Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin

Danske Anne Kjær Riechert har fået støtte fra Angela Merkel, Mark Zuckerberg og en række milliardvirksomheder til sin nonprofit-startup i Berlin. ReDi School uddanner flygtninge til it-job. Nu er der skoler på vej i München og flere andre europæiske storbyer.

Anne Kjær Riechert er en blanding af Silicon Valley og Venligboerne.

På den ene side fortæller den 35-årige berliner-dansker om sit projekt som en skarp business executive med en fortid hos Samsung og Coca-Cola og med brug af startup-vendinger som burn rate og nail it before you scale it.

På den anden side erklærer hun frejdigt, at hun er fredsaktivist ligesom sine bedsteforældre, som måtte flygte fra Berlin i 1933, fordi de var pacifister, og hun fortæller stolt om, hvordan hendes nu snart femårige periode som globaliseret tilflytter til Tysklands hovedstad begyndte med grundlæggelsen af Berlin Peace Innovation Lab.

Et fredsinnovationslaboratorium. Det lyder ikke just som starten på en succesrig digital startup, men det er ikke desto mindre sådan, det forholder sig.

Anne Kjær Riechert er i dag leder af ReDI School of Digital Integration i Berlin, som på mindre end to år er vokset fra at være et spontant fredsaktivistisk initiativ á la Venligboerne til at være en hastigt voksende nonprofit-uddannelsesinstitution, der uddanner flygtninge til job i it-branchen i Tyskland, og som står foran en markant opskalering i Tyskland og Europa.

”Der er 51.000 ubesatte it-stillinger i Tyskland i øjeblikket. Og tallet vokser,” siger Anne Kjær Riechert for at understrege sin pointe om, at Tyskland har brug for mennesker med digitale kompetencer.

Skolen har i sin korte levetid præsteret så gode resultater, at både Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, og kansler Angela Merkel har erklæret ReDI School deres støtte. Så stor er succesen, at skolen til november åbner en afdeling i München med støtte fra delstatsregeringen i Bayern, og samtidig er der planer om at gøre det samme i Barcelona og Dublin.

”Vi kunne have åbnet 20 skoler, hvis vi havde villet. Men vi har valgt, at vi vil nail it before we scale it,” siger Anne Kjær Riechert, der prioriterer grundighed, troværdighed og bæredygtighed på den lange bane over hurtig succes.

Udover støtten fra Tysklands kansler og fra Facebooks grundlægger har ReDI School i dag både finansiel og materiel støtte fra en række virksomheder som Microsoft, Cisco, Deutsche Post, Zalando og ikke mindst den store eksportorienterede tyske stålhandelsvirksomhed Klöckner.

Skolen har i dag 120 flygtninge under uddannelse i længerevarende forløb. De studerende findes gennem ansøgninger og interviews, og Anne Kjær Riechert lægger ikke skjul på, at man går efter de kandidater, der har de bedste forudsætninger for at kunne bruge uddannelse til hurtigt at få fodfæste på det tyske arbejdsmarked.

”Vores studerende ligger blandt de øverste fem procent af de flygtninge, der kommer til Tyskland. Men vi er også i gang med at lave kurser for andre grupper som børn og kvinder, som slet ikke har nogle digitale forudsætninger overhovedet. Samtidig fastholder vi vores studerende som undervisere eller mentorer, når de selv kommer videre på arbejdsmarkedet,” siger Anne Kjær Riechert, som hele vejen gennem processen har været meget bevidst om at skærpe fortællingen om, at skolen ikke kun er til for flygtningenes skyld, men også er til gavn for hele Tyskland.

”Vores filosofi er, at en tech school både er godt for Tysklands økonomi og for den enkelte flygtning. Integrationen går hurtigere, og vi får hurtigere flyttet folk fra at være sociale klienter til at blive skattebetalere. Det vil være godt for det tyske samfund.”

Flygtningepolitik er en varm kartoffel

Angela Merkel, Tysklands kansler siden 2005, mærkede i efteråret 2015 for første gang seriøs folkelig modstand mod sin person, da hun åbnede grænserne for flere end en million flygtninge og migranter. Merkel beskrev sin beslutning som en humanitær og europapolitisk nødvendighed, men det var langt fra alle tyskere, der købte hendes udsagn om, at tyskerne i fællesskab nok skulle klare den.

”Wir schaffen das,” sagde Merkel i august 2015 med en formulering, som hun først i september året efter fortrød.

I det mellemliggende år var det højreradikale parti AfD gået voldsomt frem i meningsmålingerne, og de mange flygtninges ankomst førte til voldsomme spændinger i det tyske samfund med brandattentater mod asylcentre, terrorhandlinger begået af asylsøgere og store folkelige demonstrationer vendt mod Merkels udlændingepolitik. Flygtninge, udlændinge og terror- og islamfrygt blev dog aldrig et stort tema i valgkampen. Måske fordi Merkel i samarbejde med sin socialdemokratiske koalitionspartner har strammet kraftigt op for håndhævelsen af asyllovgivningen og for bestræbelserne på at skabe en vellykket integration.

Det ændrer dog ikke på, at der er meget forskellige holdninger til flygtninge og indvandrere i den tyske befolkning. De lavest uddannede med de laveste indtægter anser problemet for stort, mens kun ganske få veluddannede og økonomisk velstillede tyskere ser modtagelsen af flygtninge og migranter som en trussel mod Tysklands velstand. Den uafhængige tænketank Vismandsinstitutionen for integration og migration konstaterer i sin årsrapport 2017, at Tyskland står med store udfordringer på indvandringsområdet. Det gælder inden for integration på arbejdsmarkedet, uddannelse af både børn og voksne, bureaukrati i den føderale og den decentrale administration, volds- og hadforbrydelser begået af og mod udlændinge, ineffektiv hjemsendelse af afviste asylsøgere og manglende accept af grundlæggende tyske værdier hos både tyskere og flygtninge og migranter.

Kaotisk velvilje

Anne Kjær Riecherts engagerede sig tidligt i 2015 i spørgsmålet om, hvad man skulle gøre ved de mange flygtninge, der strømmede ind i landet, mens hun arbejdede som virksomhedskonsulent. Riechert kalder sig selv social serieiværksætter med fokus på teknologiens muligheder, og da flygtningene kom, havde Berlin Peace Innovation Lab, som Riechert havde oprettet i samarbejde med Stanford University i Californien, 1.800 medlemmer, hvoraf mange havde vilje til at engagere sig i den enorme integrationsopgave, det tyske samfund stod over for.

Der blev sat gang i workshops, hvor de mange velvillige aktivister begyndte at diskutere løsninger. Her indså man hurtigt, at det var et problem, at ingen flygtninge deltog i debatterne. Derfor begyndte man at besøge asylcentre for at finde ud af, hvem flygtningene egentlig var, og hvad man kunne gøre for at hjælpe dem.

”På et asylcenter så jeg et indendørs svømmebassin, der var fyldt op med tøj, bamser og sko. Men det var helt kaotisk. En mor kunne ikke finde to ens sko til sit barn. Det var helt åbenlyst, at der manglede organisering og ledelse af de frivilliges arbejde,” fortælle Riechert og forsætter:

”Senere ved en ramadanfest på et asylcenter mødte jeg Muhammed, der var bachelor i computer science fra universitetet i Baghdad. Men han kunne ikke arbejde eller studere, fordi han ikke havde nogen computer. Det var der, ideen til ReDI School blev født.”

Derefter gik det hurtigt. Fredsaktivisterne aktiverede deres netværk i erhvervslivet, og i løbet af kort tid havde man tilstrækkeligt mange bærbare computere og frivillige undervisere til, at man kunne lave det første pilotkurs med 12 studerende i 2 uger i december 2015.

Kurset gik fint, og samtidig kom der stadigt flere opringninger fra Facebook.

”De spurgte meget indgående til vores projekt, uden at de afslørede, hvad de ville. Senere fortalte de så, at Mark og Priscilla (Zuckerberg og hans hustru, red.) gerne ville komme og besøge vores skole, fordi de var meget optagede af flygtningekrisen,” fortæller Riechert.

Besøget kom i stand i februar 2016, og Mark Zuckerberg fortalte om det således på sin Facebook-side:

”Priscilla og jeg besøgte ReDI School of Digital Integration i Berlin – et nonprofit-initiativ, der lærer flygtninge at programmere. At møde studerende fra Syrien var et af højdepunkterne under mit besøg i Tyskland, og jeg var imponeret af deres mod og beslutsomhed,” skrev Zuckerberg til de 95 millioner mennesker, der følger ham, og fortsatte:

“At håndtere flygtningekrisen er en stor udfordring, og det er inspirerende at se folk skabe muligheder gennem teknologi. Berlin er et symbol på så meget af det, jeg tror på: At rive mure ned mellem mennesker for at gøre verden mere åben og forbundet. Nu er Tysklands lederskab og medfølelse i flygtningekrisen også blevet et symbol på, hvad det vil sige at være et globalt fællesskab. Det er et forbillede for verden.”

Ifølge Anne Kjær Riechert har det været en helt uvurderlig hjælp for ReDI School at få besøg af Facebooks grundlægger. Dels har en sværm af medier fra hele verden omtalt skolen, og samtidig støtter Facebook nu skolen på permanent basis.

”Det var en kæmpe cadeau til vores team. Mark og Priscilla var her i en halv time, som de brugte på at tale med de studerende. Det var den bedst tænkelige måde, vi kunne starte vores projekt,” siger Riechert og fortæller, at Facebook siden oprettet et såkaldt ’digitalt læringscenter’ på 120 m2 i det centrale Berlin, som ReDI School og andre organisationer nu kan bruge gratis.

Engageret og lyttende Merkel

Også besøget fra Tysklands politiske leder, Angela Merkel, har bidraget til, at ReDI School har kunnet skaffe ny støtte til deres mange projekter.

”Jeg fik den første opringning fra Kanzleramt (det tyske ’statsministerium’, red.) i december 2016, og efter at de havde set vores dokumentation, meddelte de i januar 2017, at kansler Merkel gerne ville komme og besøge os i april. Så vi havde god tid til at forberede os på besøget, som var en meget stor oplevelse for alle på skolen. Angela Merkel var meget velforberedt og vidste lige præcis, hvad hun gerne ville spørge vores studerende om. Jeg har aldrig tidligere oplevet så lyttende og engageret en politiker,” fortæller Anne Kjær Riechert.

Merkel erklærede under sit besøg på skolen, at ReDI School er et eksempel til efterfølgelse i resten af Tyskland, fordi det er ekstremt vigtigt, at de mange flygtninge så hurtigt som muligt får reel kontakt med erhvervslivet for på den måde at kunne komme ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Anne Kjær Riechert var det en forbindelse mellem topchefen Gispert Rühl fra hendes partnervirksomhed Klöckner og Angela Merkel, der førte til, at besøget kom i stand.

”Når Klöckner tidligt var interesseret i os, er det fordi, de er i gang med at gennemføre en omfattende digitalisering af hele deres virksomhed og derfor er interesserede i at få fat i medarbejdere med de rigtige digitale kompetencer,” siger hun.

Anne Kjær Riechert mener selv, at hendes erfaringer med digitale teknologier og strategier i en række virksomheder som Samsung, Coca-Cola og det mindre konsulenthus Eobiont har gjort det lettere for hende at engagere virksomhederne i ReDI School.

”Jeg kender virksomhederne indefra. Og det betyder, at jeg måske ikke optræder helt så idealistisk og blåøjet, når jeg kommer ud i en virksomhed. Jeg ved, hvordan de tænker, og derfor kan jeg bedre fortælle dem, hvad vi kan levere på en sådan måde, at de får noget ud af det,” siger hun og erklærer sig klar til at overveje at starte en afdeling af ReDI School i Danmark.

”Det ville være dejligt at kunne åbne en filial i Danmark. Men det vil kræve, at vi får de rigtige samarbejdspartnere, og at vi har startfinansiering til to år. Det er nødvendigt, hvis vi skal starte op i en ny by,” siger Riechert, der fortæller, at det i øjeblikket koster små tre millioner kroner om året at drive aktiviteterne i Berlin.

Udover planerne om at åbne skoler i München, Barcelona og Dublin udvikler ReDI School også nye samarbejds- og forretningsmodeller. Således har partnervirksomheden Cisco lavet deres eget uddannelsesforløb, hvor undervisningen foregår i Cisco-lokaler og ledes af Cisco-medarbejdere, som uddanner studerende fra ReDI School inden for kompetencefelter, hvor Cisco har brug for flere medarbejdere.

I den helt anden ende af skalaen arbejder ReDI School sammen med Norsk Flygtningehjælp om en sommerskole og om et projekt, der går ud på, at de studerende fra skolen kan komme ud og undervise i flygtningelejre uden for Europa.

”Hvis der var flere tusinde it-folk, der var uddannet i Europa, og som til sin tid kunne hjælpe med at genopbygge et moderne Syrien, når det bliver muligt, ville det jo være fantastisk,” siger Anne Kjær Riechert.

Techskole giver skub til integration

Over 200 flygtninge har deltaget i kurser på ReDI School i Berlin, og af dem har godt 30 fået fast arbejde. Lige så mange er i praktikforløb i it-virksomheder, mens omkring 10 har startet egen virksomhed. 

Fadi Zaim, 29, og Khawar Chaudhry, 31, er flygtninge fra henholdsvis Syrien og Pakistan. Mens Fadi Zaim var studerende på skolens allerførste hold i foråret 2016, er Khawar Chaudhry i gang med sin uddannelse, da Mandag Morgen møder ham i ReDI School of Digital Integration i det centrale Berlin i juli 2017.

Fadi Zaim og hans familie blev evakueret fra Damaskus til Berlin i 2015 af den tyske regering i samarbejde med FN. I dag er han ansat på deltid hos ReDI School som såkaldt outreach manager, mens han har startet sit eget firma, Jasmin Catering, hvor han sammen med sin mor og søster leverer syrisk mad til kunder i den tyske hovedstad.

Khawar Chaudhry måtte i 2015 flygte fra Pakistan, efter at han i flere år var blevet chikaneret, fordi han i 2013 konverterede fra islam til kristendommen. Begge flygtninge havde relativt gode uddannelser fra deres hjemlande, og de har derfor været attraktive studerende at få ind i det digitale berlinske integrationsprojekt, hvor man ikke lægger skjul på, at succeskriteriet er, at de studerende hurtigt kommer ind på det tyske arbejdsmarked.

”Det er fantastisk at være en del af ReDI School. Man møder folk i samme situation som en selv. Og der sker noget. Man lærer noget nyt. Der er ikke en masse bureaukrati her,” siger Fadi Zaim, der fik både den konkrete inspiration og projektkompetencerne til at starte sit cateringfirma gennem undervisningen på ReDI School.

”Det er hårdt at flygte og at bo mange mennesker sammen i en lille lejlighed, sådan som vi gør det her. At jeg kom ind på skolen, og at jeg nu er ansat, betyder alt for mig,” fortæller Fadi Zaim, der bor i Berlin sammen med sin mor, sin søster og to stedsøstre.

Lyst til at være nyttig

Khawar Chaudhry flygtede over land fra Pakistan gennem Iran og Tyrkiet til Berlin. Han tilbragte mere end et år på et flygtningecenter i bydelen Wedding, før han i år blev optaget på ReDI School, efter at en medarbejder på flygtningecenteret havde tippet ham om muligheden. Nu fremviser han stolt den hjemmeside, han har programmeret til brug for det åbne mødested i Wedding, som han er ved at etablere sammen med ni venner og bekendte.

”Jeg er uddannet indenfor finans, men havde et godt job på et bibliotek i min hjemby Sialkot. Men efter at jeg konverterede blev mit forhold til resten af familien efterhånden meget anspændt,” siger Khawar Chaudhry.

Både Khawar Chaudhry og Fadi Zaim er ovenud lykkelige for at være blevet del af uddannelsen på ReDI School.

”Når man kommer til et nyt land, har man brug for at komme ud og møde andre mennesker. Og man har enormt meget lyst til at være nyttig, til at hjælpe til og gøre noget til gengæld for den hjælp, man modtager. Her på skolen oplever jeg, at jeg gør nytte. Og at jeg lærer noget, som jeg kan bruge, når der igen bliver fred i Syrien,” siger Fadi Zaim.

ReDI School, der havde sine første elever i december 2015, fungerer udelukkende i kraft af donationer fra private virksomheder og udstrakt brug af frivillige, ulønnede lærerkræfter. I 2017 har skolen ifølge lederen Anne Kjær Riechert skaffet tre millioner kroner, hvoraf størstedelen kommer fra den tyske stålvirksomhed Klöckner og fra it-virksomhederne Facebook og Cisco.

Den seneste udvikling i relationen til Facebook er, at koncernen med CEO Sheryl Sandberg i spidsen har underskrevet en kontrakt om at støtte ReDI Women, der skal sikre, at skolen optager flere kvinder blandt sine studerende. I øjeblikket er kun 10 pct. kvinder, men målet er at nå 50 pct. Som en del af projektet vil skolen i øvrigt etablere pasning af de studerendes børn.

Forrige artikel Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Næste artikel Europa er Merkels historiske projekt Europa er Merkels historiske projekt

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.