Messerschmidt drejer skruen uden ende

Eksperter spiller en stadig større og muligvis problematisk rolle i både politik og medier. Men man skal være Morten Messerschmidt for deraf at slutte, at løsningen må være indførelsen af en kontrolinstans.

Eksperter, der kontaktes af medier og anmodes om at optræde i den offentlige debat, bør holde sig tilbage fra at udtale sig om forhold og anliggender, som intet har med deres ekspertområde at gøre.

Derfor bør de presseetiske regler strammes, så de udtrykker en klar forventning om, at journalister udvælger deres ekspertkilder ud fra kriterierene ”saglighed, nøgternhed, tilbageholdenhed og videnskabelig ballast i form af hyppige udgivelser i relevante videnskabelige publikationer.”

Med vanlig sans for provokation rejste Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt dét forslag under agurketidens sidste krampetrækninger i sensommeren. Og ganske forudsigeligt skabte indlægget en vis debat. Berlingskes Lisbeth Knudsen sidestillede det ligefrem med en indskrænkelse af ”pressefriheden og mediernes kildebrug” og Børsens Anders-Krab Johansen bad Europa-parlamentarikeren om at læse Grundlovens afsnit om ytringsfrihed.

Efterfølgende replicerede Messerschmidt ikke alene ved at sætte navne på en sort liste af usual suspects: Marlene Wind, Jørgen Bæk Simonsen, og Claus Haagen Jensen. Eksperter hvis offentlige udtalelser, han angiveligt mener, et sådan regelsæt vil kunne dæmme op for. Men også ved at underbygge sin argumentation med udsagn fra eksperter, idet han tog Erik Albæk og Mark Ørsten til indtægt for at være ”enige i problemet”.

Ironien er åbenlys for enhver, og ville være underholdende, hvis den ikke netop pegede på det alvorlige, principielle paradoks, debatten dækker over. Ingen kan være uenige i Messerschmidts synspunkt, men der er god grund til at være uenig i konklusionen, som er skudt langt over målet.

Eksperter i alle afskygninger spiller ganske rigtigt en stadig større og (muligvis) problematisk rolle i politik såvel som i medierne. Men de færreste slutter heraf, at løsningen må være indførelsen af en kontrolinstans, der skal regulere hvad, hvornår og hvordan, medier gør brug af eksperter.

[quote align="left" author=""]Messerschmidts argument bygger på en udbredt, men misforstået antagelse om, at der altid kan trækkes et knivskarpt skel mellem forskning og politik.[/quote]

Det er der en god forklaring på. De fleste indser intuitivt, at opgaven ikke lader sig implementere i praksis. For hvem ligger inde med kompetencen til at afgøre, om en given ekspert på et givent spørgsmål besidder fornøden ekspertise, respekterer sit fagområdes grænser, loyalt gengiver konsensus blandt fagfæller og ikke samtidig lader personlige, subjektive skøn præge sine udsagn?

Udover en alvidende Gud synes den eneste mulige kandidat, at være pågældende eksperts fagfæller, dvs. andre eksperter. Men at sætte eksperter til at vogte eksperter, ville jo være som at sætte ræven til at vogte… nå ja…ræve.

Det vil næppe heller være en tilfredsstillende løsning for Messerschmidt, for hvem skulle i givet fald kontrollere disse ’eksperter i ekspertise’?

Skruen uden ende

På den ene side bygger Messerschmidts argument på en udbredt, men misforstået antagelse om, at der altid kan trækkes et knivskarpt skel mellem forskning og politik – at der findes en klar arbejdsdeling mellem eksperter og politikere, hvor de første udlægger fakta og de sidste træffer beslutninger.

Det er en grov forsimpling. Der findes talrige eksempler på politisk motiverede forskningsdagsordener, f.eks. Institut for Menneskerettigheder, Copenhagen Consensus Center og Center for Koldkrigsforskning. Og ud fra et nøgternt, videnskabsteoretisk synspunkt er der intet galt i at forskere udvælger forskningstemaer og spørgsmål ud fra subjektive og evt. politiske overbevisninger. Det er først problematisk, hvis de samme overbevisninger influerer den videnskabelige metode og fortolkning af data!

Selv hvis man antager en sådan arbejdsdeling, er det langtfra sikkert, at en gruppe videnskabelige eksperter nødvendigvis vil kunne opnå konsensus om et givet spørgsmål, og dermed udlægge fakta så entydigt, som Messerschmidt ønsker sig. Om noget er videnskaben kendetegnet ved ”produktiv uenighed” frem for konsensus om verdens sande beskaffenhed.

Endelig er det i sig selv et åbent, videnskabeligt spørgsmål, hvad et givent fagfelt og ekspertområde dækker over. I disse år gøres nogle af de største samfundsvidenskabelige landvindinger f.eks. i krydsfeltet mellem økonomi, evolutionsbiologi og kognitiv psykologi og ikke inden for de enkelte faglige discipliner. Og uanset hvordan man så måtte afgrænse et ekspertområde, synes det ikke helt urimeligt, at Marlene Wind qua hendes professorat i Indre Markedsforhold kommenterer på problematikken om dansk enegang i spørgsmålet om grænsebomme.

[quote align="right" author=""]Uden at være ekspert på området, forekommer det undertegnede, at nogle kommentatorer, udlægger dagens tekst temmeligt tendentiøst, og at man får lyst til at spørge Messerschmidt, hvem skal kommentere kommentatorerne?[/quote]

Derfor sparker Messerschmidt i bedste fald en åben dør ind, når han kræver yderligere kontrol og regulering af forskeres medieadfærd. Den kontrol pågår allerede blandt eksperterne selv internt i de videnskabelige institutioner. I værste fald sparker han bare til en mand der ligger ned, i stedet for at gå efter bolden.

Skulle man som tankeeksperiment følge Messerschmidts argumentation, kunne man logisk spørge i forlængelse heraf, hvorfor eksperterne er den eneste institution, der kræver politisk indgriben? Der findes adskillige institutioner i et liberalt, kapitalistisk demokrati, der løfter tilsvarende opgaver med at indsamle, analysere, filtrere og formidle store mængder information. Hvorfor stoppe ved eksperterne?

Med fremvæksten af spindoktorer som politisk fænomen, er der sideløbende opstået en parallel stand af politiske kommentatorer, med den selvbestaltede mission at afkode, dechifrere og viderekolportere de ’egentlige’ bagvedliggende taktikker og strategier til offentligheden. Ofte også før eventuelle politiske modstandere eller interessenter er kommet til orde.

Uden at være ekspert på området, forekommer det undertegnede, at nogle kommentatorer, udlægger dagens tekst temmeligt tendentiøst, og at man får lyst til at spørge Messerschmidt, hvem skal kommentere kommentatorerne?

Med de seneste årtiers finansialisering af verdensøkonomien og opblomstring af uoverskuelige finansielle produkter som Credit Default Swaps og Subprime-lån, er pålidelig information om låntageres ’egentlige’ kreditværdighed en mangelvare. Derfor har kreditvurderingsbureauer som f.eks. Moodys, Standard & Poors og Fitch Group fået umådeholden stor betydning og indflydelse. På en eftermiddag kan de bringe hele lande på kanten af økonomisk ruin. Igen synes, at det system er uproblematisk. Men hvem skal egentlig vurdere kreditvurderingsbureauerne?

På mange redaktioner har man i dag en fakta-tjekker-gruppe som f.eks. DR’s Detektor, der går politikere og andre eksperters udsagn efter i sømmene. Men hvem fakta-tjekker fakta-tjekkerne? Og hvem evaluerer for øvrigt evalueringsinstitutterne?

Danmark er berømmet verden over for vores hæderkronede ombudsmandsinstitution – en art embedsværkets embedsmand, der undersøger, om embedsværket følger reglerne. Men hvis man spørger, hvem der skal føre tilsyn med Ombudsmanden, så har man simpelthen ikke forstået institutionen.

Eksemplerne legio, og det vil være absurd at kræve regulering af alle disse institutioner. Det bedste vi kan håbe på, er på den ene side, at de enkelte institutioner udøver et minimum af kritisk selvjustits, og på den anden side at de forskellige institutioner holder hinanden i skak ved at dele magten mellem sig – også beskrevet i princippet om ”checks-and-balances”. At øge reguleringen øger kompleksiteten snarere end at reducere den.

Hvem tænker tanker om tænketankene?

Midt i feltet af politikere, medier, eksperter, kommentatorer, kreditbureauer og evalueringsinstitutter findes endnu en type organisation: tænketanke. En hybridorganisation, der kombinerer træk fra de øvrige og alligevel er særegen.

Tænketanke virker grundlæggende ved at ’oversætte’ budskaber fra et felt til et andet – fra videnskab til politik til medier og tilbage igen. På den måde er tænketankenes rolle blevet beskrevet som en, der udfordrer politikere og medier til at ”tænke over det utænkelige” – til at adressere vigtige og dybtgående politiske udfordringer, også hvis det ikke har politisk gang på jord.

Også her kan man spørge, hvem tænker tanker om tænketankene og om tænketanke er gode eller dårlige for demokratiet? Her vil jeg for et kort øjeblik tillade mig at tage ekspertens kasket på og påstå, at det er et åbent spørgsmål. Som med eksperter må det afgøres fra sag til sag og lader sig ikke let regulere. Det og beslægtede spørgsmål vil undertegnede diskutere på konferencen Viden, Medier og Ytringsfrihed, der afholdes på Københavns Universitet 13–14. september.

Hvis Morten Messerschmidt vitterlig ønsker en saglig og videnskabeligt funderet debat om brugen af eksperter i politik og medier, er han særdeles velkommen.

Hvis ikke – og her skynder jeg mig at tage kasketten af igen – må man formode, at Messerschmidts seneste udspil blot udgør endnu et veltilrettelagt slag i den populistiske bolledej og som sådan tjener som et eksemplarisk og formalistisk skoleridt udi symbolpolitikkens ulideligt lette kunst.

Eksperter er ikke blot en integreret del af et velfungerende og moderne, kapitalistisk demokrati. I en bestemt forstand er eksperterne som demokratiet selv. Med Churchills ord: ”Det er det værste system vi har, når man vel at mærke ser bort fra alle de alternativer, der fra tid til anden er blevet forsøgt.”

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Mere åbenhed i Finansministeriet, tak Næste artikel Regnedrengene tryner de grønne i ny finanslov
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.