Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Angela Merkel var frem til februar i år i gang med en veltilrettelagt politisk retræte. Men 10. februar meldte Merkels udpegede afløser forfald, og da Tyskland nogle uger senere stod over for coronakrisens virale logik, måtte Angela Merkel igen påtage sig den opgave, som hun måske er allerbedst til: krisestyring.

18. marts talte Merkel til den tyske befolkning om, hvilken disciplin og ansvarlighed bekæmpelsen af epidemien kræver af hver enkelt borger og af samfundet som helhed. Merkel viste i talen endnu en gang, hvordan hun evner at bruge det lidt omstændelige tyske sprog, sådan så hun både formidler omsorgsfuld nærhed og saglig kompetence.

Siden er det kun gået en vej. Hendes parti er med tilslutning fra omkring 38 procent af vælgerne i et gennemsnit af meningsmålinger på vej mod de formidable 41-42 procent, partiet oplevede omkring 2013, hvor finanskrisen og eurokrisen var håndteret, og flygtningekrisen i 2015 endnu ikke var brudt ud.

Nu er Merkel tilbage som krisemanager, og dét med de karakteristika, der har kendetegnet hende i stort set alle store beslutninger gennem årene. Det kan få stor betydning i EU, hvor Angela Merkel angiveligt støtter en opsigtsvækkende plan om at fordoble EU’s fælles budget fra en til to procent af BNP i en årrække.

Denne plan udarbejdes i øjeblikket i et samarbejde mellem topfolk omkring Charles Michel i Det Europæiske Råd og omkring Ursula von der Leyen i EU-Kommissionen. Både konkurrencekommissær Margrethe Vestager og flere danske topembedsmænd i de europæiske institutioner er dybt involveret i planen, der handler om at øge EU-budgettet med en slags corona-genopbygnings-solidaritetsbidrag på samme måde, som Tyskland i mange år har haft den såkaldte soli-skat til at finansiere den tyske genforening.

Mens der arbejdes på planen, som ventes præsenteret 20. maj, vinder den videnskabeligt uddannede, protestantiske præstedatter Angela Merkel igen på sin grundighed og besindighed.

Hun lytter til sagkundskaben, hun vender sagen med sine rådgivere, hun funderer over, hvilke reaktioner det ene eller det andet udspil fra hendes side vil fremkalde i offentligheden. Hvordan reagerer finansmarkederne? Hvordan reagerer nabolandet Frankrig? Hvordan reagerer resten af EU?

Merkel er til evolution, ikke revolution

Nu står Angela Merkel foran det formandskab i EU, som Tyskland senest havde i efteråret 2007, hvor EU’s ambitiøse klimaplan for 2020 var det store projekt. Her i 2020 har EU en stor green deal om EU’s klimapolitik under opsejling, ligesom man også har en såkaldt white deal på vej, som handler om at gøre EU i stand til at håndtere nye virale eller andre sundhedsmæssige kriser. Dette projekt er en darling for kommissionsformand Ursula von der Leyen, og det skal som alle andre initiativer have opbakning fra Tyskland og fra Angela Merkel, der igen er den aktør, alle andre EU-lande og borgere kigger imod for at se, hvordan man i fællesskab skal håndtere krisen.

Jana Puglierin, leder af Berlin-kontoret i tænketanken ECFR, skriver i analysen ’Shared goals: How Germany’s crisis response could strengthen Europe’ om, hvad Tyskland allerede har gjort i forhold til coronakrisen, og hvad man kan forvente af Merkel og Tysklands regering i de kommende måneder.

”Merkel vil ikke i sin fjerde valgperiode pludselig blive en revolutionær kraft i EU, men hun vil udvise stabilt, målorienteret og forsigtigt lederskab,” skriver Puglierin, der samtidig forklarer, at Tyskland reelt har bevæget sig betydeligt på en række af landets hidtidige europapolitiske positioner og i en retning, hvor der udvises større solidaritet fra det samlede EU mod de kriseramte lande i syd, end det beskrives i den gængse medieomtale af tilstandene i EU.

”Den tyske regering har givet indrømmelser, som man ville have haft svært ved at forestille sig før covid-19,” skriver Puglierin, der blandt andet peger på den krisepakke, som EU-landenes finansministre enedes om 9. april.

EU-finansieret understøttelse

Den EU-krisepakke, som indeholder tiltag for genopretningen af Europa efter coronakrisen, er så vidtgående, at det næppe helt er gået op for den danske offentlighed, der som bekendt befinder sig i en tilstand af kraftigt beskåret aktivitet i Folketinget og begrænset mediedækning af internationale [MO1] beslutninger.

Krisepakken betyder blandt andet, at EU-landene har sat knap 750 milliarder kroner af til lånefinansiering af arbejdsløshedsunderstøttelse i de fattigste EU-lande. Og at man har gjort Den Europæiske Investeringsbank, EIB, klar til at låne 1.500 milliarder kroner til små og mellemstore virksomheder. Endelig har man øremærket yderligere 1.500 milliarder kroner fra den samme pengekasse til yderligere lån til EU’s lande, banker og virksomheder, som er truet på livet af coronakrisen. Altså i alt knap 3.750 milliarder kroner – 500 milliarder euro – i lån, der kan gives uden de mange politiske betingelser, som normalt stilles, når EU låner penge ud.

Det gængse narrativ om den aktuelle udvikling i EU er, at landene ikke har været solidariske med hinanden. At de rige lande i nord har nok i sig selv. At de vil have deres penge og deres respiratorer for sig selv, og at de i hvert fald ikke vil betale for økonomisk slendrian i Sydeuropa. Og at Tyskland så at sige har givet Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og de andre sydeuropæiske ledere den kolde skulder, fordi man ikke vil indføre corona-obligationer eller euro-obligationer, eller hvilket mærkat man nu vil sætte på fælles gæld i eurozonen.

Men dette narrativ overser de nybrud, som coronakrisen har ført til i tysk politik. Angela Merkel og hendes finansminister, socialdemokraten Olaf Scholz, har således åbnet for den tyske statskasse i et omfang, der aldrig tidligere er set. Hjælpepakker, garantier og udskudte skatter og afgifter løber tilsammen op i mere end 2.000 milliarder euro. Dermed er Tyskland med Merkel i spidsen for alvor begyndt at bruge den finanspolitiske ildkraft, som man ligesom skiftende danske regeringer har insisteret på at opbygge efter finanskrisen.

Nu er Angela Merkels plan så at give et markant, men midlertidigt boost til EU’s fælles budget – et projekt, der er et voldsomt opgør med Tysklands hidtidige syn på EU’s fælles budget. Tyskland har hidtil været en budgethøg med allierede som Holland, Danmark, Østrig og Finland. Og det er givet, at ingen af disse lande bryder sig om, at Tyskland nu lige pludselig kommer og vil fordoble det fælles budget.

Forslaget går kort fortalt ud på, at man kører nogenlunde uændret videre med det kendte syvårige budget, sådan som det så ud i det seneste kompromisforslag fra Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd. Hertil kommer så den ekstra og lige så store indbetaling fra EU-landene til en særlig corona-genopbygningspulje, hvorfra der både kan ydes tilskud og lån til særligt hårdt ramte lande og regioner. Dermed vil EU pludselig råde over betydelige budgetmidler til at overvinde krisen, og man vil – hvilket set fra Angela Merkels perspektiv er ekstremt vigtigt – komme uden om at skulle indføre fælles gældshæftelse i EU, hvilket der er voldsom modstand mod i det tyske vælgerkorps og i andre af de nordlige EU-lande.

Ifølge Mandag Morgens oplysninger skal planen præsenteres 20. maj, hvorefter den skal på EU-topmødet i sidste halvdel af juni. I København er planen angiveligt blevet modtaget sådan, at man – hvis der ikke er nogen vej udenom – kan leve med den, hvis der bliver tale om lån – og ikke tilskud – fra genopbygningsdelen af budgettet. Og det kan man angiveligt godt finde ud af.

Dermed kan det – som en kilde udtrykker det – ende med, at lånene på et tidspunkt lander hos Den Europæiske Centralbank, og at de så kommer til at stå der som et minde om, hvordan det alligevel lykkedes Angela Merkel at få EU-landene til at udvise den økonomiske solidaritet, der var nødvendig for at få EU helskindet gennem coronakrisen i 2020.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Taler fransk, engelsk, tysk, spansk og jysk. Modtog i 2012 Frankrigs nationale fortjenstorden, Ordre National du Mérite.

LÆS MERE
Forrige artikel Fælles gods eller evig kamp Fælles gods eller evig kamp Næste artikel Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr Borgerne skal nudges til at udskifte deres oliefyr
Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.