Skolen og forældrene har et stort ansvar for at skabe rammer, der kan engagere unge i at lære på en måde, så de udnytter digitale medier til at blive klogere – snarere end at blive opslugt af medierne som et tidsfordriv, der fjerner lysten til at lære og udvikle sig. 

Det er budskabet fra en af verdens førende eksperter i unges brug af digitale og mobile medier, den amerikanske antropolog, Mizuko (Mimi) Ito, der mener, at det er afgørende for, hvorvidt unge kan bruge digitale medier som et redskab til læring, at de samtidig har stærke sociale forbindelser og er en del af et fællesskab. Derfor skal skolerne være præget af personlig kontakt og samarbejde med andre: 

”Et miljø for læring skal være et sted, hvor mennesker kan finde sammen, skabe forhold og forbindelser og arbejde sammen om at identificere og udvikle løsninger på problemer i verden. Det er ironisk, men i en tidsalder, hvor både det, vi skal lære, og måden, vi lærer det på, er præget af teknologi, bliver det endnu vigtigere for skoler at støtte eleverne i at opbygge menneskelige forbindelser og fællesskaber, hvor man kan engagere sig i et arbejde sammen med andre,” siger Mimi Ito.

”Man kan meget let finde masser af instruktionsvideoer og multimediekurser på nettet, men det i sig selv betyder ikke, at det giver mening for de studerende at benytte sig af det, eller at de forstår, hvad de skal bruge det, de lærer, til. For den studerende er spørgsmålet: Hvad er formålet med det? Det er vores menneskelige forbindelser, der giver os et formål og lyst til at lære og dele viden,” mener hun.

Skolen har været indrettet til at overføre information til de studerende, men i dag kan selve indholdet i vidt omfang læres ved hjælp af digitale tjenester. Derfor mener Mimi Ito, at fremtidens læringsmiljø i højere grad skal ligne et ”makerspace” med værksteder, der kan bruges til praktiske projekter og eksperimenter, snarere end et konventionelt klasselokale eller auditorie, hvor eleverne sidder og bliver præsenteret for viden, som de senere bliver testet i. 

”Unge lærer bedre, når læringen er en del af noget, der er meningsfyldt for dem. Det er, når de engagerer sig i at identificere og løse problemer, at de er nysgerrige og eksperimenterende,” siger Mimi Ito.

Teknologien forstærker relationer

Mange undersøgelser peger på, at unge i dag føler sig mere alene, at de har svært ved at finde mening, og at mange keder sig i skolen. Samtidig bruger de mere og mere tid på sociale medier og spil.

Det er oplagt at give de digitale medier skylden for, at eleverne holder op med at engagere sig, men Mimi Ito mener, at teknologien blot forstærker de sociale forbindelser, de unge har i forvejen: 

”Researchen viser, at når teenagere, der har et godt forhold til deres forældre, bruger smartphones, styrker det forbindelserne i familien – og omvendt; når man i forvejen ikke snakker godt sammen, så fører smartphonen til yderligere splittelse,” siger Mimi Ito.

Hun mener, at det samme gør sig gældende i klasselokalet eller auditoriet:

”For en underviser, der taler til eleverne i 40 minutter i træk og kæmper med at fastholde deres opmærksomhed, bliver det sværere, når eleverne i stedet kan begynde at surfe på nettet. Men hvis du forstår at stille spørgsmål og engagere og aktivere de studerende, og hvis dine forelæsninger generelt er spændende, så er det ikke noget problem. Det er ikke elevernes laptop, der er årsagen til deres manglende engagement.”  

Enhver kan finde online-kurser med de bedste lærere fra verdens bedste universiteter på nettet, og det meste er ganske gratis. Man skulle tro, at det ville mindske uligheden i kompetencer, men det viser sig, at det overvejende er folk, der i forvejen klarer sig godt i skolen, som benytter sig af de mange online muligheder for undervisning.

Den digitale teknologi skaber forskelle, siger Mimi Ito:

”De børn, der vokser op i et miljø, hvor de er rigtigt godt understøttet, og hvor deres forældre er på pletten og skubber dem til at prøve nye ting, får superpowers – de kan opnå det utroligste med de værktøjer, de får. Men det giver også de børn, der er mindre engagerede, muligheder for at bruge tiden på en masse ting online, der ikke bringer dem videre i den retning, vi synes er vigtig. Som undervisere er det vores ansvar at arbejde for, at alle de gode muligheder kommer til så mange børn som muligt.”

Børn skal lære gode digitale vaner

Mimi Ito mener, at en af de nye kompetencer, som børn har brug for at lære meget tidligt i livet, er evnen til at håndtere al den information, vi har adgang til – Mimi Ito kalder det en form for mindfulness:

”Da jeg voksede op, havde jeg ikke Netflix, så jeg kunne ikke se mine yndlingsserier 40 timer i streg. Det er et andet miljø i dag. Situationen minder om dengang, vi mennesker som art begyndte at have rigeligt med kalorier til rådighed, og vi kunne spise mere mad, end hvad der egentlig er godt for os. Vi var nødt til at udvikle måder at regulere vores forbrug af mad, så vi kunne forblive sunde i et miljø med adgang til en overflod af kalorier.”

Nu møder vi en tilsvarende udfordring med hensyn til adgang til information, mener Mimi Ito:

”Det er en god ting, at vi bare kan google og finde det, vi søger, øjeblikkeligt. Det bidrager til vores viden og læring. Men med det kommer udfordringen af at forstå, hvordan vi kan sørge for at få en sund kost i et digitalt miljø og regulere vores opmærksomhed i retning af information, der faktisk er god for vores læring og udvikling.”  

Efter Mimi Ito’s mening er der tre nøglebegreber, som er afgørende for at engagere de unge: De skal møde en mentor, skolen skal være en sponsor for den studerendes projekter, og skolen skal være en ’mægler’, der kan bygge bro til miljøer, der kan understøtte den studerendes interesser.

At møde en mentor indebærer ikke nødvendigvis at have et langvarigt forhold til en enkelte læremester. Det afgørende er, at man som studerende møder voksne, der er erfarne og entusiastiske omkring det emne, man studerer, så de oplever begejstringen og glæden ved at undersøge og mestre det.

Når en elev har fundet en personlig interesse, kan skolen støtte det og på den måde gøre det til et projekt, der skaber læring. Mimi Ito nævner som eksempel en pige, der bruger meget tid på computerspillet ’Minecraft’ - der, groft sagt, går ud på at opbygge digitale verdener med digitale byggeklodser. Pigen lærte sig en masse tricks ved at gå på YouTube og specielle hjemmesider for ’Minecraft’-spillere, og skolen støttede hende ved at hjælpe hende til at starte en klub for ’Minecraft’-entusiaster i skolens lokaler. 

Tilsvarende kan skolen støtte eleverne engagement ved at hjælpe med at finde relevante miljøer eller kilder til læring udenfor skolen, hvis skolen ikke selv har faciliteter eller viden til at støtte elevens interesse. Det kan både handle om at skaffe adgang til et særligt værksted og at hjælpe med at finde de bedste ressourcer og kurser online.

Alle tre funktioner er eksempler på, at skolen skaber læring og engagement ved at understøtte elevens personlige interesser, snarere end at insistere på en fuldstændig fast køreplan for undervisningen, begrænset til det, man selv kan tilbyde indenfor skolens vægge.

LÆS OGSÅ: Unge er intenst forbundne - og mere ensomme