Ministre forgår – problemer består

En ministerrokade er et af de stærkeste kort, en statsminister kan trække – især hvis han vil lægge problemer døde.

Men selvom tirsdagens ministerrokade blev mere omfattende, end de fleste havde forestillet sig, skal man ikke overvurdere effekterne af nye ansigter på magtens tinder. Mens 15 ministerier har fået ny politisk chef, er de titusindvis af embedsmænd de samme. Og de mange problemer, forgængerne har efterladt, vil med usvigelig sikkerhed blive de nye ministres svøbe. 

Afskeden med Søren Gade og hans pressechef vil ganske vist fjerne de personfokuserede problemer, men sagen om Jægerbogen og den mystiske lækage af oplysninger om jægersoldaternes færden er frem for alt udtryk for et kulturproblem i ministeriet, og det forsvinder næppe med Gade.

I justitsministeriet arvede Brian Mikkelsen den problematiske politireform fra sin partiformand. Nu leveres problemerne videre til Lars Barfoed. Strukturelle og organisatoriske fejl forsvinder ikke, blot fordi ministerkasketterne beklæder nye hoveder.

Og det “friske pust” kan hurtigt forsvinde. Undervisnings-, social- og videnskabsministeriet bliver alle besat med uprøvede kræfter, og selvom de såkaldt bløde ressortområder ligner oplagte kravlegårde for nye talenter, rummer især videns- og undervisningsområdet nogle af de vigtigste satsninger i regeringens nye handlingsplan. Det er langtfra indlysende, at de uprøvede ministerspirer kan gøre regeringens visioner til virkelighed. Selv socialministeriet har i den seneste tid været ramt af uheldige sager om madpakkeordninger og mødrecafeer. Det kræver mere end ungt talent at få styr på mediekværnen, spørg bare Karen Ellemann.

Vigtigst af alt er det dog, at der ikke er tænkt mange nye tanker om opdelingen af ressortområderne. Det eneste, som for alvor springer i øjnene, er, at ligestillingsområdet er flyttet fra beskæftigelsesministeriet og fremover skal varetages af dronningen af gasforsyningssikkerhed og klimadiplomati. Lidt nytænkning skal der jo også være – trods alt.