Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin

Danske Anne Kjær Riechert har fået støtte fra Angela Merkel, Mark Zuckerberg og en række milliardvirksomheder til sin nonprofit-startup i Berlin. ReDi School uddanner flygtninge til it-job. Nu er der skoler på vej i München og flere andre europæiske storbyer.

Anne Kjær Riechert er en blanding af Silicon Valley og Venligboerne.

På den ene side fortæller den 35-årige berliner-dansker om sit projekt som en skarp business executive med en fortid hos Samsung og Coca-Cola og med brug af startup-vendinger som burn rate og nail it before you scale it.

På den anden side erklærer hun frejdigt, at hun er fredsaktivist ligesom sine bedsteforældre, som måtte flygte fra Berlin i 1933, fordi de var pacifister, og hun fortæller stolt om, hvordan hendes nu snart femårige periode som globaliseret tilflytter til Tysklands hovedstad begyndte med grundlæggelsen af Berlin Peace Innovation Lab.

Et fredsinnovationslaboratorium. Det lyder ikke just som starten på en succesrig digital startup, men det er ikke desto mindre sådan, det forholder sig.

Anne Kjær Riechert er i dag leder af ReDI School of Digital Integration i Berlin, som på mindre end to år er vokset fra at være et spontant fredsaktivistisk initiativ á la Venligboerne til at være en hastigt voksende nonprofit-uddannelsesinstitution, der uddanner flygtninge til job i it-branchen i Tyskland, og som står foran en markant opskalering i Tyskland og Europa.

”Der er 51.000 ubesatte it-stillinger i Tyskland i øjeblikket. Og tallet vokser,” siger Anne Kjær Riechert for at understrege sin pointe om, at Tyskland har brug for mennesker med digitale kompetencer.

Skolen har i sin korte levetid præsteret så gode resultater, at både Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, og kansler Angela Merkel har erklæret ReDI School deres støtte. Så stor er succesen, at skolen til november åbner en afdeling i München med støtte fra delstatsregeringen i Bayern, og samtidig er der planer om at gøre det samme i Barcelona og Dublin.

”Vi kunne have åbnet 20 skoler, hvis vi havde villet. Men vi har valgt, at vi vil nail it before we scale it,” siger Anne Kjær Riechert, der prioriterer grundighed, troværdighed og bæredygtighed på den lange bane over hurtig succes.

Udover støtten fra Tysklands kansler og fra Facebooks grundlægger har ReDI School i dag både finansiel og materiel støtte fra en række virksomheder som Microsoft, Cisco, Deutsche Post, Zalando og ikke mindst den store eksportorienterede tyske stålhandelsvirksomhed Klöckner.

Skolen har i dag 120 flygtninge under uddannelse i længerevarende forløb. De studerende findes gennem ansøgninger og interviews, og Anne Kjær Riechert lægger ikke skjul på, at man går efter de kandidater, der har de bedste forudsætninger for at kunne bruge uddannelse til hurtigt at få fodfæste på det tyske arbejdsmarked.

”Vores studerende ligger blandt de øverste fem procent af de flygtninge, der kommer til Tyskland. Men vi er også i gang med at lave kurser for andre grupper som børn og kvinder, som slet ikke har nogle digitale forudsætninger overhovedet. Samtidig fastholder vi vores studerende som undervisere eller mentorer, når de selv kommer videre på arbejdsmarkedet,” siger Anne Kjær Riechert, som hele vejen gennem processen har været meget bevidst om at skærpe fortællingen om, at skolen ikke kun er til for flygtningenes skyld, men også er til gavn for hele Tyskland.

”Vores filosofi er, at en tech school både er godt for Tysklands økonomi og for den enkelte flygtning. Integrationen går hurtigere, og vi får hurtigere flyttet folk fra at være sociale klienter til at blive skattebetalere. Det vil være godt for det tyske samfund.”

Flygtningepolitik er en varm kartoffel

Angela Merkel, Tysklands kansler siden 2005, mærkede i efteråret 2015 for første gang seriøs folkelig modstand mod sin person, da hun åbnede grænserne for flere end en million flygtninge og migranter. Merkel beskrev sin beslutning som en humanitær og europapolitisk nødvendighed, men det var langt fra alle tyskere, der købte hendes udsagn om, at tyskerne i fællesskab nok skulle klare den.

”Wir schaffen das,” sagde Merkel i august 2015 med en formulering, som hun først i september året efter fortrød.

I det mellemliggende år var det højreradikale parti AfD gået voldsomt frem i meningsmålingerne, og de mange flygtninges ankomst førte til voldsomme spændinger i det tyske samfund med brandattentater mod asylcentre, terrorhandlinger begået af asylsøgere og store folkelige demonstrationer vendt mod Merkels udlændingepolitik. Flygtninge, udlændinge og terror- og islamfrygt blev dog aldrig et stort tema i valgkampen. Måske fordi Merkel i samarbejde med sin socialdemokratiske koalitionspartner har strammet kraftigt op for håndhævelsen af asyllovgivningen og for bestræbelserne på at skabe en vellykket integration.

Det ændrer dog ikke på, at der er meget forskellige holdninger til flygtninge og indvandrere i den tyske befolkning. De lavest uddannede med de laveste indtægter anser problemet for stort, mens kun ganske få veluddannede og økonomisk velstillede tyskere ser modtagelsen af flygtninge og migranter som en trussel mod Tysklands velstand. Den uafhængige tænketank Vismandsinstitutionen for integration og migration konstaterer i sin årsrapport 2017, at Tyskland står med store udfordringer på indvandringsområdet. Det gælder inden for integration på arbejdsmarkedet, uddannelse af både børn og voksne, bureaukrati i den føderale og den decentrale administration, volds- og hadforbrydelser begået af og mod udlændinge, ineffektiv hjemsendelse af afviste asylsøgere og manglende accept af grundlæggende tyske værdier hos både tyskere og flygtninge og migranter.

Kaotisk velvilje

Anne Kjær Riecherts engagerede sig tidligt i 2015 i spørgsmålet om, hvad man skulle gøre ved de mange flygtninge, der strømmede ind i landet, mens hun arbejdede som virksomhedskonsulent. Riechert kalder sig selv social serieiværksætter med fokus på teknologiens muligheder, og da flygtningene kom, havde Berlin Peace Innovation Lab, som Riechert havde oprettet i samarbejde med Stanford University i Californien, 1.800 medlemmer, hvoraf mange havde vilje til at engagere sig i den enorme integrationsopgave, det tyske samfund stod over for.

Der blev sat gang i workshops, hvor de mange velvillige aktivister begyndte at diskutere løsninger. Her indså man hurtigt, at det var et problem, at ingen flygtninge deltog i debatterne. Derfor begyndte man at besøge asylcentre for at finde ud af, hvem flygtningene egentlig var, og hvad man kunne gøre for at hjælpe dem.

”På et asylcenter så jeg et indendørs svømmebassin, der var fyldt op med tøj, bamser og sko. Men det var helt kaotisk. En mor kunne ikke finde to ens sko til sit barn. Det var helt åbenlyst, at der manglede organisering og ledelse af de frivilliges arbejde,” fortælle Riechert og forsætter:

”Senere ved en ramadanfest på et asylcenter mødte jeg Muhammed, der var bachelor i computer science fra universitetet i Baghdad. Men han kunne ikke arbejde eller studere, fordi han ikke havde nogen computer. Det var der, ideen til ReDI School blev født.”

Derefter gik det hurtigt. Fredsaktivisterne aktiverede deres netværk i erhvervslivet, og i løbet af kort tid havde man tilstrækkeligt mange bærbare computere og frivillige undervisere til, at man kunne lave det første pilotkurs med 12 studerende i 2 uger i december 2015.

Kurset gik fint, og samtidig kom der stadigt flere opringninger fra Facebook.

”De spurgte meget indgående til vores projekt, uden at de afslørede, hvad de ville. Senere fortalte de så, at Mark og Priscilla (Zuckerberg og hans hustru, red.) gerne ville komme og besøge vores skole, fordi de var meget optagede af flygtningekrisen,” fortæller Riechert.

Besøget kom i stand i februar 2016, og Mark Zuckerberg fortalte om det således på sin Facebook-side:

”Priscilla og jeg besøgte ReDI School of Digital Integration i Berlin – et nonprofit-initiativ, der lærer flygtninge at programmere. At møde studerende fra Syrien var et af højdepunkterne under mit besøg i Tyskland, og jeg var imponeret af deres mod og beslutsomhed,” skrev Zuckerberg til de 95 millioner mennesker, der følger ham, og fortsatte:

“At håndtere flygtningekrisen er en stor udfordring, og det er inspirerende at se folk skabe muligheder gennem teknologi. Berlin er et symbol på så meget af det, jeg tror på: At rive mure ned mellem mennesker for at gøre verden mere åben og forbundet. Nu er Tysklands lederskab og medfølelse i flygtningekrisen også blevet et symbol på, hvad det vil sige at være et globalt fællesskab. Det er et forbillede for verden.”

Ifølge Anne Kjær Riechert har det været en helt uvurderlig hjælp for ReDI School at få besøg af Facebooks grundlægger. Dels har en sværm af medier fra hele verden omtalt skolen, og samtidig støtter Facebook nu skolen på permanent basis.

”Det var en kæmpe cadeau til vores team. Mark og Priscilla var her i en halv time, som de brugte på at tale med de studerende. Det var den bedst tænkelige måde, vi kunne starte vores projekt,” siger Riechert og fortæller, at Facebook siden oprettet et såkaldt ’digitalt læringscenter’ på 120 m2 i det centrale Berlin, som ReDI School og andre organisationer nu kan bruge gratis.

Engageret og lyttende Merkel

Også besøget fra Tysklands politiske leder, Angela Merkel, har bidraget til, at ReDI School har kunnet skaffe ny støtte til deres mange projekter.

”Jeg fik den første opringning fra Kanzleramt (det tyske ’statsministerium’, red.) i december 2016, og efter at de havde set vores dokumentation, meddelte de i januar 2017, at kansler Merkel gerne ville komme og besøge os i april. Så vi havde god tid til at forberede os på besøget, som var en meget stor oplevelse for alle på skolen. Angela Merkel var meget velforberedt og vidste lige præcis, hvad hun gerne ville spørge vores studerende om. Jeg har aldrig tidligere oplevet så lyttende og engageret en politiker,” fortæller Anne Kjær Riechert.

Merkel erklærede under sit besøg på skolen, at ReDI School er et eksempel til efterfølgelse i resten af Tyskland, fordi det er ekstremt vigtigt, at de mange flygtninge så hurtigt som muligt får reel kontakt med erhvervslivet for på den måde at kunne komme ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Anne Kjær Riechert var det en forbindelse mellem topchefen Gispert Rühl fra hendes partnervirksomhed Klöckner og Angela Merkel, der førte til, at besøget kom i stand.

”Når Klöckner tidligt var interesseret i os, er det fordi, de er i gang med at gennemføre en omfattende digitalisering af hele deres virksomhed og derfor er interesserede i at få fat i medarbejdere med de rigtige digitale kompetencer,” siger hun.

Anne Kjær Riechert mener selv, at hendes erfaringer med digitale teknologier og strategier i en række virksomheder som Samsung, Coca-Cola og det mindre konsulenthus Eobiont har gjort det lettere for hende at engagere virksomhederne i ReDI School.

”Jeg kender virksomhederne indefra. Og det betyder, at jeg måske ikke optræder helt så idealistisk og blåøjet, når jeg kommer ud i en virksomhed. Jeg ved, hvordan de tænker, og derfor kan jeg bedre fortælle dem, hvad vi kan levere på en sådan måde, at de får noget ud af det,” siger hun og erklærer sig klar til at overveje at starte en afdeling af ReDI School i Danmark.

”Det ville være dejligt at kunne åbne en filial i Danmark. Men det vil kræve, at vi får de rigtige samarbejdspartnere, og at vi har startfinansiering til to år. Det er nødvendigt, hvis vi skal starte op i en ny by,” siger Riechert, der fortæller, at det i øjeblikket koster små tre millioner kroner om året at drive aktiviteterne i Berlin.

Udover planerne om at åbne skoler i München, Barcelona og Dublin udvikler ReDI School også nye samarbejds- og forretningsmodeller. Således har partnervirksomheden Cisco lavet deres eget uddannelsesforløb, hvor undervisningen foregår i Cisco-lokaler og ledes af Cisco-medarbejdere, som uddanner studerende fra ReDI School inden for kompetencefelter, hvor Cisco har brug for flere medarbejdere.

I den helt anden ende af skalaen arbejder ReDI School sammen med Norsk Flygtningehjælp om en sommerskole og om et projekt, der går ud på, at de studerende fra skolen kan komme ud og undervise i flygtningelejre uden for Europa.

”Hvis der var flere tusinde it-folk, der var uddannet i Europa, og som til sin tid kunne hjælpe med at genopbygge et moderne Syrien, når det bliver muligt, ville det jo være fantastisk,” siger Anne Kjær Riechert.

Techskole giver skub til integration

Over 200 flygtninge har deltaget i kurser på ReDI School i Berlin, og af dem har godt 30 fået fast arbejde. Lige så mange er i praktikforløb i it-virksomheder, mens omkring 10 har startet egen virksomhed. 

Fadi Zaim, 29, og Khawar Chaudhry, 31, er flygtninge fra henholdsvis Syrien og Pakistan. Mens Fadi Zaim var studerende på skolens allerførste hold i foråret 2016, er Khawar Chaudhry i gang med sin uddannelse, da Mandag Morgen møder ham i ReDI School of Digital Integration i det centrale Berlin i juli 2017.

Fadi Zaim og hans familie blev evakueret fra Damaskus til Berlin i 2015 af den tyske regering i samarbejde med FN. I dag er han ansat på deltid hos ReDI School som såkaldt outreach manager, mens han har startet sit eget firma, Jasmin Catering, hvor han sammen med sin mor og søster leverer syrisk mad til kunder i den tyske hovedstad.

Khawar Chaudhry måtte i 2015 flygte fra Pakistan, efter at han i flere år var blevet chikaneret, fordi han i 2013 konverterede fra islam til kristendommen. Begge flygtninge havde relativt gode uddannelser fra deres hjemlande, og de har derfor været attraktive studerende at få ind i det digitale berlinske integrationsprojekt, hvor man ikke lægger skjul på, at succeskriteriet er, at de studerende hurtigt kommer ind på det tyske arbejdsmarked.

”Det er fantastisk at være en del af ReDI School. Man møder folk i samme situation som en selv. Og der sker noget. Man lærer noget nyt. Der er ikke en masse bureaukrati her,” siger Fadi Zaim, der fik både den konkrete inspiration og projektkompetencerne til at starte sit cateringfirma gennem undervisningen på ReDI School.

”Det er hårdt at flygte og at bo mange mennesker sammen i en lille lejlighed, sådan som vi gør det her. At jeg kom ind på skolen, og at jeg nu er ansat, betyder alt for mig,” fortæller Fadi Zaim, der bor i Berlin sammen med sin mor, sin søster og to stedsøstre.

Lyst til at være nyttig

Khawar Chaudhry flygtede over land fra Pakistan gennem Iran og Tyrkiet til Berlin. Han tilbragte mere end et år på et flygtningecenter i bydelen Wedding, før han i år blev optaget på ReDI School, efter at en medarbejder på flygtningecenteret havde tippet ham om muligheden. Nu fremviser han stolt den hjemmeside, han har programmeret til brug for det åbne mødested i Wedding, som han er ved at etablere sammen med ni venner og bekendte.

”Jeg er uddannet indenfor finans, men havde et godt job på et bibliotek i min hjemby Sialkot. Men efter at jeg konverterede blev mit forhold til resten af familien efterhånden meget anspændt,” siger Khawar Chaudhry.

Både Khawar Chaudhry og Fadi Zaim er ovenud lykkelige for at være blevet del af uddannelsen på ReDI School.

”Når man kommer til et nyt land, har man brug for at komme ud og møde andre mennesker. Og man har enormt meget lyst til at være nyttig, til at hjælpe til og gøre noget til gengæld for den hjælp, man modtager. Her på skolen oplever jeg, at jeg gør nytte. Og at jeg lærer noget, som jeg kan bruge, når der igen bliver fred i Syrien,” siger Fadi Zaim.

ReDI School, der havde sine første elever i december 2015, fungerer udelukkende i kraft af donationer fra private virksomheder og udstrakt brug af frivillige, ulønnede lærerkræfter. I 2017 har skolen ifølge lederen Anne Kjær Riechert skaffet tre millioner kroner, hvoraf størstedelen kommer fra den tyske stålvirksomhed Klöckner og fra it-virksomhederne Facebook og Cisco.

Den seneste udvikling i relationen til Facebook er, at koncernen med CEO Sheryl Sandberg i spidsen har underskrevet en kontrakt om at støtte ReDI Women, der skal sikre, at skolen optager flere kvinder blandt sine studerende. I øjeblikket er kun 10 pct. kvinder, men målet er at nå 50 pct. Som en del af projektet vil skolen i øvrigt etablere pasning af de studerendes børn.

Forrige artikel Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Næste artikel Europa er Merkels historiske projekt Europa er Merkels historiske projekt
Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

DIGITAL OMSTILLING Facebook og Twitter brugte mange kræfter på at optræde ansvarligt på valgnatten og i det efterfølgende kaos. Men deres underliggende maskiner er ikke ændret – de fremmer polarisering og udfordrer demokratierne i USA og andre lande.

Stresstest af det amerikanske demokrati

Stresstest af det amerikanske demokrati

POLITIK OG VELFÆRD Amerikanerne er normalt overordentligt stolte af deres demokrati. Den forløbne valgkamp 2020 har på mange måder været en prøvelse. Denne gang ikke på grund af udenlandsk indblanding i valget, men på grund af en dyb national splittelse.

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

KULTURANBEFALING Rapperen Tessa gør Hortens nye direktør håbefuld på ungdommens vegne, og så giver McKinsey-podcast indblik i problematikker, som ligger langt fra ens eget skrivebord.

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

ØKONOMI Danske banker bør udvise rettidig omhu og polstre sig til at håndtere klimapolitiske risici, som ikke hidtil har indgået i bankernes risikovægtninger, lyder opfordringen fra Danmark Nationalbank. Banken har offentliggjort sin første klimastresstest af den danske finanssektor. Den viser, at landbruget er et ømt punkt.

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

DIGITAL OMSTILLING 'Troll farms', løgnefabrikker, fake news, falske profiler, konspirationsteorier. Internettet har forsynet den demokratiske debat med en voksende mængde nedbrydende elementer. Og der er mere af den slags på vej. 

Grøn energi vinder frem i USA

Grøn energi vinder frem i USA

KOMMENTAR Trump-regeringens agenda har ikke været grøn, men i en føderal stat som USA er det ikke altid centralregeringen i Washington, der har det sidste ord. Hvorvidt USA’s energi skal produceres af kulfyrede kraftværker eller af vindmøller, besluttes af delstaterne, og her er man særligt i det nordøstlige USA gået i en grøn retning, fortæller det danske innovationscenter i Boston