Merkel og de fire danske statsministre

Merkels og Foghs grønne alliance

Anders Fogh Rasmussen var en vigtig partner for Angela Merkel, da hun efter sin tiltrædelse i 2005 satte sig for at give EU en ambitiøs klimapolitik. Det skete i foråret 2007, hvor Tyskland havde formandskabet i EU, og hvor Merkel-regeringen grundlagde EU’s epokegørende 2020-mål. I samme periode påtog Fogh-regeringen sig på Danmarks vegne værtskabet for FN’s klimatopmøde COP15 i København i december 2009.

Merkel-Fogh-venskabet blev blandt andet fejret med et besøg i Grønland i august 2007, hvor daværende miljøminister Connie Hedegaard og hendes tyske kollega Sigmar Gabriel også var med. Merkels besøg i Grønland i august blev en triumf for Anders Fogh Rasmussen, og det har uden tvivl styrket Foghs i forvejen professionelle og tillidsfulde forhold til den tyske kansler, der sætter pris på folk med orden i sagerne. Fogh var ikke blevet valgt som NATO’s generalsekretær i april 2009, hvis ikke han havde haft Merkels opbakning.

Lars Løkke Rasmussen kom aldrig ind i varmen hos Angela Merkel, selvom han havde to perioder på i alt seks år til at etablere et godt forhold til den tyske kansler. Løkkes første periode, 2009-2011, fik en rigtig dårlig start med klimatopmødet COP15 i København, der endte med et meget pauvert resultat og en udstilling af den danske statsminister, som hverken var inde i stoffet eller i fysisk form til det opslidende topmøde.