De kalder hende Carmen. En nydelig og smidig robotarm, som medarbejderne i den tyske maskin- og teknologivirksomhed SEW-Eurodrive arbejder i tæt partnerskab med, når de enten skal løfte eller samle op mod 500 kilo tunge maskindele og motorer. Og hvor de ansatte førhen kun udførte en enkelt arbejdsopgave, igen og igen, så indgår de nu i hele produktionsforløbet – også den mere kreative del – blot sammen med deres helt egen cobot.

”Vi har skabt en helt anden måde at arbejde på: Et menneske-maskine-samarbejde, der sætter den menneskelige arbejdskraft i centrum,” forklarede SEW-Eurodrives virksomhedsleder Johann Soder til CNN sidste år.

Carmen er blot en af et helt dusin af såkaldte cobots hos den tyske maskinproducent i Baden-Württemberg, som har ændret på alles jobfunktioner og samtidig øget udbyttet. Siden man ’ansatte’ Carmen, Tanja, Jessie og alle de andre cobots med kvindelige kaldenavne, er virksomhedens produktivitet steget med 15 pct. Samtidig er produktionstiden faldet med 40 pct.

Mest populær blandt de nye cobots er små, smarte arbejdsstationer, som ruller rundt på fabriksgulvet lige ved siden af ansatte på cykler. De bringer og leverer ikke blot komponenter og maskindele, men er også i stand til at spotte fejl ved hjælp af avancerede sensorer og kameraer og dernæst advare deres menneskelige kollega.

Eksemplet fra SEW-Eurodrive er i øvrigt kun et forvarsel om, hvad der venter os:

”Den nye generation af robotter kommer til at overtage alle trivielle og ensformige arbejdsopgaver og dermed ændre fundamentalt på den måde, vi alle skal arbejde på. Vi står foran et paradigmeskifte, som de færreste forstår perspektivet af endnu,” fortæller Esben Østergaard, teknisk direktør og medstifter af verdens måske mest omtalte og efterstræbte robotvirksomhed, Universal Robots i Odense, der i 2015 blev solgt til amerikanske Teradyne for 2,3 mia. kroner.

”Da danskerne for årtier siden flyttede fra land til by, skete de store samfundsforandringer højest med hver ny generation. De behøvede højst at skifte mindset en gang i livet. Men nu ændrer livet sig væsentligt hurtigere, og derfor er det ikke længere nok blot at tage en uddannelse, få en titel, og så er man det. Det kommer til at ophøre,” erklærer Esben Østergaard fra verdens største robotmesse i Chicago, Automate 2017, hvor han i sidste uge gik på scenen for netop at levere sit budskab om, at robotteknologien ikke alene gør os alle rigere og verden til et bedre sted, men at vi som mennesker også får langt sjovere job, hvis ellers vi sørger for at følge med:

”Det bliver uhyre vigtigt med mikro-uddannelser, som man tager i weekenden, for arbejdsfunktionerne kommer til at forandre sig radikalt. Og dem, der ikke kan omstille sig, de kommer til at lide. Forandring og omstilling bliver en grundpræmis,” siger han.

Forudser vild vækst

Cobots er stadig så nye, at de i 2015 kun udgjorde 5 pct. af det samlede salg af industrirobotter. Siden er markedet vokset betydeligt, og netop nu forudser analytikere en eksplosion i brugen af cobots i alverdens virksomheder. Dertil kommer, at mens det tidligere alene var de helt store industrikoncerner, som anvendte robotter, så vinder de mindre og langt billigere cobots nu også frem blandt små og mellemstore virksomheder, som alt andet lige udgør hele 70 pct. af produktionsbranchen. Forsknings- og konsulenthuset Markets & Markets forventer da også en årlig vækstrate for cobots på hele 60 pct. i de kommende mange år. Se tekstboks.

Esben Østergaard tror dog, at væksten kan blive endnu større. Hos Universal Robots er målsætningen at fordoble produktionen hvert eneste år i al overskuelig fremtid, sådan som det har været tilfældet stort set alle de foregående otte år af virksomhedens levetid.

Henrik Christensen, der er institutleder for Contextual Robotics Institute på University of California i San Diego, er heller ikke i tvivl om, at det kommer til at gå stærkt.

”Jeg forventer, at markedet for cobots vil vokse dobbelt så hurtigt som almindelige robotter, da de både er billigere at installere og nemmere at udnytte. Og Cobots er samtidig centrale på det danske arbejdsmarked, da de kan anvendes til at automatisere opgaver, som er monotone, kræver større nøjagtighed og kvalitet, og hvor der potentielt er en miljøudfordring.”

Ifølge Henrik Christensen vækster det globale robotmarked i øjeblikket med 18 pct. årligt, hvor Danmark ligger på 15 pct. Samtidig er Danmark på linje med andre lande, der har en relativt høj anvendelse af robotter. Seneste tal siger 188 robotter per 10.000 medarbejdere i produktionsindustrien – svarende til omkring 1 robot for hver 50 medarbejdere – oplyser han.

Friere og sundere mennesker

For Esben Østergaard er det interessante dog i lige så høj grad, hvad der kommer til at ske med samfundet og os som mennesker, når først cobots bliver alment udbredte og for alvor overtager det kedelige og repetitive arbejde. Her er han overbevist om, at maskinerne har potentiale til at gøre os friere og sundere og på længere sigt fordele goderne bedre på jorden – men først og fremmest, at vi kommer til at arbejde som mennesker i stedet for som maskiner.

”Menneskets opgave i fremtiden bliver at putte mere personlighed og kærlighed ind i produkterne. Tilføje sjæl og følelser og uforudsigelighed. Det er fremtiden. Det er industri 5.0,” siger han og påpeger, hvordan vores hidtidige produktionsmiljøer har skræmt kreative mennesker væk fra industrien og dermed resulteret i et stort gab i værdiskabelsesprocessen i alle de foregående fire industrielle revolutioner: mekaniseringen, elektrificeringen, automatiseringen og nu senest digitaliseringen.

”Men med den nye generation af samarbejdende robotter, bliver det rentabelt for mennesker at bygge passion og sjæl ind i produkterne igen. Og dem, der gør det, er også dem, som vil få succes,” siger han og fremhæver, hvordan vi allerede ser tendensen hos eksempelvis mikrobryggerier og restauranter, der kæler for produktet.

”For når maskinerne kan overtage alle rutinefunktioner, bliver den menneskelige faktor udslagsgivende.”

Ifølge Esben Østergaard er det derfor ikke længere tilstrækkeligt med mass customization, som var det store mantra under industri 4.0. Altså muligheden for at skræddersy alle varer til den enkelte kundes ønsker og behov, til en lav pris og med hurtig leveringstid. Nu skal det være endnu mere unikt, for vi bliver stadig rigere og er villige til at betale en høj pris for det specielle.

”Og det er her, at cobots kommer til at gøre den store forskel i de kommende år. De bliver et værktøj til at automatisere alt det ensformige og samtidig gøre det konkurrencedygtigt at producere i Danmark med et human touch,” siger han.

Robotterne tager ikke vores arbejde

Professor på CBS, Torben Pedersen, der forsker i globalisering, arbejdsmarkedet og fremtidens produktionsparadigme, er enig i, at vi som mennesker vil blive skubbet op i værdikæden. En udvikling, som han ikke mener er særlig odiøs, men blot ligger i lige linje tilbage til den første industrielle revolution.

”Nu har vi så fået en række nye typer digitale teknologier, som skaber en helt anden arbejdsdeling mellem maskiner og mennesker. Og ikke kun i form af cobots, men også med andre digitale teknologier, såsom kunstig intelligens, Watson-computere og maskinlæring. Det frigør både tid og kræfter, hvor vi så skal til at tænke ud af boksen, fremme social interaktion og fornemmelse for ting. Alt det, som cobots ikke vil kunne lave,” siger Torben Pedersen.

Han understreger, at det kommer til at tage længere tid at implementere, fordi folk både skal have de rigtige kompetencer og ændre vaner, ligesom der skal udvikles en business-model.

”Så der er meget inerti i den måde, vi gør ting på – selv hvis vi kan se en fordel.”

Han gør til gengæld opmærksom på, at det ikke kun bliver klassiske industriarbejdere, der skal til at producere i partnerskab med robotter og drage fordel af supercomputere og kunstig intelligens.

”Der er masser af højtuddannede, der udfører repetitive opgaver. Hele lægestanden, alle advokater og revisorer, men også i den offentlige administration, hele embedsmandsværket og al styring. Så jobfunktionerne kommer til at ændre sig markant i hele den offentlige sektor,” forudser Torben Pedersen og henviser til tidligere undersøgelser fra tænketankene Kraka og Cevea, der nogenlunde enslydende anslog, at omkring en tredjedel af alle nuværende jobfunktioner med stor sandsynlighed vil være automatiserede om 20 år.

”Det paradoksale er, at hvis man ser på både USA og Danmark, så har der aldrig været skabt så mange job som i de senere år. Vi er meget tæt på at have den højeste beskæftigelse nogensinde. Så maskinerne tager ikke vores arbejde, men hjælper med nogle af vores jobfunktioner.”

På Teknologisk Institut følger projektleder i robotteknologi Thomas Madsen Almdal ligeledes udviklingen tæt. Han var i sidste måned med til at åbne et helt nyt laboratorium for robotsikkerhed, som skal sikre arbejdsmiljøet i fremtidens produktion og dermed hjælpe virksomheder med at sikre deres medarbejdere. Laboratoriet har samtidig fokus på, hvordan man netop udnytter mulighederne med de samarbejdende robotter.

”En af de barrierer, der er i forhold til at få integreret cobots på arbejdspladserne, er noget, der af mange opfattes som kedeligt, nemlig sikkerhed. Det vil sige, at man sikrer, at risikoprofilen er acceptabel. Der er brug for at øge tilliden, og det er også grunden til, at vi har startet det her laboratorium,” fortæller Thomas Madsen Almdal og tilføjer, at den internationale standardiseringsorganisation ISO sidste år udarbejdede et sæt best practice med nogle informative betragtninger om, hvor hårdt en robot for eksempel må ramme.

”Alle venter nu på, at ISO får udarbejdet de fælles harmoniserede standarder for brugen af cobots. Og lægger man ørerne lidt på vandrørene, så forlyder det, at det kan blive en del af de eksisterende standarder for robotter, som skal revideres i 2017,” siger han.

Cobots skaffer produktionen tilbage

Uanset en vis træghed i systemerne og givet vis også i befolkningen og i det offentlige, så er Universal Robots’ tekniske direktør særdeles optimistisk på Danmarks vegne.

”For nogle år siden flyttede alle produktionen til Kina, og vi skulle leve af viden. Siden fandt alle ud af, at efter 7-8 år i Kina, så flyttede viden og det kreative også med, og så tabte vi det hele. Derfor blev læren, at det var vigtigt at få produktionen tilbage igen, og her kan cobots være en del af den løsning, fordi det nu kan svare sig økonomisk,” siger han og peger på, at Danmark samtidig har nogle særlige fordele, som stiller os bedre i en fremtid, hvor produktionen bliver en kombination af cobots og mennesker.

Det gælder eksempelvis vores høje uddannelsesniveau, den unikke sociale infrastruktur og sikkerhed, samt en lang tradition for design. Men også de mere bløde kompetencer, som at danske medarbejdere er langt mere selvstændige, ansvarlige, kreative og vant til tillidsbaseret samarbejde, er med til at styrke vores position.

”Tilsammen understøtter det den her udvikling. Og jeg tror vi kan overtage eller hjemtage en stor del af produktionen, fordi den bliver mere og mere afhængig af viden og de unikke kompetencer, danskerne besidder, samt nærheden til forbrugerne. Så på langt sigt bliver produktionen demokratiseret, så den kommer til at ligge tæt på forbrugeren i hele verden. Og på kort sigt har vi den fordel i Danmark, at vi kan putte høj værdi ind i varerne.”

I afdelingen for Computer Science, Robotics and Autonomous Systems på Royal Institute of Technology under Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm forsker assisterende professor Christian Smith i menneskecentrerede robotter og gevinsten for samfundet ved at skabe en symbiose i arbejdsflowet mellem cobots og mennesker. Heller ikke han er i tvivl om fordelene.

”Gevinsten med cobots er, at den øgede effektivitet kan føre til, at job, der hidtil ikke har været rentable i de nordiske lande, bliver lønsomme. Det er naturligvis positivt for både økonomien i almindelighed og beskæftigelsen i særdeleshed,” fastslår han.