Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin

Danske Anne Kjær Riechert har fået støtte fra Angela Merkel, Mark Zuckerberg og en række milliardvirksomheder til sin nonprofit-startup i Berlin. ReDi School uddanner flygtninge til it-job. Nu er der skoler på vej i München og flere andre europæiske storbyer.

Anne Kjær Riechert er en blanding af Silicon Valley og Venligboerne.

På den ene side fortæller den 35-årige berliner-dansker om sit projekt som en skarp business executive med en fortid hos Samsung og Coca-Cola og med brug af startup-vendinger som burn rate og nail it before you scale it.

På den anden side erklærer hun frejdigt, at hun er fredsaktivist ligesom sine bedsteforældre, som måtte flygte fra Berlin i 1933, fordi de var pacifister, og hun fortæller stolt om, hvordan hendes nu snart femårige periode som globaliseret tilflytter til Tysklands hovedstad begyndte med grundlæggelsen af Berlin Peace Innovation Lab.

Et fredsinnovationslaboratorium. Det lyder ikke just som starten på en succesrig digital startup, men det er ikke desto mindre sådan, det forholder sig.

Anne Kjær Riechert er i dag leder af ReDI School of Digital Integration i Berlin, som på mindre end to år er vokset fra at være et spontant fredsaktivistisk initiativ á la Venligboerne til at være en hastigt voksende nonprofit-uddannelsesinstitution, der uddanner flygtninge til job i it-branchen i Tyskland, og som står foran en markant opskalering i Tyskland og Europa.

”Der er 51.000 ubesatte it-stillinger i Tyskland i øjeblikket. Og tallet vokser,” siger Anne Kjær Riechert for at understrege sin pointe om, at Tyskland har brug for mennesker med digitale kompetencer.

Skolen har i sin korte levetid præsteret så gode resultater, at både Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, og kansler Angela Merkel har erklæret ReDI School deres støtte. Så stor er succesen, at skolen til november åbner en afdeling i München med støtte fra delstatsregeringen i Bayern, og samtidig er der planer om at gøre det samme i Barcelona og Dublin.

”Vi kunne have åbnet 20 skoler, hvis vi havde villet. Men vi har valgt, at vi vil nail it before we scale it,” siger Anne Kjær Riechert, der prioriterer grundighed, troværdighed og bæredygtighed på den lange bane over hurtig succes.

Udover støtten fra Tysklands kansler og fra Facebooks grundlægger har ReDI School i dag både finansiel og materiel støtte fra en række virksomheder som Microsoft, Cisco, Deutsche Post, Zalando og ikke mindst den store eksportorienterede tyske stålhandelsvirksomhed Klöckner.

Skolen har i dag 120 flygtninge under uddannelse i længerevarende forløb. De studerende findes gennem ansøgninger og interviews, og Anne Kjær Riechert lægger ikke skjul på, at man går efter de kandidater, der har de bedste forudsætninger for at kunne bruge uddannelse til hurtigt at få fodfæste på det tyske arbejdsmarked.

”Vores studerende ligger blandt de øverste fem procent af de flygtninge, der kommer til Tyskland. Men vi er også i gang med at lave kurser for andre grupper som børn og kvinder, som slet ikke har nogle digitale forudsætninger overhovedet. Samtidig fastholder vi vores studerende som undervisere eller mentorer, når de selv kommer videre på arbejdsmarkedet,” siger Anne Kjær Riechert, som hele vejen gennem processen har været meget bevidst om at skærpe fortællingen om, at skolen ikke kun er til for flygtningenes skyld, men også er til gavn for hele Tyskland.

”Vores filosofi er, at en tech school både er godt for Tysklands økonomi og for den enkelte flygtning. Integrationen går hurtigere, og vi får hurtigere flyttet folk fra at være sociale klienter til at blive skattebetalere. Det vil være godt for det tyske samfund.”

Flygtningepolitik er en varm kartoffel

Angela Merkel, Tysklands kansler siden 2005, mærkede i efteråret 2015 for første gang seriøs folkelig modstand mod sin person, da hun åbnede grænserne for flere end en million flygtninge og migranter. Merkel beskrev sin beslutning som en humanitær og europapolitisk nødvendighed, men det var langt fra alle tyskere, der købte hendes udsagn om, at tyskerne i fællesskab nok skulle klare den.

”Wir schaffen das,” sagde Merkel i august 2015 med en formulering, som hun først i september året efter fortrød.

I det mellemliggende år var det højreradikale parti AfD gået voldsomt frem i meningsmålingerne, og de mange flygtninges ankomst førte til voldsomme spændinger i det tyske samfund med brandattentater mod asylcentre, terrorhandlinger begået af asylsøgere og store folkelige demonstrationer vendt mod Merkels udlændingepolitik. Flygtninge, udlændinge og terror- og islamfrygt blev dog aldrig et stort tema i valgkampen. Måske fordi Merkel i samarbejde med sin socialdemokratiske koalitionspartner har strammet kraftigt op for håndhævelsen af asyllovgivningen og for bestræbelserne på at skabe en vellykket integration.

Det ændrer dog ikke på, at der er meget forskellige holdninger til flygtninge og indvandrere i den tyske befolkning. De lavest uddannede med de laveste indtægter anser problemet for stort, mens kun ganske få veluddannede og økonomisk velstillede tyskere ser modtagelsen af flygtninge og migranter som en trussel mod Tysklands velstand. Den uafhængige tænketank Vismandsinstitutionen for integration og migration konstaterer i sin årsrapport 2017, at Tyskland står med store udfordringer på indvandringsområdet. Det gælder inden for integration på arbejdsmarkedet, uddannelse af både børn og voksne, bureaukrati i den føderale og den decentrale administration, volds- og hadforbrydelser begået af og mod udlændinge, ineffektiv hjemsendelse af afviste asylsøgere og manglende accept af grundlæggende tyske værdier hos både tyskere og flygtninge og migranter.

Kaotisk velvilje

Anne Kjær Riecherts engagerede sig tidligt i 2015 i spørgsmålet om, hvad man skulle gøre ved de mange flygtninge, der strømmede ind i landet, mens hun arbejdede som virksomhedskonsulent. Riechert kalder sig selv social serieiværksætter med fokus på teknologiens muligheder, og da flygtningene kom, havde Berlin Peace Innovation Lab, som Riechert havde oprettet i samarbejde med Stanford University i Californien, 1.800 medlemmer, hvoraf mange havde vilje til at engagere sig i den enorme integrationsopgave, det tyske samfund stod over for.

Der blev sat gang i workshops, hvor de mange velvillige aktivister begyndte at diskutere løsninger. Her indså man hurtigt, at det var et problem, at ingen flygtninge deltog i debatterne. Derfor begyndte man at besøge asylcentre for at finde ud af, hvem flygtningene egentlig var, og hvad man kunne gøre for at hjælpe dem.

”På et asylcenter så jeg et indendørs svømmebassin, der var fyldt op med tøj, bamser og sko. Men det var helt kaotisk. En mor kunne ikke finde to ens sko til sit barn. Det var helt åbenlyst, at der manglede organisering og ledelse af de frivilliges arbejde,” fortælle Riechert og forsætter:

”Senere ved en ramadanfest på et asylcenter mødte jeg Muhammed, der var bachelor i computer science fra universitetet i Baghdad. Men han kunne ikke arbejde eller studere, fordi han ikke havde nogen computer. Det var der, ideen til ReDI School blev født.”

Derefter gik det hurtigt. Fredsaktivisterne aktiverede deres netværk i erhvervslivet, og i løbet af kort tid havde man tilstrækkeligt mange bærbare computere og frivillige undervisere til, at man kunne lave det første pilotkurs med 12 studerende i 2 uger i december 2015.

Kurset gik fint, og samtidig kom der stadigt flere opringninger fra Facebook.

”De spurgte meget indgående til vores projekt, uden at de afslørede, hvad de ville. Senere fortalte de så, at Mark og Priscilla (Zuckerberg og hans hustru, red.) gerne ville komme og besøge vores skole, fordi de var meget optagede af flygtningekrisen,” fortæller Riechert.

Besøget kom i stand i februar 2016, og Mark Zuckerberg fortalte om det således på sin Facebook-side:

”Priscilla og jeg besøgte ReDI School of Digital Integration i Berlin – et nonprofit-initiativ, der lærer flygtninge at programmere. At møde studerende fra Syrien var et af højdepunkterne under mit besøg i Tyskland, og jeg var imponeret af deres mod og beslutsomhed,” skrev Zuckerberg til de 95 millioner mennesker, der følger ham, og fortsatte:

“At håndtere flygtningekrisen er en stor udfordring, og det er inspirerende at se folk skabe muligheder gennem teknologi. Berlin er et symbol på så meget af det, jeg tror på: At rive mure ned mellem mennesker for at gøre verden mere åben og forbundet. Nu er Tysklands lederskab og medfølelse i flygtningekrisen også blevet et symbol på, hvad det vil sige at være et globalt fællesskab. Det er et forbillede for verden.”

Ifølge Anne Kjær Riechert har det været en helt uvurderlig hjælp for ReDI School at få besøg af Facebooks grundlægger. Dels har en sværm af medier fra hele verden omtalt skolen, og samtidig støtter Facebook nu skolen på permanent basis.

”Det var en kæmpe cadeau til vores team. Mark og Priscilla var her i en halv time, som de brugte på at tale med de studerende. Det var den bedst tænkelige måde, vi kunne starte vores projekt,” siger Riechert og fortæller, at Facebook siden oprettet et såkaldt ’digitalt læringscenter’ på 120 m2 i det centrale Berlin, som ReDI School og andre organisationer nu kan bruge gratis.

Engageret og lyttende Merkel

Også besøget fra Tysklands politiske leder, Angela Merkel, har bidraget til, at ReDI School har kunnet skaffe ny støtte til deres mange projekter.

”Jeg fik den første opringning fra Kanzleramt (det tyske ’statsministerium’, red.) i december 2016, og efter at de havde set vores dokumentation, meddelte de i januar 2017, at kansler Merkel gerne ville komme og besøge os i april. Så vi havde god tid til at forberede os på besøget, som var en meget stor oplevelse for alle på skolen. Angela Merkel var meget velforberedt og vidste lige præcis, hvad hun gerne ville spørge vores studerende om. Jeg har aldrig tidligere oplevet så lyttende og engageret en politiker,” fortæller Anne Kjær Riechert.

Merkel erklærede under sit besøg på skolen, at ReDI School er et eksempel til efterfølgelse i resten af Tyskland, fordi det er ekstremt vigtigt, at de mange flygtninge så hurtigt som muligt får reel kontakt med erhvervslivet for på den måde at kunne komme ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Anne Kjær Riechert var det en forbindelse mellem topchefen Gispert Rühl fra hendes partnervirksomhed Klöckner og Angela Merkel, der førte til, at besøget kom i stand.

”Når Klöckner tidligt var interesseret i os, er det fordi, de er i gang med at gennemføre en omfattende digitalisering af hele deres virksomhed og derfor er interesserede i at få fat i medarbejdere med de rigtige digitale kompetencer,” siger hun.

Anne Kjær Riechert mener selv, at hendes erfaringer med digitale teknologier og strategier i en række virksomheder som Samsung, Coca-Cola og det mindre konsulenthus Eobiont har gjort det lettere for hende at engagere virksomhederne i ReDI School.

”Jeg kender virksomhederne indefra. Og det betyder, at jeg måske ikke optræder helt så idealistisk og blåøjet, når jeg kommer ud i en virksomhed. Jeg ved, hvordan de tænker, og derfor kan jeg bedre fortælle dem, hvad vi kan levere på en sådan måde, at de får noget ud af det,” siger hun og erklærer sig klar til at overveje at starte en afdeling af ReDI School i Danmark.

”Det ville være dejligt at kunne åbne en filial i Danmark. Men det vil kræve, at vi får de rigtige samarbejdspartnere, og at vi har startfinansiering til to år. Det er nødvendigt, hvis vi skal starte op i en ny by,” siger Riechert, der fortæller, at det i øjeblikket koster små tre millioner kroner om året at drive aktiviteterne i Berlin.

Udover planerne om at åbne skoler i München, Barcelona og Dublin udvikler ReDI School også nye samarbejds- og forretningsmodeller. Således har partnervirksomheden Cisco lavet deres eget uddannelsesforløb, hvor undervisningen foregår i Cisco-lokaler og ledes af Cisco-medarbejdere, som uddanner studerende fra ReDI School inden for kompetencefelter, hvor Cisco har brug for flere medarbejdere.

I den helt anden ende af skalaen arbejder ReDI School sammen med Norsk Flygtningehjælp om en sommerskole og om et projekt, der går ud på, at de studerende fra skolen kan komme ud og undervise i flygtningelejre uden for Europa.

”Hvis der var flere tusinde it-folk, der var uddannet i Europa, og som til sin tid kunne hjælpe med at genopbygge et moderne Syrien, når det bliver muligt, ville det jo være fantastisk,” siger Anne Kjær Riechert.

Techskole giver skub til integration

Over 200 flygtninge har deltaget i kurser på ReDI School i Berlin, og af dem har godt 30 fået fast arbejde. Lige så mange er i praktikforløb i it-virksomheder, mens omkring 10 har startet egen virksomhed. 

Fadi Zaim, 29, og Khawar Chaudhry, 31, er flygtninge fra henholdsvis Syrien og Pakistan. Mens Fadi Zaim var studerende på skolens allerførste hold i foråret 2016, er Khawar Chaudhry i gang med sin uddannelse, da Mandag Morgen møder ham i ReDI School of Digital Integration i det centrale Berlin i juli 2017.

Fadi Zaim og hans familie blev evakueret fra Damaskus til Berlin i 2015 af den tyske regering i samarbejde med FN. I dag er han ansat på deltid hos ReDI School som såkaldt outreach manager, mens han har startet sit eget firma, Jasmin Catering, hvor han sammen med sin mor og søster leverer syrisk mad til kunder i den tyske hovedstad.

Khawar Chaudhry måtte i 2015 flygte fra Pakistan, efter at han i flere år var blevet chikaneret, fordi han i 2013 konverterede fra islam til kristendommen. Begge flygtninge havde relativt gode uddannelser fra deres hjemlande, og de har derfor været attraktive studerende at få ind i det digitale berlinske integrationsprojekt, hvor man ikke lægger skjul på, at succeskriteriet er, at de studerende hurtigt kommer ind på det tyske arbejdsmarked.

”Det er fantastisk at være en del af ReDI School. Man møder folk i samme situation som en selv. Og der sker noget. Man lærer noget nyt. Der er ikke en masse bureaukrati her,” siger Fadi Zaim, der fik både den konkrete inspiration og projektkompetencerne til at starte sit cateringfirma gennem undervisningen på ReDI School.

”Det er hårdt at flygte og at bo mange mennesker sammen i en lille lejlighed, sådan som vi gør det her. At jeg kom ind på skolen, og at jeg nu er ansat, betyder alt for mig,” fortæller Fadi Zaim, der bor i Berlin sammen med sin mor, sin søster og to stedsøstre.

Lyst til at være nyttig

Khawar Chaudhry flygtede over land fra Pakistan gennem Iran og Tyrkiet til Berlin. Han tilbragte mere end et år på et flygtningecenter i bydelen Wedding, før han i år blev optaget på ReDI School, efter at en medarbejder på flygtningecenteret havde tippet ham om muligheden. Nu fremviser han stolt den hjemmeside, han har programmeret til brug for det åbne mødested i Wedding, som han er ved at etablere sammen med ni venner og bekendte.

”Jeg er uddannet indenfor finans, men havde et godt job på et bibliotek i min hjemby Sialkot. Men efter at jeg konverterede blev mit forhold til resten af familien efterhånden meget anspændt,” siger Khawar Chaudhry.

Både Khawar Chaudhry og Fadi Zaim er ovenud lykkelige for at være blevet del af uddannelsen på ReDI School.

”Når man kommer til et nyt land, har man brug for at komme ud og møde andre mennesker. Og man har enormt meget lyst til at være nyttig, til at hjælpe til og gøre noget til gengæld for den hjælp, man modtager. Her på skolen oplever jeg, at jeg gør nytte. Og at jeg lærer noget, som jeg kan bruge, når der igen bliver fred i Syrien,” siger Fadi Zaim.

ReDI School, der havde sine første elever i december 2015, fungerer udelukkende i kraft af donationer fra private virksomheder og udstrakt brug af frivillige, ulønnede lærerkræfter. I 2017 har skolen ifølge lederen Anne Kjær Riechert skaffet tre millioner kroner, hvoraf størstedelen kommer fra den tyske stålvirksomhed Klöckner og fra it-virksomhederne Facebook og Cisco.

Den seneste udvikling i relationen til Facebook er, at koncernen med CEO Sheryl Sandberg i spidsen har underskrevet en kontrakt om at støtte ReDI Women, der skal sikre, at skolen optager flere kvinder blandt sine studerende. I øjeblikket er kun 10 pct. kvinder, men målet er at nå 50 pct. Som en del af projektet vil skolen i øvrigt etablere pasning af de studerendes børn.

Forrige artikel Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt Næste artikel Europa er Merkels historiske projekt Europa er Merkels historiske projekt

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.