Virksomheder i Vesteuropa og USA investerer hvert år milliardbeløb i nye IT-systemer uden at vide, om det gavner deres forretning. Hovedparten af projekterne bliver forsinket og dyrere end beregnet, og mere end hver fjerde IT-projekt bliver simpelthen opgivet undervejs. De samlede tab som følge af forsinkelser og fejlslagne projekter beløber sig til omkring 100 milliarder dollar om året alene i USA. Det viser en analyse, som den amerikanske rådgivningsvirksomhed Standish Group har udarbejdet over de sidste par år. Derfor sætter virksomhedsledere nu i stigende grad hælene i. De vil have forretningsmæssige begrundelser for de store IT-projek-ter og kræver dokumentation for, at investeringerne faktisk giver resultater. Fremover vil færre virksomheder lade deres egne IT-afdelinger løse opgaven selv. I stedet udvikles der nye samarbejdsformer mellem virksomhederne og IT-leverandørern-e. De store globale IT-servicevirksomhede-r udvikler nu stadigt mere standardiserede og effektive svar på virksomhedernes IT-behov. Omstillingen til de nye markedsforhold i IT-industrien vil i løbet af få år vende op og ned på virksomhedernes måde at løse IT-opgaver på. Kodeordene for omstillingen er forretningsmæssigt fokus, stordrift, standardisering og partnerskaber.