Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin

Danske Anne Kjær Riechert har fået støtte fra Angela Merkel, Mark Zuckerberg og en række milliardvirksomheder til sin nonprofit-startup i Berlin. ReDi School uddanner flygtninge til it-job. Nu er der skoler på vej i München og flere andre europæiske storbyer.

Anne Kjær Riechert er en blanding af Silicon Valley og Venligboerne.

På den ene side fortæller den 35-årige berliner-dansker om sit projekt som en skarp business executive med en fortid hos Samsung og Coca-Cola og med brug af startup-vendinger som burn rate og nail it before you scale it.

På den anden side erklærer hun frejdigt, at hun er fredsaktivist ligesom sine bedsteforældre, som måtte flygte fra Berlin i 1933, fordi de var pacifister, og hun fortæller stolt om, hvordan hendes nu snart femårige periode som globaliseret tilflytter til Tysklands hovedstad begyndte med grundlæggelsen af Berlin Peace Innovation Lab.

Et fredsinnovationslaboratorium. Det lyder ikke just som starten på en succesrig digital startup, men det er ikke desto mindre sådan, det forholder sig.

Anne Kjær Riechert er i dag leder af ReDI School of Digital Integration i Berlin, som på mindre end to år er vokset fra at være et spontant fredsaktivistisk initiativ á la Venligboerne til at være en hastigt voksende nonprofit-uddannelsesinstitution, der uddanner flygtninge til job i it-branchen i Tyskland, og som står foran en markant opskalering i Tyskland og Europa.

”Der er 51.000 ubesatte it-stillinger i Tyskland i øjeblikket. Og tallet vokser,” siger Anne Kjær Riechert for at understrege sin pointe om, at Tyskland har brug for mennesker med digitale kompetencer.

Skolen har i sin korte levetid præsteret så gode resultater, at både Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, og kansler Angela Merkel har erklæret ReDI School deres støtte. Så stor er succesen, at skolen til november åbner en afdeling i München med støtte fra delstatsregeringen i Bayern, og samtidig er der planer om at gøre det samme i Barcelona og Dublin.

”Vi kunne have åbnet 20 skoler, hvis vi havde villet. Men vi har valgt, at vi vil nail it before we scale it,” siger Anne Kjær Riechert, der prioriterer grundighed, troværdighed og bæredygtighed på den lange bane over hurtig succes.

Udover støtten fra Tysklands kansler og fra Facebooks grundlægger har ReDI School i dag både finansiel og materiel støtte fra en række virksomheder som Microsoft, Cisco, Deutsche Post, Zalando og ikke mindst den store eksportorienterede tyske stålhandelsvirksomhed Klöckner.

Skolen har i dag 120 flygtninge under uddannelse i længerevarende forløb. De studerende findes gennem ansøgninger og interviews, og Anne Kjær Riechert lægger ikke skjul på, at man går efter de kandidater, der har de bedste forudsætninger for at kunne bruge uddannelse til hurtigt at få fodfæste på det tyske arbejdsmarked.

”Vores studerende ligger blandt de øverste fem procent af de flygtninge, der kommer til Tyskland. Men vi er også i gang med at lave kurser for andre grupper som børn og kvinder, som slet ikke har nogle digitale forudsætninger overhovedet. Samtidig fastholder vi vores studerende som undervisere eller mentorer, når de selv kommer videre på arbejdsmarkedet,” siger Anne Kjær Riechert, som hele vejen gennem processen har været meget bevidst om at skærpe fortællingen om, at skolen ikke kun er til for flygtningenes skyld, men også er til gavn for hele Tyskland.

”Vores filosofi er, at en tech school både er godt for Tysklands økonomi og for den enkelte flygtning. Integrationen går hurtigere, og vi får hurtigere flyttet folk fra at være sociale klienter til at blive skattebetalere. Det vil være godt for det tyske samfund.”

Flygtningepolitik er en varm kartoffel

Angela Merkel, Tysklands kansler siden 2005, mærkede i efteråret 2015 for første gang seriøs folkelig modstand mod sin person, da hun åbnede grænserne for flere end en million flygtninge og migranter. Merkel beskrev sin beslutning som en humanitær og europapolitisk nødvendighed, men det var langt fra alle tyskere, der købte hendes udsagn om, at tyskerne i fællesskab nok skulle klare den.

”Wir schaffen das,” sagde Merkel i august 2015 med en formulering, som hun først i september året efter fortrød.

I det mellemliggende år var det højreradikale parti AfD gået voldsomt frem i meningsmålingerne, og de mange flygtninges ankomst førte til voldsomme spændinger i det tyske samfund med brandattentater mod asylcentre, terrorhandlinger begået af asylsøgere og store folkelige demonstrationer vendt mod Merkels udlændingepolitik. Flygtninge, udlændinge og terror- og islamfrygt blev dog aldrig et stort tema i valgkampen. Måske fordi Merkel i samarbejde med sin socialdemokratiske koalitionspartner har strammet kraftigt op for håndhævelsen af asyllovgivningen og for bestræbelserne på at skabe en vellykket integration.

Det ændrer dog ikke på, at der er meget forskellige holdninger til flygtninge og indvandrere i den tyske befolkning. De lavest uddannede med de laveste indtægter anser problemet for stort, mens kun ganske få veluddannede og økonomisk velstillede tyskere ser modtagelsen af flygtninge og migranter som en trussel mod Tysklands velstand. Den uafhængige tænketank Vismandsinstitutionen for integration og migration konstaterer i sin årsrapport 2017, at Tyskland står med store udfordringer på indvandringsområdet. Det gælder inden for integration på arbejdsmarkedet, uddannelse af både børn og voksne, bureaukrati i den føderale og den decentrale administration, volds- og hadforbrydelser begået af og mod udlændinge, ineffektiv hjemsendelse af afviste asylsøgere og manglende accept af grundlæggende tyske værdier hos både tyskere og flygtninge og migranter.

Kaotisk velvilje

Anne Kjær Riecherts engagerede sig tidligt i 2015 i spørgsmålet om, hvad man skulle gøre ved de mange flygtninge, der strømmede ind i landet, mens hun arbejdede som virksomhedskonsulent. Riechert kalder sig selv social serieiværksætter med fokus på teknologiens muligheder, og da flygtningene kom, havde Berlin Peace Innovation Lab, som Riechert havde oprettet i samarbejde med Stanford University i Californien, 1.800 medlemmer, hvoraf mange havde vilje til at engagere sig i den enorme integrationsopgave, det tyske samfund stod over for.

Der blev sat gang i workshops, hvor de mange velvillige aktivister begyndte at diskutere løsninger. Her indså man hurtigt, at det var et problem, at ingen flygtninge deltog i debatterne. Derfor begyndte man at besøge asylcentre for at finde ud af, hvem flygtningene egentlig var, og hvad man kunne gøre for at hjælpe dem.

”På et asylcenter så jeg et indendørs svømmebassin, der var fyldt op med tøj, bamser og sko. Men det var helt kaotisk. En mor kunne ikke finde to ens sko til sit barn. Det var helt åbenlyst, at der manglede organisering og ledelse af de frivilliges arbejde,” fortælle Riechert og forsætter:

”Senere ved en ramadanfest på et asylcenter mødte jeg Muhammed, der var bachelor i computer science fra universitetet i Baghdad. Men han kunne ikke arbejde eller studere, fordi han ikke havde nogen computer. Det var der, ideen til ReDI School blev født.”

Derefter gik det hurtigt. Fredsaktivisterne aktiverede deres netværk i erhvervslivet, og i løbet af kort tid havde man tilstrækkeligt mange bærbare computere og frivillige undervisere til, at man kunne lave det første pilotkurs med 12 studerende i 2 uger i december 2015.

Kurset gik fint, og samtidig kom der stadigt flere opringninger fra Facebook.

”De spurgte meget indgående til vores projekt, uden at de afslørede, hvad de ville. Senere fortalte de så, at Mark og Priscilla (Zuckerberg og hans hustru, red.) gerne ville komme og besøge vores skole, fordi de var meget optagede af flygtningekrisen,” fortæller Riechert.

Besøget kom i stand i februar 2016, og Mark Zuckerberg fortalte om det således på sin Facebook-side:

”Priscilla og jeg besøgte ReDI School of Digital Integration i Berlin – et nonprofit-initiativ, der lærer flygtninge at programmere. At møde studerende fra Syrien var et af højdepunkterne under mit besøg i Tyskland, og jeg var imponeret af deres mod og beslutsomhed,” skrev Zuckerberg til de 95 millioner mennesker, der følger ham, og fortsatte:

“At håndtere flygtningekrisen er en stor udfordring, og det er inspirerende at se folk skabe muligheder gennem teknologi. Berlin er et symbol på så meget af det, jeg tror på: At rive mure ned mellem mennesker for at gøre verden mere åben og forbundet. Nu er Tysklands lederskab og medfølelse i flygtningekrisen også blevet et symbol på, hvad det vil sige at være et globalt fællesskab. Det er et forbillede for verden.”

Ifølge Anne Kjær Riechert har det været en helt uvurderlig hjælp for ReDI School at få besøg af Facebooks grundlægger. Dels har en sværm af medier fra hele verden omtalt skolen, og samtidig støtter Facebook nu skolen på permanent basis.

”Det var en kæmpe cadeau til vores team. Mark og Priscilla var her i en halv time, som de brugte på at tale med de studerende. Det var den bedst tænkelige måde, vi kunne starte vores projekt,” siger Riechert og fortæller, at Facebook siden oprettet et såkaldt ’digitalt læringscenter’ på 120 m2 i det centrale Berlin, som ReDI School og andre organisationer nu kan bruge gratis.

Engageret og lyttende Merkel

Også besøget fra Tysklands politiske leder, Angela Merkel, har bidraget til, at ReDI School har kunnet skaffe ny støtte til deres mange projekter.

”Jeg fik den første opringning fra Kanzleramt (det tyske ’statsministerium’, red.) i december 2016, og efter at de havde set vores dokumentation, meddelte de i januar 2017, at kansler Merkel gerne ville komme og besøge os i april. Så vi havde god tid til at forberede os på besøget, som var en meget stor oplevelse for alle på skolen. Angela Merkel var meget velforberedt og vidste lige præcis, hvad hun gerne ville spørge vores studerende om. Jeg har aldrig tidligere oplevet så lyttende og engageret en politiker,” fortæller Anne Kjær Riechert.

Merkel erklærede under sit besøg på skolen, at ReDI School er et eksempel til efterfølgelse i resten af Tyskland, fordi det er ekstremt vigtigt, at de mange flygtninge så hurtigt som muligt får reel kontakt med erhvervslivet for på den måde at kunne komme ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Anne Kjær Riechert var det en forbindelse mellem topchefen Gispert Rühl fra hendes partnervirksomhed Klöckner og Angela Merkel, der førte til, at besøget kom i stand.

”Når Klöckner tidligt var interesseret i os, er det fordi, de er i gang med at gennemføre en omfattende digitalisering af hele deres virksomhed og derfor er interesserede i at få fat i medarbejdere med de rigtige digitale kompetencer,” siger hun.

Anne Kjær Riechert mener selv, at hendes erfaringer med digitale teknologier og strategier i en række virksomheder som Samsung, Coca-Cola og det mindre konsulenthus Eobiont har gjort det lettere for hende at engagere virksomhederne i ReDI School.

”Jeg kender virksomhederne indefra. Og det betyder, at jeg måske ikke optræder helt så idealistisk og blåøjet, når jeg kommer ud i en virksomhed. Jeg ved, hvordan de tænker, og derfor kan jeg bedre fortælle dem, hvad vi kan levere på en sådan måde, at de får noget ud af det,” siger hun og erklærer sig klar til at overveje at starte en afdeling af ReDI School i Danmark.

”Det ville være dejligt at kunne åbne en filial i Danmark. Men det vil kræve, at vi får de rigtige samarbejdspartnere, og at vi har startfinansiering til to år. Det er nødvendigt, hvis vi skal starte op i en ny by,” siger Riechert, der fortæller, at det i øjeblikket koster små tre millioner kroner om året at drive aktiviteterne i Berlin.

Udover planerne om at åbne skoler i München, Barcelona og Dublin udvikler ReDI School også nye samarbejds- og forretningsmodeller. Således har partnervirksomheden Cisco lavet deres eget uddannelsesforløb, hvor undervisningen foregår i Cisco-lokaler og ledes af Cisco-medarbejdere, som uddanner studerende fra ReDI School inden for kompetencefelter, hvor Cisco har brug for flere medarbejdere.

I den helt anden ende af skalaen arbejder ReDI School sammen med Norsk Flygtningehjælp om en sommerskole og om et projekt, der går ud på, at de studerende fra skolen kan komme ud og undervise i flygtningelejre uden for Europa.

”Hvis der var flere tusinde it-folk, der var uddannet i Europa, og som til sin tid kunne hjælpe med at genopbygge et moderne Syrien, når det bliver muligt, ville det jo være fantastisk,” siger Anne Kjær Riechert.

Techskole giver skub til integration

Over 200 flygtninge har deltaget i kurser på ReDI School i Berlin, og af dem har godt 30 fået fast arbejde. Lige så mange er i praktikforløb i it-virksomheder, mens omkring 10 har startet egen virksomhed. 

Fadi Zaim, 29, og Khawar Chaudhry, 31, er flygtninge fra henholdsvis Syrien og Pakistan. Mens Fadi Zaim var studerende på skolens allerførste hold i foråret 2016, er Khawar Chaudhry i gang med sin uddannelse, da Mandag Morgen møder ham i ReDI School of Digital Integration i det centrale Berlin i juli 2017.

Fadi Zaim og hans familie blev evakueret fra Damaskus til Berlin i 2015 af den tyske regering i samarbejde med FN. I dag er han ansat på deltid hos ReDI School som såkaldt outreach manager, mens han har startet sit eget firma, Jasmin Catering, hvor han sammen med sin mor og søster leverer syrisk mad til kunder i den tyske hovedstad.

Khawar Chaudhry måtte i 2015 flygte fra Pakistan, efter at han i flere år var blevet chikaneret, fordi han i 2013 konverterede fra islam til kristendommen. Begge flygtninge havde relativt gode uddannelser fra deres hjemlande, og de har derfor været attraktive studerende at få ind i det digitale berlinske integrationsprojekt, hvor man ikke lægger skjul på, at succeskriteriet er, at de studerende hurtigt kommer ind på det tyske arbejdsmarked.

”Det er fantastisk at være en del af ReDI School. Man møder folk i samme situation som en selv. Og der sker noget. Man lærer noget nyt. Der er ikke en masse bureaukrati her,” siger Fadi Zaim, der fik både den konkrete inspiration og projektkompetencerne til at starte sit cateringfirma gennem undervisningen på ReDI School.

”Det er hårdt at flygte og at bo mange mennesker sammen i en lille lejlighed, sådan som vi gør det her. At jeg kom ind på skolen, og at jeg nu er ansat, betyder alt for mig,” fortæller Fadi Zaim, der bor i Berlin sammen med sin mor, sin søster og to stedsøstre.

Lyst til at være nyttig

Khawar Chaudhry flygtede over land fra Pakistan gennem Iran og Tyrkiet til Berlin. Han tilbragte mere end et år på et flygtningecenter i bydelen Wedding, før han i år blev optaget på ReDI School, efter at en medarbejder på flygtningecenteret havde tippet ham om muligheden. Nu fremviser han stolt den hjemmeside, han har programmeret til brug for det åbne mødested i Wedding, som han er ved at etablere sammen med ni venner og bekendte.

”Jeg er uddannet indenfor finans, men havde et godt job på et bibliotek i min hjemby Sialkot. Men efter at jeg konverterede blev mit forhold til resten af familien efterhånden meget anspændt,” siger Khawar Chaudhry.

Både Khawar Chaudhry og Fadi Zaim er ovenud lykkelige for at være blevet del af uddannelsen på ReDI School.

”Når man kommer til et nyt land, har man brug for at komme ud og møde andre mennesker. Og man har enormt meget lyst til at være nyttig, til at hjælpe til og gøre noget til gengæld for den hjælp, man modtager. Her på skolen oplever jeg, at jeg gør nytte. Og at jeg lærer noget, som jeg kan bruge, når der igen bliver fred i Syrien,” siger Fadi Zaim.

ReDI School, der havde sine første elever i december 2015, fungerer udelukkende i kraft af donationer fra private virksomheder og udstrakt brug af frivillige, ulønnede lærerkræfter. I 2017 har skolen ifølge lederen Anne Kjær Riechert skaffet tre millioner kroner, hvoraf størstedelen kommer fra den tyske stålvirksomhed Klöckner og fra it-virksomhederne Facebook og Cisco.

Den seneste udvikling i relationen til Facebook er, at koncernen med CEO Sheryl Sandberg i spidsen har underskrevet en kontrakt om at støtte ReDI Women, der skal sikre, at skolen optager flere kvinder blandt sine studerende. I øjeblikket er kun 10 pct. kvinder, men målet er at nå 50 pct. Som en del af projektet vil skolen i øvrigt etablere pasning af de studerendes børn.

Forrige artikel Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Næste artikel Europa er Merkels historiske projekt Europa er Merkels historiske projekt
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.