Socialminister Henrik Dam Kristensen må bøje sig i sagen om, hvem der skal føre tilsyn med kva-liteten på landets plejehjem. Det er resultatet af et speget politisk spil om, hvem der skal på-tage sig ansvaret for udviklingen på plejehjemmene. Ministeren har til det sidste fastholdt det kontroversielle forslag, at kommunerne fortsat selv skal stå for kontrollen. Men nu gen-nemtrumfer et flertal uden om regerin-gen, at det i stedet bliver embedslægerne, der får en nøg-leposition i fremtidens tilsyn. Ministeren frygter, at et statsligt tilsyn vil gøre det for nemt for kommunerne at fralægge sig ansvaret - ikke mindst i de belastende sager om dårlig pleje. Og hans bekymring må bestyrkes af, at Kommunernes Landsforening synes udmærket til-freds med, at kommunerne slipper for tilsynsforpligtelsen - og dermed en del af ansvaret. Det havner nu i stedet hos sundhedsministeren, der har embedslægerne under sig. Lovforslaget førstebehandles i Folketinget tirsdag. Ugebrevet afdækker det politiske spil.