Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Angela Merkel var frem til februar i år i gang med en veltilrettelagt politisk retræte. Men 10. februar meldte Merkels udpegede afløser forfald, og da Tyskland nogle uger senere stod over for coronakrisens virale logik, måtte Angela Merkel igen påtage sig den opgave, som hun måske er allerbedst til: krisestyring.

18. marts talte Merkel til den tyske befolkning om, hvilken disciplin og ansvarlighed bekæmpelsen af epidemien kræver af hver enkelt borger og af samfundet som helhed. Merkel viste i talen endnu en gang, hvordan hun evner at bruge det lidt omstændelige tyske sprog, sådan så hun både formidler omsorgsfuld nærhed og saglig kompetence.

Siden er det kun gået en vej. Hendes parti er med tilslutning fra omkring 38 procent af vælgerne i et gennemsnit af meningsmålinger på vej mod de formidable 41-42 procent, partiet oplevede omkring 2013, hvor finanskrisen og eurokrisen var håndteret, og flygtningekrisen i 2015 endnu ikke var brudt ud.

Nu er Merkel tilbage som krisemanager, og dét med de karakteristika, der har kendetegnet hende i stort set alle store beslutninger gennem årene. Det kan få stor betydning i EU, hvor Angela Merkel angiveligt støtter en opsigtsvækkende plan om at fordoble EU’s fælles budget fra en til to procent af BNP i en årrække.

Denne plan udarbejdes i øjeblikket i et samarbejde mellem topfolk omkring Charles Michel i Det Europæiske Råd og omkring Ursula von der Leyen i EU-Kommissionen. Både konkurrencekommissær Margrethe Vestager og flere danske topembedsmænd i de europæiske institutioner er dybt involveret i planen, der handler om at øge EU-budgettet med en slags corona-genopbygnings-solidaritetsbidrag på samme måde, som Tyskland i mange år har haft den såkaldte soli-skat til at finansiere den tyske genforening.

Mens der arbejdes på planen, som ventes præsenteret 20. maj, vinder den videnskabeligt uddannede, protestantiske præstedatter Angela Merkel igen på sin grundighed og besindighed.

Hun lytter til sagkundskaben, hun vender sagen med sine rådgivere, hun funderer over, hvilke reaktioner det ene eller det andet udspil fra hendes side vil fremkalde i offentligheden. Hvordan reagerer finansmarkederne? Hvordan reagerer nabolandet Frankrig? Hvordan reagerer resten af EU?

Merkel er til evolution, ikke revolution

Nu står Angela Merkel foran det formandskab i EU, som Tyskland senest havde i efteråret 2007, hvor EU’s ambitiøse klimaplan for 2020 var det store projekt. Her i 2020 har EU en stor green deal om EU’s klimapolitik under opsejling, ligesom man også har en såkaldt white deal på vej, som handler om at gøre EU i stand til at håndtere nye virale eller andre sundhedsmæssige kriser. Dette projekt er en darling for kommissionsformand Ursula von der Leyen, og det skal som alle andre initiativer have opbakning fra Tyskland og fra Angela Merkel, der igen er den aktør, alle andre EU-lande og borgere kigger imod for at se, hvordan man i fællesskab skal håndtere krisen.

Jana Puglierin, leder af Berlin-kontoret i tænketanken ECFR, skriver i analysen ’Shared goals: How Germany’s crisis response could strengthen Europe’ om, hvad Tyskland allerede har gjort i forhold til coronakrisen, og hvad man kan forvente af Merkel og Tysklands regering i de kommende måneder.

”Merkel vil ikke i sin fjerde valgperiode pludselig blive en revolutionær kraft i EU, men hun vil udvise stabilt, målorienteret og forsigtigt lederskab,” skriver Puglierin, der samtidig forklarer, at Tyskland reelt har bevæget sig betydeligt på en række af landets hidtidige europapolitiske positioner og i en retning, hvor der udvises større solidaritet fra det samlede EU mod de kriseramte lande i syd, end det beskrives i den gængse medieomtale af tilstandene i EU.

”Den tyske regering har givet indrømmelser, som man ville have haft svært ved at forestille sig før covid-19,” skriver Puglierin, der blandt andet peger på den krisepakke, som EU-landenes finansministre enedes om 9. april.

EU-finansieret understøttelse

Den EU-krisepakke, som indeholder tiltag for genopretningen af Europa efter coronakrisen, er så vidtgående, at det næppe helt er gået op for den danske offentlighed, der som bekendt befinder sig i en tilstand af kraftigt beskåret aktivitet i Folketinget og begrænset mediedækning af internationale [MO1] beslutninger.

Krisepakken betyder blandt andet, at EU-landene har sat knap 750 milliarder kroner af til lånefinansiering af arbejdsløshedsunderstøttelse i de fattigste EU-lande. Og at man har gjort Den Europæiske Investeringsbank, EIB, klar til at låne 1.500 milliarder kroner til små og mellemstore virksomheder. Endelig har man øremærket yderligere 1.500 milliarder kroner fra den samme pengekasse til yderligere lån til EU’s lande, banker og virksomheder, som er truet på livet af coronakrisen. Altså i alt knap 3.750 milliarder kroner – 500 milliarder euro – i lån, der kan gives uden de mange politiske betingelser, som normalt stilles, når EU låner penge ud.

Det gængse narrativ om den aktuelle udvikling i EU er, at landene ikke har været solidariske med hinanden. At de rige lande i nord har nok i sig selv. At de vil have deres penge og deres respiratorer for sig selv, og at de i hvert fald ikke vil betale for økonomisk slendrian i Sydeuropa. Og at Tyskland så at sige har givet Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og de andre sydeuropæiske ledere den kolde skulder, fordi man ikke vil indføre corona-obligationer eller euro-obligationer, eller hvilket mærkat man nu vil sætte på fælles gæld i eurozonen.

Men dette narrativ overser de nybrud, som coronakrisen har ført til i tysk politik. Angela Merkel og hendes finansminister, socialdemokraten Olaf Scholz, har således åbnet for den tyske statskasse i et omfang, der aldrig tidligere er set. Hjælpepakker, garantier og udskudte skatter og afgifter løber tilsammen op i mere end 2.000 milliarder euro. Dermed er Tyskland med Merkel i spidsen for alvor begyndt at bruge den finanspolitiske ildkraft, som man ligesom skiftende danske regeringer har insisteret på at opbygge efter finanskrisen.

Nu er Angela Merkels plan så at give et markant, men midlertidigt boost til EU’s fælles budget – et projekt, der er et voldsomt opgør med Tysklands hidtidige syn på EU’s fælles budget. Tyskland har hidtil været en budgethøg med allierede som Holland, Danmark, Østrig og Finland. Og det er givet, at ingen af disse lande bryder sig om, at Tyskland nu lige pludselig kommer og vil fordoble det fælles budget.

Forslaget går kort fortalt ud på, at man kører nogenlunde uændret videre med det kendte syvårige budget, sådan som det så ud i det seneste kompromisforslag fra Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd. Hertil kommer så den ekstra og lige så store indbetaling fra EU-landene til en særlig corona-genopbygningspulje, hvorfra der både kan ydes tilskud og lån til særligt hårdt ramte lande og regioner. Dermed vil EU pludselig råde over betydelige budgetmidler til at overvinde krisen, og man vil – hvilket set fra Angela Merkels perspektiv er ekstremt vigtigt – komme uden om at skulle indføre fælles gældshæftelse i EU, hvilket der er voldsom modstand mod i det tyske vælgerkorps og i andre af de nordlige EU-lande.

Ifølge Mandag Morgens oplysninger skal planen præsenteres 20. maj, hvorefter den skal på EU-topmødet i sidste halvdel af juni. I København er planen angiveligt blevet modtaget sådan, at man – hvis der ikke er nogen vej udenom – kan leve med den, hvis der bliver tale om lån – og ikke tilskud – fra genopbygningsdelen af budgettet. Og det kan man angiveligt godt finde ud af.

Dermed kan det – som en kilde udtrykker det – ende med, at lånene på et tidspunkt lander hos Den Europæiske Centralbank, og at de så kommer til at stå der som et minde om, hvordan det alligevel lykkedes Angela Merkel at få EU-landene til at udvise den økonomiske solidaritet, der var nødvendig for at få EU helskindet gennem coronakrisen i 2020.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Taler fransk, engelsk, tysk, spansk og jysk. Modtog i 2012 Frankrigs nationale fortjenstorden, Ordre National du Mérite.

LÆS MERE
Forrige artikel Fælles gods eller evig kamp Fælles gods eller evig kamp Næste artikel Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.