spil, hvor journalisterne er gået efter de vinkler, der bekræftede det eksisterende billede af betalingsringen som en politisk tabersag.

“Det er en flokmentalitet. Det er meget ubevidst, men journalister er angst for at lave en skævert, som ikke passer ind i det billede, der er skabt. Der sætter nogle psykologiske mekanismer ind,” siger Erik Albæk.

Albæk minder om, at nye store infrastrukturprojekter – f.eks. Storebæltsbroen og Metroen – historisk set har fået stærkt negativ presse.

“Der har været en tendens til teknologiforskrækkelse i Danmark. Med Storebæltsbroen var der ikke det, der ikke var galt med den. Alle var ude at sige, at fiskene ville dø, og at ingen ville bruge broen. Det samme gjaldt metroerne. Men nu bruger folk det jo alligevel,” siger Erik Albæk.

“Journalister bliver typisk overraskede, når de får sådan nogle optællinger. De synes også det er forkert, da det ligger i professionsetikken, at man skal se sagen fra flere vinkler.”