Migrant drømmer om en afrikansk farm

Afrikansk immigrant vil skabe udvikling i sit hjemland og på den måde stoppe unge afrikanske mænds farefulde udvandring til Europa.
Claus Kragh
MM Special: EU’s migrantkrise

Hver dag kan vi høre nye historier om migranter, der sætter livet på spil for at komme til Europa. Den humanitære krise har kostet næsten 15.000 mennesker livet de senere år, efterladt statsledere over hele Europa rådvilde og sat EU-samarbejdet på alvorlig prøve.

Krisen kan dog aldrig nogensinde løses ved bare at lukke de nationale grænser og styrke kystbevogtningen i Middelhavet. Der er først og fremmest behov for at bekæmpe årsagerne til den stigende strøm af migranter, give folk en tro og et håb på en bedre fremtid i deres hjemlande og styrke mulighederne for job og økonomisk vækst.

Mandag Morgen sætter i denne uge fokus på en af EU’s pt. største udfordringer. Læs mere fra temaet:

Danmark er medskyldig i migrantstrømmen mod Europa

Syv måder til at tackle migrantkrisen

Kina skaber job til millioner af afrikanere

MM MENER: Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid

”Unge mænd fra Cameroun skal ikke ud på den rejse, jeg har været på.”

Pierre, 35 år og far til to, var to år om at tilbagelægge turen fra sit hjemland i det vestlige Afrika over land til Libyen og derfra via den italienske ø Lampedusa til Berlin.

Nu sidder han her på en billig tyrkisk restaurant på Alexanderplatz i den tyske hovedstad og spiser et måltid sammen med journalisten.

”Mit projekt er at lave et center, hvor unge kvinder og mænd kan lære at arbejde med træ og håndværk og at vedligeholde værktøjet. Vi er meget fattige, og jeg havde ikke råd til at studere på universitetet. Nu sender jeg penge hjem til mine forældre og til min kone og mine børn og mine søstre.”

Klokken er 22, og det er endelig fyraften efter 10 timers vagt i kaffe- og ølboden ved Brandenburger Tor. Pierre taler som mange landsmænd både fransk og engelsk og har tillige lært sig tysk i løbet af de tre år, han har været i byen. Der er, som han siger, intet, der kan stoppe ham.

”Jeg rejste for at skabe et bedre liv for min familie. Ingen kan forestille sig, hvor hårdt det har været. Men jeg skylder mine døde kammerater ikke at give op. Vi mødte hinanden undervejs, og vi kæmpede os igennem, og nu må vi, der er her, ikke give op,” siger Pierre og tilføjer:

”Du er det første menneske i fem år, der har spurgt mig, hvad mit projekt er, hvad min drøm er. Folk skælder ud på mig. Det gør ikke noget. De er racister. Det gør ikke noget. De spytter på mig og skubber til mig. Men jeg rejser mig og går videre.”

Nogle af de berlinere, der er allermest vrede over, at mænd som Pierre kommer til Tyskland, demonstrerer hver mandag aften på Pariser Platz lige foran Brandenburger Tor. Denne aften havde den lokale afdeling af den indvandrerkritiske bevægelse Pegida samlet 30-40 aktivister og tilhængere til en demonstration.

”Vi er meget fattige. Vores jord ligger langt fra, hvor vi bor, så vi skal betale penge for at køre med en bus, så vi kan komme hen og passe den. Det koster én euro. Det er mange penge. Nogle gange er jeg gået ud til jorden sammen med min mor, så må vi overnatte derude, før vi vender hjem. Vi tjener ingen penge på den måde.”

En Toyota Hilux ville ifølge Pierre være det perfekte køretøj, hvis han skulle drive familiens jord effektivt. ”Problemet er, at vi ikke kan få vores varer frem til markedet. Vi kan dyrke alt. Der er tropisk klima, så der er masser af varme og vand, men vi mangler transport, så vi kan ikke komme ind til byen og sælge bananerne og avocadoerne.”

Men Pierre har ikke råd til en Toyota Hilux. Slet ikke. Det er dyrt at bo i Berlin og at spise, og Pierres arbejdsgiver udnytter hans prekære situation. ”Jeg får 8,5 euro i timen, men de tæller timerne anderledes, end jeg gør. Jeg arbejder mindst ti timer, men får kun løn for syv.”

Pierre har skaffet penge til rejsen som detailhandler af billige varer fra Kina, som importeres af kinesiske forretningsfolk i Cameroun. Landet har i 34 år været styret af den nu 84-årige diktator Paul Biya, der vandt et stærkt omdiskuteret flerpartivalg i 1992 og siden har holdt sig ved magten over et regime præget af korruption, menneskeretskrænkelser og arbitrære domme mod kritiske journalister.

Cameroun er trods sine naturlige rigdomme blot nummer 153 på FN’s Human Development Index.

Pierre optræder i artiklen kun med fornavn. Mandag Morgen er bekendt med hans fulde identitet.

LÆS OGSÅ: Danmark og EU fremprovokerer migration hen over Middelhavet

LÆS OGSÅ: Syv måder til at tackle migrantkrisen

LÆS OGSÅ: Kina skaber job til millioner af afrikanere

LÆS OGSÅ: Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu