Mette Bock: For borgeren er det ikke afgørende, hvem der har produceret indholdet, bare det er godt

Hvis det står til regeringen, skal alle producenter af tv, radio og podcast kunne søge om midler fra public service-puljen, herunder også streaminggiganter som Netflix og HBO. Til gengæld skal producenterne garantere, at indholdet bliver gratis tilgængeligt efter en tidsperiode.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Anders Rostgaard Birkmann

I dag er det de facto forbeholdt relativt få aktører på det danske tv-marked at søge om midler fra public service-puljen. En af adgangsbilletterne til midlerne er nemlig, at public service-støttet indhold skal nå ud til 50 pct. af befolkningen.

Alt andet lige har det automatisk indskrænket feltet til nogle få tv-stationer.

Men en ny medievirkelighed, hvor især den unge del af befolkningen får deres indhold fra andre platforme end de traditionelle tv-kanaler, fordrer, at hele konstruktionen af puljen nytænkes, mener regeringen med kulturminister Mette Bock (LA) i spidsen.

I regeringens udspil til en ny medieaftale, der blev lanceret i begyndelsen af april, fremgår de nye tanker i overskrifter. Men hvad er egentlig tankerne bag?

“Puljen bliver både større og bredere. Den gamle pulje var på 35 mio. kr., og langt størstedelen gik til drama på TV 2. Vi vil gerne bredere ud. Der findes et stort og levende producentmarked i Danmark. Fremover vil puljen yde støtte til alt indhold på alle platforme – eksklusive skrift. Tidligere var puljen øremærket til tv-produktion,” siger Mette Bock.

Spørgsmålet, som flere i tv-producentmiljøet rejser, er imidlertid, om den nye konstruktion af puljen vil være attraktiv i mediemarkedet. Ud over at der er lagt op til, at public service-puljen skal vokse fra de 35 mio. kr. i det nuværende medieforlig til 220 mio. kr. i det kommende medieforlig, er der ifølge oplægget en række nye krav forbundet med støtten.

Ansøgere skal dels kunne bidrage med en medfinansiering på 50 pct., præcis som i dag. Dels skal de som noget afgørende nyt garantere, at deres medieindhold efter en indtil videre uspecificeret tidsperiode bliver gjort gratis tilgængeligt for befolkningen.

Tilgængeligt uden betaling

Forudsætningen om, at indholdet skal gøres gratis tilgængeligt efter en periode, er et forsøg på fra regeringens side at angribe den nye medievirkelighed, hvor en større del af befolkningen og ikke mindst de unge forbruger medieindhold på en anden måde end tidligere generationer.

“I den gamle pulje er det et krav, at indholdet skal nå 50 pct. af de danske husstande. Men hvordan vil du måle det på nye platforme? Vi lægger i stedet op til, at det bliver ligesom med filmstøtten, hvor du får et eksklusivt vindue i en periode, og derefter bliver der fri adgang til indholdet for borgerne. Det kan ske på mange måder. Men man skal sikre, at det kan tilgås uden betaling,” siger Mette Bock.

Hvordan modellen præcis skal strikkes sammen, er endnu ikke mejslet i granit og bliver en del af medieforhandlingerne. Men en mulighed kunne være, siger kulturministeren, at producenterne efter eksklusivperioden skal lægge deres indhold på DR’s platforme, der er tilgængelige for alle.

Men der kan også være tale om YouTube eller andre frit tilgængelige streamingtjenester.

“Ja, i udgangspunktet kan det være alle platforme. Bare det bliver stillet til rådighed,” siger Mette Bock.

Afviser bekymring

Flere aktører som tv-stationen Discovery og producentselskabet Apple Tree sår imidlertid tvivl om, hvor attraktiv puljen reelt bliver, når indholdet skal gøres frit tilgængeligt efter en eksklusiv periode. Det vil nemlig udfordre producenternes forretningsmodeller.

Men Mette Bock er ikke så bekymret.

“Det er nu sjældent, at jeg har stødt på puljer, der ikke er brugt. Tidligere har puljen været lidt snæver og rettet mod tv og drama, men i regeringens forslag bliver den jo meget bredere med hensyn til platforme og indhold,” siger kulturministeren.

I det danske tv-miljø er der desuden en hel del skepsis over, at det nu også skal være muligt for de store internationale streamingtjenester at søge public service-midlerne. Bekymringen går på, at giganter som Netflix og HBO Nordic med et globalt marked har en konkurrencefordel, som de danske producenter ikke har, og at den styrke, som de danske tv-stationer netop har, er muligheden for at differentiere sig på det dansksprogede indhold.

Den bekymring giver Mette Bock ikke meget for.

“Man kan altid bekymre sig om rigtig mange ting. Jeg vil sige: ’Har man ikke en meget stor fordel i at være danskbaseret i forvejen, så virker det mærkeligt’. Men som sagt, de endelige rammer om, hvordan de midler skal søges og fordeles, skal der forhandles om,” siger hun.

Mette Bock mener i det hele taget, at vi skal stoppe med at tænke i, hvem der gør hvad for hvem.

“Vi er alt for afsenderorienterede og taler meget om, hvem der producerer, og hvem der er afsender. Vi skal se det fra et borgersynspunkt i stedet. For borgeren er det ikke afgørende, hvem der har produceret, men at det er noget godt indhold. Vi skal have den vendt om,” siger Mette Bock.

LÆS OGSÅ: Dansen om det dansksprogede indhold


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu