Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin

Danske Anne Kjær Riechert har fået støtte fra Angela Merkel, Mark Zuckerberg og en række milliardvirksomheder til sin nonprofit-startup i Berlin. ReDi School uddanner flygtninge til it-job. Nu er der skoler på vej i München og flere andre europæiske storbyer.

Anne Kjær Riechert er en blanding af Silicon Valley og Venligboerne.

På den ene side fortæller den 35-årige berliner-dansker om sit projekt som en skarp business executive med en fortid hos Samsung og Coca-Cola og med brug af startup-vendinger som burn rate og nail it before you scale it.

På den anden side erklærer hun frejdigt, at hun er fredsaktivist ligesom sine bedsteforældre, som måtte flygte fra Berlin i 1933, fordi de var pacifister, og hun fortæller stolt om, hvordan hendes nu snart femårige periode som globaliseret tilflytter til Tysklands hovedstad begyndte med grundlæggelsen af Berlin Peace Innovation Lab.

Et fredsinnovationslaboratorium. Det lyder ikke just som starten på en succesrig digital startup, men det er ikke desto mindre sådan, det forholder sig.

Anne Kjær Riechert er i dag leder af ReDI School of Digital Integration i Berlin, som på mindre end to år er vokset fra at være et spontant fredsaktivistisk initiativ á la Venligboerne til at være en hastigt voksende nonprofit-uddannelsesinstitution, der uddanner flygtninge til job i it-branchen i Tyskland, og som står foran en markant opskalering i Tyskland og Europa.

”Der er 51.000 ubesatte it-stillinger i Tyskland i øjeblikket. Og tallet vokser,” siger Anne Kjær Riechert for at understrege sin pointe om, at Tyskland har brug for mennesker med digitale kompetencer.

Skolen har i sin korte levetid præsteret så gode resultater, at både Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, og kansler Angela Merkel har erklæret ReDI School deres støtte. Så stor er succesen, at skolen til november åbner en afdeling i München med støtte fra delstatsregeringen i Bayern, og samtidig er der planer om at gøre det samme i Barcelona og Dublin.

”Vi kunne have åbnet 20 skoler, hvis vi havde villet. Men vi har valgt, at vi vil nail it before we scale it,” siger Anne Kjær Riechert, der prioriterer grundighed, troværdighed og bæredygtighed på den lange bane over hurtig succes.

Udover støtten fra Tysklands kansler og fra Facebooks grundlægger har ReDI School i dag både finansiel og materiel støtte fra en række virksomheder som Microsoft, Cisco, Deutsche Post, Zalando og ikke mindst den store eksportorienterede tyske stålhandelsvirksomhed Klöckner.

Skolen har i dag 120 flygtninge under uddannelse i længerevarende forløb. De studerende findes gennem ansøgninger og interviews, og Anne Kjær Riechert lægger ikke skjul på, at man går efter de kandidater, der har de bedste forudsætninger for at kunne bruge uddannelse til hurtigt at få fodfæste på det tyske arbejdsmarked.

”Vores studerende ligger blandt de øverste fem procent af de flygtninge, der kommer til Tyskland. Men vi er også i gang med at lave kurser for andre grupper som børn og kvinder, som slet ikke har nogle digitale forudsætninger overhovedet. Samtidig fastholder vi vores studerende som undervisere eller mentorer, når de selv kommer videre på arbejdsmarkedet,” siger Anne Kjær Riechert, som hele vejen gennem processen har været meget bevidst om at skærpe fortællingen om, at skolen ikke kun er til for flygtningenes skyld, men også er til gavn for hele Tyskland.

”Vores filosofi er, at en tech school både er godt for Tysklands økonomi og for den enkelte flygtning. Integrationen går hurtigere, og vi får hurtigere flyttet folk fra at være sociale klienter til at blive skattebetalere. Det vil være godt for det tyske samfund.”

Flygtningepolitik er en varm kartoffel

Angela Merkel, Tysklands kansler siden 2005, mærkede i efteråret 2015 for første gang seriøs folkelig modstand mod sin person, da hun åbnede grænserne for flere end en million flygtninge og migranter. Merkel beskrev sin beslutning som en humanitær og europapolitisk nødvendighed, men det var langt fra alle tyskere, der købte hendes udsagn om, at tyskerne i fællesskab nok skulle klare den.

”Wir schaffen das,” sagde Merkel i august 2015 med en formulering, som hun først i september året efter fortrød.

I det mellemliggende år var det højreradikale parti AfD gået voldsomt frem i meningsmålingerne, og de mange flygtninges ankomst førte til voldsomme spændinger i det tyske samfund med brandattentater mod asylcentre, terrorhandlinger begået af asylsøgere og store folkelige demonstrationer vendt mod Merkels udlændingepolitik. Flygtninge, udlændinge og terror- og islamfrygt blev dog aldrig et stort tema i valgkampen. Måske fordi Merkel i samarbejde med sin socialdemokratiske koalitionspartner har strammet kraftigt op for håndhævelsen af asyllovgivningen og for bestræbelserne på at skabe en vellykket integration.

Det ændrer dog ikke på, at der er meget forskellige holdninger til flygtninge og indvandrere i den tyske befolkning. De lavest uddannede med de laveste indtægter anser problemet for stort, mens kun ganske få veluddannede og økonomisk velstillede tyskere ser modtagelsen af flygtninge og migranter som en trussel mod Tysklands velstand. Den uafhængige tænketank Vismandsinstitutionen for integration og migration konstaterer i sin årsrapport 2017, at Tyskland står med store udfordringer på indvandringsområdet. Det gælder inden for integration på arbejdsmarkedet, uddannelse af både børn og voksne, bureaukrati i den føderale og den decentrale administration, volds- og hadforbrydelser begået af og mod udlændinge, ineffektiv hjemsendelse af afviste asylsøgere og manglende accept af grundlæggende tyske værdier hos både tyskere og flygtninge og migranter.

Kaotisk velvilje

Anne Kjær Riecherts engagerede sig tidligt i 2015 i spørgsmålet om, hvad man skulle gøre ved de mange flygtninge, der strømmede ind i landet, mens hun arbejdede som virksomhedskonsulent. Riechert kalder sig selv social serieiværksætter med fokus på teknologiens muligheder, og da flygtningene kom, havde Berlin Peace Innovation Lab, som Riechert havde oprettet i samarbejde med Stanford University i Californien, 1.800 medlemmer, hvoraf mange havde vilje til at engagere sig i den enorme integrationsopgave, det tyske samfund stod over for.

Der blev sat gang i workshops, hvor de mange velvillige aktivister begyndte at diskutere løsninger. Her indså man hurtigt, at det var et problem, at ingen flygtninge deltog i debatterne. Derfor begyndte man at besøge asylcentre for at finde ud af, hvem flygtningene egentlig var, og hvad man kunne gøre for at hjælpe dem.

”På et asylcenter så jeg et indendørs svømmebassin, der var fyldt op med tøj, bamser og sko. Men det var helt kaotisk. En mor kunne ikke finde to ens sko til sit barn. Det var helt åbenlyst, at der manglede organisering og ledelse af de frivilliges arbejde,” fortælle Riechert og forsætter:

”Senere ved en ramadanfest på et asylcenter mødte jeg Muhammed, der var bachelor i computer science fra universitetet i Baghdad. Men han kunne ikke arbejde eller studere, fordi han ikke havde nogen computer. Det var der, ideen til ReDI School blev født.”

Derefter gik det hurtigt. Fredsaktivisterne aktiverede deres netværk i erhvervslivet, og i løbet af kort tid havde man tilstrækkeligt mange bærbare computere og frivillige undervisere til, at man kunne lave det første pilotkurs med 12 studerende i 2 uger i december 2015.

Kurset gik fint, og samtidig kom der stadigt flere opringninger fra Facebook.

”De spurgte meget indgående til vores projekt, uden at de afslørede, hvad de ville. Senere fortalte de så, at Mark og Priscilla (Zuckerberg og hans hustru, red.) gerne ville komme og besøge vores skole, fordi de var meget optagede af flygtningekrisen,” fortæller Riechert.

Besøget kom i stand i februar 2016, og Mark Zuckerberg fortalte om det således på sin Facebook-side:

”Priscilla og jeg besøgte ReDI School of Digital Integration i Berlin – et nonprofit-initiativ, der lærer flygtninge at programmere. At møde studerende fra Syrien var et af højdepunkterne under mit besøg i Tyskland, og jeg var imponeret af deres mod og beslutsomhed,” skrev Zuckerberg til de 95 millioner mennesker, der følger ham, og fortsatte:

“At håndtere flygtningekrisen er en stor udfordring, og det er inspirerende at se folk skabe muligheder gennem teknologi. Berlin er et symbol på så meget af det, jeg tror på: At rive mure ned mellem mennesker for at gøre verden mere åben og forbundet. Nu er Tysklands lederskab og medfølelse i flygtningekrisen også blevet et symbol på, hvad det vil sige at være et globalt fællesskab. Det er et forbillede for verden.”

Ifølge Anne Kjær Riechert har det været en helt uvurderlig hjælp for ReDI School at få besøg af Facebooks grundlægger. Dels har en sværm af medier fra hele verden omtalt skolen, og samtidig støtter Facebook nu skolen på permanent basis.

”Det var en kæmpe cadeau til vores team. Mark og Priscilla var her i en halv time, som de brugte på at tale med de studerende. Det var den bedst tænkelige måde, vi kunne starte vores projekt,” siger Riechert og fortæller, at Facebook siden oprettet et såkaldt ’digitalt læringscenter’ på 120 m2 i det centrale Berlin, som ReDI School og andre organisationer nu kan bruge gratis.

Engageret og lyttende Merkel

Også besøget fra Tysklands politiske leder, Angela Merkel, har bidraget til, at ReDI School har kunnet skaffe ny støtte til deres mange projekter.

”Jeg fik den første opringning fra Kanzleramt (det tyske ’statsministerium’, red.) i december 2016, og efter at de havde set vores dokumentation, meddelte de i januar 2017, at kansler Merkel gerne ville komme og besøge os i april. Så vi havde god tid til at forberede os på besøget, som var en meget stor oplevelse for alle på skolen. Angela Merkel var meget velforberedt og vidste lige præcis, hvad hun gerne ville spørge vores studerende om. Jeg har aldrig tidligere oplevet så lyttende og engageret en politiker,” fortæller Anne Kjær Riechert.

Merkel erklærede under sit besøg på skolen, at ReDI School er et eksempel til efterfølgelse i resten af Tyskland, fordi det er ekstremt vigtigt, at de mange flygtninge så hurtigt som muligt får reel kontakt med erhvervslivet for på den måde at kunne komme ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Anne Kjær Riechert var det en forbindelse mellem topchefen Gispert Rühl fra hendes partnervirksomhed Klöckner og Angela Merkel, der førte til, at besøget kom i stand.

”Når Klöckner tidligt var interesseret i os, er det fordi, de er i gang med at gennemføre en omfattende digitalisering af hele deres virksomhed og derfor er interesserede i at få fat i medarbejdere med de rigtige digitale kompetencer,” siger hun.

Anne Kjær Riechert mener selv, at hendes erfaringer med digitale teknologier og strategier i en række virksomheder som Samsung, Coca-Cola og det mindre konsulenthus Eobiont har gjort det lettere for hende at engagere virksomhederne i ReDI School.

”Jeg kender virksomhederne indefra. Og det betyder, at jeg måske ikke optræder helt så idealistisk og blåøjet, når jeg kommer ud i en virksomhed. Jeg ved, hvordan de tænker, og derfor kan jeg bedre fortælle dem, hvad vi kan levere på en sådan måde, at de får noget ud af det,” siger hun og erklærer sig klar til at overveje at starte en afdeling af ReDI School i Danmark.

”Det ville være dejligt at kunne åbne en filial i Danmark. Men det vil kræve, at vi får de rigtige samarbejdspartnere, og at vi har startfinansiering til to år. Det er nødvendigt, hvis vi skal starte op i en ny by,” siger Riechert, der fortæller, at det i øjeblikket koster små tre millioner kroner om året at drive aktiviteterne i Berlin.

Udover planerne om at åbne skoler i München, Barcelona og Dublin udvikler ReDI School også nye samarbejds- og forretningsmodeller. Således har partnervirksomheden Cisco lavet deres eget uddannelsesforløb, hvor undervisningen foregår i Cisco-lokaler og ledes af Cisco-medarbejdere, som uddanner studerende fra ReDI School inden for kompetencefelter, hvor Cisco har brug for flere medarbejdere.

I den helt anden ende af skalaen arbejder ReDI School sammen med Norsk Flygtningehjælp om en sommerskole og om et projekt, der går ud på, at de studerende fra skolen kan komme ud og undervise i flygtningelejre uden for Europa.

”Hvis der var flere tusinde it-folk, der var uddannet i Europa, og som til sin tid kunne hjælpe med at genopbygge et moderne Syrien, når det bliver muligt, ville det jo være fantastisk,” siger Anne Kjær Riechert.

Techskole giver skub til integration

Over 200 flygtninge har deltaget i kurser på ReDI School i Berlin, og af dem har godt 30 fået fast arbejde. Lige så mange er i praktikforløb i it-virksomheder, mens omkring 10 har startet egen virksomhed. 

Fadi Zaim, 29, og Khawar Chaudhry, 31, er flygtninge fra henholdsvis Syrien og Pakistan. Mens Fadi Zaim var studerende på skolens allerførste hold i foråret 2016, er Khawar Chaudhry i gang med sin uddannelse, da Mandag Morgen møder ham i ReDI School of Digital Integration i det centrale Berlin i juli 2017.

Fadi Zaim og hans familie blev evakueret fra Damaskus til Berlin i 2015 af den tyske regering i samarbejde med FN. I dag er han ansat på deltid hos ReDI School som såkaldt outreach manager, mens han har startet sit eget firma, Jasmin Catering, hvor han sammen med sin mor og søster leverer syrisk mad til kunder i den tyske hovedstad.

Khawar Chaudhry måtte i 2015 flygte fra Pakistan, efter at han i flere år var blevet chikaneret, fordi han i 2013 konverterede fra islam til kristendommen. Begge flygtninge havde relativt gode uddannelser fra deres hjemlande, og de har derfor været attraktive studerende at få ind i det digitale berlinske integrationsprojekt, hvor man ikke lægger skjul på, at succeskriteriet er, at de studerende hurtigt kommer ind på det tyske arbejdsmarked.

”Det er fantastisk at være en del af ReDI School. Man møder folk i samme situation som en selv. Og der sker noget. Man lærer noget nyt. Der er ikke en masse bureaukrati her,” siger Fadi Zaim, der fik både den konkrete inspiration og projektkompetencerne til at starte sit cateringfirma gennem undervisningen på ReDI School.

”Det er hårdt at flygte og at bo mange mennesker sammen i en lille lejlighed, sådan som vi gør det her. At jeg kom ind på skolen, og at jeg nu er ansat, betyder alt for mig,” fortæller Fadi Zaim, der bor i Berlin sammen med sin mor, sin søster og to stedsøstre.

Lyst til at være nyttig

Khawar Chaudhry flygtede over land fra Pakistan gennem Iran og Tyrkiet til Berlin. Han tilbragte mere end et år på et flygtningecenter i bydelen Wedding, før han i år blev optaget på ReDI School, efter at en medarbejder på flygtningecenteret havde tippet ham om muligheden. Nu fremviser han stolt den hjemmeside, han har programmeret til brug for det åbne mødested i Wedding, som han er ved at etablere sammen med ni venner og bekendte.

”Jeg er uddannet indenfor finans, men havde et godt job på et bibliotek i min hjemby Sialkot. Men efter at jeg konverterede blev mit forhold til resten af familien efterhånden meget anspændt,” siger Khawar Chaudhry.

Både Khawar Chaudhry og Fadi Zaim er ovenud lykkelige for at være blevet del af uddannelsen på ReDI School.

”Når man kommer til et nyt land, har man brug for at komme ud og møde andre mennesker. Og man har enormt meget lyst til at være nyttig, til at hjælpe til og gøre noget til gengæld for den hjælp, man modtager. Her på skolen oplever jeg, at jeg gør nytte. Og at jeg lærer noget, som jeg kan bruge, når der igen bliver fred i Syrien,” siger Fadi Zaim.

ReDI School, der havde sine første elever i december 2015, fungerer udelukkende i kraft af donationer fra private virksomheder og udstrakt brug af frivillige, ulønnede lærerkræfter. I 2017 har skolen ifølge lederen Anne Kjær Riechert skaffet tre millioner kroner, hvoraf størstedelen kommer fra den tyske stålvirksomhed Klöckner og fra it-virksomhederne Facebook og Cisco.

Den seneste udvikling i relationen til Facebook er, at koncernen med CEO Sheryl Sandberg i spidsen har underskrevet en kontrakt om at støtte ReDI Women, der skal sikre, at skolen optager flere kvinder blandt sine studerende. I øjeblikket er kun 10 pct. kvinder, men målet er at nå 50 pct. Som en del af projektet vil skolen i øvrigt etablere pasning af de studerendes børn.

Forrige artikel Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Næste artikel Europa er Merkels historiske projekt Europa er Merkels historiske projekt

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.